MØLLER I SVANEKE
Se siden om de hollandske møller HER
Flere stubmøller. Der har været flere stubmøller i Svaneke kan vi se på forskellige kort af byen. Bl.a. en "Nordre Mølle". Den omtales første gang 1831 som opført på en forhen øde plads. En stubvejrmølle med et enkelt loft og en kværn. En lille mølle. Ejer var Jeppe Nielsen Folkmann. Taksationen gentages igen i 1837 og 1847, sidst hedder ejeren Anders Olsen. Gentages i 1857, og det bemærkes, at møllen er i det hele ringe. Anders Olsen er stadig ejer. I 1867 takseres møllen igen, den er i endnu dårligere stand. Af taksationen kunne man tro, at det var en hollandsk mølle "med hat hvormed møllen drives", jeg mener det er en forkert beskrivelse, da møllen beskrives som værende i endnu ringere stand. Sidste taksation er fra 1873, hvor den beskrives som aldeles ubrugelig, den regnes kun for et bræddeskur. (Vagtbodgade 9, matr. 238A.) Kilde: Kilder til Svanekes Bygningshistorie, Nationalmuseet 1969.

Bechs Stubmølle i Svaneke                                                              Fra 1634? Læs mere HER

SVANEKE. Stubmøllen. Foto V. Myhre.
SVANEKE. Stubmøllen. Foto V. Myhre.
SVANEKE. Stubmøllen. Foto V. Myhre.

Fredningsmyndighedernes omtale af stubmøllen: (Kilde HER)

Svaneke Stubmølle. Møllebakken 13. Stubmøllen (1634). Fredet 1960.*

Beskrivelse:
Svaneke Stubmølle, også kaldet Bech’s Stubmølle, ligger på Møllebakken ved den nordlige indfaldsvej i udkanten af Svaneke by.
Svaneke Stubmølle har en firdelt møllefod, der er sat på en sokkel af granitblokke. Møllekroppen er bræddebeklædt med lister over samlingerne og taget er spånklædt. Alt møllens træværk er tjæret. På møllens bagside er der små enrudede vinduer. Møllen krøjes ved hjælp af stjerten på møllens bagside, der med små, påmonterede trin og håndlister fungerer som opgang til møllen. På denne side er indgangsdøren og en tofløjet luge udfor kværnloftet. Over lugen er der udbygget et lille halvtag over hejseværket. Møllen har vinger til montering af split, der er tynde træplader, der monteres som sejl ved hjælp af vridere. 
I det indre har møllen to lofter. På møllens nederste loft ses forskelligt mølleinventar herunder en tromlesigte, På stenbjælken, der hviler på møllens stub er indridset flere initialer og navnetræk. Via en stige er der adgang til øverste loft, hvor møllens tre kværne findes, en stor og en mindre melkværn, samt en grynbrækker. Her ses også møllens hejseværk.

Bygningshistorie:
Svaneke Stubmølle er Bornholms ældste og største af de tre bevarede stubmøller. Bygget omkring 1630 er den ligesom Brundby Stubmølle på Samsø blandt Danmarks ældst bevarede stubmøller.
Møllen har sit navn fra H.B. Bech, som i 1814 købte den da næsten 200 år gamle mølle. Bech byggede en møllerbolig i 1848 og indrettede bageri i stuehuset i 1857. I forbindelse med en vejomlægning i 1866 blev møllen nedtaget og flyttet. Ved genopførelsen, hvor en stor del af det gamle tømmer blev genbrugt, blev møllen sandsynligvis udvidet i længden. Samtidig blev der indsat mere maskineri, formentlig en ekstra melkværn, en grynbrækker, en skalkværn og mindre sigter. Ved indbygningen af mere maskineri er der etableret flere interessante indretninger i maskineriet, som stort set er bevaret.
Familien Bech ejede møllen i tre generationer frem til 1928, hvor driften ophørte. Det var også møller Peder Hansen Bech, der i 1848-1860 byggede møllerboligen og det daværende bageri, der i dag ligger på den modsatte side af landevejen. Foreningen Bornholm overtog herefter møllen for at sikre dens bevaring. I 1975 overtog Byforeningen Svanekes Venner møllen.
Krydsfod, ås og vinger samt beklædning er blevet fornyet siden begyndelsen af 1970erne, og flere dele atter i 2004-2007. Møllen er ikke funktionsdygtig, men fungerer som museumsmølle.

