VANDMØLLE I RØNNE - Stampemøllen på Rønne Frihed i Nylars
Tilbage til Møller i Rønne HER
Dette billede skulle angiveligt være fra Rønnes Stampemølle. Amatør-stereoplade, som er unik, fordi det er det eneste billede af engang Bornholms største vandmølle. Desværre er det lidt uskarpt. BM 1964. Bornholms Museum.
Sammenligner man billedet med billederne fra 1957 herunder, kan man konstatere at det må være fra Stampemøllen og det er det første billede derfra.

Se mere på Rønne  Byarkiv HER.
Navnet Stampen hidrører fra den stampemølle, som blev anlagt ved Vellensåen o. 1750 af borgerkaptajn Herman Philip Bohn. I 1762 blev møllen udvidet, således at det både var en vadmels- og skindstampemølle. I 1806 erhverede Hans Carlsen Lund møllen efter Jens Hansen Møller. I 1815 omtales den som forfalden, men i 1818 byggede Hans Carlsen Lund, en ny stampemølle; han udvidede møllen senere, så den også kunne fungere som oliemølle og senere igen som mel- og grynmølle. I 1856 bliver det oplyst, at stampemøllen var den største på  Bornholm. Skøderne er komplicerede, møllens arealer deles mellem Rønne og Nylars. (BM 2519 - sag om Stampen).
Vei til Stampe Møllen HCL 1806 (årstal ikke synligt nu, 2016). Stenen opsat ved Stampevej/Aakirkebyvej af ejeren af Stampemøllen fra 1806, Hans Carlsen Lund. Han var en driftig mand, der bl.a. etablerede en ny vej over Lyngen fra Uglegaderne, den nuværende Aakirkebyvej, hvor der fortsat her 200 år senere står en vejvisersten med henvisning til Stampemøllen! Foto 2016.
Lund indhegnede sin tilkøbte jord med et stengærde, et gærde, der fortsat og efter hans død i 1843 står som et varigt minde om hans arbejdsindsats.
Historien om Stampen er  samlet i Viggo Hansens bog fra 1966: "Aar og dag i Skoven". Kilde: 367ture.dk
Amtmand på Bornholm 1804-1809, Fr. Thaarup, skriver i sin bog om Bornholms Amt og Christiansø fra 1839 om Stampemøllen:
"Endnu har jeg at nævne som en af de industriøse Mænd paa Bornholm Hans Carlsen Lund, boende paa Stampen omtrent 3/4 Mil østen for Rønne; og som paa denne hans Eiendom driver en Meel= og Grynmølle med Sigteværk, et Valke= eler Stampe=Verk, og en Oliemølle. I Aaret 1806 tilkjøbte han sig denne Eiendom, som har sit Navn af, at der i ældre Tid havde været en  Stampe=Indretning, men nu var det kun en meget forfalden Vandmølle til Meelmaling; og Bornholmerne havde derved i mere end 30 Aar savnet et Valkeverk, og maatte sende deres Vadmel, dels til Kjøbenhavn, dels til Sverrig og andre Steder for at faa det stampet. Efterat han havde faaet anlagt  Dæmninger og Broier m.m. kom Stampoemøllen i 1818 istand paa det Sted, hvor den gamle havde staaet; og hans næste Arbeide blev en Oliemølles Anlæg ved samme Hjul; ved den har han bidraget til Høravlens Fremme, dels ved modtagelse af Linfrø, som forhen ikke blev taget videre end til fornøden Sæd.
Torben Rønne Larsen fortæller: I flg. min hustru boede der flg. familier i ejendommen: Edwin og Marda Hansen, Remy Hansen, Ruth Holm og deres datter Birgit Hvidtfeldt Rønne-Larsen, Svend Aage Hansen, Inge Hansen samt deres børn, Margot, Majbrit, Egon og Lissi, om de nåede at få flere børn, medens de boede der kan hun ikke huske. Birgit og hendes familie boede på første sal. Min hustru boede der siden sin fødsel i 1952 indtil de flyttede til Teglpræstegaarden, pga. at bygningerne skulle rives ned, det var også noget gammelt råddent skrammel. Min hustru boede der sammen med sine forældre Remu Hansen og Ruth Holm, pga skilsmisse kom Birgit til at bo sammen med sin farfar og farmor, der også boede på Stamperegaarden, det samme var tilfældet med Birgits farbror Svend Hansen og hans familie. Birgits farfar Edwin Hansen, arbejdede på den tid i Grønland, hvor gården skulle rives ned, han var derfor ikke klar over, at Kommunen flyttede familien til endnu en nedrivningsværdig ejendom, med lokum i gården, etage vask og brændekomfur. Der boede de indtil Teglpræsten, se HER blev revet ned.
Inde bag den sorte port til højre i billedet, opbevarede beboerne kul og koks.
Tre billeder fra Stampemøllen syd for Rønne.  Oprindelsen til navnet "Stampen" var et stampeværk, drevet af en vandmølle i Vellensåen, Stampemøllen.  Hans Carlsen Lund  var en driftig mand, der bl.a. etablerede en ny vej over Lyngen fra Uglegaderne, den nuværende Aakirkebyvej, hvor der fortsat her 200 år senere står en vejvisersten med henvisning til stampemøllen!  Lund indhegnede sin tilkøbte jord med et stengærde, et gærde, der fortsat og efter hans død i 1843 står som et varigt minde om hans arbejdsindsats. Historien om Stampen er  samlet i Viggo Hansens bog fra 1966: "Aar og dag i Skoven". Kilde: 367ture.dk

