HOLLANDSKE MØLLER I VESTERMARIE
Tilbage til siden om møllerne i Vestermarie HER.
Iflg. Bornholms vejviser 1910 er der fem aktive møllere i Vestermarie: Kirkemøllen pr. Ringeby, O. Poulsen (herunder). Smørenge pr. Lobbæk, P. Mortensen, Sosemølle pr. Lobbæk (herunder), M. Chr. Kofoed, Myreby pr. Aakirkeby, P. Henriksen (en stubmølle, forsvandt før 1920), Thingsted pr. Aarsballe, A. Mogensen.
I vejviseren 1925 var der blot tre møllerre tilbage: M. Kofoed på Sose Mølle, P. Mortensen på Smørenge Mølle og K. Westh på Kirke Møllen. Myreby Stubmølle var da ikke længere konkurrencedygtig - den nævnes ikke i fagregistret for Møllere. Kun Smørenge havde en stor annonce i vejviseren.

Kirkemøllen pr. Ringeby i Vestermarie, opført 1859?
Det var mølleren her, Albert Dich, der blev myrdet i 1833.
Kirkemøllen i Vestermarie. Den er også væk for længst, revet ned før 1946, hvor man kan se møllerboligen på et luftfoto. Men det er vist en mølle med en særlig historie. Den er opført på 8. vornedegård, Vestergårds grund og K. Thorsen skriver, at den havde forbindelse til lybækkerne og altså var en stubmølle fra 1500tallet. Den er dog blevet flyttet på et tidspunkt og Kirkemøllen, den hollandske mølle (som afløste stubmøllen) og som vi har billeder af, stod nordvest for Vestermarie Kirke. Så skriver K. Thorsen, at det var denne mølle, Albert Andersen Dik ejede. En kendt mølleejer, for han blev dræbt 26. november 1833 og er udødeliggjort i Palle Rosenkrantz: Mordet i Vestermarie, fra 1902.
Den hollandske mølles historie kender jeg ikke pt. Der skal graves i arkivalierne. Vi har et par billeder af den gamle Kirkemølle, det ene er fotograferet af Kaare Rasmussen i 1939 - men kunne være en affotografering af et ældre foto? Jeg er spændt på, om nogen har flere oplysninger?

STUBMØLLE på 8. vdg.  Vestergårds grund.
(? 1833 ejer Albert Andersen Dich eller Dik (oplysning avk))
15.10.1853 er ejer Hans Koefoed.
1.10.1859 ejes den af Otto Laurentius Poulsen. Møllen vurderes til 300 Rdl. (Ikke flere oplysninger, bliver måske nedrevet og den hollandske mølle opført i stedet? Evt. er det på dette tidspunkt, at møllestedet flyttes til nordvest for Vestermarie Kirke).
Niels-Holger Larsen: Møllen på billedet har svans med spil, som krøjer den rundt. Den har løghat - det var mere almindeligt med bådhat. Vingerne har selvsvikker med regulerbare klapper - det er en modernisering (den har uden tvivl haft kludesejl fra starten - ca. 1850?), og måske kan den have fået en løghat ved den lejlighed. V. Kjølby 1978 oplyser, at møllen har haft vindrose til afløsning for svansen - det må altså være sket senere. Det er oplyst, at der var bageri og købmandsbutik (kan ikke ses i vejvisere 1910 og 1925). På billedet er der en ualmindelig høj skorsten, som godt kan være til et bageri. Ser man på luftfotos fra 1946 stemmer placering af møllen og stuehuset i forhold til til det gamle foto, men bageriet må have været i den korte nordre længe med port - der har ikke været meget plads til stor ovn og bageri. Alt i alt er oplysninger og billeder for denne mølle vanskelig at få til at passe helt sammen.
Kirkemøllen i Vestermarie. Foto Kaare Rasmussen 1939. (Affoto af ældre billede). Billedet har tilhørt familien Clausen Westh, Hakkeledsgård, Vestermarie. Iflg. Kjølby (1978) er møllen revet ned i 1930. Den er ikke på luftfoto af møllen i 1946, jvnf. herunder.
Kjølby (1978) skriver om Kirkemøllen: Den hollandske mølle var beklædt med spån og havde vindrose. Der hørte 25 tdr. land jord til møllen. Otto Poulsen solgte i 1913 møllen til svigersønnen Andreas Clausen Westh. Fra 1917 til 1930 ejedes den af Karl Westh (ikke i familie med foregående ejer). Der var bageri og købmandsbutik på ejendommen. Møllen blev revet ned omkring 1930".
Kirkemøllen i Vestermarie. Fotograf og årstal ukendt. Bornholms Museums samling. Nu er adressen Kastanjestien 4, matr. 82ee. Kirkemøllen blev vist (?) revet ned i begyndelsen af 1940'erne.
K. Thorsen, Bornholmske Samlinger 1932: Vestergaardsmøllen (8. vornedegård) i Vestermarie var en af Bornholms aller ældste Stubmøller. Den nævnes allerede 1609 "Møllen, der staar ved Vestergaard" (Hüberts). Der er næppe Tvivl om, at denne Mølle ogsaa er opført af Lybekkerne; thi Vestergaard var en af de fire kgl. Herredsfogedgaarde som Høvedsmand Bent Knop annekterede. Møllen laa Syd for Gaarden, men blev i nyere Tid flyttet til det Sted nordvest for Kirken, hvor den siden stod under Navnet "Kirkemøllen". Den blev her historisk bekendt ved det grimme Rovmord paa Kirkemølleren Albert Dich (Palle Rosenkrantz: Mordet i Vestermarie, 1902) 26. Novb. 1833. (Ernst Uldall: Omkring Mordet i Vestermarie. Bornh. Samlinger XVII S. 92-115 HER). Se historien kort herunder:
Om mordet paa Albert Dich, Møller i Vestermarie.