Kilder:
http://kulturarvbornholm.web123.dk/site/179/
Møllebygninger i Danmark, Redegørelse og Status, 1993
http://www.svanekesvenner.dk/Stubmoellen/Svaneke%20Venner%20Stubmoellen.html

Miljømæssig værdi:
Den miljømæssige værdi ved Svaneke Stubmølle knytter sig til møllens høje beliggenhed ved indfaldsvejen til Svaneke. Her står møllen som et vartegn for byen og markerer bygrænsen til den ældre del af Svaneke by. Den høje beliggenhed gør tillige, at møllen også er synlig fra havet og tidligere virkede som sømærke for de sejlende på Østersøen.
Kulturhistorisk værdi:
Tidligere fandtes der mange stubmøller af denne type på Bornholm. Mange af disse fungerede som møller under enkelte gårde, og da mølleprivilegiet ikke fandtes på Bornholm kunne enhver opføre en mølle og drive forretning. Herved kom møllerne til at ligge med kort afstand. Det store antal møller gjorde, at de fleste møllere havde en supplerende indtægt fra et andet erhverv. De små vand- og stubmøller blev i løbet af 1800-tallet udkonkurreret af de hollandske møller, der var langt mere driftssikre og havde en større kapacitet.  

Den kulturhistoriske værdi ved Svaneke Stubmølle knytter sig til møllen som en landbrugshistorisk funktionsbygning, idet den gennem sin arkitektur, vinger og stjert fortæller historien om det lokalt orienterede og af vejret afhængige, før-industrielle danske landbrug. Dertil kommer, at møllen som maskine, vidner om et af de tidlige stadier i vindteknologiens historie. Der knytter sig også kulturhistorisk værdi til møllens karakteristiske udformning med en firdelt møllefod, møllekrop, tag, vinger til splitsejl, stjert og hejseværk udført i træ.   

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til det bevarede mølleinventar med samtlige detaljer. Opretholdelsen af møllevingerne og de funktionsmæssige udvendige og indvendige dele af mølleriet rummer stor kulturhistorisk autenticitet. 

Et særegent træk ved Svaneke Stubmølle er de tre bevarede kværne på kværnloftet, hvor de fleste større stubmøller rummer to kværne, en på hvert loft. I Svaneke Stubmølle er på kværnloftet tilføjet der to mindre kværne bag den oprindelige kværn. Tilføjelsen af disse kværne samt sigte og skallekværn omkring 1866 skyldes sandsynligvis, at mølleren, Peder Hansen Bech, tog konkurrencen op mod den nærliggende hollandske mølle, Svanemøllen, der var blevet opført nogle år forinden. På møllens stenbjælke ses endvidere flere indridsede initialer og årstal, herunder årstallet 1634, der er det ældste indskårne årstal i møllen. Mange af initialerne stammer fra møllens talrige ejere gennem tiden.  

Arkitektonisk værdi:
Den arkitektoniske værdi ved Svaneke Stubmølle knytter sig til den store og helt traditionelt udførte stubmølle, hvor den enkle og rent funktionelt betingede udformning og den virkningsfulde, mørke farvesætning resulterer i et enkelt og meget skulpturelt udtryk.   De dekorative træk er integreret i den forskelligartede anvendelse af træværket fra hækværkets lette og smidige konstruktion over møllekroppens enkle bræddebeklædning til tagets spånbeklædning.

Bærende fredningsværdier:
De bærende fredningsværdier ved Svaneke Stubmølle knytter sig i det ydre til den traditionelle konstruktion med sokkel af granitblokke, krydsfod, stub, bræddebeklædt møllekrop, spånbeklædt tag, stjerten med gelændere, trin og stivere og vingerne med hækværk til split. Hertil kommer alle ældre og traditionelt udførte detaljer samt den traditionelle materialeholdning. 

