4. Hans Markussen på højskolen. Hans var født 1869 på Sigtemøllen i Aaker

 - Læs om Hans Markussen HER læs de dejlige barndomserindringer HER Læs om ungdommen HER. De unge år HER
og på højskole 1893-1897 (er denne side). Læs Svend Aage Møllers bearbejdning af historien på siden HER.
Bornholms Højskole - 1946 - Aksel Lauridsen, forstander. Bornholms Højskole. Almindingsvej 35, Aaker, 3720 Aakirkeby. Foto Sylvest Jensen, Hillerød. KB.

31. oktober 1893 afslutter Hans Markussen sin tid som karl på Brandsgård i Aaker
- nu vil han på Højskole, den nye højskole ved Ekkodalen.

Den nye Højskole i Ekkodalen begyndte 3. november 1893

Side 198b. Hans Markussen. Om højskolens historie og udvikling på Bornholm, fra Aakirkeby til Østermarie, hvor det gik i stå 1890-1891, fortæller Hans Markussen.
Billedet: Gårdejerdatteren på Brandsgård i Aaker, Louise Kaas, blev fotograf, og det var hun fra 1894-1897. Her har hun fotograferet elever på Højskolen i Ekkodalen - og gad vide om Hans Markussen ikke er med på billedet? Ja det er han, et familiemedlem fortæller, at han står i bagerste række, yderst til venstre ved vinduet. (Se i kommentarerne her på siden). Fra Bornholms Ø-Arkiv, nr. 1979-12.
Side 199b. Hans Markussen fortsætter sin beretning om Bornholms Højskole. Han var - sammen med døtrene fra Brandsgård - med til indvielsen af Højskolen i Ekkodalen i november 1893. Der var samlet flere mennesker, end den store foredragssal kunne rumme, så Hans, der kun fik en ståplads og havde ondt i benet, da han samme morgen var blevet sparket af en hest, fik ikke meget ud af det.
Billedet: Bornholms Højskole i Ekkodalen 1897, foto Th. Yhr, Rønne (i Aakirkeby fra 1900). Bornholmskebilleder.dk.
Side 200. Hans Markussen, som fortsætter med at fortælle om Højskolens åbning og om forstander N.P. Jensen og hans åbningstale, som på trods af trængsel og ondet i benet, gjorde et dybt indtryk på Hans.
N.P. Jensen var forstander for Nexø Realskole 1886 - 1893 og for Bornholms Folkehøjskole 1893 - 1901.
Billedet (fra Svend Aage Møllers højskoleside) er taget af det første vinterhold 1893-1894. Forstander N.P. Jensen ses midt i billedet, siddende på trappen bag drengene. Meget mere om dette billede HER.
Side 201. Hans Markussen, som fortæller om hvorfor de unge mennesker søgte højskolen. Og så har han tegnet en plan over højskolen, som han husker den fra de år, han var der, 1893-1898. Ovenpå tværfløjen i midten (11) lå/ligger den store gymnastik- og foredragssal.
Billedet: Er fra den gamle foredragssal, som endnu er bevaret (og hvor Bornholmske Samlinger 2018 blev præsenteret). Her er det en "højskolejulemand" 1909, en elev på skolen, Jens Bjerregård, i den julesmykkede sal. (Jens Bjerregård blev senere gårdejer på Ellesgård i Ibsker). Salen er pyntet op til årets store julefest, som - iflg. Svend Aage Møller, "Bornholms Højskoleliv", 1993 - blev holdt lige efter nytår. Det må have været stemningsfuldt med granguirlanderne. Den store petroleumslampe blev først skiftet ud i 1927. Fotopostkort, ukendt fotograf.
Side 202. Hans Markussen fortæller lidt om højskolen og lærerinde Mathea Ertmann og især om "Forstander Jensen", og han er godt orienteret om hans baggrund, uddannelse og familie.
Billedet: Lærer Niels Peter Jensen læser Politiken i sin privatbolig i Nexø, muligvis Brogade 41. Foto Bendt Kjøller, glasnegativsamling, BØA. Billedet, der blev identificeret af N.P. Jensens oldebarn, Henrik Klindt-Jensen, gav anledning til en givtig diskussion på et FB-opslag, januar 2017. Se/llæs meget mere om N.P. Jensen HER.
Side 203. Hans Markussen fortæller videre om højskolen og berømmer en ung lærerinde, Nanna Ingerslev, som han har stor respekt for. I samme ombæring får vi lidt at vide om datidens rygekultur. Altid blev der røget piber, dog kun af mænd. Cigaretter brugtes ikke, skråtobak blot af ældre mænd. Kvinder røg ikke.
N.P. Jensen var både ikkeryger og afholdsmand.
Billedet: Et af de herligste rygebilleder jeg har set: Familien på/fra 7. vgd. Grubbegård i Pedersker. (Jeg ved ikke om billedet er taget der). Foto i privateje, fotokopi på BØA 2004-6.
Side 204. Hans Markussen. Her fortæller Hans om den unge lærer H.P. Jensen, en ung fiskersøn fra Rønne, som stenværksejer Brodersen havde taget sig af.
Han kunne lidt af hvert, havde haft lærerkursus på Askov Højskole, lært regnskaber hos Brodersen og ledede den daglige gymnastik, som var inspireret af Lings svenske gymnastik, som var anderledes end den gammeldags militærgymnastik. H.P. Jensen var også en dygtig regnelærer.

Billedet: Gymnastik på Bornholms Højskole 1926. Foto fra Werner West-Jensens samling.
Side 205. Hans Markussen. Vi er i 1893, det er 126 år siden, og Hans fortæller, at et vinterophold på Højskolen kostede 150 kr., hvoraf de dårligst stillede kunne søge Bornholms Amt om et tilskud på 100 kr. Han fortæller også, hvordan han anskaffede sig de nødvendige dyner og lagner: Han fik sin mor til at væve det hele, han købte selv garnet. Og moderen "lagde fylden til", dvs. at hun pillede ande- og hønsedun/fjer fra til dynerne, når familien slagtede fjerkræ.
Billedet: Vi kender blot til tre fotos af vævekoner på Bornholm, et fra Højlyngen, et fra Snogebæk (ses under Markussens barndom) og dette, en væverske i Rønne. Der var en særlig tradition på Bornholm, hvor vævning alene var kvindehusflid som fx. i Skåne.
Der er knyttet en fantastisk historie til denne kvinde - og dette sted - hendes hus i Stettestræde. Læs HER.
Side 206. Hans Markussen fortæller om indkvarteringen på den da helt nye højskole.
Han boede på en firemandsstue og havde foruden sengetøjet også en hømadras med sig. Elektrisk lys kendte man endnu ikke til, man fik lys fra en petroleumslampe eller et stearinlys, varme var der ikke på værelserne og vand til at vaske sig i blev båret op i spande.
Billedet er fra 1920'erne, fotograf Parksø, Rønne, og mon ikke vi er i et soverum på et vandrerhjem?
Nok sover den unge mand på halm, men knap så primitivt har de unge mennesker næppe sovet på højskolen.
Side 207. Hans Markussen fortæller om Højskolens skolestue, hvor der hang petroleumslamper i kroge fra loftet. Det var den eneste belysning. Vi får en beskrivelse af skolestuens indretning med borde, bænke og en vægtavle. Og på bagvæggen en række billeder i ens rammer, fotografier af Bertel Thorvaldsens store hautrelief fra indgangen til Frue Kirke.