Hovedpunkterne er følgende: Efter at Mordet var sket, 26. Novbr. 1833, optog Politimesteren, Byfoged Pingel i Rønne, Sagen til Undersøgelse. Som Gjerningsmand mistænktes hurtig en berygtet Person, Jørgen Christian, der arresteres 17 Decbr. De følgende Forhør bringer intet afgjørende frem mod hans vedholdende Benægtelse; efter en sidste Afhøring i Februar følgende Aar lader Byfogeden ham sidde hen i Arresten for mulig at faa ham gjort mør til Bekjendelse. Ved Byfoged Pingels tiltagende Svagelighed og efterfølgende Sygdom trækkes Tiden ud; endelig konstitueres Auditøren ved Bornholms Milits, Carl Uldall, i Byfogedens Sted, og Forhørene gjenoptages i Januar  1835. Disse drives meget energisk og tilslut gaar Jørgen Christian til Bekjendelse, men godt sex Uger senere findes han hængt i sin Arrest, efterladende et Brev, hvori han bedyrer sin Uskyldighed, og samtidig søger at lede Mistanken paa Andre.  Herredstingsdommen af 24 Juni kjender ham skyldig i Mordet og hans Enke pligtig at betale en Andel af Sagens Omkostninger. Denne Dom indanker Danske Kancelli 15. August for Højesteret; den beskikkede Aktor udtager Stævning 26. Aug. og 5. Oktbr. paakjendes Sagen med det Udfald, at Jørgen Christians Enke frikjendes for Tiltalen, medens Overauditør Uldall faar en Bøde "for sit under Sagens Behandling brugte ulovlige Forhold".

