Jernbanepersonale
|
Tilbage til hovedsiden om DBJ HER.
|
Foran Østermarie Station. Foto tilhører Trond Lindgren, Aakirkeby.
Bendt Boesen (DBJ-museet): Billedet fra Østermarie station kan ikke være taget i 1916 (som var mit forslag), hvor stationen (selvfølgelig) var fint nykalket. I efteråret 1916 besluttede bestyrelsen, at arkitekternes farvevalg skulle laves (næsten) helt om.
Christianshøj skiftede derfor fra at hvert andet bræt var sorttjæret og hvert andet med finsk trætjære, til at hvert andet var sort og hvert andet var rødt.
Aaløse skiftede fra (mørke)rød til hvid kalk, Østermarie beholdt sin gule farve og Østerlars og Gudhjem skiftede fra hvid til rød.
Gudhjem-banens økonomi var dog allerede fra starten så dårlig, at man i Fagerlunds tid, helt til omkring 1930, sparede ved bl.a. at undlade at kalke stationsbygningerne. Derfor findes adskillige billeder, hvor de ikke ser særlig pæne ud med mange bare mursten, hvor kalken er fuldstændig regnet af. Disse billeder må derfor være fra 1920’erne, og det gælder således også billedet fra Østermarie, hvor stedets postbude er fotograferet sammen med stationsmester Keldsen.
Bendt Boesen (DBJ-museet): Billedet fra Østermarie station kan ikke være taget i 1916 (som var mit forslag), hvor stationen (selvfølgelig) var fint nykalket. I efteråret 1916 besluttede bestyrelsen, at arkitekternes farvevalg skulle laves (næsten) helt om.
Christianshøj skiftede derfor fra at hvert andet bræt var sorttjæret og hvert andet med finsk trætjære, til at hvert andet var sort og hvert andet var rødt.
Aaløse skiftede fra (mørke)rød til hvid kalk, Østermarie beholdt sin gule farve og Østerlars og Gudhjem skiftede fra hvid til rød.
Gudhjem-banens økonomi var dog allerede fra starten så dårlig, at man i Fagerlunds tid, helt til omkring 1930, sparede ved bl.a. at undlade at kalke stationsbygningerne. Derfor findes adskillige billeder, hvor de ikke ser særlig pæne ud med mange bare mursten, hvor kalken er fuldstændig regnet af. Disse billeder må derfor være fra 1920’erne, og det gælder således også billedet fra Østermarie, hvor stedets postbude er fotograferet sammen med stationsmester Keldsen.
B - efternavnet starter med B
|
Bent Boesen ved det her, han fortæller: Det er ganske rigtigt Aage Blom.
Aage Blom blev ansat som ekstraportør i april 1939, blev fast ansat portør i 1942, og blev forfremmet til togbetjent den 1.4.1946. Billedet her er tilsyneladende taget i denne anledning. Fra 1. jan 1962 blev han udnævnt til motorfører efter at have kørt skinnebusser og motorvogne i flere år. Han fortsatte med det lige til sidste dag. |
|
D - efternavnet starter med D
|
En jernbanemand er vakt til live med en GIF (ses på facebook-siden HER).
Det forestiller lokomotivfører - tidligere fyrbøder - DBJ, De Bornholmske Jernbaner - William Emanuel K. Dam. 1890-1974. Lokomotivfyrbøder i Rønne 1913, motorfører i Rønne 1936, lokomotivfører i Rønne 1943 til 1955. Fotografen er H.P. Nielsen, Polyfoto, Rønne. Min kilde er ovenstående multifoto af Polyfoto: Man kunne få ark med 48 portrætter, jeg har et, hvor 30 er bevaret og så er vi jo tæt på spillefilmen. Billedet er fra Erindringscenter Bornholm, Jens Rehfeld. 
|
|
Lokomotivfører - tidligere fyrbøder - DBJ, De Bornholmske Jernbaner - William Emanuel K. Dam. 1890-1974. Lokomotivfyrbøder i Rønne 1913, motorfører i Rønne 1936, lokomotivfører i Rønne 1943 til 1955. Foto Polyfoto. ES.
H - efternavnet starter med H
|
|
|
Bodilsker Station af stationsmester Ferdinand Enoch Holm (1851-1934). Kommentar af Bent Boesen:
Han var fisker i Rønne, købmand i Melsted og senere arbejdsformand ved anlægget af Den bornholmske Jernbane. Da der skal antages personale til jernbanen, bliver han anbefalet af postmester Engell i Nexø og bliver da også ansat som baneformand på Bodilsker station. Hans hustru, Magdalene Dorothea, bliver stationsforstanderske på stationen, men hun dør desværre den 1.11.1918, og må have været syg et stykke tid forinden. Derfor er han fra 1.1.1918 til 1927 udnævnt til stationsmester på Bodilsker Station, og billedet er taget i den periode, formentlig omkring midten af 1920’erne. |
Et af fotograf i Allinge, Alfred Kjøllers fine portrætter. Johannes Hansen, var vist ekstraportør i Sandvig. Foto Alfred Kjøller 1946. A354-08. BØA.