Hans Carlsen Lund og hustru Karen Kirstine. Køber vandmøllen i 1806 se HER

FT-1834 Bornholm, Vester, Rønne Købstad, Søndre Qvarter, Byens Grund (uden for byen) No.2.
Hans Carlsen Lund, 69, Gift, har Avl og Grynmølle, Olie og Stampemølle.
Karen Kirstine, 64. Gift. Husmoder
Jens Pedersen, 30. Ugift. Tjenestekarl
Sicelie Espersdatter, 21, Ugift, Tjenestepige
Christiane Hansdatter, 17, Ugift, Tjenestepige
Peder Andersen Marker, 61, Enke. Daglønner
 
FT1840. Bornholm, Vester, Rønne Købstad, Sønder Qvarter, Matr. No. 1.
Hans Carlsen Lund, 75, gift. Vandmøller
Karen Kirstine, 69, gift, hans kone
Carl Hansen Lund, 39, enke, hans søn
Magrethe Kirstine Lund, 11, ugift, hans sønnebarn
Caroline Elsine Kirstine Lund, 9, ugift, hans sønnebarn
Christian Pihl, 34, ugift, Tjenestekarl
Mette Marie Jensdatter, 43, ugift, Tjenestepige
Cathrine Elisebeth Hansdatter, 18, ugift, Tjenestepige
Opskriftsbog vedr. farveri, tilhørende Karen Kirstine Lund, 1815. BM. Til højre vægtapet fra Stampemøllens gæstgiveri, nedtaget af Bornholms Museum 1957. Bemærk bindingsværksbygning og møllehjul.
Følgende indhold i Bornholms Museums sag. Diverse kort, skriftligt materiale m.v. vedr. områdets historie og udvikling: (Specielt møllen).
1. Vand- og stampemølle (Foto under F9b møller)
2. Traktørsted og badehotel (fotos under D29). nedrevet 1957-58. Fotos i sagen (arkivæske) og i fotoarkiv. Tapetprøver 2610x6795 og vægmaleri 2610x??.
3. Cykelbane 1897 (artikel i BT - i arkivkasse)
4. Vandværk 1937 (div. vedr. vandværket)
5. Sommerhusområde (Fotos i topografisk samling)
Lokalplaner for sommerhusområdet Stampen 2001 2 stks.
Se også: BM 839x1 K. Lunds farvebog, Stampen 1815. (Ligger i denne sags arkivkasse - F9b Stampemøllen)
Udsnit af matrikelkort fra Nylarsker Sogn, opmålt 1816-1817, anvendt 1825-1858. Det er vanskeligt at tolke, som om landmåleren ikke har fundet åens forløb gennem Stampemøllens areal. De to mølledamme er slettet på kortet, men bemærk, at der er angivet en lille vandmølle sydvest for den søndre dam. Den lille vandmølle er også gengivet på Videnskabernes selskabs kort 1805 (herunder). Geodatastyrelsen.
Videnskabernes selskabs kort 1805. Stampemøllen med to vandmøller angivet.
Stampemølle, Rønne Frihed, Mansa o. 1850.
Stampemøllen ved Vellensåen, Rønne Frihed, matrikelkort 1862

