MØLLER I VESTERMARIE
De hollandske møller, se HER.
Iflg. Bornholms vejviser 1910 er der fem aktive møllere i Vestermarie: Kirkemøllen pr. Ringeby, O. Poulsen. Smørenge pr. Lobbæk, P. Mortensen, Sosemølle pr. Lobbæk, M. Chr. Kofoed, Myreby pr. Aakirkeby, (Stubbmølle) P. Henriksen, Thingsted pr. Aarsballe, A. Mogensen.

Stubmøllerne i Vestermarie - Kirkemøllen da den var stubmølle til o 1860? HER

Mordet i Vestermarie på møller Albert Dik blev begået 26. november 1833. Det skete på Kirkemøllen i Vestermarie. Men dengang var Kirkemøllen en stubmølle, som den der ses herunder ved Plommegård.  Det er den bedste illustration af Albert Andersen Diks mølle. Sådan så den ud i 1833! En mand, Jørgen Christian, blev beskyldt for mordet, han hængte sig i cellen, men bedyrede sin uskyld. Det var justitsmord. Læs mere på siden om de hollandske møller i Vestermarie.
Kim Bak har gennemgået folketællingerne for beboere på Kirkemøllen (stubmøllen):
1801. Folketælling 1801 Vestermarie sogn, fol. 75
Bendt Pedersen, 57 Huusmand med Jord og Mølle. Hustru Margrethe Hansdatter + tre børn. Bendt Pedersen havde tidligere været møller i Østerlars (ses bl.a. ved dåb af sønnen Hans i Østerlars 29. april 1790, fol. 178, og dåb af datteren Margrethe i Østerlars 7. juli 1793, fol. 197).
1803. 12. oktober 1803. Hans Peter Møller og hustru Anne Pedersdatter fæster 2 tdr. havejord og mølle, alt beliggende vesten kirken, alt som Bendt Pedersen Møller sidst i fæste havde. Læst 21. januar 1813, skøde- og panteprotokol 1812-1819 fol. 76b.
På fol. 76b i skøde- og panteprotokollen 1812-1819 er der to tinglysninger til Hans Peter Ridder - som andre steder også hedder Hans Peter Hansen eller Hans Peter Møller. 
Det øverste, som jeg har læst som dateret 12. oktober 1809 ser ved nærmere læsning ud til at være fra 1803. En af de kontrakter, hvor man i første omgang har sparet tinglysningen. Det er tinglyst 21. januar 1813.
I denne kontrakt omtales HP's hustru Anna Pedersdatter. Hun døde i 1804, hvorefter han samme år giftede sig med Anna Marie Hansdatter. 
Nedenunder findes en kontrakt på samme fæstejord, men til HP og hans 2. hustru. Det er dateret 4. marts 1808, tinglyst samme dato som det første.
1817. 28. august 1817. Albert Dich fæster jord og mølle ‘som Hans Peter Møller førhen i fæste haver havt’ af Vestergårds ejer Peder Christian Dam. Fæstet gælder for deres levetid. Skøde- og panteprotokol 1812-1819 fol. 287b
Kim Bak:
1835. Ole Anthoni Westh, søn af Kaptajn Ancher Anthoni Westh på 8. vornedegård, købte møllen og det tilhørende hus af Dichs svigersøn Lars Peter Jørgensen den 2. oktober 1835, tinglæst 15. dec. fol. 183. Prisen var 650 rigsbankdaler. Møllen omtales som en 'stubvejrmølle'. Kaptajn Westh ejede jorden og fæstede den samtidig til sin søn Ole Anthoni Westh. Fæstebrevet var på 80 år og blev først tinglyst den 19. juni 1839, skøde- og panteprotokollen fol. 357.
1837. Ejendommen blev brandtakseret den 8. september 1837, her figurerer møllen ikke. Fol. 73.
1856. I brandforsikringsprotokollen fol. 305 er der i første omgang også kun to længer, mens der senere er tilføjet 'C. Stubvejrmølle October 1856.' Ovenover står en linje som jeg desværre ikke har kunnet tyde endnu - men ordet mølle indgår.
1873. I 1873 sælger Ole Anthoni West ejendommen og overdrager fæstebrevet til Otto Laurentius Poulsen. Nu står der: "Den på lejejorden stående hollandske vejrmølle". Skødeprotokollen fol. 204.
1916 ff. Stubmøllen blev i 1916 solgt til Andreas Clausen Westh, i 1917 til Karl Andreas Westh og i 1938 til Theodor Westh iht. realregisteret 2. rk. fol. 834.
Kim Bak: Det har ført mig forbi et forfærdelig trist opslag i kirkebogen (fol. 83b): Møller Hans Peter Ridders Datter 1 ¼ år gammel blev begravet i september 1806. Under notater står der: "Slaget ihjel af Møllevinge." Det kan meget vel have været årsag til at Hans Peter Ridder ikke blev på møllen ret længe.
Kirkemøllen Vestermarie. 1856. I brandforsikringsprotokollen fol. 305. Hvad står der til venstre under B (C: mølle istandsættes til Stenbygningmølle October 1856?) ??? værdi 800 rdl - passende, meget i forhold til stuelænge. (Står der noget sådant?) 

Stubmølle ved Plommegård, Tingsted

En stubmølle i nærheden af Plommegaard, 48. selvejergård i Vestermarie. Både mølle og møllerbolig er for længst væk. Billedet er en affotografering af et billede, som tilhørte pedel ved Knudsker Skole, Lars Dahl. Han vidste, hvor i landskabet møllen lå. Ukendt fotograf. Bornholms Ø-arkiv.

På Mansas kort ses Plommegaard i midten øverst på kortet med møllen lidt nordøst for gården.

Myremøllen - Myrebymøllen vest for Myrebygårdene.

Myremøllen eller Myrebymøllen i Vestermarie laa vest for Myrebygaardene. Den havde paa Hathjulets Krans et indskaaret Aarstal 1668, samt paa "Vejrbjørnen" (den Bjælke, som bærer den forreste Del af Aasen med Vingfanget) et "H W 1770". Denne Mølle stod indtil omkring 1885 i Povlsker i Nærheden af Kirken. (K. Thorsen Stubmøller 1932, BS.). K. Thorsen beskriver møllen som en stubmølle, der forsvandt inden 1920.
Ve ved ikke pt. hvordan den mølle så ud - eller den præcise placering.
Ernst Køje: stubmølle i Vestermarie. 1908. Ernst Køie voksede op på Smørenge Skole, men hvor præcis han har fundet sin stubmølle, er der vist ikke oplysninger om. (Smørenge Mølle var en hollandsk Mølle, den har han også tegninger af). Dette kan være stubmøllen ved Plommegård - eller måske Myrebymølle, der også var bevaret i 1908?

Jens Riis Jørgensen: Jørgen Jørgensen Møller var inden fkt. 1834 møller ved en stubmølle, som er omtalt i amtets fortegnelse 1807-1808: "En Vejrmølle, som en Udbygger har i Ringebye" (senere er tilføjet: "Paa 39. G.G. Gr(und)"). Udbyggeren hed da Jens Hansen, og videre fortælles: "er og en liden og ringe Mølle, og staaer nær dette Udbyggerhuus paa Kongens Mark". Efter hans død 1845 blev møllen overtaget af møller og husmand Niels Peter Møller, som vi kan se i fkt. 1850 og 1855 men ikke 1860.