Hollandske møller i Svaneke
Til siden om møllerne i Svaneke - STUBMØLLERNE HER
I følge Anker E. Kofoed har Svaneke haft fire eller fem stubmøller. I dag er kun Bechs Stubmølle bevaret. Desuden to hollandske "melmøller", Søndre Mølle eller Frennemøllen, jvnf. herunder og Svanemøllen. Samt tre små hollandske savmøller, eller industrimøller. (Læs Anker E. Kofoeds artikel HER).

Savmøller i Svaneke

Svaneke har haft flere stubmøller, hvoraf Bechs Stubmølle er bevaret. HER. Dertil de to store hollandske møller, opført 1856 (Svanemøllen) og 1870 (Frennemøllen). (Den sidste er revet ned). På kortet fra Trap, 1920, ses stubmøllen nordligst i byen, Svanemøllen ikke så langt derfra mod vest og Frennemølle - eller Søndre Mølle - mod syd. Der har også været tre små hollandsk savmøller i Svaneke (Den ene ses på billedet tv., den anden herunder, (de to billeder er udsnit af Valdemar Myhres stereoskopbilleder.)
Savmøllen herover  (kvinden med geden) stod  tæt på den nordligste af de to skanser ved det fredede ammunitionshus (i nærheden af Svaneke Røgeri) i Vagtbodgade. Nummer to skorsten fra højre på billedet er en del af "Knudsens røgeri", som er det lille gamle røgeri, der ligger ved siden af Svaneke Røgeri.  Den anden bygning,  tættere på fotografen, er vist nok et ishus, højisoleret med træspåner, hvor man kunne opbevare isblokke til ud på starten af sommeren, så man fx kunne få fisk til at holde sig frisk i længere tid. (Fortæller Eigil Jensen, Byforeningen Svanekes Venner.)
Detalje fra et af Valdemar Myhres stereoskopbilleder, hvor man ser den lille hollandske savmølle. Svanekes "arkivar", Eigil Jensen, fortæller (2017) om disse møller: Den ene savmølle stod i nærheden af Havnekontoret. Det var en savmølle til Christian Hansens bådebyggeri (han byggede bl.a. dæksbåde), og han var broder til Hans Peter Hansen, som havde bådebyggeri på "Ved Stranden". På det sted var også en savmølle.
Christian Hansens bådebyggeri o. 1900, nord for Svaneke Havn. Savmøllen trak en båndsav og må have lettet arbejdet med udskæring betydeligt.
Fra Poul M. Sonne "Svaneke. Handel, Søfart, Skibsbygning. 2000.
Svaneke Havn med savmølle, o. 1900. Ukendt fotograf. BØA.

Søndre Mølle, Frennemøllen, opført 1870 nedrevet 1943

Reberbanevej 11, matr. 69 (matr. 28b)
Frennemøllen eller Søndre Mølle, nyfunden glasplade (2016) af Valdemar Myhre, o. 1900.
Billedet til højre må være taget samtidigt. Begge fotos findes også som fotografiske postkort. Byforeningen Svanekes Venner.






(Se udskrifter af brandtaksationer vedr. møllen i "Kilder til Svanekes Bygningshistorie", Nationalmuseet, 1969. Side 340-341)
Frennemøllen blev bygget 1870, ejer Jørgen Jensen
Frennemøllen, farvelagt postkort ca. 1910.
Et tilsvarende postkort er dateret 22.01.1909, og det viser så møllen først i 1900. Møllen gik endnu i 1926-1927, og når vinden stod i syd-sydøst tegnede vingerne en evig møllevingerotation på skoleklassernes sydvendte gardiner, og var ved at drive overlærer Johs. Schrøder til vanviddets rand. Det var byens Søndre Mølle, og den lå på Frennemark, så begge navne brugtes og var korrekte, siger Harald Lind. Stenmøllen blev drevet af familien Jensen, og i dette århundrede af svigersønnen Julius Bech, f. 1860 og gift med Ingedora f. Jensen. Han bror til en murermester Hans Bech = oldefar til nuværende murermester Hans Bech. Han kom fra Poulsker/Bodilsker-egnen. (Oplysning fra Anker E. Kofoed og Eigil Jensen, Byforeningen Svanekes Venner.)