I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig til inddelingen i lofter, stubben, stenbjælken, ligeløbstrappen og det bevarede og mølle- og gangværk med alle detaljer. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning. 
Bechs stubmølle i Svaneke. Foto Valdemar Myhre o. 1900. (Et af hans karakteristiske aflange formater). Privateje, Saxebro.
Foto Valdemar Myhre. Flot beskæring af motiv - bemærk telefontrådene. Valdemar Myhre.

Tre generationer mølleejere Bech i Svaneke

I 1793 købte Anders Hansen Kofoed fra Nexø stubmøllen i Svaneke.

Efter 21 år overgav han i 1814 møllen til sin datter og svigersøn, Hans Bentzen Bech.  I 114 år, under tre generationer Bech, fik stubmøllen navnet Bech’s mølle eller ”Bekkatrøntan”, søfolk måtte ikke bruge ordet mølle på havet, det bragte uheld, og kaldte derfor en mølle for en ”trønta”.
 
Næste generation Peder Hansen Bech (portrættet til højre) overtog møllen i 1848. Han var driftig, og byggede 1848-1860 den bolig med bageri, som nu ligger overfor møllen. Dengang gik vejen vest om møllen, men i 1866 blev vejen flyttet til sit nuværende forløb. Ved den lejlighed blev stubmøllen, som oprindelig stod direkte på klippen, taget ned og genrejst på et ca. en meter højt fundament. Desuden blev møllen gjort større og forsynet med flere kværne, sigte m.v.
 
P.H. Bech 30 årige søn, Peter Emilius Hansen Bech, født 1849, overtog møllen i 1880, og han virkede ved møllen til sin død i 1934. Dog havde han frasolgt møllen til Foreningen Bornholm i 1928, som herefter påtog sig vedligeholdelsen. Bech boede fortsat i møllerboligen og viste glad og stolt sin mølle frem til gæster og turister. Derfor har vi de charmerende amatørbilleder af Bech og hans mølle fra 1920'erne og 1930'erne (han døde 1934), hvor amatørfotografiet blev mere og mere almindeligt.
Møller P.H. Bech med sin ko. Der var næsten altid jord til en mølle, således at mølleejeren kunne være delvis selvforsynende og måske skaffe sig lidt ekstra indtægter ved salg af landbrugsprodukter.

Mølleejer Peter Bech fortæller om Svaneke, 1932.

Optegnelsen tilhører Mogens Timand Kofod, Svaneke
Efter en optegnelse af mølleejer Peter Bech, Stubmøllen ved Svaneke.