Vi får at vide, at Højskolens husholderske hed Johanne Kofoed, hun kom fra Krampegård i Pedersker og var kun 22 år. Køkkenet lå i vist i en kælder under tværfløjen, med spisesal ovenover?
Billedet: Thorvaldsens relief over indgangen til Vor Frue Kirke i København, Johannes Døberen prædiker for Folket. Stereofoto af Kristian Hude, fotograf fra Roskilde, som i et par år i 1890'erne arbejdede i Svaneke som privatlærer og var god bekendt af fotograf Valdemar Myhre.
Side 206. Hans Markussen fortæller om de kvinder, der enten arbejdede i køkkenet eller på anden vis hjalp til på Højskolen. Hans fortæller, at i et pænt lille hus nord for skolehaven boede Oliva Jespersen, som var vævekone og ellers hjalp til på Højskolen, når der var brug for hende. Hun var datter af den gamle vejmand Christian Jespersen, som boede i et hus i nærheden og havde haft et lille landbrug. Hans husker, at i hans barndom gik Jespersen ofte på landevejen og på kasketten havde han en blank, gul metalplade, hvorpå det stod "Vejmand"!
Billedet: udsnit af jubilæumsbillede af bornholmske vejmænd fra 1893.
Side 207. Hans Markussen fortæller poetisk om årets gang i naturen omkring Højskolen, hvor jo Ekkodalen er nærmeste nabo. Inden skolearbejdet gik i gang, var der morgenmåltidet, som bestod af rugbrød og hjemmebagt franskbrød og dampende varm kaffe. Det eneste problem var, at flere savnede deres "hjemlige Spegesild" som sikkert også har været et vældigt energitilskud. Skoledagen begyndte kl. 8 med morgensang.
Billedet: Højskolen, 1894, forstander N.P. Jensen forrest med hat, det første kvindehold. Billedet er fra Th. Yhrs glaspladesamling på Bornholms Museum
 - men er det negativplader fra hans to fotografforgængere i Aakirkeby, i dette tilfælde fotograf Louise Kaas? Yhr kom først til Aakirkeby i 1900 og overtog de to fotografers atelier. Fra bornholmskebilleder.dk
Side 208. Hans Markussen. Vi får en glimrende gennemgang af, hvad man blev undervist i på Højskolen i de første år. Forstanderen bl.a. om danske digtere og kunstnere, kirke- og verdenshistorie, Nanna Ingerslev Nordens historie og naturhistorie, og den unge H.P. Jensen havde regning, gymnastik, fysik og geografi. De to sidste fag syntes Markussen dog ikke, at han klarede helt så godt.
Billedet:
portræt af den unge H.P. 1894.
H.P. Jensen var en ung fiskersøn fra Rønne, som stenværksejer Brodersen havde taget sig af.

Brodersen var også en stor støtte for Højskolebevægelsen.

Bornholmskebilleder.dk
Side 209. Hans Markussen på Højskole. At han var glad for den unge H.P. Jensen udtrykker han ganske fint. Han havde mangler, men det opvejedes rigeligt af hans gode, menneskelige karakter. Vi får også lidt at vide om arbejdsmetoderne på Højskolen, hvor fx forstanderen holdt foredrag, dem skulle man koncentrere sig om, evt. kunne man senere kopiere hans egne notater, som lå til gennemsyn i skolestuen.
Billedet: Teater i Højskoleforeningen i Rønne. Til venstre er det "fru Marie H.P. f. Brodersen", som blev gift med Markussens yndlingslærer, H.P. Jensen. Yderst til højre Niels Nielsen - senere borgmester i Rønne fra 1917-1942. Foto Chr. A. Møller, 1890'erne. BØA 1979-12 (den sag der rummer et arkiv fra H.P. Jensen).
Side 210. Hans Markussen. Vi hører stadig om undervisningen på Højskolen i den allerførste tid. Om stileskrivning, om geometri og frihåndstegning. Hans Markussen sammenligner undervisningsformen og den ånd der rådede, som svarende til den andægtighed overfor Jesus, som er skildret af Bertel Thorvaldsen i hans billedhuggerarbejder i Vor Frue Kirke i København. Jesus som "historiens" midtpunkt.
Billedet er fra 1899. Det er sommerholdet. N.P. Jensen ses bagerst næsten i midten, hans hustru forrest til højre med en hund. Foto: Ingeborg Bertelsen.
Side 211. Hans Markussen. Højskoleundervisninen var meget anderledes end den terpeundervisning, Hans havde oplevet i skolen. Det var ikke formaninger og moraliseringer, heller ikke repeteringer af kongerækker og årstal. Om det alene er højskoleundervisningen, der var en "skat og hjælp i livets tilskikkelser", eller det også var den udenadslære (fx salmerne) han havde fået som barn, der havde værdi - der er jeg usikker på hvad Markussen mener. Kombinationen er nok ikke så dårlig.
Billedet: Højskolen, vinterholdet 1897-1898. Fotografen er Ingeborg Bertelsen. Billedet er fra Bornholms Ø-Arkiv, den sag der bl.a. rummer den unge lærer dengang, H.P. Jensens arkiv
Side 212. Hans Markussen. Den "højtflyvende" højskoleundervisning havde ikke til formål at friste de unge til at vælge en anden livsvej, man skulle blive ved sin dont. "om du styrer Borg og Fæste eller kun din Husbonds Heste, det er eet for Himlens Gud". Forstanderen spiste sammen med eleverne og Hans fortæller, hvordan man var bænket i den store spisesal.
1900 Sommerholdet. Foto Ingeborg Bertelsen. Det er det sidste billede Ingeborg Bertelsen tager på Højskolen, så afhænder hun sin forretning til fotograf Th. Yhr fra Rønne.
Side 213. Hans Markussen. Efter bordbønnen blev maden serveret. Efter dansk skik "Søbemaden" (skemaden) først og kød- eller fiskeret efter. (På Bornholm var det dengang gammel skik, at servere i omvendt rækkefølge). Hans fortæller om maden, fx klipfisk eller grønkålssuppe og palthæsta (klatkager) dyppet i puddersukker.
Et hotelkøkken vel sagtens - eller et stor ejendom, hvor man holder et større gilde? Kogekoner og køkkenpiger. Her er gang i komfuret, der bliver brygget kaffe, hakket kød, skrællet kartofler, er arrangeret en steg på et fad og stødes krydderier i en morter. Foto Alfred Kjøller Allinge, Bornholms Museum.
Side 214. Hans Markussen. Vi får først lidt at vide om en ung mand Smidt, som blev lærer og i nogle år underviste i Allinge. Der efter kommer vi i middagspausen på tur ad Fuglesangsstien, forbi Trandbergs Mindesmærke og den gamle kilde, forbi Rømersdal og op til landevejen til Viskeledshuset.
Pastor Trandbergs mindestøtte i Ekkodalen, foto Alfred Kjøller, bornholmskebilleder.dk. Mindet om Trandberg blev rejst efter hans død og betalt for indsamlede penge. Mindet blev afsløret Sankt Hansaften 1898.
