Vejnettet: Kort 1883. Damptromle. Vejvæsenets nye Strandvej i 1938. Holkadalen 1957

Vejnettet på Bornholm i 1883.
Det er et fuldkommen fantastisk billede, man har fundet i gemmerne på Bornholms Museum.
Og i avisen - Bornholms Avis 3. juli 1893 er udklippet fra - kan man læse, at det er Vejmændenes gave til Amtsvejinspektør Andersen 1. juli 1868-1893.
Billedet er altså fotograferet af Th. Yhr i Rønne, G. Støckels efterfølger. Se klippet her til højre:
Den legendariske Købmand Kofoed, Nybro, holdt festtale for vejinspektør Andersen - og giver en historisk redegørelse for vejnettets udvikling på Bornholm fra 1868 til 1893:
Hele artiklen om vejinspektør Andersens 25 års jubilæum kan læses herunder - eller nemmere på mediestream, find det HER.
Sådan så amtsvejmandens emblem ud. Tilhører Leif Bach Pedersen. Foto 2021.
Dette er vist Bornholms Amts damptromle, der rullede hen over de bornholmske veje, for at jævne dem ud. Før den havde amtet hestetrukne vejtromler. Der skulle fire heste til at trække dem på jævn vej. Om den stadig var i brug i 1930erne ved jeg ikke. Det desværre lidt slidte fotografi er fra Bornholms Ø-arkiv. Fotografen er ukendt.
Jeg kunne ikke lade være med at scanne dette billede af en vejmand. Det ligger i lektor og museumsformand, Th. Linds samling på Bornholms Ø-arkiv. Lind var bl.a. redaktør på Jul på Bornholm og flere af billederne i hans samling er derfra. Om dette har været brugt der, husker jeg ikke.
Jeg har ikke flere oplysninger på vejmanden, men det taler jo i den grad for sig selv. Hvor på Bornholm vi befinder os, er ikke til at identificere.
Tre arbejdsmænd/vejmænd med river i Rutsker (?) Ukendt fotograf, avk.
Karl Nielsen (brugsforeningerne): Da jeg startede på FDB i 1945 solgte vi stadig i hundredvis af disse træriver til landbrugserne. Det var en person ude på øen, som jeg ikke længere kan huske hvad han hed, der lavede disse håndlavede træriver. Vi fik hvert forår et helt vognlæs leveret. Tænderne var også lavet af træ. Det hele var håndarbejde.
Vejmand Marcher og vognmand Olsen, Bodilsker. Reparationsarbejde på landevej ved Bodilsker Kirke i 1934. Foto tilhører Allan Pihl Hansen, Nexø.
14 glade mænd som er blevet foreviget af en ukendt fotograf, der lige kom forbi - Kaare Rasmussen (?) - han var en glad og munter fotograf, der kunne få folk til at more sig. Er det ikke vejarbejdere, der er ved at brolægge en af de bornholmske landeveje med de fine chaussésten - der for ikke så mange år siden blev solgt til Tyskland, tror jeg (Den forstod jeg ikke). Billedet tilhører Kenn Erik Bech.

Strandvejen Allinge-Rø og Gudhjem Svaneke den 3. juni 1938

"Den bornholmske autostrada" blev, efter amtsvejinspektør, civilingeniør V.C. Milners tegninger, placeret, så den fulgte kysten langs en af Bornholms smukkeste strækninger. Den afløste de krogede og smalle sogneveje, der tidligere forbandt Nord- og Østbornholms byer, fiskerlejer og øvrige bebyggelse. Ingeniør Eskild Mortensen deltog i projekteringen af vejarbejdet, og var med til at tage billederne og fremstille hæftet. Måske er det hans bil, vi ser på billederne? Forsiden til "Strandvejen Allinge-Rø og Gudhjem-Svaneke". Akvarel Ernst Køie.
Strandvejen Allinge-Rø og Gudhjem-Svaneke, åbnede 3. juni 1938. Strækningen Allinge-Rø er på 8,976 km. Gudhjem-Svaneke 12,927 km. Rø og Gudhjem blev først direkte forbundet, da Holkadalen blev indviet i 1957 - efter mange debatter og stor uenighed.
Klipperne brydes for at gøre plads til vejbanen, men genbruges, bl.a. som fyld og forkastning. Der blev foretaget mange klippesprængninger og fjernet ganske store mængder granit i forbindelse med anlægsarbejdet. Sognekommunerne leverede ca. 25.000 m3 håndslåede paksten og 18.000 m3 ligeledes håndslåede skærver.
Den ny vej langs havet. Billederne er rigtig fine, fotograferet af ingeniør Eskild Mortensen, der var med til at projektere vejarbejdet sammen med ingeniør V.C. Milner. Her er det den ny vej langs havet, i nærheden af Kobbeåen, med Gudhjem på pynten og Gudhjem Mølle på toppen. Iflg. beskrivelsen bestod vejbanens dæklag af skærver og dammanasfalt, afgrænset af to halvanden meter brede rabatter.