Stampens ejere indtil 1872: A.P. Colberg og J.Curdts

Colberg, Anders Peter, f. 1820 i Rønne, g. 1841 med Michelle Curdts, datter af krigsråd Curdts, købmand i Rønne, senere ejer af teglværket i Rønne. Død 1884. Foto fra 1870erne.
Jørgen Stender Curdts, f. 1817 i Rønne af Johan Curdts, g. 1852 med Juliane Margrethe Grønbech. Han var i 5 år privatlærer på St. Croix, kom tilbage i 1845, havde en kort tid opsigt med teglværket ved Rønne, blev i 1855 lærer ved Borger-skolen. Død 1874. Foto o. 1870.

Landmåler og forstmand Chr. Jespersen, ejer af Stampen 1872-1877

Chr. Jespersen, landmåler, forstmand. 1837-1901. Foto af Aug. Prytz, Kbh. ca. 1864. Side af Chr. Jespersens erindringer, BØA 1975-40. Chr. Jespersen ejede Stampemøllen med tilliggende jorder fra januar 1872 til maj 1877. Han købte området af A.P. Colberg og J. Curdts og solgte til vognmand Claus Hermansen. 

Historien

Sommerhusområdet Stampen 
Området Stampen dækker et areal på ca. 31 ha, fordelt med henholdsvis ca. 19 ha på det gamle ”Rønne Frihed”, og ca. 12 ha i Nylars sogn.
 
Skanser
På området findes nu tre synlige skanser, en på matr. 73do Nylarsker, ca. 40 meter lang jordvold bevokset med træer m.v. To mindre på matr. 75 Nylarsker. Formentlig har der tidligere været flere skanser på området: I henhold til fortegnelsen fra 1806-07 [1] findes tre skanser østen for Møllebækken med hver et skydeskår til kanoner. Disse anlæg er anbefalede af Gjeddes kommission i 1744, han skriver: ”Mellem Kaas (Kors odde) og Uhnen (ved Onsbækken) er der sandbund, og 30-50 skridt fra land er vanddybden fire fod, hvorfor der kan foretages landgang, der bør derfor ved Kaas odde og ved Uhnen anlægges to batterier, hver med to stk. 18 pund kanoner”. Mellem Bavn odde og Kors oddes batterier ligger en delvis ødelagt skanse halvt nede på skrænten; den figurerer ikke i kildematerialet. [2]’

Mølle
Navnet Stampen hidrører fra den stampemølle, som blev anlagt ved Vellens Ådal o. 1750 af borgerkaptajn Herman Philip Bohn. I 1762 blev møllen udvidet, således at det både var en vadmels- og skindstampemølle. I 1815 omtales den som forfalden og i 1818 byggede Hans Carlsen Lund, en ny stampemølle; han udvidede møllen senere så den også kunne fungere som oliemølle og senere igen som mel- og grynmølle. I 1856 bliver det oplyst, at stampemøllen var den største på Bornholm. Skøderne er komplicerede, møllens arealer deles mellem Rønne og Nylars. [3]
 
Beplantning af Rønne søndre udmark
I 1872 købte landmåler Chr. Jespersen den gamle stampegård, hvorfra han ledede sit omfattende arbejde med beplantningen af Rønne Søndre udmark. Til minde herom blev i 1926 lige overfor skovfogedboligen ved Onsbæk rejst en stor natursten.
 