Det består af en bronzebuste på en større granitopbygning med indskriften:
Peter Christian Trandberg/Født 18. Aug. 1832/Død 18. juni 1896/
Jeg har forelagt dig Livet/og Døden/Velsignelsen og Forbandelsen/at du maa vælge Livet. 5. Moseb. 30.19
Side 215. Hans Markussen fortsætter med at fortælle om aktiviteterne på Højskolen, hvor der om eftermiddagen kom folk til udefra. Det var selvfølgelig folk fra højskolekredsen og Hans nævner navne som Johan Bøgeskov, pastor Marius Jensen og frue, lærer Nielsens fra Østerlars vestre Skole, stenværksejer Brodersen fra Rønne, de kom til forstanderens eftermiddagsforedrag og kunne også selv byde ind med sang, musik og historier. Om aftenen kunne der blive læst op af danske digterværker og måske kom skovrider Adolf Sten og holdt foredrag om geologi.
Billedet: Skovrider Adolf Steen, på Bornholm 1892 - 1900. (I 1885 modtog han Videnskabernes Selskabs Pris for en afhandling om bøgens vækst i Danmark). Portrætter fra 1894 og (det sidste) 1898. Foto Th. Yhr, bornholmskebilleder.dk
Side 216, Hans Markussen fortæller om skovrider Adolf Steen, der havde svært ved at klare undervisningen og uden tvivl havde psykiske problemer. Han afsluttede sin karriere som skovrider i 1900 pga. sygdom, således som Hans beretter. Men Hans var en interesseret elev og fik hjælp af Steen med de notater, han havde gjort sig i forbindelse med hans foredrag. Steen blev afskediget med pension i 1900 og døde i 1911 kun 55 år gammel.
Billedet: Rømersminde, skovriderboligen i Almindingen. Foto Frede Kjøller, måske 1950'erne. Frede Kjøller var lærer i Østermarie og en fremragende amatørfotograf. Han var redaktør for Jul på Bornholm 1968-1987, men hans dejlige fotografier kan nydes i årgangene siden 1941. Fra bornholmskebilleder.dk.
Side 217. Hans Markussen fortsætter med at mindes tiden på Højskolen, den varme skolestue, hvor man kunne sidde i timevis efter aftensangen og hvor nogle hængepetroleumslamper oplyste rummer. De sidste skulle blot huske at slukke lamperne, når de gik op på værelserne. Hans mindes også sine venner fra dengang, Kristen Hansen, der senere blev ejer af Krusegård i Østermarie og så var der to fra Vallensgårdshusene, som han kendte fra barndommen.
Billedet: Vi har et billede af Hans' ven på Krusegård, 12 slg. Østermarie, o. 1914-1915 - han havde da fået en stor familie: Stående: barnepigen Bolette, Chr. Hansen, Christine Hansen, børn: Helge, Eli, Anne Marie, Bodil og Axel. Foto af sognefotografen Mathias Pedersen, Østermarie, o. 1910. BM.
Side 216b. Hans Markussen fortæller videre om kammeraterne på Højskolen. Vi skal huske, at disse lange erindringer ikke er skrevet med offentliggørelse for øje, men som en meget kærlig hilsen til broren, landpostbud Ludvig Markussen i Østerlars. Derfor er nogle af historierne både noget indforståede og vel noget private. Men på den anden side får vi et unikt indblik i livet på en højskole, også set med en elevs øjne. Og i holdninger og tankegang.
Billedet: Et fantastisk skøjtebillede af Peter Hjorth, keramikfabrikant i Rønne. Han har været på isen en kold dag og foreviget skøjteløbere ud for Kastellet på det område, der i dag er fuldstændig ændret ved byggeriet af Sydhavnen i 1920'ene. Det er badeanstalten ved Kastellet vi ser, og bag det ligger de kanoner, der var anbragt for at forsvare Rønne - og som ligger der endnu, bag ved "Forsyningen", det gamle Østkraft. Glasnegativet er desværre lidt fugtskadet i den ene side. Peter Hjorth var en gudsbenådet amatørfotograf. Se HER. Bornholmskebilleder.dk.
Side 217b. Hans Markussen fortæller: Emil Skovgaard fra Erlandsgaard i Knudsker var et uroligt hoved. Han var krøbet ind under en kammerats seng for at "vippe" ham ud. Kammeraten røg ud af sengen med et brag, men det endte med at H.P. Jensen kom ind med en lampe (man kunne jo ikke "lige" tænde lyset). Han fik på sin rolige facon bragt gemytterne til ro.
Hans beretter også om at frk. Ingerslev måtte rejse fra skolen, hendes mor var død, og da hun vist var eneste datter, måtte hun så tage sig af sin far, der var læge i Præstø. (Hun havde dog søskende).
Billedet: Fotografier fra familien Ingerslev. Til venstre i familiens dagligstue Adelgade 77, Præstø omkring 1910. Nanna Ingerslev nr. 3 fra venstre, samt en ældre kvinde, hendes far og en søster. Til højre Nanna Ingerslev sammen med Vitus, hendes yngre bror ca 1890 på besøg i Nexø hvor hun var lærer på realskolen. Fra Præstø Lokalhistoriske Arkiv.
Side 218. Hans Markussen fortæller om, hvordan man fordelte undervisningsopgaverne, da den afholdte lærerinde, Nanna Ingerslev, måtte rejse til Præstø for at passe sin far.
Eleverne skulle foruden værelserne også holde gange og gymnastiksal, dvs. vaske gulve. Lærer H.P. Jensen var med, men mange ville gerne slippe. En fastelavn havde man planlagt en udflugt til Rønne med kane og alt var klart - men oh ve - forstanderen kom og gjorde opmærksom på, at der ikke var vasket gulv i gymnastiksalen! Så måtte han jo blive hjemme og vaske gulvet, medens de andre morede sig!! Hvad mon der skete?
Foto Frede Kjøller, Østermarie - med spor efter kaner måske og med en mølle i det fjerne. Bornholmskebilleder.dk
Side 219. Hans Markussen. Forstanderen bliver drillet af højskoleelever og lærer H.P. Jensen og dropper gulvvasken til fordel for en kanetur til Rønne. Man så det store stenhuggeri - Brodersens, han var stor ven af højskolen og H.P. Jensens plejefar - det lå i Sct. Mortensgade i Rønne, ikke langt fra Bornholms Museum, som man også besøgte. Den vinter fik Markussen et tilbud om at blive på skolen og tage sig af haven, blive gartner med andre ord.
Billedet: Gammelt postkort fra Bornholms Museum før ombygningen i 1920-1923. Det er fantastiske sager vi ser, hvis man ved det!

Der er kirkeinventar, det er prædikestolen fra Vestermarie (1610) der er spredt ud og hængt på væggen.

En 1700-tals flamskvævning ovenover bag lampen, kisten, som rokke mm. står på, er en 1600-tals "ork", den menes at stamme fra Kr. Zahrtmanns familie. Osv.
Side 220. Hans Markussen fortæller lidt om Kristian Hansen fra Nexø, der hidtil havde været gartner på Højskolen og lidt om haven og planerne med den. Hans havde ikke forventet det tilbud - altså at han skulle fortsætte som gartner - og betragtede det som en af "Livets Skilleveje". Han var glad og ville gerne og foreslog selv en halv årsløn på 100 kr. og så tilladelse til at følge med i fortsættelsesklassen i nogle fag efter eget valg, noget som måske kunne føre frem til et fremtidigt arbejde. Forstanderen gik med til det.
Billedet: En gartner på Bornholm, et bistade i baggrunden, også det hører med til verdens bedste job (?). Den unge gartner er ukendt. Fra Bornholmskebilleder.dk.
Side 221. Hans Markussens gamle arbejdsgiver, Ravn på Brandsgård i Aaker, tilbød ham en stilling på gården. Der havde Hans været fra foråret 1883 og de efterfølgende seks år. Nu takkede han nej, han havde mulighed for at prøve noget andet, gartneriet.