Overauditør Carl Vilhelm Uldall, f. 11.10 1804, død 10.10 1883. Skyldig i justitsmordet på "Jørgen Christian". Auditør på Bornholm (Mordet i Vestermarie).
Senere ejer af Herregaarden Knivholt i Jylland. J. Petersen, Kgl. Hofphotograph, Kjöbenhavn. BØA.
Jens Riis Jørgensen: Midt imellem de berømte historiske hændelser ved vi fra amtslisten over møllerne på Bornholm 1807-1808 at stubmøllen nær ved Vestermarie kirke var ejet af udbygger Hans Peter Ridder. Der lå allerede dengang en møllerbolig ved siden af møllen. Hans Pedersen Ridder ses i kirkebogen angivet som møller ved barnedåb 12. maj 1805 og 13. dec. 1807. Han var der nok ikke så længe og ses ikke i folketællingslisterne 1801 og 1787. I 1801-listerne for Vestermarie er beskæftigelsen for de fleste helt udeladt, så det er vanskeligt ud fra dem at spore, hvem der var indehaver eller bruger af stubmøllen ved kirken inden Hans Pedersen Ridder. En del møllere flyttede rundt og flere fandt andet arbejde.
Jens Riis Jørgensen: Albert Andersen Dich var tjenestedreng på Præstegården ved sin konfirmation i Vestermarie kirke 2. okt. 1785. Da var han 16 år. Han blev trolovet 3. nov. 1792 med Karen Hansdatter og gift 24. nov. dette år i Vestermarie kirke. Ved en række barnedåber blev Albert Dich herefter benævnt udbygger og et par gange tillige skrædder. Vi skal nok et par årtier frem, før han også prøver mølleriet.
FT 1801 Albert Andersen Dik, 32, Karen Hansdatter, 29, Eske Dik, 8, Elsebet Kirstine Albertsdatter, 4. Udbygger.
Kirkemøllen i Vestermarie, 1946, foto Sylvest Jensen, KB. Møllen må netop være blevet revet ned, da luftfotografen fløj forbi. Den høje skorsten fra bageriet er også taget ned, man kan evt. se hvor den har ligget i taget på bindingsværkstværlængen.
Vestermarie. Yderst til venstre ses Kirkeskolen, foran den Vestermarie Brugsforening. I baggrunden "Kirkemøllen" - resterne af fundamentet ses til venstre på marken. Forrest til højre Vestermarie Forsamlingshus. Foto Sylvest Jensen 1946.

Smørenge Mølle pr. Lobbæk, Vestermarie opført 1844 - og 1873-1874. Brændt 1958

Smørenge Mølle i Vestermarie har nærmest været at regne for et lille industrianlæg, ser man på billeder og optegnelser. Vi er så heldige, at vi har en beskrivelse af møllen, desværre ved vi ikke hvem der har samlet optegnelserne, men det kunne være K. Thorsen. I 1844 byggede man på matriklen, hvor senere den store Smørenge Mølle lå en lille hollandsk mølle, spånbeklædt. Den blev kaldt en "særkemølle", (udtrykket findes ikke i Den Danske ordbog), men skulle vist være en lille, slank mølle. Spånbeklædt. Allerede i 1873 blev den revet ned og man byggede en større hollandsk mølle på stedet. Gennem årene var der mange ejere, også folk med midler, bl.a. to mølleejere, der havde været i Amerika og sikkert havde penge med sig hjem.
Møllen blev udvidet flere gange. Den sidste ejer, der er beskrevet i tilgængelig litteratur hed Victor Munk, han blev ejer i 1933. Møllen blev revet ned i 1947 har jeg noteret. Billedet her fra en beskrivelse fra 1933, hvori vi også har den gode, historiske beretning.

Arkivstudier: Stubmølle (Iflg. beretning en "Særkemølle") på 12. slg. Smørengegårds grund mtr. nr. 4. Møllen er opført i 1844, og vurderes til 700 Rd. 17.11.1853 er ejer Laurits Ipsen, og Laurits Thorn, samt Peter Ipsen. 19.9.1861 er ejer Laurits Jensen Hendriksen møllen med nyt mtr. nr. 18. Den gamle mølle udskiftes med en ny og moderne hollandsk mølle, den bliver vurderet under opførelse til 4.720 kr.
Annoncen er fra Bornholms Tidende 1912.

Til højre herovre: Udsnit af Videnskaberbes Selskabs Kort fra 1805 med Klinte Møllen, Smørengemøllens stubmølle-forgænger. 

