Sejlskibe
Foto Emil Hansen, Gudhjem, 1890erne (?). En galease for fulde sejl ud for Gudhjems kyster. Fotografen har lade sig drille af skibets store fart. Så inden pladen er blevet eksponeret, er skibet kommet lidt for langt. Ellers - og måske især - flot foto! Bornholms Ø-arkiv, 2010-24.
Skonnerten "Peter". Billedet skal stamme fra Bornholm og skonnerten Peter kunne så enten være af Nexø eller Allinge. (Er det ikke Allinge Havn?). Nexø-Peter blev forlænget i 1907 og forsvandt på en rejse til Karlskrona i 1925, Allinge-Peter blev overført til Ålborg i 1901 og sank i Kattegat i 1915. (Erik Pedersen, Med Sejl, Damp og Motor, 1998). Det måler 16,5 x 22 cm, fotografen ukendt. ES.
Karen af Nexø, bygget på Bornholms Maskinfabrik. Fotograferet ved indsejlingen til le Havre i Normandiet. Hvornår? O. 1905-1910 formentlig.
I juli 1900 bestilte P. Berg i Nexø på Bornholms Maskinfabrik en 3-mastet skonnert – det var det niende jernskin, ”Karen”, prisen 59.000 kr. Den skulle leveres 1. juni 1901. ”Karen” løb af stablen i Rønne i 1901. Men skibet strandede samme år ved Teglkås, blev slæbt til tørdok i Nexø, hvor fabrikken i januar 1902 påtog sig at reparere skibet. I 1912 blev det solgt til Finland, men kom senere tilbage til Rønne og blev så afhændet igen i 1925 til Skillinge. |
I 1991 blev ”Karen” købt til Esbjerg, men blev kondemneret året efter. Stævnen blev dog sat op ved Esbjerg Fiskeri- og Søfartsmuseum.
Den 3-mastet skonnert ”Freia” af Rønne var fabrikkens andet stålskib. Den blev søsat 12. november 1896 og var hjemmehørende i Rønne indtil den i 1972 blev solgt til en bornholmer i Californien. Senere kom den til Svendborg og Jylland – og i 2011 tilbage til Bornholm til Nexø. Det er det eneste af de tolv skibe, der stadig er sejlende! Se maskinfabrikkens skibe HER |