Og Hans gik i gang med krum hals, fik hjælp af en gartner fra Rønne, lånte bøger, fik bygget en drivbænk og sået både køkkenurter og blomster. Stolt har han været, da han først i juni kunne levere tidlige grøntsager og rabarber til Højskolens køkken.
Billedet: at kunne dyrke gode grøntsager var nødvendigt dengang for at skaffe sig daglig, alsidig kost. Derfor var der også flere skolehaver på Bornholm, som her ved den gamle Kirkeskole i Vestermarie, (midt i billedet Vestermarie Kirkemølle). Foto Ch. L. Sundbøll, Rønne. BM.
Side 222. Hans Markussen beretter videre om de grøntsager der blev anvendt i Højskolens køkken, om skummetmælk og kærnemælk, der kom fra mejeriet, og om hvordan han måtte trave hen til Vallensgårdhusene, hvor en ældre mand havde et tohestesavl og hvor højskolen kunne købe nymalket sødmælk. Her fik Hans også de sidste historier om hvad der var passeret i sognet.
Billedet: Vallensgårds-husene øst for Højskolen. Det må have været en samling mindre ejendomme bygget på nogle af Vallensgårds dårlige jorder.
Navnene på ejendommene antyder det, foruden Stensvang her var der Arbejdslyst, Lynghøj, Hedebo, Lillehave, Lillevang og Lærkeshøj.Navnene på ejendommene kom først til senere, i 1910'erne (?), hvor postvæsenet havde brug for mere præcise adresser - og før man fik vejnumre. Forrest er det ejendommen Stensvang - på et fotografi, der er et oplæg til et håndkoloreret billede til ejeren. Hvor er billedet? Ejeren hed da Knud Rasmussen. 1951. Foto Sylvest Jensen, KB.
Side 223. Hans Markussen. Her får vi noget at vide om, hvordan det var at køre med heste, Hans havde lært det på sine pladser på gårdene og han var glad for en frisk tur med et par rappe heste. Det kunne forstanderparret også lide, så det blev en god tur med naboens friske heste fra Dalshøj. De skulle på besøg hos Josefsen på Bugge Mølle.
Billedet: Bugge Mølle i Østerlars lå vest for Østerlars Kirke. I 1874 blev møllen overtaget af Marius N. Josephsen. I 1902 brændte møllegården, som blev genopbygget med bageri, så det var ikke det stuehus, vi ser på billedet fra 1910, som Hans og forstanderparret besøgte.
Side 224. Hans Markussen fortæller om højskolens nabo på Dalshøj og om familien, bl.a. om den ene datter, der havde været udvandret til Amerika og der - mod forældrenes ønske - giftet sig med en fra sognet. Også om den yngste datter Kristine, der - som det nok var skik mange steder - netop som den yngste var "dømt" til at gå hjemme hos forældrene, der var kommet op i årene - og hjælpe dem. Hans hjalp til hos dem både med have- og markarbejde.
Selv om Hans havde meget at gøre i haven på højskolen fik han tid til at deltage i fortsættelsesklassen og lærte sig bl.a. lidt engelsk. Vi får lidt mere at vide om de andre i klassen - og igen skal vi huske på, at erindringerne er skrevet til Hans' bror, som i forvejen kendte lidt til de mange mennesker der omtales.
Billedet: Dalshøj Aaker 1951, Helmer Hansen gårdejer. Læg også mærke til jernbanen i baggrunden med Almindings Station og oplag for savværket.
Jernbanen til Almindingen åbnede i 1901 - i Hans Markussens til foregik længere transporter med hestevogn. Foto Sylvest Jensen, KB.
Side 225. Hans Markussen fortæller om tre dygtige elever der forberedte sig til Præliminæreksamen, bl.a. forstanderens søn Alfred Jensen, som senere blev forstander på Nexø Realskole.
Den ene af de tre holdt af at ryge og gjorde det på Hans' værelse, hvor de blev overrasket af forstanderen, der syntes han var for ung til at ryge - forud for sin tid må vi sige i dag.
De unge kunne også lide nogle stykker at hygge sig med et spil kort, det var forstanderen heller ikke så glad for, så i stedet fik de en oplæsningsaften - uden at kortspillet direkte blev forbudt.
Billedet: Det "farlige" kortspil, foto A.C. Holm, Gudhjem. Bornholmskebilleder.dk.
Side 226. Hans Markussen. Pigerne dansede runddanse i gymnastiksalen - og det får Hans til at fortælle om pigerne i højskolens fortsættelsesklasse. De fleste var døtre af lærere og blev også selv lærerinder, som det hed dengang. To af dem, Anna Dam og Hansine Nielsen åbnede en lille fri børneskole på Pingels Allé i Rønne.
Billedet: Takket være Svend Aage Møller er skolen bestemt til at være på Pingels Allé 30 i Rønne og er en privatskole for piger. Det kunne være de to kvinder fra højskolen, som vi ser bag børnene. (Bemærk Westh's Mølle - blev revet ned da Østre Skole blev bygget - spejler sig i vinduerne). Foto på BM.
Side 227. Hans Markussen fortsætter sin beretning om de piger, der gik på Højskolen og hvoraf flere kom fra en lærerfamilie og også valgte en lærergerning.
Der var lærer Christensens to døtre fra Sandvig, Ingeborg og Marie. Ingeborg fik sin lærer Henriksen og Marie fotograf H.P. Jacobsen. Maries bedste veninde var Sigrid Blem, datter af folketingsmanden, hun kom senere til Store Bukkegård i Aaker - og så videre.
Billedet: Sandvig Skole i årene omkring 1905. Det er lærerinde Ingeborg Christensen gift Henriksen og fotografen er så hendes svoger, H.P. Jacobsen. BM.

Side 226a. Hans Markussen. Højskolen fik ny lærer i 1895, det var Christian Rønne Petersen. Han havde været nogle år i USA, var ikke uddannet som lærer, men god til at undervise i fysik, botanik og matematik, og så lærte han pigerne at synge flerstemmige sange.
Vi skal også lige høre om en af Hans' kedelige morgenpligter!
Billedet: Et sangkor - måske - i et klippelandskab, måske nogen kan genkede det? Ukendt fotogaf, måske fra A. Holms samling i Gudhjem.
Side 227b. Hans Markussen havde et vældigt arbejde med dagligt at skulle pudse sko og støvler for højskolens lærere, familie og nogle af eleverne. Så ville han meget hellere muge ud hos hestene!
Men det værste var den årlige vedligeholdelse: at tjære og strø sand på højskolens tage, som ikke havde stor hældning og var dækket af tjærepap. Håndværkerne fra Rønne havde været for dyre, så H.P. og Hans fik besked på at klare det. Det gjorde de så.
Foto: Bornholms Højskole var tegnet af arkitekt Mathias Bidstrup, som var aktiv i højskole- og valgmenighedskredse. Det var et enkelt, billigt byggeri, men i sin oprindelige skikkelse vældigt funktionelt. Læg mærke til haven som var Hans Markussens arbejdsplads i nogle år. Foto (vist) Th. Yhr.
Side 228. Hans Markussen, som bl.a. fortæller, at lærer H.P. Jensen, som han var så glad for, rejste til Askov på et højskoleophold, og at lærer Christian Rønne Petersen blev "trolovet" med forstanderrens ældste datter Valborg. Han var høj, hun lille, og Hans har tegnet dem, for at illustrere forskellen. Også forstanderens anden datter Bodil skriver han om, hun var dygtig og gennemførte sine eksamener.
