MØLLER I ALLINGE
Stubmølle ved Kampeløkkeåen
Stubmølle ved Kampeløkkeåen 16. juni 1857. Tegning af F.C. Lund. Original på Det kongelige Bibliotek. Stubmølle.
Jens Riis Jørgensen: Der er ingen møller tilbage i Allinge-Sandvig købsteder. Senest blev den hollandske Nymølle (Kofoed Hansens) solgt til Peine i Tyskland. I 1928-1929 nedrev man den grundmurede Nordre Mølle, som i 1873-1874 havde erstattet den første hollandske mølle på samme plads i Allinge og bygget for Jens Bidstrup Lind i 1847. Stubmøllen ved Tyvehøj blæste om i 1872. Der stod desuden en stubmølle, hvor man i 1895 byggede Teknisk Skole. Billedet ovenfor er taget umiddelbart fra den bygning og viser de to nævnte hollandske møller i Allinge. En tidligere var en stubmølle i trekanten bag Nygade blevet flyttet. Desuden var der fra gammel tid en vandmølle ved Kampeløkke Å tæt ved udløbet. Endelig var der stubmøllen ved Korsbjerg i Sandvig. Strengt taget burde også nævnes vandmøllen ved Hammersholm og Slotsmøllen ved Hammershus. |