Til højre: Mansas kort o. 1850. Smørenge Mølle ligger nord for den gamle skole, der hvor vejen slår et sving.
Smørenge Mølle brændt i 1958. kilde Bornholms Avis, nr. 70.
Smørenge Mølle o. 1933, billedet er benyttet i "Dansk Handel og Industri" 1933 (møllebeskrivelsen herunder er derfra.)
Den betydelige virksomhed, der er kendt under navnet Smørenge Mølle, beliggende syd for Almindingen og tæt nord for Smørenge holdeplads ved Rønne-Nexø jernbanen, har sin oprindelse i en gammel stubmølle, den såkaldte Klintemølle, der lå på bakken syd for Klintegård og hvis beliggenhed er afsat på Videnskabernes Selskabs kort over Bornholm 1805.
Møller Anders Juul solgte i 1835 møllen til brødrene Johan og Christen Jensen. I anledning af handelen betaltes otte skilling til Vestermarie fattigkasse. I 1833 blev møllen flyttet til den nuværende ejendoms grund, en lejet eller fæstet plads på Store Smørengegårds jorder.
Den gamle stubmølle blev solgt i 1844 til Lars Ipsen Møller, som lod den nedbryde. I dens sted blev opført en mindre, spåntækket hollandsk mølle, en såkaldt særkemølle, som i 1855 blev solgt til møller Sorth og i 1861 videresolgt til møller L. Jensen Henriksen. I 1863 købtes møllen af Johannes Funch, men overtoges i 1867 igen af I. Jensen Henriksen.
Omkring året 1870 skete et stort opsving inden for bornholmsk møllerivirksomhed, idet der viste sig betydelige chancer ved formaling af bankebyg (byggryn) til eksport til Sverige. Rundt om på øen opførtes hollandske møller af anselig størrelse. I 1873 byggede også L. Henriksen en ny mølle, tæt nordvest for den tidligere "særkemølle", der blev nedbrudt, og kom ind på produktion af bankebyg. Det varede dog ikke ret mange år, før denne specielle eksport ikke mere kunne lønne sig. Den til en begyndelse toldfri indførsel til Sverige blev snart belagt med told. Det første toldpålæg, to kroner pr. tønde, levnede endnu de bornholmske møllere en god fortjeneste, men da tolden forhøjedes til fire kroner, blev avancen tvivlsom. Og da endelig den sidste toldforhøjelse til seks kroner pr. tønde trådte i kraft, var eksporten umuliggjort. I slutningen af 1870'erne måtte møller Henriksen, der havde en ret betydelig prioritetsgæd på sin ny mølle, give op og gå fra gårde. Han ejede siden en stubmølle i Myreby.
Smørengemøllen overtoges i 1879 af anden prioritetshaver, gårdejer L.M. Thorn, der i 1881 solgte den til Laurits Peter Ipsen, som skulle dække prioriteterne og udbetale 3000 kr. Ipsen var en virksom mand, som på mange måder udvidede og forbedrede bedriften.
I 1882 etableredes bageri ved møllen, og i 1894 byggedes et nyt stuehus. 1. marts 1904 overdrog han virksomheden til møller J.P. Mortensen, Hundshale, tidligere svend på Smørenge og i familie med Ipsen. Købensummen var 21.500 kr, og Ipsen forbeholdt sig en byggegrund, hvorpå han opførte beboelse og missionshus.
Også J.P. Mortensen forbedrede bedriften, bl.a. ved anskaffelse af en råoliemotor. I 1926 solgte han mølle og bageri til Theodor Sørensen fra Nymarksgård ved Nakskov. Th. Sørensen, der en tid opholdt sig hos en onkel i Amerika, gav 45.000 kr for virksomhedden, som han snart fik fuldstændig moderniseret. Han anskaffede varebiler, og i 1929 fik han installeret en moderne "Strømmen-Ovn" med udtræksherd, hvilket gav bageriet en stærkt forøget omsætning. Det var således en værdifuld og velledet forretning, Th. Sørensen den 1. april 1933 solgte til Victor Christian Munk for 60.000 kr. Af fast personale beskæftiger forretningen fem mand og en ekspeditrice. Et jordtilliggende på ca. en hektar er indbefattet i købet.