Holger Koefoed fra Langedebygård i Bodilsker havde været elev på skolen og kendte til Hans' gode ven, Peter Dam.

Fotografiet: Th. Yhr. Foto 1896. Dobbeltbilledet er bestilt af Peter Dam - om det er Hans Markussens ven ved vi desværre ikke. bornholmskebilleder.dk.Th. Yhr.
Side 229. Hans Markussen, som fortæller lidt om livet på højskolens værelser, hvor han boede sammen med Peter Dam, medens læreren, R.P., dvs. lærer Christian Rønne Petersen boede i et værelse - endda med kakkelovn.
Han var god til at lære fra sig RP, og nogle problemer Hans og Peter Dam havde med faget aritmetik, hjalp han dem med på meget pædagogisk vis.
Vi får også indledningen på en historie, hvor Hans fortæller mere om nogle af de mange gøremål han havde på højskolen.
Billedet er fra Bornholms Ø-Arkiv. Det er - også - tre unge herrer på et værelse, men forholdene synes at være lidt mere luksuriøse end på Højskolen. Hvor det er, ved vi ikke.
Side 228-229.  Hans Markussen fortæller mere om livet - i de små detaljer - på en højskole i 1890'erne. Hans fik stødt til højskolefruens varmedunk, så den røg på gulvet og blev læk. Det gav både anledning til bebrejdelser og morskab, men dunken blev sendt til blikkenslager Funk i Aakirkeby og blev tæt igen.
Den gode lærer RP have udtænkt en snedig rottefælde vist nærmest i et Storm P.-system (før det var opfundet). Fælden kunne udløses med en snor ind i Hans' værelse. Det gik ikke helt som RP havde håbet. Så den hændelse digtede han senere om.

Side 230. Hans Markussen har skrevet sine erindringer ned på sine ældre dage. Og her, midt i fortællingerne om tiden på Højskolen i Ekkodalen, sker den store ulykke - Danmark bliver besat af tyskerne. Såret fra 1864, hvor Sønderjylland blev en del af Tyskland, bliver selvfølgelig revet op og vanen tro bruger Hans sin kristendomslærdom som en rettepil for den videre ageren. Vi skal huske, at i Hans Markussens tid som lærer var kristendomskundskab et af de vigtigste fag i skolen, og et afsæt for den dannelse, man skulle og ønskede at bibringe sine elever.
Side 233. Hans Markussen. Den unge lærer Rønne Petersen, der var blevet trolovet med forstanderens datter Valborg, skulle færdiggøre sin uddannelse som lærer, før de unge kunne blive gift. Han kunne tage første del af læreruddannelsen i praktik hos sin far, der var lærer i Skørpinge på Sjælland. Den ny lærer hed Peter Ellekjær, og ham var Hans ikke så begejstret for. Måske havde det noget at gøre med Højskolens dygtige kokkepige, Johanne?
Hvordan var det at arbejde i en skoleklasse? Det er der skrevet meget om, men gamle fotografier taget inde i en skoleklasse er få. Et af dem, og et meget godt billede, er fra Rutsker Nordre Skole, taget juli 1922. Overlæreren hed Jens Ludvig Pedersen. BM.
Side 234. Hans Markussens ven Peter Dam ville også være lærer og skulle et år i praktik. Det kom han hos Hans' gamle lærer Møller, der synes at have haft stor glæde af yngre kræfter på skolen, idet Peter måtte undervise hver dag. En anden ven med samme lærerambition kom hos Ludvig Dam i Aaker Kirkeskole, men skulle kun arbejde der et par dage om ugen. Begge fortsatte deres uddannelse på Blaagaards Seminarium på Nørrebro i København.
Billedet: Skolebørn på Aaker Nordre Skole, hvor Hans Markussen havde gået i skole. Billedet er fra 1909, året efter Møller var gået på pension.  Fra Aakirkeby Lokalarkiv. Hans' elskede lærer, Mads Frandsen Møller, underviste 1875-1908, og han var også lærer, da børnene blev undervist på salen på Staalegaard i Aaker, før skolen blev bygget i 1877, jvnf. Hans Markussens erindringer.
Side 235. Hans Markussen fortæller om Højskolens elevforening, som han deltog aktivt i. Foreningen eksisterer stadigvæk.
Gårdejer Julius Svendsen fra Lille Munkegård i Aaker var bestyrelsesformand i flere år. Hans Markussen arbejdede for ham og hans hustru i høsten 1896.
En fast elevforeningsdag var den dag skolen åbnede efter nytår, hvor man havde stort juletræ i gymnastiksalen. (Jeg har vist et billede af den julesmykkede sal s. 201).
Billedet er fra prægtige Lille Munkegård i Aaker. Det var min allerførste arbejdsopgave i 1978 for Bornholms Museum og bondegårdsundersøgelserne, at registrere gården og bl. a. fik vi lov til at fotografere det gamle bryggers. Billedet er fra 1978, foto Niels-Holger Larsen.
Side 236. Gid man kunne have været med! Hans Markussen fortæller, hvordan han og andre fra Højskolen var rundt på gårdene, hvor de holdt foredrag, sang, læste op og fortalte om højskolen. Og Hans fortæller, hvordan man kom rundt: på cykler, som her midt i 1890'erne var ved at blive almindelige. Blot måtte man stå af, når der kom et hestekøretøj, for hestene var bange for cyklerne.
Billedet: Foto af Ad. (Alfred) Petersen, Allinge, to cyklister i et åbent landskab og en af personerne skal være "Faktor Pedersen".
Side 237. Hans Markussen fortsætter sin beretning om cyklismens barndom. Med massive ringe og dæk med luft, om væddeløbscyklisten Jens Olsen fra Allinge, han var elev på Højskolen en vinter. Hans fortæller videre, at da han en aften var på vej hjem gennem skoven, blev han overhalet i fuld fart af en cyklist. Men da han kom til Højskolen var alt af lave. Hvad var der sket?
Billedet forestiller den præmierede cykelrytter Jens Olsen fra Allinge, fotograferet af Th. Yhr i 1898.
Side 238. Hans Markussen fortæller videre om hvad der skete med den forskrækkede pige. Hun var blevet overfaldet ikke langt fra Højskolen, men cyklisten, som viste sig at være den senere, afholdte lærer i Klemensker Knud Bohn, havde reddet hende og fulgt hende til Højskolen. Synderen blev fanget. Hans fortæller også, at forstanderen fik lært sig at cykle og en vinter var han cyklet til Olsker sammen med andre fra Højskolen for at afholde et ungdomsmøde. Problemet var bare, at der var "en Del skarp indre Mission" i sognet.
Billedet: Lærer Ingeborg Bohn, f. Larsen g.m. lærer Knud Valdemar Bohn. Fra Sognekortet øverst, nederst foto af Børge Rasmussen, Klemensker o. 1930.
Side 239. Hans Markussen fortsætter sin beretning om højskolebesøgene: Førstelærer M. Nielsen var ansat på Olsker Kirkeskole 1877-1902. En af hans døtre var gift med Karl M. Kofoed, som var lærer i Tejn og "ivrig missionsmand". Det er interessant at læse om, hvordan højskolen og missionen kommer op at toppes, i hvert fald set fra "missionens" side, idet præstens lærerinde - og præsten var den stærkt missionske Julius Friis Hansen - Frk. Brosbøll, som var datter af forfatteren med de populære historiske romaner, Carit Etlar (som ikke var missionsmand) - hun udfordrede sammen med Karl M. Kofoed højskoleforstanderen med en vældig fanatisme, men endte med at måtte akceptere, at der blev holdt højskolemøder også i Olsker.