Frennemølle ved Søndergade, foto Valdemar Myhre.
De fem billeder herover er fra Byforeningen Svanekes arkiv og er scannet og stillet til rådighed af  Eigil Jensen fra Byforeningen Svanekes Venner.
Frennemøllen afløste en stubmølle og sidst i taksationsforretningen er bemærket, at "Den 21. Marts anmeldte Jørgen Jensen, at hans stubvejrmølle matr. no. 29d, forsr. no. 53, forsikret for 400 kr, nu er nedrevet og udgår af assurancen".
Møllen var sommeren 1870 opført på en ubebygget plads af granit og mursten, som var øverst. Møllen havde tre stokværk og hat, bræddegulve/lofter med trapper, 18 alen høj fra jorden til hatten, forneden 17 alen bred og for oven 8 alen og 6 tommer i diameter, udvendige mål. Møllen havde fem kværne.
Vilh. Kjølby fortæller, at møllen i 1893 blev overtaget af en svigersøn, Julius Bech, der drev den, til den blev revet ned i 1943.
Bech var oprindelig sømand, men blev derefter udlært som møller.
Han var født i Poulsker 1860 og drev altså møllen i over 45 år. I hele møllen levetid har der altså kun været to ejere. Julius Bech havde i 1916 anskaffet en petroleumsmotor. Han døde i 1941. Nu ligger Svaneke Skoles gymnastiksal omtrent, hvor møllen stod. (Vindmøller 1978).





Møllen var bygget bl.a. af kampesten, som blev slået til skærver og benyttet med asfalteringen af Vestergade i Svaneke.
Fra Bornholms Tidende 30.juni  1943.

Svanemøllen

Nrd. Strandvej 9, matr. 320. (Nørrevang). Se en grundig gennemgang af møllen, historien, restaurering, bevaring, v. Niels-Holger Larsen, HER.
Svanemøllen, foto o. 1910 (?), måske Valdemar Myhre (?), eller måske snarere Fred. Jensen, den fotograferende tolder i Svaneke? Tilhører Byforeningen Svanekes Venner.
Svanemøllen med bolig er opført i 1856 for et selskab af ti agtværdige Svane­ke-borgere, som overgav opgaven til møllebygger Chr. Sommer. Det var også Chr. Sommer, der byggede Kuremøllen til sig selv. Han var to år om at bygge møllen, og den kostede 7700 rigsdaler.

Svanemøllen med tilhørende bolig er opført i 1856. Det er en såkaldt "hollandsk" mølle, der har en anden udformning og fungerer anderledes end de flere hundrede år ældre stubmøller. Møllen er altså opført af møllebygger Christian Sommer helt i træ, i øvrigt på et tidspunkt, da Svaneke i forvejen havde fire møller, så behovet må have været stort. Det var ti "agtværdige" Svanekeborgere, som stod for møllens opførelse. Af træmøller er der i dag kun bevaret fire på Bornholm.
De andre "hollandske" møller er opført af tegl eller kampesten. Møllen var fra opførelsen beklædt med egespån - hvilket var og er dyrt - og den var i det hele taget af meget høj bygningsmæssig kvalitet.
Den er ikke helt typisk bornholmsk, da den i opbygningen har lånt træk "ovrefra". Bl.a. har den et "lorrisloft" til hejseværkerne, hvilket ikke er normalt på Bornholm. Møllen blev bygget på et tidspunkt, hvor man begyndte at bruge sigte- og skallekværn. Hidtil var hveden, og al anden sæd blevet malet med skallen på, og skallerne kunne ikke fjernes fra det færdige produkt - melet. Det gav groft brød, hvis man da ikke inden bagningen brugte en håndsigte. Det var et kolossalt teknologisk fremskridt.

(Se udskrifter af brandtaksationer vedr. møllen i "Kilder til Svanekes Bygningshistorie", Nationalmuseet, 1969. Side 272-275)
Møllen var dyr at bygge, så allerede i 1861 afhændede de "agtværdige" investorer den til skibskaptajn Hans Anker Kofoed fra Sjælegård ved Ypnasted (7 km nord for Svaneke), som udvidede den med landbrug omkring møllen. I 1885 overtog sønnen, der også hed Hans Anker, møllen og indrettede et bageri i tilknytning til stedet, hvilket i øvrigt var meget almindeligt ved de bornholmske møller.
Møllens teknik forøgedes i de kommende år, og under Første Verdenskrig (1914-1918) blev den også leverandør af elektricitet til Svaneke.
I 1920 blev Svanemøllen overtaget af bagermester Frederiksen, som i 1958 solgte den til "Byforeningen Svanekes Venner" for 3000 kr.