Der findes butik ved bageriet, men iøvrigt sælges det meste af brødet fra vogn. Møllen formaler korn for sine kunder og sælger skrå, hønsefoder og kyllingefoder samt sæd.
Møller Victor Munk er født den 20. april 1905 i Californien af bornholmske forældre. Munk er uddannet i praktisk landbrug og har på landbrugsskoler fået teoretisk uddannelse, ligesom han en tid var selvstændig landmand i nærheden af Hasle. Det er hans hensigt at fortsætte den sunde udvikling fra møllens og bageriets senere år, således at virksomheden stadig holdes på højde med sin samtids krav.
Vestermarie, Smørenge Mølle. Foto K. Th. Fischer Jørgensen, 1936. Til højre Smørenge Mølle, uden oplysninger. Begge fra BM's møllearkiv.
(Danske Møller 1934) 1934 var ejeren Victor Chr. Munk, f. 1905 i Californien. Smørenge Mølle har sin oprindelse fra en gammel stubmølle, der hed Klinte Mølle og lå ved Klintegård. Mølleren Anders Juul solgte den til brødrene Johan og Christen Jensen, der flyttede den til møllens nuværende grund. Stubmøllen blev solgt til Lars Ipsen Møller, der nedbrød den og opførte en mindre, spåntækket, hollandsk mølle, sen såkaldt "særkemølle". Møllen havde i denne periode følgende ejere: indtil 1855 Lars Ipsen Møller, fra 1855 møller Sorth, fra 1861 møller Laurits jensen Henriksen, fra 1863 Johannes Funk og fra 1867 igen L.J. Henriksen.
(Samme kilde og Kjølby 1978) Møller L.J. Henriksen rev den gamle særkemølle ned og opførte en større hollandsk mølle nordvest for den gamle. Den var beregnet til salg af bankebyg til Sverige, men eksportforholdene blev efterhånden umulige. Henriksen solgte sidst i 1870'erne møllen til L.M. Thorn. Næste ejer, Laurits Peter Ipsen, byggede i 1882 et bageri. I perioden 1904-1926 blev der anskaffet en Hornsby motor af den daværende ejer, (fra 1904), I.P. Mortensen, far til Aage Mortensen, Knudsker Mølle. Senere ejer var fra 1926 Theodor Sørensen, strandfoged Riis, Arnager og Bjerregaard. Victor Munk overtog møllen i 1933 og byggede nyt pakhus og indlagde sigtemaskine.
Smørenge Mølle (nedrevet 1947) og bageri. Foto Sylvest Jensen, 1946. KB. Bygningen forrest er Vestermarie Børnehjem, Laurasminde, som Bornholms Socialdemokrat beskrev i flere artikler i 1907. Det første en sag med sig, bl.a. anklager om pædofili af en ansat med tilsyn med børnene og med for ringe kost, tilsyn, undervisning. mv. Vedkommende blev frifundet for pædofili ved højesteret i 1910 - det var ikke strafbart at kysse børnene, klæde dem af og lade en pige se de nøgne drenge. En sag på rigsarklivet fortæller om forholdene. Se mere HER.
På Bornholms Museum findes arkivalier fra møllen (2608X1+ 2): Diverse fakturaer og andre bilag fra bagermester Karl J. Munchs tid. Regnskaber fra Smørenge Mølle og Bageri, regninger fra leverandører, afregning om tilskud til fremstilling af rugbrød i.h.t. landbrugsministeriets bekendtgørelse af 26/7-1949. Indløste veksler m.m. I alt 71 bilag, alle fra året 1949. Kørsels- og regnskabsbog, brugt af brødkusken, påbegyndt 1948, den fortæller om ruten, med nøje fortegnelse over stednavne og personnavne, og om datidens brødpriser. Stammer fra Smørenge Mølle og Bageri, i bagermester Karl J. Munchs tid.