Billedet er sognekortet fra Olsker fra dog fra 1921, men med portrætter af nogle af de involverede.
Side 240. Hans Markussen - der ikke ejer en cykel - får mulighed for at vandre fra Højskolen til den gamle kirkeskole ved Ols Kirke, for at holde højskole-sognemøde. Selve mødet fandt sted på en nærliggende gård, men Hans havde "kvarter" i den gamle skole. Dagen efter var han sammen med Margrethe fra Højskolen, lærerens datter (?), i kirken, hvor hun spillede på kirkens harmonium. En poetisk oplevelse for den selvudslættende Hans, der ikke dengang udstrålede den selvsikkerhed, som han forhåbentlig erhvervede sig lidt af senere i livet.
Billdet: Ols Kirke, Foto G. Støckel/Th. Yhr (?). Kirken blev restaureret indvendig i 1878. Stolestader, pulpiturer (lægtere) og prædikestol var fra den tid.
Bemærk de to begravelsesstager foran alteret, H.J. Lund. Der er senere sket adskillige ændringer af kirkerummet. Bornholmskebilleder.dk.
Side 241. Hans Markussen fortsætter sin beretning om højskolemøderne i sognene, foranlediget af, at Markus Hansen fra Store Duegård i Aaker gerne ville afholde et møde hos sig. Det passede ikke forstanderen, der var utilfreds med et møde i Knudsker, hvor lærer Lærkesen talte - og forstanderen og han var ikke enige i det politiske, efter Hans' mening. Men følgen blev, at Hans opgav at deltage i møderne. Vi får også lidt at vide om store efterårsmøder på højskolen og om ungdomsforeninger.
Billedet: Unge i udklædning - fastelavnsfest? - på Højskolen, vinteren 1923-1924. I den store sal pyntet med nordiske flag. Foto Th. Yhr, bornholmskebilleder.dk
Side 242. Hans Markussen fortsætter sin beretning om livet på Højskolen, hvor der efter et par år var ved at være udskiftning. Kammeraterne fortsatte med deres uddannelse eller rejste hjem. Vi fornemmer, at Hans også er ved at være klar til at komme videre.
Billedet er fra et sangerstævne i Ekkodalen 1914, hvor Højskolen også havde flere arrangementer. Fra Kjøllersamlingen, bornholmskebilleder.dk
Side 243. Hans Markussen fortæller om gamle venner på Højskolen, Ludvig Andreasen, der blev bankbestyrer i Aakirkeby. Og om Adolf Møller, søn af savmøller Møller vest for Aakirkeby. Ad. Møller var en dygtig maler og dekorerede bagvæggen i foredragssalen med en scene fra den græske historie. Han blev fotograf og blev gift med forstanderens datter Bodil.
En anden af vennerne var Rønne Petersen, der var i praktik som lærer hos sin far på Sjælland, men var forlovet med forstanderens anden datter Valborg. Han kom på besøg, måske for at overtage et ledigt lærerembede. Men han drog afsted igen fulgt af Valborg ...
Billedet: En af Højskolens første elever var senere fotograf, Adolf Møller, Han var født på savmøllen i Aaker, som var grundlagt af hans bedstefar i 1872.
(Rønnevej 28. Aaker Savmøllen brændt 27.06.1911). Ad. Møller var fotograf i Nexø, Aakirkeby og Rønne og døde i 1945. Navnet Møller var således fuldt berettiget! (Ukendt fotograf (!), Nexø Museum.)
Side 244. Hans Markussens erindringer var skrevet til broderen, og i den sammenhæng var han naturligt nysgerrig på sin ven Christian Rønne Petersens videre skæbne. Forlovelsen med Valborg blev hævet, RP fik stillinger forskellige steder. Også Valborgs videre skæbne bliver vi orienteret om. Johanne, der stod for al den gode madlavning på Højskolen, måtte sige farvel af helbredsmæssige grunde. Der er opbrud, fornemmer vi. Forstander N.P. Jensen blev dog på Højskolen indtil han i 1901 overtog Hindholm Højskole ved Næstved.
Til venstre ved søjlen Valborg Jensen og til højre Johanne Kofoed (iflg. fotograf Th. Yhrs protokol). Nu er de to navne ikke usædvanlige dengang, så om disse to piger er identiske med de to piger på Højskolen, som Hans Markussen fortæller om, ved vi ikke. bornholmskebilleder.dk.
Side 245. Hans Markussens frustrationer med spekulationer over egen fremtid begynder at tage form. Han vil gerne uddanne sig lærer. Men han skulle først være "føl" hos en anden lærer. Ved forstanderens mellemkomst kunne han få lov til at gå sin gamle lærer Møller til hånde på Aaker Nordre Skole, samtidig med at hans passede gartnerarbejdet på højskolen. Hans skulle bl.a. lede sangundervisningen, for det kunne Møller ikke. Han fik lånt en violin, lært sig noderne og de lette melodier til børnesangene.
Billedet: Lærer Mads Frandsen Møller, lærer 1877-1908. Møller var også lærer, da børnene blev undervist på salen på Staalegaard i Aaker. Han var far til lærer Harald Møller på Listed Skole, lærer 1913-1953.
Side 246. Hans Markussen fortæller videre (husk det er til broren, derfor er det meget privat) om Hans' sidste tid på Højskolen, om hvordan han får lov til at bo i et kælderværelse ved køkkenet og til hans store ærgrelse bliver uvenner med Valborg, der da er ansvarlig for køkkenet. Det skyldes imidlertid misforståelser, hun vidste ikke, at Hans kun var på halv løn og havde forstanderens tilladelse til at deltage i undervisningen og i timerne på skolen hos Møller.
Billedet: Ung pige med en lille kattekilling. Hun er ellers ved at runke sennep, det brugte hun træfadet til og kigger man nærmere på det, ser man de gule sennepskorn på indersiden. Øjnene løber når man runker sennep, så selvfølgelig skal man sidde i frisk luft, når det er muligt. Foto A. Holms samling, Gudhjem. bornholmskebilleder.dk
Side 247. Hans Markussen mindes her bl.a. sin tid som ung hjælpelærer hos sin gamle skolelærer Møller. Det var 15 år siden han var blevet konfirmeret og gået ud af skolen. Nu skulle han undervise børn af sine gamle klassekammerater. I Sletteenge, tæt på hvor Hans boede som barn, boede en kvinde, der var lidt ældre end Hans. Hun havde en datter på skolen. Datteren bad en dag Hans følge med sig hjem og her fik han set billeder af sine barndomsven, Jakob Funks børn. Familien var udvandret til Utah i Amerika.
Der var mange danske mormoner i Utah, og mange af dem var fra Bornholm. Den danske fotograf M. Jensen i Ephraim i Utah har fotograferet en landsmand og navnebror til Hans Markussen. ES.
Side 248. Hans Markussen beretter videre om tiden, da han både var på højskolen og havde timer som hjælpelærer i sin gamle skole hos lærer Møller. Og så fortæller han om disciplin i klassen, hvor nogle af drengene gerne ville lave ballade. Hans mente nu det gik meget godt.