Den industrielle udvikling i samfundet havde overhalet de gamle møller, men byen besad med Svanemøllen et stykke enestående kulturhistorie, som det gjaldt at værne om, ikke mindst fordi møller i hundredvis landet over blev revet ned i disse år. Møllen var ved overtagelsen i meget ringe stand, bl.a. var beklædningen med egespån gået til og erstattet med tagpap.

Takket være en enestående indsats fra Byforeningens side, blev møllen kyndigt istandsat med hjælp fra Nationalmuseet (bl.a. kom der nye spån på hele møllen i 1962). Og stadig foretages de nødvendige - og kostbare - reparationer, så Svanemøllen står som en fornem repræsentant for dansk møllebyggeri - selvom den hører til den "hollandske" type. Svanemøllen er bygningsfredet. Kilde: Niels-Holger Larsen/Byforeningen Svaneke Venners Hjemmeside HER.
Toi billeder af møllen fra Bornholms Museums samlinger. Til højre 1922. Ukendt fotograf.
Svanemøllen, fire luftfotos Sylvest Jensen, KB, øverst 1949 og 1951, derunder begge 1955 (med Utzons Vandtårn). Bannerbilledet er også Svanemøllen, fra 1946.
Der sættes vinger på/af møllen, 2003. BM.
Svanemøllens Bageri. Vognen er endnu bevaret. Svanemøllens brødvogn. Foto Anders Jespersen 1958.

Fredningsmyndighedernes beskrivelse af møllen. (Kilde HER)

Svanemøllen, Svaneke. Nørrevang 9 C. Vindmøllen (1856). Fredet 1960.

Beskrivelse:
Svanemøllen ligger på en åben mark lige øst for Svaneke. Ved siden af møllen ligger den tidligere møllegård, der ikke er omfattet af fredningen. 

Svanemøllen er en jordhollænder opført på en sokkel af kløvet granit. Møllekroppen er ottekantet og udført i træ med spånbeklædning af egespån behandlet med trætjære. Møllen bærer en løgformet hat, der ligeledes er spånklædt og er forsynet med et automatisk krøjeværk med vindrose. Vingerne har hækværk til ensidige klapsejl med selvsvikning. På møllehatten er monteret en vindfløj i form af en svane, der markerer vindretningen. Der er to indgangsdøre, en på hver side af møllen, begge døre er nyere traditionelt udførte, tofløjede revledøre. Foran den ene dør fungerer en gammel møllesten som trædesten. Vinduerne er ældre og nyere, traditionelt udførte, enrammede vinduer med ni ruder i hver ramme. De nye vinduer og døre er alle rødmalede, mens de ældre er hvidmalede. 

I det indre har møllen fire lofter: broloft, kværnloft, lorrisloft og hatloft. Lofterne forbindes af ældre ligeløbstrapper Der er bevaret en del intakt mølleinventar, herunder melkværne, kalkværn, plansigte, tromlesigte, valsestol, stjernehjul, stokkedrev, gangværk, remtræk, hathjul, vingeaksel, sækkehejs og krøjeværket. 

Bygningshistorie:
Møllebygger Christian Sommer fra Rønne påbegyndte i 1856 opførelsen af Svanemøllen og ved takseringen i 1857 var møllen færdig og i drift. Møllen var beklædt med egespåner og udstyret med fem kværne, hvoraf de tre var melkværne, en gryn- og skalkværn, en gryntromle og et sigteværk. Desuden var der et nyopført, trefags bindingsværkshus med kælder under to fag, der var indrettet til møllerbolig. I 1861 udskiftede den nye ejer, H.A.Kofoed, skalkværnen til en ny og større skalkværn.
 
I brandtaksationer frem til 1877 kan mølleejendommen følges, idet der er foretaget forskellige udvidelser og forbedringer. Om møllen nævnes i 1877, at der er anskaffet to franske flintekværne, men det øvrige uforandret. H. A. Kofoeds søn overtog møllen efter faderen død 1885. I sønnens ejerperiode frem til 1920 skete der en del ved møllen. 1895 etableredes bageri, og senere blev møllen forsynet med vindrose for selvkrøjning, samt selvsvikker på vingerne. Også motor blev installeret i et lille motorhus nordøst for møllen. Under Anden Verdenskrig leverede møllen endda elektricitet til Svaneke. 

