Hammersøen

Hammersøen ved søens østre ende, fra vejen der fører fra Sandvig ned til ”Sjøjlerne”, en kratbevokset skråning ved søen. Stengærdet i forgrunden skiller Sandvigsletten (hvor man senere byggede arbejderboligerne Sandlinien) fra Hammeren. Avlsbrugerne i Sandvig havde ret til at bruge de områder, hvor man ikke brød sten, til fåregræsning. På Stejlebjerg aner man det gamle fyr. Fra læge og historiker M.K. Zahrtmanns samling, Bornholms Ø-arkiv. Foto Gottlieb Støckel, Rønne, før 1871.

1662 Fæstningsingeniør Henrik Rüse foreslår Hammersøen omdannet til orlogshavn
1716 Czar Peter den Store besigtiger Hammersøen og foreslår at anlægge en flådebase med sluser, ni meter over havet
1737 Grodtschillings forslag til etablering af flådehavn i Hammersøen
1809 under englænderkrigene foreslår kommandør A. Rothe at anvende søen som flådehavn
1849 Staten vil ikke sælge Hammersøen, da den evt. kan benyttes som havn
1874 Det tyske konsortium, der opkøber Hammeren, forsøger uden held af få Hammersøen med i købet
1884 Stenværksbestyrerbolig bygges ved Hammersøens østlige ende
1889 Igen tanker om etablering af havn i søen for tyske penge. I stedet anlægges Hammerhavnen
1890 Arbejderboliger i Humledal
1894 Turismen får plads. Terrakottafabrikant Hjorth bygger sommerbolig og udsalg ved Hammersøen. Derefter bygges pensionater, sommerhuse og hoteller langs søens søndre side.

Håndtegnet kort over Hammershus, 1742. Kilde: Det Kongelige Bibliotek.

Holger Drachmanns Hammersøen, 1870. På Bornholms Kunstmuseum.

Hammersøen med fyret på Ørnebjerg

Dette er et rigtigt dejligt billede. Hammersøen med Humledalhuset og fyret på Ørnebjerg. 1890erne. Foto Peter Hjorth. (Ikke signeret). Fra Hans Hjorths Samling, (Peter Hjorth var en bror, familien ejede fra 1894 en sommerejendom med keramiksalg ved Hammersøen. Bornholms Ø-arkiv.

---

Peter Hjorth, Hammersøen omkring 1895. Glasplade på Bornholms Museum.

Jeg er betaget af dette, desværre teknisk ikke alt for gode, billede - motiv. Et goldt landskab, afgræsset af Hammerens mange får. Her ser man stengærderne og man kan se, hvordan de er blevet til, ved at man har oprenset markerne og anvendt stenene til stengærder. Det er Hammersøens østende med fyret midt i billedet. Fabrikant Hjorths sommerbeboelse med turistbutik blev bygget i 1895 nærmest Hammersøen, stenværksbestyrer A.R. Wibergs bolig ved siden af er fra 1887,. Hammerhavnen har været i funktion på dette tidspunkt - og derefter ændredes alt på Nordbornholm i industriens og turismens tjeneste. Frits Sørensens Boghandel, ukendt fotograf. Bornholms Museum.

Stenværksbestyrer A.R. Wibergs bolig fra 1887, terrakottafabrikant Hjorths fra 1895 og Humledal i baggrunden. Foto Bendt Kjøller, Bornholms Museum.

Den første boligbebyggelse kom i 1887, idet der ved den sydøstlige ende af søen blev opført en bolig til stenværksbestyrer Axel Reinholdt Wiberg, som forpagtede granitbrydningen på Hammeren fra 1884. Måske samtidigt påbegyndte man opførelsen af arbejderboligerne med en smedje ved den søndre ende i ”Humledal” - på vej op til fyret. Som nabo til bestyrerboligen etablerede terrakottafabrikant Hjorth sig i 1895 med sommerbeboelse og butik til turister.

Hammersøen, et rekreativt naturområde, dog med noget af den første bebyggelse. Foto Bendt Kjøller o. 1900.

Hammersøen, omgivet af det endnu helt nøgne landskab. Beboerne i Sandvig og Allinge havde tilladelse til at lade deres får græsse på Hammerknuden. Det var effektivt og holdt området frit for bevoksning. Gid I kunne få lov til det igen! Hotel Hammersø er helt nybygget, det er et fotopostkort sendt i juli 1906. Man aner lige "Langelinje" for enden af Hammersøen. Ukendt fotograf. Bornholms Museum.