Hvis en lærer kan holde sin klasse i ro og orden skyldes det vist som regel en særlig - måske endda medfødt? - pædagogisk evne? Især når man endnu ikke har lært noget om skolegerningen og fået nogle "redskaber" via en uddannelse.

Billedet: Fotografen er Algot fra Rønne, vi er i august 1979 og det er første skoledag.
bornholmskebilleder.dk
Side 249. Hans Markussen var temmelig irriteret over, at han hos lærer Møller kun fik en kop kaffe med et stykke sukker til, medens der på højskolen altid var hjemmebagt kage til kaffen (det forstår vi godt!!). Ellers fortsætter Hans med at fortælle om dagen sammen med klasserne, hvor de store drenge var løbet til Aakirkeby i middagspausen og havde investeret i noget snus. Det gjorde de ikke igen.
Billedet: Foto Frede Kjøller, et af de bedste "drengeskolebilleder" jeg har set: Skolen i Aarsdale, 4. klasse 1943. BM.
Side 250. Hans Markussen fortæller om afslutningen på sin "Præparantaar" hos lærer Møller. Efter Hans fik Møller en anden elev fra Højskolen som "præparant", det var Niels Dam fra Hullegård i Rutsker, Familien kendte Hans også.
I høsten 1897 arbejdede Hans på Bakkegård i Aaker, det var lærer Møllers svigermor, der havde den gård, og hun var enke. Bakkegård er 61. selvejergård i Aaker, senere Baunegård, hvor Hans havde været som vogterdreng. Ejerne var da Per Christian Hansen, 1827-1896, hustru Martha Cathrine Pihl, 1826-1910.
Billedet: En rigtig høstkarl med en bornholmsk le, en seis. Billedet er taget 1930 af den dygtige amatørfotograf, politiassistent Johannes Hansen (en "selfie"?), 1901-1968 - (ja, det var ham med V-1 bomben i 1943). bornholmskebilleder.dk
Side 251. Hans Markussen mindes nogle vidunderlige aftener i Højskolens naturskønne omgivelser. Når sommeren var varm, helt stille, det var i skumringstiden og man så hørte den dejligste fløjtemelodi fra blot et enkelt instrument, så var det en oplevelse, man ikke kunne glemme.

Billedet - en fløjtespiller i Ekkodalen - han er fotograferet af Alfred Kjøller, Allinge, Ekkodalen af Chr. A. Møller, Rønne.
Side 252. Hans Markussen mindes forældrenes beskedne hjem, efter de var flyttet fra Sigtemøllen i Aaker. De boede i Østerlars, i et hus på noget uopdyrket jord med lyng og kort græs.
Faren tog lettere arbejde i skoven, moren klarede det derhjemme, så godt hun kunne, men det bekymrede Hans, at hun efterhånden var noget forslidt. Men det var altid dejligt at besøge dem.
Vi har desværre ikke noget portræt af forældrene - så vidt jeg ved. Portrættet af det ældre ægtepar her er fra Kjøllersamlingen og er altså fotograferet på Nordbornholm. bornholmskebilleder.dk
Side 253. Hans Markussen fortæller, at "Frue Nat" er natten mellem 24. og 25. marts, "Jomfru Mariæ Bebudelse", hvor Maria får at vide, at hun venter sig - symbolik for forårets komme.
Men her med en gammel fortælling om, hvordan man troede, at man med de rigtige varsler ville kunne finde en skat den nat. Og det hænger jo så også sammen. Hans oplevede et besynderligt mylder, der fik ham på disse tanker - skattegraveren så et eller andet, skulle følge efter, og hvor "det" forsvandt i jorden, lå skatten.
I alle de historier Hans havde hørt, mislykkedes skattegravningen dog.
Men hvad var det nu, Hans så?
Billedet: Måneskinsnat, fotograferet af Valdemar Myhre o. 1900. Foto i privateje.
Side 254. Hans Markussen plages af mindreværd og ensomhed, skammer sig over ikke at have noget sted at tage hen i ferierne og over ikke at have nogen at kunne betro sig til. Tankerne kredser om fremtiden, hvordan skulle han kunne låne nogle penge, så han kunne få taget en lærereksamen og få et arbejde? Og kunne han klare det? Der var tunge tanker, der rumlede rundt i hans hoved.
Billedet: Var det hans skæbne, at han skulle tjene bønder resten af livet? Foto af Peter Hjorth, bornholmskebilleder.dk
Side 255. Hans Markussen tumler med sit store mindreværdskompleks og sin håbløshed over for fremtiden. En meget tidlig vintermorgen i buldrende mørke er han gået en tur. Med mørket forstærkes hans tunge overvejelser, og derfra er der ikke langt til at forestille sig, at det bedste måske var, hvis han forsvandt i mosen, hvor ingen ville lede efter ham, få ville savne ham. "Nattens kogleri", kalder han det. Men Hans vidste, at det var både fejt og usselt at tage sit eget liv.
Han fortsatte gennem den mørke skov og nåede ud i det åbne landskab, hvor han så den opgående sols livsbekræftende farvespil. Så kom han i tanke om, at han ville besøge sine forældre.
Foto Frede Kjøller, Ravnemose. bornholmskebilleder.dk
Side 256. Hans Markussen tilbragte en dejlig dag sammen med forældrene og lyttede til fortællingerne om deres hverdag - uden at indvie dem i sine egne bekymringer.
Hverdagen på højskolen startede efter nytår og skolen havde fået en ny, ung lærer fra den lille ø Ourø (Orø) i Issefjorden. Han havde taget lærereksamen på Blågaards Seminarium - og de to fik sikkert udvekslet mange gode tanker, og blandt andet gik de til violinspil sammen hos Ludvig Dam i Aaker Kirkeskole.
Billedet: Vi ved ikke, hvordan Hans Markussens forældre boede, men det har næppe været så meget anderledes end dette hyggelige, ældre par. Fotografiet er taget ved dagslys af Kaare Rasmussen og belysningen er ikke rigtig lykkedes. Vi ved desværre ikke hvem de to er, hun ved sin rok, han i gang med avislæsningen. BM.
Side 257. Hans Markussen fortæller om forskellige arrangementer i Ekkodalen i tilknytning til højskolen. Han fik dog lidt bøvl med et foredrag af pastor Chr. Welding (senere præst i Helligåndskirken i Kbh), som mente, at man ikke nødvendigvis skulle holde sig til sin sognepræst, hvis man ikke var enig med ham (der var endnu ikke kvindelige præster).
Efterfølgende oplevede han en dag på postkontoret i Aakirkeby, at byens pastor Madsen luftede sin harme overfor postmesterfruen, som hed fru Dam. "Forstander Jensen burde ikke have inviteret en mand med så farlige meninger"!Fotograf J.A. Braae i Svendborg har fotograferet Pastor Conrad Rudolph Madsen. Aakirkeby 1891-1911. Sammen med fruen Kirstine Petersen, f. 1853 og deres fem børn og en "moppe". BØA.
Side 258. Hans Markussen havde mange gode minder fra højskolen og han mindes her det sidste pigehold, før han forlod skolen. Det var i sommeren 1897.
Men det Hans Markussen især kredsede om var, hvordan det skulle lykkedes ham at få den eftertragtede læreruddannelse. Ved at have været "præparand" kunne han springe det første år på Seminariet over og derved svare en del penge.