Sose Mølle. Lobbæk, Vestermarie, opført 1874-1875

Vi er i Vestre Herred, Vestermarie Sogn, den struktur der bestod på Bornholm indtil kommunesammenlægningerne i 1970. Her er det Sose Mølle eller "Sozetrøntan", som fiskerne kaldte møllen, der kunne ses fra havet og som blev benyttet som sømærke. Men, man måtte ikke sige "Møla", det bragte uheld, derfor "Trønta". Den hollandske mølle blev opført omkring 1875, da var der jo gode tider for møllerne, der kunne få afsat bl.a. bankebyg til Sverige, endnu uden toldrestriktioner.

Møllen afløste en stubmølle på stedet, vist opført omkring 1830. Den igen havde afløst en ældre stubmølle, for i følge kilderne stod der 1780 på stubben.
Da Marcus Kofoed købte møllen i 1933 beholdt den gamle møller boligen, så den ny ejer måtte bygge en ny møllerbolig. Derfor ligger der vist (i hvert fald i mange år) stadig to ejendomme tæt ved hinanden. Adressen er Søndre Landevej 29 (?). I 1930'erne var møllen i fuld funktion, men i 1949 var den revet ned. Hvornår ved jeg ikke endnu. Jeg tænker at der har været mange tragiske historier omkring mølleriets afslutning i årene efter Anden Verdenskrig.,

I stednavneregistret er der noteret, at møllen optræder i et skifte fra 1686 "Sosse Veyrmølle. Det er også noteret, at man kaldte den "Sozetrøntan" (fungerede altså som sømærke for fiskerne, fordi de ikke måtte bruge udtrykket "mølle", det bragte vel uheld).
"Der var oprindelig en stubmølle på stedet. I 1874 blev der opført en hollandsk mølle af møller Jørgensen.  Møllen, der for længst er forsvundet, ejedes i 1930'erne af Marcus Kofoed. Møllen var forsynet med selvsvikker og selvkrøjer. (Kilde: Vindmøller af Vilhelm Kjølby, 1978.) Billederne er fra Bornholms Museums arkiv. De er fotograferet af apoteker Knud Fischer Jørgensen, Rønne. Han gjorde en stor frivillig indsats på Bornholms Museum, bl.a. med fotografering af det som var ved at forsvinde.
Florian Eickmann fortæller om Sose Mølle: Anders Jespersen (Nationalmuseetds mølleekspert, ingeniør)og Vilhelm Kjølby skriver jo ikke meget om "DK 20 007" Sose Mølle.
Da Anders Jespersen (nationalmuseets mølleekspert) besøgte Bornholm i 1956 så han ikke mere end et lag granit. Sose Mølle findes i arkiverne i august 1872 - som stubmølle som blev tilmeldt til brandforsikringen. Møllen var da ca. 40 år gammel, altså bygget lidt efter 1830. I forhold til andre bornholmske stubmøller var den stor. Vingefang på 25 alen = 15,7 m (splitsejl). Selve møllen var "9 Alen dyb, 4,5 alen bred og 9 alen høj", altså 6 x 4,7 x 6 m. Den bestod af egetræ og var beklædt med brædder af lærketræ - og der var pap på taget. BTP beskriver også stubmøllens maskineri: skallekværn på 9 qt. (1,5 m); en ???-kværn (kunne jeg ikke læse) på 11 qt. (1,85 m!!) og en sigtekværn på 7 qt. (1,18 m) diameter. Der var også et sigteværk og en gryn..?? (kunne jeg ikke læse ;-)) Protokollen slutter med bemærkningen at "alt er i meget [kan ikke læses] stand"...
Mølleren hed i øvrigt Jørgen Peter Jørgensen.

Florian Eickmann fortsætter: I BTP fra 12nde April 1876 skrives: "Møllen er opført forrige år i stedet for en tidligere derstående stubmølle, der nu er nedbrudt og således udgår."
I samme dokument (opslag 61) dato 12. april 1876 en beskrivelse af den nyopførte hollandske "Sose Mølle":


Til højre Mansas kort 1851 med Sose Mølle markeret. Den lå ved Søndre Landevej på grænsen til Aaker Sogn, (og Søndre Herred) på 28. selvejergård, Sosegårds jorder - på Vestermaries smalle strimmel jord ud til kysten.
Den hollandske mølle (billederne) blev bygget af snedkermester Bidstrup og murermester Lou af Rønne. Som møller nævnes endnu den samme som to og et halvt år før: Jørgen Peter Jørgensen. Der skrives: "Hollandsk vindmølle, ottekantet. Opført på en i grunden i 2 alen dybde gående fodmur af granit, og opført af hårdt sandstens flisten (?) i 19 1/4 alens højde. Rund hat belagt med tagpap af 1 1/2 liniens tykolie. Aas og drejegangen, der er belagt med en jernring hvorpå hatten glider, er af eg. Det øvrige træværk i møllen er af svært fyrretræ. Vindfanget er 33 Alen og akselen er 1 Al tyk." ..."I møllen er anbragt grovkværn 11 kvarter i diameter, skalkværn 12 kvarter i diameter, grynekværn 8 kvarter, ???-kværn 10 kvarter. Desuden var anbragt at nødvendig gangtøj, sigteværke, tromle og blæser. I 4 Alen højde er anbragt en drejeomgang af brædder med ??? og ege-underlag." ... Sose mølle var altså en gallerimølle før den fik selvkrøjer (vindrosen) som kan ses på gamle billeder...