Gæstgiveri
I 1876 købte gårdejer Claus Hermansen ”Stampen” af Chr. Jespersen og drev i en årrække gæstgiveri her. Møllen havde da et areal på ca. 150 tdl. hvoraf 80 var opdyrket. Det var et godt madsted og søndag aften var der som regel dans. Stampen havde senere forskellige ejere som drev restaurationsvirksomhed derude. Specielt i restauratørerne P. Funch og Julius Hansens tid blomstrede badehotellet. I mellemkrigsårene var det slut og Stampegården blev revet ned i 1958.
Cykelsport
Senere ejedes stedet af restauratør P. Funch, som især var kendt for sin interesse der den nye ”sportscyklisme”. Han anlagde en cementeret væddeløbsbane ved Stampen og i flere år var det centret for rønne-cyklisternes træning og væddeløbskørsel. [4]
 
Vand
I 1934 begyndte man at bore efter vand ved Stampen og især nær den gamle Forchhammers Kilde[5], en boring fra 1819, fandt man gode vandførende lag.  I 1937 indviede man Stampen Vandværk, projekteret af G.R. Øllgaard. Man mente at vandforsyningen til Rønne nu var klaret, men allerede i 1945 var der mangel på vand.[6]
 
Sommerhusområde
Området er i dag privatejet, hvor Stampen Grundejerforening ejer veje, stier, skrænter, strand og dele af arealet langs Vellens Å samt enkelte matrikler. De første sommerhuse blev opført i 1920erne, men udbygningen af området er sket i 1940’erne, 50’erne og 60’erne. Arealet er i dag i det store og hele udbygget. Der er i alt ca. 150 parceller. Sommerhusene ligger i en skov. Vellens Ådal, der skærer gennem området, er tilplantet med løvtræer i midten af 1800tallet. Størstedelen af det øvrige areal er tilplantet i slutningen af 1800tallet med fyrretræ.  Sommerhusområdet grænser op til Onsbæk plantage, der blev fredet i 1975.  En lokalplan for området blev vedtaget i 2001. Hensigten var bl.a. at sikre, at den fremtidige udbygning af området foregår under hensyntagen til områdets naturkvaliteter.[7]

[1] Rigsarkivets 3. afd., forsvarets arkiver: Batterier og skanser på Bornholm, opmålte og tegnede i 1806 og 1807 samt kanonernes beskaffenhed.
[2] Østre Landsdelskommando: Bornholms Militære Domiciler. Ringsted 1985.
[3] BM 2529
[4] Ruge, Emil og Iver Madsen, Rønne Bogen. Rønne 1952.
[5] Geolog Johan Georg Forchhammer, 1794-1865.
[6] Rønne Vandværk 1903-1978, u. tryksted.
[7] Lokalplan 87 for sommerhusområdet Stampen, Rønne Kommune, maj 2001, Lokalplan 32, Stampen, Aakirkeby Kommune, juni 2001.

Tekst Ann Vibeke Knudsen 2006.

Gæstgiveri og badehotel

Sigfred Borch, Stampen badehotel o. 1890-1895. Fotografi af Borchs familie. BM.
Postkort sendt 1906. Badehotellet Stampen ved Rønne.

Rønne kommunes ejendom, benyttet som husvildebolig.

Stampegården 1946. Foto Sylvest Jensen, KB. Det er det nu indhegnede lufthavnsareal til højre.
Stampegården 1955. Foto Sylvest Jensen, KB. De to billeder dokumenterer, hvor Stampemøllen har ligget, nemlig som nærmeste nabo til Lufthavnen 2016, ved den vej, der fører ned til lufthavnens areal nærmest Rønne.
Vi leder efter møllernes kulturspor i landskabet. Vellensåen (med Stampemøllen) er ført under "Lufthavnsvej" på sin vej mod havet. For enden af passagen anes lufthavnens areal. November 2016.
Næppe har åen forladt underføringen, før den passerer en næsten helt efeudækket, stensat mur ud mod åen. Her må den gamle Stampemølle have ligget. Vellensåens hovedløb var tidligere et andet, dette løb var et sideløb, der kunne kontrolleres med stigbord.
Stampemøllens ejer, "H.C.L. 1843". Hans Carlsen Lund døde 9. august 1843. Måske var det hans efterkommere der satte ham dette minde som en slutsten på det østligste stengærde ved Stampen, nær Søndre Landevej. Foto november 2016.