Billedet: Kvindeholdet 1897 blev foreviget i Ekkodalen. (Det billede kender jeg ikke). Men Ingeborg Bertelsen blev fotograf det år, afløste den tidligere fotograf Louise Kaas i Aakirkeby. Her har hun foreviget nogle unge unavngivne, yndige kvinder. Ingeborg Bertelsen var kun fotograf indtil 1900. Albummet med billedet har tilhørt valgmenighedspræst Marius Jensen. BØA.
Side 259. Hans Markussen fik stor hjælp med at komme i gang med sin læreruddannelse af højskolens forstander, N.P. Jensen. En ansøgning om optagelse på et seminariums anden klasse blev modtaget relativt positivt i ministeriet, og Hans kunne nu gå i gang med at forsøge at låne nogle penge til sin uddannelse. Hans ven, Peter Dam, havde skaffet sig den fornødne kapital via et slags aktieselskab. Hans Markussen havde en fætter, Niels Hansen i Bodilsker. Der vil han nu forsøge sig.
Billedet: Bodilsker Mejeri, hvor Hans' fætter Niels Hansen tjente lidt ekstra som bogholder og bl.a. derfor håbede Hans, at han havde råd til at hjælpe ham. Foto 1920'erne, amatørfotograf fra Mosevang, BM.
Side 260. Hans Markussen fik sit første meget bestemte "nej" til at låne penge til at gennemføre sin seminarieuddannelse, da han spurgte August Ipsen, Aaker, om han kunne få hjælp af ham.
Men han ville spørge sin fætter og også P.L. Koefoed (på Lille Myregård i Pedersker, hvor Hans tjente 1889-1892), om de kunne hjælpe ham.
Han tænkte også, at han måske kunne bo hos fætteren i Bodilsker og så uddanne sig på det ny seminarium i Nexø.
Billedet: Lærerseminariet i Nexø fungerede 1896-1918. Det ses her o. 1910 (?) med sten- og billedhugger F.F. Fischers buste på en søjle af Frederik 7. BM.
Side 261. Hans Markussens fætter og hans kone tilbød straks at de kunne låne ham de 3-400 kr., han havde behov for, så han kunne uddanne sig på Blaagaardseminariet på Nørrebro i København - ingen renter, men pengene betales tilbage så hurtigt som muligt. Nu synes vejen at ligge åben!
Dagen efter gik turen til P.L. Koefoed på Lille Myregaard i Pedersker. Her kunne Hans også låne de nødvendige penge, han ville blot have 4% i rente og så ville han have ham til at tegne en livsforsikring.
Billedet: et husmandssted i Pedersker (hvor?) foto Frede Kjøller, bornholmskebilleder.dk
Side 262. Hans Markussen manglede nu blot at blive undersøgt af en læge og få attest på, at han var sund og rask, dels i forhold til Livsforsikringen og dels for at blive optaget på et seminarium. Hans var bekymret, for han blev jo kasseret, da han var på session, men han havde aldrig været syg siden han var barn. Han fik "Doktor Carlsen" i Aakirkeby til at undersøge sig.
Billedet er fra Mette Vinds samling (noget af familien stammede fra Aakirkeby) "Dr. Carlsen, hans Onkel, hans Forældre og hans Søster (min lærerinde)", står der bag på billedet. Ingen fotografangivelse. alb3mv.
Side 263. Hans Markussens helbred var fortrinligt, så nu var alle hindringer for fremtiden ryddet af vejen.
Hans' sidste arbejde på Højskolen var haven, som skulle være fin og i orden, inden han forlod den. Højskolefruen havde fået ham til at plante jordbær, men det var ikke alt for vellykket, for de sorter man havde dengang, var ikke så rigtbærende. Det værste var, at fruen også havde fået aspargesstiklinger fra Brodersen i Rønne, det var noget af det sidste Hans måtte tage sig at, altså at få dem plantet. Han var skeptisk.
Billedet, udstilling af gode, danske grøntsager fra handelsgartner Svend Hansen, Frydenlund, Rønne.
Side 264. Hans Markussen forklarer videre om opgaven med at plante asparges og må give "fruen" ret i, at det lykkedes, at de var gode, og at han selv senere i livet dyrkede asparges. De sidste dage hjemme gik med at sige farvel til familien. Hans bagage var blevet sendt i forvejen og Hans brugte den sidste eftermiddag til at gå til Rønne til damperen. På vejen besøgte han sin højskoleveninde Anna Dam på Lillegård i Nyker.
For første gang i sit liv skulle han derefter ud at sejle på havet.
Billedet: sådan så der ud, da Hans gik ned af Havnebakken til damperen. Foto (af mange) i en "gave til bankdirektør N.F. Ravn, fra Bornholm, 1898". Bornholms Museum. Foto Th. Spelling.
Side 265. Hans Markussen er for første gang i sit liv kommet ud at sejle, på dæksplads selvfølgelig, og han fik tilsyneladende ikke lukket et øje hele natten. En varm augustnat. Han fulgte lysene langs den skånske kyst, sejlede efter Falsterbo ind i Øresund og så Sjællands og Skånes kyster i den opgående sol, nød synet af den lille by Dragør. Men han kunne ikke lide, at der lå smog, en "grim, skidengrå tågebanke" over København. Langsomt sejlede skibet ind i havnen og han oplevede for første gang København med tårne, kirker og havnebygninger.
Billedet: Københavns Havn o. 1890 med Kvæsthusbroen til højre, hvor bornholmerbådene lagde til. Foto Vilhelm Tillge. kbhbilleder.dk.
Side 266. Hans Markussen vidste ikke lige, hvordan han fandt frem til Blaagaard Seminarium på Nørrebro, men da han var nødt til at leje en drager, for at få transporteret sin bagage, løste problemet sig. Vi kan nu følge Hans gennem det indre København, fra havnen, videre gennem Store Strandstræde til Kongens Nytorv, så hele vejen ad Gothersgade til Søerne, over Dronning Louises Bro, lidt til venstre, op af Baggesensgade og så gennem en port i Blågårdsgade 15, hvor seminariet lå. Han skulle bakse sin bagage op på fjerde sal, hvor han delte værelse med vennen fra Højskolen, Peter Dam.
Billedet: Dronning Louises Bro set mod Nørrebro. Sådan har det set ud, da Hans Markussen krydsede søerne. Et meget nyt kapitel i hans liv kunne begynde. Foto V. Tillges Atelier Kjøbenhavn. KB.
Sidste side 267, Hans Markussen har nået sit mål og er endelig ankommet til Blaagaard Seminariet på Nørrebro i København. Nu, i 1897, starter et fuldstændigt nyt kapitel i hans liv. Men først skal han lige have indrettet sig, og det går, når man ikke har de store krav til tilværelsen. Så kan han tage fat på undervisningen og koncentrere sig om den. Vi stopper her og tager afsked med hans Markussen. Hvor har det været lærerigt at følge ham gennem de mange år, næsten helt fra han blev født i 1869 til han som 28-årig begyndte sin uddannelse som lærer. Hans erindringer er på ialt ca. 850 sider, hvoraf ca. 270 sider drejer sig om barndommen og de unge år på Bornholm. Det er dem vi nu har kunnet følge, nyde og lære af de sidste par år.
Han blev gift o. 1901 med Eleonora Marie Lindberg født 1860 i Horsens død 1942. Ægteparret fik en søn, der døde som ung 21 år gammel i 1923. Hans Markussen døde i 1946. Hans Markussen var efter sin uddannelse lærer forskellige steder i Danmark for i 1905 at blive førstelærer i Bjergsted Skole øst for Kalundborg. Her var han til 1935.