I stubmøllens BTP kan læses, at den stod 69,5 Alen = 46,7 m) fra møllerens hus - den hollandske mølle er "ca. 75 alen fra Vaaningshuset". Den nye mølle blev altså enten opført ved siden af den gamle stubmølle eller nogen af de to forskellige taxationsinpektorer har ikke målt helt korrekt. (Florian Eickmann).
Stubmølle på 28 slg. Sosegårds grund.  I 1855 parcel mtr. nr. 34 b og 1869 parcel mtr. nr. 34 b.
7.11.1840 ejes møllen af Anthoni Jensen. Møllen vurderes til 600 Rd. Den er i god stand.
1.8.1855 er ejeren Anders Kaj Jensen. Møllen der har 2 kværne og er i god stand 600 Rd.
15.3.1869 er ejer Jørgen Peter Jørgensen , der har købt møllen forrige år. Den vurderes nu til 1460 Rd. Møllen beskrives nu som en mølle opført af egetømmer og lærkbeklædning, samt spån på taget med længde 9, bredde 7 og højde 9 alen, vindfang 25 alen med 3 kværne og 2 lofter. 1 melkværn på 9 kvarter og 1 grynkværn på 11 kvarter, samt 1 sigtekværn på 7 kvarter. Ved slid og ælde antages møllen forringet med 1/3 svarende til 1200 Rd., men på ejerens forlangende sættes den til 600 Rd. Det oplyses, at møllen er opført for 40 år siden, men stubben er fra 1780.
I 1875 er en hollandsk mølle under opførelse.
2.4.1876 er den nye mølle færdig, og vurderes til 10.900 kr. (Fra EJ's arkivudskrifter) HER.
Til højre Derunder generalstabens kort fra 1885. Sosemøllen ligger hvor de to kort mødes, nord for Varmelundshuse og ikke langt fra Lilleåen.
Sose Mølle, (den gamle stubmølle) august 1872, Brandtaksationsprotokol, Vestre Herred. RA.
Vi har ikke så voldsomt mange portrætter af ejere af stubmøller før midten af 1800tallet. Vi fået et sådant af en efterkommer af ejerparret af Sose Stubmølle fra ca. 1845-1860.

Efterkommeren skriver, at iflg folketælling 1834 var Jørgen Mogensen møller på Sose Mølle.

Kaj Andreas Jensen, som var født 15. januar 1805 på Smedegård i Nylars blev viet 25. november 1843 til Kristine Hansdatter, enke efter møller Jørgen Mogensen på Sose Mølle.

Iflg. Folketælling var Kaj Andreas Jensen møller fra ca. 1845-1860.

I folketællingen 1870 var han på aftægt hos sin kones søn af 1. ægteskab Jørgen Peter Jørgensen. Denne fik omkring 1874 opført en hollandsk mølle i Sose. Den gamle stubmølle blev takseret sidste gang i 1872.

Det er et pragtfuldt portræt af det gamle møllerpar, hun er iklædt det bornholmske hovedtøj "påsigbundet" med silkehagesløjfe. Hun har selvfølgelig et fint silkeforklæde på og et ternet korsklæde, dvs. et stort tørklæde om skuldrene. Mølleren er i 1850-1860'ernes herretøj - og så har han et flot "skipperskæg".

Foto tilhører Anne Marie Dam.
Foto af Sose Mølle i bogen "Handel og Industri" 1933.
Handel og Industri 1933:
Sose Møllens - Sosemøllens historie er næppe optegnet nogen steder i sin helhed, og da den går meget langt tilbage i tiden, skal vi ikke her komme ind på de svundne seklers begivenheder. Det må være nok at berette, at Sosemøllen som sådan antagelig er en af de ældste på Bornholm (?), idet der, før den nyværende mølle blev opført, lå en meget gammel stubmølle på dens plads. Den nuværende mølle er snart 60 år gammel og dens bygherre var en møller Jørgensen. (Opført 1874-1875).

