Telegrafens historie på Bornholm
Den dansk-russiske telegrafforbindelse mellem Bornholm og Møen. I efteråret 1868 etablerede man kabelhuset der ses her ved Hvideodde. Forbindelsen gik hen over øen og fra Snogebæk kom der i løbet af 1869 forbindelse til Libau. Notitsen er fra Bornholms Avis 15. oktober 1868. Aviserne flyder over med oplysninger om begivenheden - starten på vores kommunikationssamfund.
Møllen i baggrunden er Frydenlundmøllen.
Første telegrafbestyrer blev Peter Carstens (g.m. Ellen Taarup). Han fik kontor i sin ejendom på Store Torv i Rønne, se mere HER.
Nexø Telegrafstation
Foto Johan Hansen, (Magdalene Hansen). takkebrev fra A. Holt (chefen til højre?), sendt 9.11.1907.
Nexø Telegraf. 25 års jubilæum 1882-1907. Jeg synes det er et virkelig interessant billede, der viser forholdene på vores tidligste telegrafstationer. Jeg har ikke forstand på det, men her er da noget grej at interessere sig for, selve telegrafen med papirstrimlen - her kom morsealfabetet i brug, (det er vi nogle stykker der lærte, da vi var spejdere). telefoner, ur selvfølgelig etc. Hele indretningen. Og læg mærke til hvor fint der var dekoreret, med gran, jubilæumsskjold og selvfølgelig Dannebrog. Fotografiske postkort (med lidt for meget sølv i emulsionen i kanterne). Fra Nexø Museums digitale samlinger ved Erik Gornitzka. |