Hotel Hammersø stod færdigbygget i foråret 1906, hvor billedet må være taget. I baggrunden skimtes rigtignok gavlen af Langelinje og bagved igen på højre side anes noget byggeri, som må være Alexandersens Hotel. Foran på højre side ligger stenværksbestyrer Wibergs hus og ved siden af igen Hjorths sommerhus med keramikudsalg. (Jens Riis Jørgensen).

"Magic lantern slides" kalder man i engelsktalende lande de "dias", vi alt for kedeligt kalder 8x8 lysbilleder. I KFUM & K's samling findes nogle dejlige billeder fra Bornholm. Her er det jo Hammersøen før den blev overgroet. Omkring 1887,påbegyndte man opførelsen af arbejderboligerne med en smedje ved den søndre ende i ”Humledal” - på vej op til fyret. Terrakottafabrikant Hjorth etablerede sig i 1895 med sommerbeboelse og butik til turister. Huset blev få år senere udvidet sådan som det ses ser - huset yderst til højre. Hotel Hammersøen blev udvidet i 1909 - så billedet er vel kort tid derefter. BØA 2002-48.

Hotel Hammersø efter en udvidelse i 1909. Håndkoloreret postkort. Bornholms Ø-arkiv.

Ved Hammersøen, ejendommen til højre tilhørte læge i Allinge, Sigfred Borchs bror, Simon Christian Borch, f. 20/3 1847, d. 16/12 1927. Han var professor i maskinlære ved Polyteknisk Læreanstalt i København. Postkort fra Frits Sørensens Boghandel, foto måske H.P. Jacobsen, Allinge o. 1905.

Danmarks-Samfundet markerede, at Hammerværket var kommet på danske hænder

Fotopostkort. Hammersøen. Bemærk splitflag på toppen af klippen. (Formentlig er Hammeren netop overtaget af den danske stat med "Nationalforeningen Bornholm" som fødselshjælper). Ukendt fotograf. Bornholms Øarkiv.

Jeg har undret mig over dette fotografi, hvorfor man flagede ved stenbruddet ved Hammersøen. I Blanchs Hotels "Fremmedbog" kan man læse hvorfor: Danmarks-Samfundet 5. juli 1914. "da det hejste Flaget paa Hammerværket med Tak og til Ære for dem, der har bragt det ind under dansk Eje. Tegningen er af "Bølgebrandt". Deltagerne har skrevet deres navne på opslaget..En "Eisenbahndirektions=Präsident mit Frau har lige sneget sig ind.

Wiki: Danmarks-Samfundet blev stiftet i 1908 i tiden op til Første Verdenskrig af en gruppe borgere, som ønskede at styrke det nationale sammenhold. I 1912 begyndte salget af Valdemarsflag (små danske flag) efter tilladelse af kong Christian 10.. De indsamlede midler blev og bliver brugt til at anskaffe faner og flag til spejdergrupper, idrætsforeninger, pensionistforeninger, folkedansere m.fl.

Hammerværket ved Hammersøen

Graniytværket på Hammeren - med Hammersøen i baggrunden.

Henrik Svendsen, Sæne Bugt. Jens Riis Jørgensen: Henrik Svendsen ejede Sænehuset frem til 1898, hvor Pär Nilsson købte det. Pär var far til Hans, som med to svenske forældre var svensk fra lille, og han fik sønnen Einar, der var min lærer i Rø. BM.

Hammersøen med Bornholms Granitværk

Koloreret postkort, Colbergs Boghandel. Hammersøen med stenbrud. Shedtagene (tagene med skiftevis stejle og jævnt skrånende tagflader) skjuler huggehuse mv. Bornholms Ø-arkivs postkortsamling. Se mere om Bornholms Granitværk - Hammerværket HER

---

Det lille bindingsværkshus ved Hammersøen, den vestlige ende, hvor A/S Bornholms Granitværk blev anlagt. Til venstre ser man funktionærboligen i gule mursten. Hammersøen i baggrunden. Foto Bendt Kjøller, 1890erne. Bornholms Museum.

