Stormfloderne 1872, 1904 og 1913

1872, strandet skib efter stormflodskatastrofen - og måske første gang Sandvig set fra Hammeren - blev fotograferet.
Dette foto har jeg ledt efter, originalbilledet må være taget af fotograf G. Støckel, Rønne, som i 1872, efter den forfærdelige stormflod i november, var i Allinge for at forevige ødelæggelserne. Han tog indtil flere billeder af ulykken.
Dette er en tremastet skonnert "David" af Riga, strandet 13. november 1872 ved Hammeren ud for Sandvig.
Af Erik Pedersens bog kan vi se, at den rummede 3500 tønder kul og kom fra Shield i England - på vej hjem til Riga.
Den blev faktisk bragt flot igen i 1874 af mandskabet, som selv reparerede skibet.
Jeg leder stadig efter originalbilledet. Dette er en kopi af en affotografering af det originale billede, fra Nexø Museums digitale samlinger. V. Erik Gornitzka. Og tak for det.

---

Stormfloden 1872

I Danmark skete den måske værste oversvømmelse og stormflod i 1872. I 1873 udkom på Boghandler Pios Forlag i København et lille populært hæfte, forfattet af ”V.K.”. Det var ”En samlet Beretning af Stormfloden den 12te – 13de November 1872”. En beretning om  hele landet, men Bornholm havde sit eget afsnit, forfattet i datidens malende ”journalistsprog”:

Der er steder paa Jyllands Vestkyst, hvorfra vi mellem Aar og Dag maaske faae flere Efterretninger om forliste Skibe og tabte Menneskeliv end ovre fra Bornholm, og dog tør vi næsten troe, at Norden- og Østenvinden i Bølgernes Dyb ved Foden af det nordlige Bornholms stejle Klipper have gjemt flere Skibe og begravet flere Mænd end Vestenvinden i Sandrevlerne derovre ved Vesterhavet.
 
Som en viljeløs Boldt for de stærke Bølger slynges mangt et Skib, der i Stormen har mistet Ror og Seil og kun gaar for Taffel og Tov, i nattens Mulm og Mørke ind mod Klipperne for at sønderslaaes med det samme.
 
Nogle hvinenede Skrig, som haanende borthvirvles af Stormens Latterchor, og alt Liv er forsvundet!
 
Næste Dag er der intet af Nattens mørke Drama at see eller høre. Intet fortæller derom uden stunddom nogle ilanddrevne Planker, men denne Tavshed er mere talende end mange Ord.
Hvor mangt et Menneskeliv, der i Natten mellem den 12de og 13de November sporløst er forsvundet i Østersøens Bølger, vil Ingen nogensinde fortælle os. Havet er taust, og de bornholmske Klipper ere ikke synderligt mere veltalende. Men naar vi læse Beretningerne derovrefra om, hvad man har seet, der er skeet, saa anspores Phantasien til at udmale sig mangen en Rædselsscene, mangt et Livsepos, der i den mørke Nat har faaet sin Afslutning, thi Havet har raset imod den lille Ø med en Styrke og en Voldsomhed, som ingen tidligere havde troet mulig.
 
Ved Allinge, en lille halv Mil SO. for Hammeren, Bornholms nordligste Punkt, begyndte Stormen alt den 12te om Morgenen. Henad Aften var Havnemolen overskyllet og Vandet langt oppe i Gaden. Stormen og Høivandet tiltog i Løbet af Natten; taarnhøie Bølger væltede sig imod Land, gjennembrøde Dosseringen ved Havnen og kastede Stene paa 6 à 7000 Punds Vægt, der vare forbundne med Jernbolte, over Molen ned i Havnen. En mængde Fiskerbaade knustes og et Par Skonnerter blev kastede ind paa Land med en saadan Kraft, at den enes Bougspyd gjennembrød Ydermuren i en grundmuret Gaard. Havnegaden var impassabel paa Grund af Bjælker og Brædder og Tagsten, der som i et Bombardement hvirvledes rundt om. Havnen i Sandvig, der er af stor Vigtighed for Allinges Fiskere, blev ligeledes tilintetgjort.
 
Længere mod SO. ligger Gudhjem, hvor den nye Havn, der just var bleven færdig, tildels blev ødelagt. Mange Huse bleve beskadigede af Bølgerne, et blev aldeles sløjfet, og et grundmuret Hus fik hele Forsiden slaaet ind. Stormen og Bølgerne rasede med forende Kræfter, og enhver havde nok at gjøre med saavidt muligt at værge sine smaa Ejendele, og dog var der en Mand, der midt under Stormens Raseri forlod eget Hus og Hjem for ved Bobbeaaen, der ligger en lille Fjerdingvej borte, at vove sit Liv for at hjælpe andre.
 
Han havde set en russisk Skonnert hjælpeløs drive ind mod Brændingen; han styrtede sig ud i denne, blev gjentagne Gange kastet omkuld af Bølgerne, men ufortrødent arbeidede han sig frem, til han fik fat i et Tov, der blev kastet ud fra Skonnerten, og næsten livløs blev han selv trukket i Land.
 
Men Snedker Peder Jensen af Gudhjem vovede ikke sit Liv for Intet, thi sex Mennesker takke ham nu for deres!
 
Ved Randkløve Skaar, SO for Gudhjem, var man ikke saa heldig i sine Redningsforsøg, skjøndt den gode Vilie var tilstede. En Skonnert, der strandede om Formiddagen, kæntrede øieblikkeligt, og kun en enkelt Mand saaes et Øieblik paa en Klippe, hvorfra han med fortvivlede Miner strakte Armene ind imod Land, men i samme Nu skylledes han ned i Dybet.
 
I Svaneke, der ligger paa Nordostpynten af Bornholm, har Havnen lidt forfærdeligt og er tildels tilskyllet, Bolværket er næsten borte, og Stenene ligge imellem hverandre; kun Brohovedet har kunnet trodse Stormens Magt. Et Par nærliggende Baadehavne blev ligeledes næsten ødelagt, og en Veirmølle blæste om.
 
I Nexøe paa Østkysten gik Vandet op til Raadhuset midt i Byen, og noget lignende var tilfældet i Rønne ovre paa Vestkysten.
 
Samtidig skete en Mængde Strandinger rundtom paa Øen, og adskillige Skibe gik under med Mand og Mus...”.
 
Ialt 14 skibe er registreret strandet eller knust i havnene 12-13. november 1872.

Foto til højre: Blandt dem den franske brig ”Caledonia” af Montrose, der var på vej fra København til Pernau, nuværende Pärnu i Estland. Rønnes fotograf, Gotlieb Støckel, var på pletten og fik foreviget den uheldige brig på klipperne nord for Sandvig. En mand omkom, ni blev reddet.

De fire billeder herover er taget af fotograf G. Støckel, Rønne, alle fra Aalinge, Sandvig og Hammeren.

Svaneke Havn 1872, to fotografier af Johan Hansen, Nexø.