Inge Merete Zacho: Det kan ligne Johannes, som boede Vestergade nu Hammershusvej 13 i Sandvig, han solgte huset og kom på plejehjemmet i Sandvig. Bent Boesen (jernbanehistoriker) skriver følgende: Det med Sandvig ser altså ud til at være rigtigt nok. I mine tre gamle vejvisere (1944, 1948 og 1955) står han faktisk anført under Vestergade 5 som stenarbejder Johannes Andreas Hansen. I vejviseren fra 1967 er der kommet et lille fhv. foran. Der er nu et tæt sammenfald i navnene, for både togfører Johannes Hansen og ekstraportør Johannes Hansen hed Andreas til mellemnavn. |
O - efternavnet starter med O
|
En DBJ-mand og hustru, men hvem? Togføreren er i sommeruniform, mon fruen var ekspeditrice? At dømme efter fruens kjole er vi i 1920erne. Det kan være stationsbygningen de er fotograferet foran, flere af dem stod i blank mur i lang tid før de blev kalket.
Jeg har sendt billedet til Bent Boesen, Svaneke, som kender til DBJ som kun få. Han skriver: "Tak for det tilsendte billede, som jeg mener må være Anna og Hans Peter Olsen. Det stemmer også med distinktionerne i hans hue. Du kan prøve at se, om du er enig med mig, ved at se på det store personalebillede på indersiden af omslaget i den store DBJ-bog. Der er de placeret øverst oppe, på begge sider af billedet af Almindingen station. (Det er jeg). Der er også et billede af Hans Peter Olsen som ældre i Jul på Bornholm 1937, under afdøde personer. Hans Peter Olsen (8.10.1872-30.8.1937) var med til at bygge Bornholms Jernbane og blev derefter ansat som baneformand på Almindingen st. fra 1.10.1900. Han skulle dagligt tilse strækningen fra Almindingen til Aakirkeby stationer samt fra Tvillinggaarde til og med Aakirkeby st. Dermed var der også noget at lave om vinteren, hvor der ikke var daglig trafik på linien til Almindingen. Fra 1.4.1907 blev han baneformand med bopæl på Pedersker station. Da Pedersker stationsby - og dermed trafikken på stationen - voksede i de følgende år, blev han fra 1.1.1916 udnævnt til stationsekspedient samme sted, titlen ændret fra 1.10.1919 til stationsmester. Han blev pensioneret fra stillingen den 31.7.1934. Anna Olsen (18.7.1875-?) blev ansat som stationsforstanderske på Almindingen st. fra 15.5.1901, hvor sidebanen til Almindingen blev taget i brug. Hun fik samme stilling i Pedersker fra 1.4.1907. Pr 31.12.1916 blev hun faktisk pensioneret og næste dag antaget som medhjælpende hustru for et årligt vederlag på 150 kr. Vederlaget bortfaldt dog pr. 1.10.1919, hvor den nye lønningslov trådte i kraft. Da mente banen, at manden nu fik så fyrstelig en hyre, at man ikke længere behøvede at betale hustruerne for at hjælpe til med at passe telefon, billetsalg, postekspedition osv., selvom det skam stadig forventedes, at de gjorde det." ES.
|
|
P - Efternavnet starter med P.
|
Bent Boesen fortæller om personen på billedet til venstre:
Han hed Søren Peter Magelius Pedersen og var født i Sorthat den 23.10.1886. Efter en uddannelse som smed kom han til banens værksteder. Jeg ved ikke præcis hvornår, men den 1.4. 1913 bliver han i hvertfald udnævnt til lokomotivfyrbøder på den nye Allingebane (med tjenestested i Rønne). Og fra 1.6. 1916 bliver han lokomotivfyrbøder på den nye Gudhjembane med tjenestested i Gudhjem. Desværre dør manden allerede den 4.1.1919. Enken, som tilsyneladende ikke var glad for at være i Gudhjem, flytter skyndsomt tilbage til Rønne sammen med børnene, og manden bliver også begravet på kirkegården i Rønne. Foto Karl Kofoed, mellem 1916 og 1918.
Bag på billedet står: "Gudhjembanen, Søren Pedersen". BØA 2013-21. |