Redningsvæsenet på Bornholm

Se også Strandinger 1800-årene HER, Strandinger 1900-årene HER, Stormflod HER og Fyrtårne HER.
SE: K. Thorsen, Rønne Søfartshistorie, 1939. Strandings-, Bjærgnings- og Redningsvæsenet s. 213- 225 nederst på siden.
Snogebæk. Fotograf: Th. Spelling, Lille Torv, Rønne. Redningsvæsen 1898. Foto af redningsmandskabet fra Snogebæk, opstillet foran Prinsestøtten i Almindingen. Personerne er:  1. række siddende, nr. 1: Per Hansen, han var med i krigen 1864, fik medalje herfor samt redningsmedaljen. Nr. 2: Andris Pedersen Nr. 3: Formand Kruse. Nr. 4: toldkontrollør Stub, Svaneke. Nr. 5: Jørgen Dam, Nr. 6: Mads Jakobsen, nr. 7: Anton Kofoed. 2. række stående: Nr. 1. Niels Plum. Nr. 2: Otto Pedersen. Nr. 3: Anthon Hansen. Nr. 4: Thomas Hansen. Nr. 5: Rasmus Hansen. Nr. 6: kusk for redningsbåden Anton Kofoed. Nr. 7: Peter Schou. Nr. 8: Jeppe Peter Kruse. ES.
15 tapre og heltemodige mandfolk, fiskere fra Snogebæk. De har i dagens anledning, i 1898, bevæget sig ind til Almindingen, hvor de har taget opstilling på Christianshøj foran Rømersminde.

Her er redningsmandskaberne fra Rønne, (16 mand), Hasle (7 mand) foruden Snogebæk blevet forevigede. (Muligvis også de øvrige stationer, men vi kender ikke billederne).

Det danske redningsvæsen, herunder redningsstationerne på Bornholm (Rønne, Allinge, Gudhjem, Svaneke og Snogebæk), var blevet oprettet i 1852. (Hasle blev oprettet i 1882). (Mellem 1830 og 1921 er der registreret 151 strandinger alene ved Snogebæk og Dueodde.)
   
Herren siddende foran i midten med kakkelovnsrør og paraply var en særdeles engageret og initiativrig mand, toldkontrollør og  redningsbestyrer Jørgen Hansen Stub. Han er med på alle de tre billeder vi kender. Dagens anledning var, at netop Stub kunne fejre sit 25 års jubilæum som bestyrer siden 1873 af Redningsvæsenet på Bornholm.

Fotografen var Thor Spelling, 1837-1899, fra Rønne, malermester og den ene af Rønnes to første, ”faste” fotografer. Han startede sin virksomhed i Krystalgade i 1865 i forældrenes hjem, men flyttede o. 1870 til Lille Torv i Rønne.  En tidligere bestyrer Paul Müller overtog hans atelier - og han blev efterfulgt af to andre fotografer på stedet. Thor Spelling fotograferede ”prospekter” fra Rønne og hans synes at have haft en forkærlighed for at fotografere skibe, og altså også redningsmandskaberne.
Andreas Peter Kruse og hustru, Snogebæk, (th. foto fra dec. 1902 , 13x18 9269, BM), begge af fotograf Th. Spelling, Rønne.  Han var sømand, fisker og formand i fiskerlejet. Født 10. november 1834.

Snogebæk Redningsvæsen

Trawler "Orion" BX 410 0459 af Bremerhafen, strandet 1. februar 1949. BM.
”Et stykke til søs gik en skude, der så helt medtaget ud og var i vejrets vold … den havde retning efter det søndre rev … det var en lappeskude, sagde fiskerne.” Det var et ganske forfærdeligt uvejr og redningsfolkene gik i arbejde:
”Og nu kom de rullende med redningsapparaterne i susende fart, hestenes manker føg for vinden … På stranden havde de travlt; de drev pæle i sandet til at holde spillet, og ordnede tov og trosser for at det hele kunne gå glat … Hu-y-y-y-uh! Den tynde line stod som en sitrende orm i luften, med sit løbske hoved borende ude i tykningen over søen … Men skudens besætning forstod ikke at trække raketlinen til sig for at få trossen til redningsstolen ud. I løbet af kort tid ville skibet blive slået til vrag og mandskabet drukne. På trods af det alvorlige uvejr gik to meget unge fiskere ud i en robåd. Den ene af dem nåede aldrig frem, han druknede. Den anden kom om bord på skuden, fik redningsstolen ud – og reddede de fem ombord værende og sig selv.”  En Stranding”, uddrag af Martin Andersen Nexø’s Pelle Erobreren.
Lov om oprettelse af et redningsvæsen ved de danske kyster
Kommissionen, der skulle undersøge behovet for oprettelse af et redningsvæsen i Danmark, skrev i en betænkning i 1850:

”Due Odde anses som det farligste punkt på øen, karakteren af kysten er her aldeles forskellig fra de øvriges, idet det her er flyvesand, som danner rev ud på flere steder, og på grund af kviksand synker de grundløbne skibe i meget kort tid. Salthammer og Broens Rev ved Snogebæk er meget farlige punkter. Da strandingerne på disse rev sker i længere afstand fra selve kysten, vil, foruden raketapparatet, et redningsfartøj her finde god anvendelse for at komme de skibbrudne til hjælp.”
Kort over Bornholm med markering af de antal strandinger, der skete ved Bornholm og Christiansø fra 1852-1877. Kilde BM.
Snogebæk Redningsbåd o. 1910. Originalfoto på Nexø Museum.
Redningsbåden, Snogebæk. BM 1475x3.
Øvelse, raketaffyring. Det er formentlig Jørgen Dam (med hat) og Otto Pedersen, Snogebæk. BM 1475x3.
Redningsbåden, Snogebæk. BM 1475x3.
Redningsøvelse i Snogebæk med hesteforspand. BM 1475x8
Original på Nexø Museum. Personerne fra venstre: Mads Jacobsen, Jørgen Dam, opsynsmand Stub (toldkontrollør i Nexø), Niels Plum, Anton Hansen. I midten: Jeppe P. Kruse og Anton Koefoed. Nederst fra venstre: Peter Schou, Thomas Hansen, Laurits Plum, Johs. Mortensen og Otto Pedersen. Fotos Johan Hansen, Nexø.
Langt de fleste strandinger ved bornholmske kyster indtraf da også på strækningen mellem Dueodde (som nogle lokale kalder Dawaudinj – de dødes odde) og Snogebæk. Derfor forærede konsul Jeppe Hansen fra Svaneke en redningsbåd til Snogebæk i 1822; tilmed deponerede han et beløb til vedligeholdelse af båden og bådstationen i Nexø havnekasse. Båden var med i omkring 50 redningsforsøg. Men den var ikke god nok, den kunne ikke lænse sig selv som et redningsfartøj skulle kunne. Derfor var fem af bådens mandskab da også forulykket under et redningsforsøg i 1842.

I loven af 1852 om etablering af et redningsvæsen i Danmark, havde man i første omgang ”glemt” Bornholm. Men lokale embedsmænd, der selv i 1846 havde overværet en forfærdelig stranding med ni druknede ud for Svaneke Havn, gjorde en aktiv indsats for, at Bornholm også kunne blive en del af loven.

Det lykkedes, som det fremgår af kommissionens betænkning, og i 1852 oprettede man fem stationer på Bornholm, en i Snogebæk, med såvel redningsbåd som raketapparat, men kun raketapparater i Rønne, Allinge, Gudhjem og Svaneke. (I 1863 fik Rønne også redningsbåd).

Senere oprettede man redningsstationer i Hasle og på Christiansø samt en bistation med redningsbåd ved Boderne. Man etablerede redningstier langs kysterne, hvor redningsmandskabet patruljerede i dårligt vejr, og da det blev teknisk muligt byggede man særlige telefonstationer. 

I Danmark blev der oprettet i alt 63 redningsstationer.
Snogebæk Redningsstation og redningsbåden

Snogebæk redningsstation var altså både båd- og raketredningsstation, og den var fra starten den største af de bornholmske stationer og den eneste, der også havde redningsbåd.
Stationen varetog redningstjenesten fra Nexø i nord til Sose i syd.