Motoren afspejler hvordan den tiltagende maskintekniske udvikling begyndte at supplere den traditionelle møllevirksomhed i 1900-tallets første halvdel. 

Antallet af møller på Bornholm har altid været meget højt i forhold til resten af Danmark, idet Mølleprivilegiet, der ved kongelig lovgivning fra 1683 påbød bønderne at få malet deres mel ved bestemte møller i lokalområdet, ikke gjaldt her. På Bornholm var der således et stort antal mindre privatejede møller og indførelsen af den fri næring i Danmark efter næringsloven fra 1858 betød, at der på landet opstod mange små bagerier som et bierhverv i forbindelse med de mindre landbrug med tilhørende mølle. Små anlæg bestående af gård, mølle og bageri blev således meget udbredt på Bornholm og lignende anlæg fandtes blandt andet ved Aarsdale Mølle, Myreagre Mølle, Saksebro Mølle, Limensgade Mølle og den nu nedrevne Pile Mølle. Mange møller udviklede sig efterhånden til større virksomheder med pakhuse og salg af korn og mel. En af dem fungerer i dag som en stor, fuldt moderne og velfungerende valsemølle, nemlig Valsemøllen i Aakirkeby, med en stor melproduktion og handel med mel til bagere og butikker.
Svanemøllen blev antagelig taget ud af drift i begyndelsen af 1950’erne og blev i 1958 solgt til nedrivning. Den blev købt af Byforeningen Svanekes Venner og møllen var på dette tidspunkt i ringe stand, egespånene var blandt andet blevet erstattet med tagpap, hvilket i 1962 blev udskiftet med egespån, mens udskiftning af vindrosen skete i 1966-67. Fornyelse af hat og to vinger skete i 1993-94, og endelig blev en gennemgribende istandsættelse af vindrosen gennemført i 2001. En ny udskiftning af egespånene er påbegyndt i 2010 og ved besigtigelsen var fire sider fuldført.

Miljømæssig værdi:
Den miljømæssige værdi ved Svanemøllen knytter sig til møllens beliggenhed på den åbne mark nordvest for Svaneke. Herfra er møllen synlig både fra inde fra land og fra havsiden. Hertil kommer den nære beliggenhed til møllegården, der tilsammen danner et værdifuldt kulturmiljø.

Kulturhistorisk værdi:
Den kulturhistoriske værdi ved Svanemøllen knytter sig i det ydre til møllen som en landbrugshistorisk funktionsbygning, idet den gennem sin arkitektur, vinger, krøjeværk og vindrose fortæller historien om det lokalt orienterede og af vejret afhængige, før-industrielle danske landbrug. Dertil kommer, at møllen som maskine vidner om et af de tidlige stadier i vindteknologiens historie. Møllestenen, der fungerer som trædesten foran den ene indgangsdør er udført af sandsten, hvilket vidner om den produktion af møllesten, der som det eneste sted i Danmark fandt sted på Bornholm. Tidligere var der 30 hollændermøller af træ på Bornholm, hvoraf to er bevaret i dag, Svanemøllen er den eneste af disse der er fredet. Møllen er ikke funktion i dag.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi til de bevarede lofter, ligeløbstrapperne og det bevarede mølleinventar, herunder kværne, valsestol, sigter og hejseværk, remtræk og gangværk.

Arkitektonisk værdi:
Den arkitektoniske værdi ved Svanemøllen knytter sig til møllens funktionsbetingede og skulpturelle arkitektur. De dekorative træk er integrerede dele af formgivningen og begrænser sig til møllekroppens retlinede, ottekantede grundform, spånbeklædningens stoflighed, den løgformede hat samt vinduernes og dørenes kontrasterende farvesætning.

Bærende fredningsværdier:
De bærende fredningsværdier i Svanemøllen knytter sig i det ydre til den ottekantede møllekrop udført i træ med beklædning af egespån, den løgformede, spånbeklædte hat, vindfløjen, krøjeværket, vindrosen samt vinger til ensidige klapsejl. Hertil kommer alle ældre og traditionelle detaljer, herunder vinduer og døre samt den traditionelle farve- og materialeholdning.

I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig møllekroppens inddeling i lofter, mølleinventaret til kornforarbejdning, gangværket, remtræk, ligeløbstrapperne, krøjeværket samt den traditionelle materialeholdning.

Kilder: Niels-Holger Larsen: Svanemøllen Svaneke, Historien om dens ændringer gennem tiden. Og om dens fremtid. 2010