S/S M. Davidsen (opkaldt efter kaptajnen på Jarl), bygget 1891, i fart 1891-1919
_Østbornholmskes S/S M. Davidsen af Hasle strandede 24. maj 1901 lidt før kl. 18 på sydsiden af Hammerodde. Damperen strandede i tæt tåge, lidt før den skulle dreje om Hammerpynten. Ca. en halv time efter grundstødningen sank forenden, som man ser på billedet. Redningsmandskabet blev alarmeret og var fremme på 35 minutter. Men inden da var passagerer (13) og mandskab reddet ved hjælp af skibets egne både. På dette flotte billede af forliset (!) ser man foruden S/S Davidsen Svitsers S/S "m. Z. Svitser", som 2. juni fik bragt Davidsen på ret køl og bugseret ind i Sænehavn.
|
Damperen blev slæbt til Helsingør og repareret og var klart til at sejle igen 9. juli. Men igen var uheldet ude, man havde muligvis glemt at fylde ballast i damperen, så den kæntrede idet den blev sat i vandet efter opholdet på beddingen. Først midt i september 1901 var den atter klar til at sejle. I 1919 blev M. Davidsen solgt til Island. (Kilde: Det Østbornholmske Dampskibsselskab 1876-1976, V. Kjølby 1976). Foto, 16x11,5cm, ukendt fotograf.
Samlingavk. |
M. Davidsen kæntret i Helsingør Havn 1901. Nexø' Museums digitale samling.
Herunder:
Foto Buchhave, Helsingør. Passager- og stykgodsdamper S/S M. DAVIDSEN af Hasle kæntret i Helsingør havn 1901 efter reparation af skader påført ved strandingen den 24. maj 1901 ved Hammerodden. Museet for Søfart. Helsingør. |