Man nåede at deltage i 65 alvorlige redningsaktioner, 51 med båd og 14 med raketapparat. 361 mennesker blev bjerget i land. Ved stationen var ansat en opsynsmand, en bådformand og 11 bådmænd.
Fra det danske redningsvæsens start i 1852 og indtil 1914 anvendte man kun 10-årers robåde i redningsvæsenet. (Fra da af begyndte man også at anvende motorbåde). Bådene var synkefrie (forsynede med lufttætte kasser) og selvlænsende (forsynede med ventiler i bund og på sider). Bådene måtte heller ikke være særlig tunge, idet de skulle kunne trækkes på en vogn af heste gennem vanskeligt terræn.

De første danske redningsbåde blev bygget af skibsbygmester Bonnesen, København. Fra 1882 blev der fremstillet redningsbåde af skibsbygger Frørup på Orlogsværftet. Redningsbåden i Snogebæk fra 1852 blev først udskiftet i 1907. Og det var så den båd, der blev anvendt lige til stationen blev nedlagt i 1964, og som er bevaret og nu ønskes udstillet i Snogebæk. Den svarer i princippet til de både, Frørup på orlogsværftet fremstillede.

Fortjenstmedalje i sølv. Tildelt Georg Ludvig Pedersen for 25 års tjeneste ved redningsvæsenet i Snogebæk.  Giver: Georg Ludvig Pedersens hustru, Christine Emma Helga Winnie Frida Pedersen født Poulsen, d. 25-6-1910. BM 1475x1.
Rakatapparatet i anvendelse. Trawler Orion af Bremerhafen, 1.2.1949. (Jvnf. billedet ovenover). BM.
Muligvis redningsmandskabet i Snogebæk. (Usikkert, ingen oplysninger, BM).
Redningsøvelse i Snogebæk omkring 1960. Ukendt fotograf. BM.
Snogebæk omkring 1964. Ukendt fotograf. BM.
Snogebæk Redningsbåd, foto 2014, Poul Brandt.

Rønne Redningsvæsen - med redningsbåd

Rønne. Redningsmandskabet i Rønne den 23. Juli 1898. (Affoto (Moeberg) af foto på BM). Se også fotos af redningsmandskabet og redningsstationen i Rønne HER
Foto, Rønne Redningsstation 1913. Der dengang lå hvor, autoforhandler Ole Henriksen har sin virksomhed, Havnegade 5 Rønne. Billedet viser redningsstationens bygning, som for længst er revet ned. Både på vogn, der bliver trukket ned til stranden, samt bådelaget ved redningsudstyr, med deres formand. Fiskerne i bådelaget var alle fra Nørre Kaas og deres navne er: Til venstre for båden:  1. Hans Jørgensen,  2. Otto Jørgensen, 3. Peter Hansen, 4. Jørgen Eskildsen,  5. Chr. Stenberg,  6. Hans Schou - alle fiskere på Nørre Kaas. Til højre for båden: 7. Chr. Holm, 8. Niels Kjöller, 9. Andreas Bolin, 10. Laurits Eskildsen, 11. Ludvig Eskildsen, 13. Formand: Tolder Phil - alle fiskere på Nørre Kaas. I baggrunden ses skorstene, som endnu ses på havnesmedien på Rønne Havn.

Gudhjem Redningsvæsen - raketstation

Gudhjem. Redningsvæsen, Gudhjem 1908-1910. Gudhjem havde et raketapparet, som skulle betjenes af et veluddannet mandskab. Fra venstre er det skibsfører og toldofficiant Peter Larsen Mørch, Christian Nielsen, Søren Ibsen, Christian Poulsen, købmand Harlad Jørgensen, snedker Andreas Jørgensen, Martin Lind, Peter Lind, Sander Tranberg og Hans Jacob Tranberg. Foto: Charles Svendsen, Gudhjem.

K. Thorsen, Rønne Søfartshistorie, 1939. Strandings-, Bjærgnings- og Redningsvæsenet. 

OBS - klik på siderne, så kan du bedre læse dem.
K. Thorsen, Sønne Søfartshistorie, 1939. Strandings-, Bjærgnngs- og Redningsvæsenet.  S. 213-225.