I året 1905 købte nuværende ejer (1933) Marcus Kofoed, f. 1884 i Østermarie, møllen, og da møllegården med et tilliggende på tredive tønder land blev tilbage i den tidligere møllers besiddelse, opførte Kofoed et nyt beboelseshus, til hvilket er et tilliggende af ½ tønde land. 

(Jeg tror også denne historie er samlet af K. Thorsen for forlaget "Odense Kulturhistorisk Forlag" - men det står ingen steder).
I 1907 blev møllen monteret med selvkrøjer og et år tidligere med selvsvikker. I 1913 installeredes et sigteværk og i 1917-1918 et valseværk og et nyt sigteværk, således at man ikke alene kunne beskæftige sig med formaling af mel og skrå for kunder, men også have handel med mel og korn.

Møller Marcus Kofoed var uddannet på Gadeby Mølle samt på Svanemøllen. Han havde også været ansat på Valsemøllen i Aakirkeby.

Der forefindes valse- og sigteværk og der benyttes en 21 HK Tuxham råoliemotor. Møllens vindfang er 32 alen med selvkrøjer og selvsvikker.
Sose Mølle 1949, Sylvest Jensen, KB. På dette billede kan man tydeligt se, hvor møllen stod. I haven foran stuehuset ligger en gammel kværnsten som ifølge den nuværende ejer af ejendommen stadig findes.

Tingsted Mølle, Tingsted Savmølle, Tingsted pr. Aarsballe, opført 1886

Adresse. Segenvej 14, Vestermarie. matr. 261h. (Skal ikke forveksles med Tingsted Skæreri, der ligger Segenvej 20).
Anette Eriksen fortæller: Vi modtog på Ø-arkivet for et par år siden dette billede af møllen af nogen efterkommere af Anders Månsson i USA. Tre af sønnerne, Edvard, Edmund og Magnus udvandrede til USA. Anders og hans kone Bengta var begge svenske indvandrere og ligger begravet på Vestermarie Kirkegård. Ejnar Munch, som overtog møllen, var gift med datteren Marie.
Personerne på billedet er Anders og Bengta med de fire børn Edmund, Edvard, Magelius og Marie. Marie var den eneste datter og var født i 1903. Magnus er ikke med på billedet, han udvandrede i 1904. Marie ser ud til at være omkring 3-4 år, så formentlig er billedet fra omkring 1906-07.
Jens Riis Jørgensen: Folketælling 1890: Vestermarie, Hus og Mølle, 17. Vornedegaards Lynglod: Anders Kristian Mogensen, 23, Gift, Husfader, Saugmøller, Sverig. Benkta Anderson, 28, Gift, Husmoder, Sverrig. Magnus Anders Kristian Mogensen, 2, Ugift, Barn, Aaker.
"Det er ca. 47 år siden, Tingsted Mølle blev bygget af en mølleejer Larsen, som efter få års forløb solgte til møller Anders Mogensen. Mogensen ledede bedriften i 43 år indtil 1932, da han solgte den til den nuværende ejer, Ejnar Munch. Møllen har hele tiden beskæftiget sig såvel med formaling af korn for kundekredsen som med savskæreri. Den er forsynet med ti HK Tangys-motorer, anskaffet i Anders Mogensens tid, ligesom vingefanget er forsynet med selvsvikker.
I savskæreriet sker opskæring af brædder, planker, gavntræ samt køb af træ for salg i opskåret tilstand.
Møller og savskærer Ejnar Munch er født i 1904 i Damsminde, Vestermarie, og er uddannet som snedker. I årene 1919-1923 tog han kursus på Teknisk Skole i Rønne." (Handel og Industri 1933).
Billede af Tingsted Mølle, gengivet i Handel og Industri 1933.
Udsnit af Generalstabens kort 1885-1890. Tingsted Savmølle, 1949, foto Sylvest Jensen, KB.
Målebordsblad 1:20.000. Udg. 1948. Savmøllen i Vestermarie (midt på kortet)
Tingsted Savmølle, 1951, foto Sylvest Jensen, KB.