Udbygning af Allinge Havn 1884
Billedet viser udbygning af Allinge Havn 1884, efter at havnebassinet er tømt for vand.
|
Jens Riis Jørgensen: Efter stormflodsødelæggelserne den 13. nov. 1872 blev havnen istandsat 1873-1876, herunder med udskibningskaj m.m. for Hans og Jørgen Larsens Stenhuggeri (inskription hugget i sten på kajen/molen umiddelbart uden for slusen til inderbassinet. Det ville være overordentlig interessant med et billede af det arbejde. Havnen er indtegnet på matrikelkort 1895-96 i den udstrækning. Man ajourførte åbenbart kun matrikler og bygninger til det kort og ikke havnen, for inderhavnens bassin blev udvidet i 1884 til det dobbelte, som det fortælles i J. P. Traps Dk. På kortet til Traps Dk. fra 1898 vises inderhavnen i denne dobbelte størrelse, så det var fx. ikke kun en fordobling af bassinets dybde. Ud over at jeg har nævnt, at vi muligvis kan ane en røgeriskorsten fra 1883 i baggrunden, forekommer påklædninger fra tiden omkring 1884, ligesom det forholdsvis store antal stenhuggere, der må være lånt fra de da opkommende stenhuggerier og stenværker, at det er fra 1884, selvom der også er ting, som ser ældre ud.
|