Da jeg er en gammel Svanekedreng fra Møllebakken, vil jeg optegne noget om Nordre Kvarter, som jeg kender godt.
Vigen har en lille Havn for Småbåde. På Sydsiden var der en jævn Plads, på østsiden af Pladsen lå St. Hans-Kilden, som de der gik til Præsten (Konfirmander) pyntede. Hvornår det begyndte med Kilden er der ingen der ved, jeg har talt med gamle folk, som var født i Svaneke for over 100 År siden, om de vidste, når det var begyndt med Kilden, og de svarede, at den havde været der så længe de kunde huske.
Stormfloden 1872 ødelagde Pladsen. Resterne er bortkørt til Dæmninger ved Svaneke Havn.
Ved Siden af Vigehavnen ligger Lusevigen. Derefter kommer en lodret høj Klippevæg “Templet“, så er der Dalen, som skulde være Kælkebane, der stod før Munken på Prædikestolen, men den er faldet ned, ligger nedenfor - fortsætter langs Havet nordpå kommer vi til “Kjællingesænkan“. Hvoraf det kommer ved jeg ikke, men efter Chr. d. 5' Danske Lov skulde en Kvinde ikke gøre flere Forseelser, førend hun skulde stoppes i en sæk og sænkes. En Mand blev hængt på Galgebakken eller halshugget. På Galgebakke har jeg været med til at køre Jord bort, vi fandt Hovedskaller, men gravede det ned igen, og plantede en vild Rosenbusk over det, det er omtrent ved venstre Hjørne af Professor Thomsens Udhus (matr. nr. 325) – der stod før en Stubmølle, der i 1865 blev flyttet til Aarsdale.
Fra "Kjællingesænkan" kommer vi til Badestedet "Hammerslet" som alle kender, ovenfor Sletten er der 2 små opretstående Stene. Ved den første Sten, der blev undersøgt af Lærer Jørgensen, Ibsker, fandtes intet - den anden Sten ligger lidt nordligere, og der fandtes en Krukke indeholdende Benstumper og Aske. Ved at følge Stien til Udsigtsbænken finder man ca. 30 m øst for Bænken et Stensat gammelt Gravsted ”Russergraven", der er begravet 3 Russere der druknede ved en Stranding. Nu er Stenene faldet sammen, enten er den sunket i Midten eller den er blevet opgravet og undersøgt. Før hed Bugten "Russerbugten" - 1879 strandede et tysk Skib der, så blev den kaldt “Tyskebugten” eller "Møllebugten". "Slettedammene" kaldes de nu, det er Dammene på Sletten, det er jo slet Mark fra Hammerslet til Grynebæk.
Går man fra Slettedammene ind i Skoven kommer man til Klipperne, følger man dem, ser man der er mange Sten der er skredet ned. Rokkesten har også skredet ca. ½ Alen ud over Kanten, så den kan ikke rokke mere, lidt ovenfor ligger "Posselingsdammen", der brød de Feldspat, som førtes til København År 1800. Før Broen over Grynebækken kom, vadede man over Bækken sydfor Broen, der ses lidt af Vejen (det ses mere tydeligt ved Listed og Gyldensåen) som før gik langs med det gamle Udmarksgærde. Byens Storborgere syntes det var for god Jord til at ligge som Udmark købte den og satte Gærde og lagde Vejen hvor den nu ligger, den ene kaldtes “Kolbergslykke". Gården lå på Havnepladsen hvor nu Havnehuset ligger. Stuehuset kan jeg huske efter Stormfloden 1872 blev det flyttet, er nu Kostald hos Avlsbruger Thim. Den næste kaldtes Siemsensløkke, det var Jochum Thisen som ejede Møllen og Siemsens Gaard, ca. 1730-50. Møllen er bygget 1634. I 1737 fik Møllen en ny Stenbjælke. Stubben og Foden blev stående. I 1866 blev Møllen nedtaget og opførq som den nu står, før hvilede Fodtræet på Klippen, der kom nye Sakssetræ m.m.
Jeg kan huske at min Fader søgte Byrådet om Tilladelse til at opføre Møllen samme Sted, men de sendte Andragendet til Amtet. De svarede; at da Møllen havde stået der længe før Vejen blev anlagt der, kunne de ikke forbyde, at Møllen blev opsat samme Sted.
Kuleløkken kaldes den endnu, der var Nedkørsel til Vigebakkan nu kaldes den Slagterbakken, for den var opkaldt efter Ejerne af matr. nr. 270,  det der nu kaldes Vigebakken var før kaldet Kulebakken, efter de mange Lerkuler der gravede, da Folk brugte meget ler til Bygninger m.m. Matr. nr. 332 kaldes Saddelløkken (ifølge Skøde af 1868) det Navn kom af at da Bornholm havde deres eget Forsvar, var der en Rytter fra en Gaard der brugte den Plads til at fodre og pudse deres Heste som kom fra Strandkanten. Bækken kaldtes Saddelbækken, nu har den Navn efter Ejeren af matr. nr. 334. På Udmarken lå flere gamle Huse og på matr. nr. 322 lå et gammelt Hus som blev nedrevet ca. 1858. Matr. nr. 330 er også gammelt, var først Fårehus men blev siden Møllehus. Min familie boede der fra 1790-1897.
I Th. Hansens gamle Hus boede der en Kruse, deraf kommer Navnet "Krusebakken" - det gamle Hus matr. nr. 335 der brændte for 5 År siden i 1927 kaldtes “Slukefter” - der kunne Folk få en Opstrammer når de skulde vest efter.
P. Bech – 1932/M, Bech - 1960. Tilhører Mogens Timand Kofed, Svaneke.