Arne Kofod beretter: Huset brændte i 1928. Kusk Anton Pedersen med familie var de sidste beboere. Anton boede senere i det næstsidste hus i Langelinie i mange år. Sønnen Aksel har fortalt lidt om branden. Aksel og hans far var på loftet og var ved at reparere en cykel. Aksels lillebror havde fået fat i nogen tændstikker nedunder, hvorved huset blev antændt. Folkene kom ud, det gjorde Hammerværkets tre store heste i stalden også. Hestene kom op på Hammersholm. Brandsprøjten kom sent, da der var meget sne og is - man havde ikke fået hestene, der trak sprøjten broddet. Gødningen fra de tre heste hentede gartner Kofod, søjlehuset imellem byerne. Mon det skulle være fru Pedersen og et af børnene der ses på billedet?

Jens Riis Jørgensen: Jeg har fået at vide af Poul Kjøller, at en Måns Persson boede i huset før Anton og Margrethe Pedersen.

Før Måns Persson flyttede ind i Kuskeboligen i Sæne (inden folketællingen 1916) boede kusk Th. Chr. Kuhre og familie her. Kuhre flyttede ind senest foråret 1897, så det kan være hans kone og barn, vi ser på billedet. Forinden ser det ud til at murer Andreas Chr. Hansen og familie boede her fra omkring 1887-88, altså omkring tidspunket for, da det blev opført. Anthon Pedersen var i øvrigt født i Langelinie på Hammershusvej, hvor Bengta og Måns Persson også boede ved folketællingen 1906 i det 7. sidste af husene.

Huset blev ved folketællingen i 1890 benævnt Seenehuset No. 2. I nr. 1 boede jo Henrik Svendsen, som vi nu kender og har billede af. Nr. 2 blev bygget af en af Brødrene Dam fra Allinge i foråret 1887, hvor det blev brandforsikret med sit stråtag. Bornholms Granitværk fik skøde på det i 1891 sammen med resten af Hammeren fra Ohlendorff. Ved en fornyet brandforsikring i 1919 var der kommet paptag på de tre vestligste fag, som var lade, mens stuehuset stadig havde stråtag. Omkring 1923 kom det under Statens forsikring. Dér burde man kunne finde noget om den uhyggelige brand.

Jonna Jensen: Nej hvor spændende, har aldrig set et billede af huset men altid hørt en masse om det. Der boede min farmor Magretha og min farfar Anton, min far var Aksel Pedersen. (Rødtop).
Min oldefar var også kusk på Hammeren, og min far arbejde som stenhugger, det gjorde min farfar også senere. Har nogle gode billeder af dem fra bruddet.

Måns Persson var min oldefar, han var kusk på Hammeren og var gift med Bentha. Anton og Magrethe boede først i Sandlinen, der er min far født i 1913. Senere flyttede de til Sæne.
Det kan jo være de overtog huset da mine oldeforældre købte hus på Hammershusvej.

Anton Pedersen blev født ude på Østersøen, da mine oldeforældre var på vej til Bornholm fra Sverige! Jeg ved da de flyttede til Bornholm, og Måns Persson havde fået arbejde som kusk i Hammerværket, Boede de på Lyngholdt, det har min far fortalt, og resten kan jeg se i Måns Perssons skudsmålsbog.

Udsigt mod Hammersøen, man aner stenindustriens shedtagsbygninger til venstre og Sænevej med det lille "Sænehus" til højre. Foto Th. Yhr, Rønne o. 1900. Bornholms Museum.

Det er så flot som et andet Lock Ness. Et maleri. Sænehus fik nyt grundmuret stuehus i 1898. Det blev senere forlænget. Vi kan fra de seneste undersøgelser godtgøre, at billedet er taget efter 1928, hvor Kuskehuset brændte, det første på det sted, som granitværket dominerede fra 1891. Men i starten var bindingsværkshuset formentlig ikke beregnet på at skulle rumme kuskebolig med stald. I Sænehuset boede Pär Nilsson, som tidligere havde været kusk i området, mens han da boede i Sandvig, og Henrik Svendsen havde Sænehuset med århundredgamle bindingsværksbygninger. (jens Riis Jørgensen.)

Hammersøen, Peter Alstrups Kunstforlag. Sendt 1906. Fra Osvald Jensens Album HER.