|
|
|
Udsnit af Richter Ibsens tegning af Rønne med de nordre stubmøller, som ses på Mansas kort fra ca. 1850 til højre. I f'lg. Mansas kort var der fire stubmøller, tre cementmøller og en hollandsk mølle (i det der senere blev til Dampmøllegade) i denne nordlige og østlige del af Rønne. "Lykkens Prøve" var cementmølle.
Syd for Rønne ses fem stubmøller. "Haabet" og "Phønix" var cementmøller. |
|
|
Store Torvegade - tidligere Grummekulegaden, gaden hvor byens mange pottemagere holdt til i 17- og 1800årene. Tegnet af Tømmermand Nicolai Stibolt 1852, og han har formentlig skildret forholdene som de har været. Originaltegningen er farvelagt - den er på Bornholms Ø-arkiv. Bager Hans Stibolts søn i Grummekule, tømrer Nicolai Stibolt, var blot 22 år, da han tegnede strækningen her. Bjarne Bidstrup: Mølleren, Anders Hansen Stibolt, blev vognmand efter at møllen blev revet ned. I folketællingen for 1860 er hans erhverv vognmand.
|
Møller Anders Stibolts stubvejrmølle blev meldt nedrevet i 1855 og han fik bygget et nyt stuehus, hvoraf en del er bevaret i dag i Store Torvegade 81.
Ejendommen blev bygget i 1855 for møller og vognmand Anders Stibolt, samtidig med han rev sin stubvejrmølle ned. Hans hidtidige stuelænge i bindingsværk mod syd og en tilsvarende længe mod nord blev bevaret frem til 1908. Se HER. |
|
Stibolts Mølle nord for Rønne o. 1850. Rekonstruktionstegning af K. Thorsen. BM.
Til venstre ses udsnit af Rønnes omegn af Willerups originalkort til Trap Danmark 1858. Han har omhyggeligt angivet de stubmøller, han da fik oplysninger om. Der var kun en mølle inde i Rønne, den hollandske mølle (fra 1797) i Dampmøllegade. (Altså ikke med på kortet her.)
Fra nord ser vi: "Lykkens Prøve", cementmølle - kalkbrænderi (ofte åbne hollandske møller, skeletmøller). Stubmølle, syd for Lykkens Prøve Stubmølle, v. Landemærket Stubmølle, vest for Ny Kirkegård Stubmølle, mellem Svaneke og Nexø-landevejene Stubmølle, ved Dommerbækken "Haabet", cementmølle Sønder Mølle, hollandsk mølle "Phønix" cementmølle (tre mølle bygninger?) "Saga" cementmølle (?) |
|
En anonym "Rønnebo"* fortæller i Bornholms Tidende 1913 om Rønnes mange møller for da 50-100 år siden. Vedkommende fortæller bl.a. at:
- der lå en stubmølle ved den Søndre Myr (der hvor nu alderdomshjemmet ligger). Men en skønne dag blæste vingerne af den og så blev den nedlagt. - der hvor nu Espersens Enkes hollandske mølle er (den lå vest for Søndre Alle nord for Dommerbækken, opført 1874, nedrevet 1902), stod der en stubmølle. - lidt længere sydpå ejede forlængst afdøde møller Chr. Holm en stubmølle, der, da malingen tog til, blev afløst af en hollandsk mølle, som nu ejes af hr. H.J. Andersen. (Søndre Mølle, solgt i 1924, hed derefter Kastelsmøllen). - I nærheden af Kielbergs teglværk stod også en stubmølle, som imidlertid blev nedrevet, da forlængst afdøde købmand A.P. Colberg købte grundene der. - I året 1827 flyttede konstruktør Johan Henrik Olsen en stubmølle fra Loftsgårds grund i Vestermarie til Rønne. Den blev genopført på den grund ved Pingels Allé, hvor nu kommuneskolen ligger, og møllehuset, som opførtes samtidig, lå indtil for få år siden der, hvor bankdirektør Carl Nielsen har sin smukke have. I året 1835 købte Anders Christiansen møllen og ejendommen. Han solgte den igen i 1864 til daværende sømand og skibstømrer Niels Hansen Westh, der i året 1873 lod stubmøllen nedrive og i stedet opførte en hollandsk mølle. Denne mølle blev som bekendt nedrevet (1906) efter at kommunen havde købte jorden til at opføre skolen på. - Lidt i nordvest derfra, ved den nuværende Dampmøllegade, lå Tobiassens hollandske mølle, det var den første mølle af den slags her på øen. (Opført 1797 flyttet til Rutsker 1906 af møllebygger Christoffersen, Rønne, hed derefter Kirkemøllen). Møllehuset var bygget af den ovennævnte konstruktør H.J. Olsen. |
- Lidt i nord herfra lå to stubmøller, hvoraf den ene ejedes af en bror til Niels Westh.
-Længere mod nord lå Folkmanns mølle og Hans Hansens eller Ole Kofoeds mølle. - og møller Samson ejede en mølle samt et kalkbrænderi nord for byen. - Den gamle Frydenlund Mølle blev for mange år siden (1858) ført hertil fra Christiansø, hvor den i en del år havde malet mel til øens befolkning. Senere, da befolkningen tog af, havde man ikke brug for den, hvorfor den blev solgt til Rønne. - Så var der cementmøllerne, hvoraf firmaet Schor & Hay ejede størsteparten. Lidt levninger fra disse møller kan man stadig se syd for byen. Det var i nogle år ingen lille industri, denne cementmaling. Fra stenbruddene i Aaker befordredes cementstene her til byen og her maledes og udførtes cement i mængde. Men denne industri måtte opgives, da man andre steder fandt andre og billigere måder at fremstille cement på. (Hollandske møller, nogle åbne, såkaldte skeletmøller). - Et sprinkelværk af en mølle må ikke glemmes. det var en savmølle, som stod nede ved havnen. Når vingerne i blæseværk løb rundt holdt de et frygteligt rabalder, der tillige med lyden fra træskæringen forskrækkede hestene, som skulle hente eller bringe træ, og mangen hesteejer bandte i stilhed møllen. Men heldigvis blev den flyttet op ad Almindingen til. |
* den anonyme Rønnebo kan evt. være professor Mathias Bidstrup, f. 1852, eller arkitekt og lokalhistoriker K. Thorsen, f. 1879. Sidstnævnte