Sandkåsbakken. Kørebanen var forsynet med mange "sikkerhedsrækværker" eller afvisersten. Vi genkender de fine, hvidmalede granitsten med rødmalet top. Midt i billedet anes et lille hjørne af Hotel Sandkås' aneks.

Der var ikke mange biler på vejen, da Eskild Mortensen fotograferede den ny kystrute. Og der skulle komme til at gå ganske mange år, inden man fuldt ud kom til at få glæde af det fornemme vejanlæg. Anden Verdenskrig ventede, da ruten åbnede, lige om hjørnet. Kåsen, lige inden Tejn og med udsigt mod Stammershalle.
Det var - desværre - nødvendigt at fjerne seks huse i fiskerlejet Tejn.
Når husene i Tejn blev fjernet, kunne man føre vejen gennem selv fiskerlejet, som det ses her. Vejen er forsynet med et sikkerhedsrækværk ud mod havet.

Der er billeder både før og efter anlægget af den nye Strandvej. Her er vist, hvor smalle og ufremkommelige de gamle veje var. Mon nogen har et bud på, hvor vi er henne? Det ligner lidt villaen, som Mogens Rafn boede i ved Bådsted og med udsigt mod Helligdomsgården øverst i skoven. Nu hedder vejen "Jydeskæret", i gamle dage var det Anders Marcher der ejede det.
Vejanlægget blev gennemført med kurver, hvis radius sædvanligvis ikke var mindre end 300 m. Man skrev, at den ny vej var "bred med bløde kurver" (et udtryk jeg troede gik mere på vi kvinder). I heftet er der vist tværprofiler gennem en strækning med jord og en med klippe. Og det er vist, hvordan vandet afledes til siderne. Ud mod havet sikrede man sig med glacis, dvs. skråninger og stenforkastninger.
Der blev anlagt 27 broer og større gennemløb på ruten, en udgift på ialt 150.000 kr. Her er vi ved Dynddalen, hvor "bækken" løber ud i havet.
Ingeniør Eskild Mortensen fotograferede ruten. Han stod for anlægsarbejdet sammen med ingeniør Milner. Gad vide hvis bil det er, der er med på ganske mange af billederne? Måske ved Stammershalle, indkørslen oppe på bakken hen til gartneriet?
Bilisterne havde ikke eneret på vejen, pointerede man! Vi er på vej ind i Listed fra Bølshavn.
Der var ganske givet mange fine, urørte miljøer der gik tabt med anlægget af denne kystrute. Men man må også erkende, at ruten ikke ville være til at undvære i dag Man gjorde dog allerede i 1938 opmærksom på, at "Idyllen langs Vejen er bibeholdt."
Det var væsentligt, at man nu på sin tur kom lige forbi "Østkystens mange morsomme Fiskerihavne". Her er det Tejn Havn, det ser vist ud som om fiskerne tørrer sejl på molen?

Broen over Holkadalen indviet - efter mange debatter og stor uenighed - i 1957

Broen over Holkadalen, Willy Sørensens arkiv, BØA 1983-04
Vejmand Marcher og vognmand Olsen, Bodilsker. Reparationsarbejde på landevejen ved Bodilsker Kirke i 1934. Foto tilhører Allan Pihl Hansen, Nexø.
1922 - står der bag på billedet. Hvilken bro over hvilken å. Ferskesø (?). Fra BØA, Thomas Jensens samling.