Hammeren: Salomons Kapel, udgravninger, skanser, baune, Anden Verdenskrig
(Se kort fra 1818 HER) Fyrtårne på Hammeren HER, Signal- og Vejrstation HER

Hammeren. Opmålt 1818, omtegnet 1874-1876. (Konfereret og trykt 1935-1936.) Kortet gengiver tilstanden 1818, stadig med det første fyr med kulhuset. Desuden ses fyrpasserens bolig og mod nord Sandvig Borgeres fiskeredskabshus, Salomons Kapel, Kapellets batteri, vagthus og flagmast, et krudthus ved skanserne ved Oasand. Nytegnet er udstykningerne til de to arbejderboliglænger, Langelinie og Sandlinjen samt stenværksbestyrerboligen.
Stereobillede af Hammeren og Hammerknuden formentlig sidst i 1890'erne. Hammerfyret er med, det blev opført 1871. Med Blanchs Hotel på Galgebakken, det åbnede i 1887.  Men også med Hammerhavnen, hvor planerne blev lagt omkring 1890 og havbnen taget i brug efter to års forløb, ca. 1892. Mon ikke vi er omkring 1895? Fotografen desværre ukendt.
Luftfoto af Hammeren, formentlig af Sylvest Jensen, Hillerød, sidst i 1940erne. På billedet kan man se en tysk mandskabsbarak og en hestestald fra Anden Verdenskrig. De lyse, rette linjer mellem Hammer fyret og det nordlige Hammerodde Fyr er et russisk skyttegravssystem fra 1945. Bornholms Museum.
Den nordligste del af Hammeren, set fra Ørnebjerg, hvor Hammeren fyr står. Foto læge Sigfred Borch. Allinge. Omkring 1890.

Valdemar Myhre

Picture
Fotopostkort. Hammeren med  Salomons Kapel. Foto Valdemar Myhre, Svaneke o. 1910.
Salomons Kapel med det ny fyr og flagmasten. Efter tegning af museumsinspektør P. Hauberg 1872. (Hauberg restaurerede Hammershus fra 1880-ca. 1920.)
Salomons Kapel. Foto Bendt Kjøller, Allinge.
Kragekås ved Salomons Kapel. Et usædvanligt foto fra dengang med båden og den lille gut, der har fået lov til at komme med på billedet. Foto Bendt Kjøller, Allinge.
Hammeren med Salomons Kapel, foto i 1890erne. Når nu fotografen var taget med til Hammeren, skulle kapellet selvfølgelig foreviges. De tre billeder er medtagne, de har hængt i mange år - med tegnestifter - på Bornholms Museum. Chr. A. Møller, Rønne. Bornholms Museum.
Stenalderbopladser på Hammeren. Det mørke nederst viser hvor der er gravet. Hvad man fik ud af at tage museets sædvanlige fotograf, Møller, med til Hammeren for at dokumentere udgravningen, står hen i det uvisse. Men herligt at der også er den slags billeder. Foto Chr. A. Møller, Bornholms Museum.
Hammeren er et pragtfuldt naturområde, en granitknold, der er afgrænset mod land af en sprækkedal – Hammersøen. De højeste punkter er Stejlebjerg (84 meter over havets overflade) og Ørnebjerg (76 meter). Nord for Ørnebjerg findes et stort flyvesandsområde, Sandhammeren, og kysten er indskåret med mange skær. Allinge-Sandvig Kommune fik overdraget Hammeren vederlagsfrit af Staten i 1873. Kort tid efter blev den af kommunen, ved toldkontrollør og kongevalgt borgmester, Otto Vilhelm Alexander Marckmann, 1820-1911, og gennem stråmænd solgt videre til en tysk grosserer Martens, som ønskede at udnytte stedets granit. Han solgte Hammeren til sin svoger baron von Ohlendorff i 1891 og først med udbruddet af Første Verdenskrig og ved ”Nationalforeningen Bornholms” indsamlede midler, kom Hammeren igen på danske hænder. (Se planchen om Hammerværket). Arealet ved fyret blev dog friholdt i forbindelse med salget i 1874.

Der er mange kulturhistoriske spor på Hammeren; der er fundet bopladser fra ældre og yngre stenalder og der er oplysninger om fund af helleristninger. Salomons Kapel er et af flere bornholmske kystkapeller. Det menes at være opført i begyndelsen af 1300årene, måske i forbindelse med den lille naturhavn Kragkås i nærheden. Kapellet kan have forbindelse til middelalderens store sildefiskeri og blev formentlig benyttet af bornholmske og udenlandske fiskere. Der er stadig rester af et stengærde omkring kapellet.
Der er mange skanser langs de bornholmske kyster – og man finder flere rester af dem på Hammeren. Der er bl.a. Salomon Kapels søndre og nordre batteri samt Finckeskansens Batteri. Flere af de bornholmske skanseanlæg kan være forhistoriske, men man ved, at under Christian IV udbyggede og anlagde man nye skanser på Bornholm. Under de følgende to århundreder, frem til Englænderkrigene, arbejdede man jævnligt med sikring og udbedring af skanserne.
 Under englænderkrigene havde man forskellige alarmsystemer, for hurtigt at kunne sammenkalde mandskabet. Der var således en baune (et stort bål) på Hammeren, det var i forbindelse med bauner overalt på øen, så man på relativ kort tid kunne sammenkalde Milicen mandskab, når det var nødvendigt.



I ældre tid var der en officiel flagmast på Hammeren, (den ses på trykket af P. Hauberg) knyttet til den kongelige vagtbod, ”Nordre Herreds Vagthuus”, et lille bindingsværkshus, der stod på nordøstsiden af Hammerknuden. Boden var også opholdssted for den person, der passede den optiske telegraf, der var blevet anlagt i 1811. Den optiske telegraf var placeret tæt øst for fyret. Der var i alt otte optiske telegrafer på Bornholm, men de blev nedlagt efter afslutningen af Englænderkrigene 1814.



Den nøgne Hammerknude med fyret - set fra syd. udsnit af billedet af den nyanlagte Hammerhavn, her.
Anden Verdenskrig

I 1944 opførte tyskerne et radar- og signalopklaringsanlæg samt en mandskabsbarak og hestestald på Hammeren. Det blev overtaget af de russiske styrker i 1945 og først forladt i foråret 1946. Der er stadig rester af fundamenterne på Hammeren. En russisk rekrutstyrke anlagde – vist som en øvelse - et feltbefæstningsanlæg, dvs. et skyttegravssystem, mellem de to fyr i 1945. Det kan stadig ses i terrænet.



Turisme

Hammeren er – sammen med slotsruinen Hammershus – Bornholms mest attraktive turistmål. Selv om det lykkedes at sikre Hammeren på danske hænder – efter 40 års tysk ejerskab – formåede man først at afslutte udnyttelsen af granitten i 1971. 100 års granitbrydning har ødelagt noget af stedets oprindelige natur, men til gengæld tilført Hammeren nogle kulturlevn, der beretter om en spændende industrihistorie. I dag er Hammeren et populært udflugtsmål for bornholmere og øens gæster. Man har endog mulighed for – siden 1959 - at overnatte på en campingplads på Hammerens nordøstligste hjørne ved Oasandbugten.

Tysk radar på Hammeren. Foto fra Allinge- Sandvig Byforenings arkiv.
Mindesten på Hammeren, sat som erindring for tre omkomne bornholmere, der var med på skoleskibet København, da det forliste i 1928.
Kaptajn Ferdinand Andersen, letmatros Knud Lund og koksmat Hugo Rønne Hansen. Rejst af Bornholms Marineforening 1939.