Bautasten på Bornholm 1869, fotograferet af Johan Hansen, Nexø og G. Støckel, Rønne

Samtlige fotografier befinder sig på Bornholms Museum. (Et par på Bornholms Ø-arkiv). Som man ser, har flere været udstillet (ophængt med tegnestifter) på Bornholms Museum i mange år. Derfor har de forskellige farver, udsatte som nogle har været, for lys og fugt.
Bemærk. Der er flere billeder i denne samling, er på vej! Det er første gang den bornholmske natur er blevet foreviget i landdistriket. (Bortset fra de store turistseværdigheder, Helligdomsklipperne og Hammershus).
”Aflang Ring af 12 Stene seet udenfor Ringen med en oprejst og en knækket Bautasteen mellem Listed og Bølshavn i Østermarie Sogn, kaldet ”Hellig Kvinde”. Seet fra sydost. ” Foto Johan Hansen.
I 1869-1870 fik to bornholmske fotografer til opgave at fotografere bauta- og runesten i det bornholmske landskab. Det var den arkæologiinteresserede amtmand Emil Vedel, som formentlig selv finansierede opgaven, som gik til to af øens fotografer: Johan Hansen i Nexø (han var kommet til Bornholm i 1865) og G. Støckel i Rønne (hvor han var startet i 1864).

De fotograferede tilsammen ca. 50 motiver. Billederne gengiver et helt anderledes Bornholm, et landskab med ganske sparsom bevoksning og med nogle detaljer, som er med til at uddybe vor viden om øens kulturhistoriske udvikling.

Et af Johan Hansens mest spændende billeder er af Hellig Kvinde (ses herover).  Amtmand Vedel (vi tror det er ham) skriver i teksten under billedet: ”Aflang Ring af 12 Stene seet udenfor Ringen med en oprejst og en knækket Bautasteen mellem Listed og Bølshavn i Østermarie Sogn, kaldet ”Hellig Kvinde”. Seet fra sydost. ”

Det er spændende ud fra et arkæologisk synspunkt at se disse fortidsminder gengivet på et så tidligt tidspunkt. Hellig Kvinde er navnet på en af øens mest spektakulære samlinger af bautasten mellem Bølshavn og Listed tæt ved Gyldengårds åens udløb. I dag er der 11 sten tilbage.
De ni danner en oval ring, en står på en lille stenhøj og en ligger knækket lige ved siden af. Sagnet fortæller, at stenen på højen var en hellig kvinde og de små sten hendes børn. For at undgå en fare blev de alle på kvindens bøn forvandlet til sten. I ældre tid hilste vejfarende ærbødigt på Hellig Kvinde og hendes børn når de gik forbi.

Kigger man på billedets baggrund vil man kunne undre sig over det næsten helt træløse landskab, som i dag er totalt tilgroet. Små bindingsværkshuse ligger spredt i terrænet, bag Hellig Kvinde ses et lille skorstensløst (?) hus, med flere smårudede vinduer og hvor de lerklinede tavl mellem bindingsværket ikke er kalket. De øvrige hvidkalkede huse synes mere velplejede – men haver har der tilsyneladende ikke været meget af. Billederne er dog taget i vinterhalvåret, så det er en af grundene til det ”tomme” landskab. Det der er rigtig spændende på dette billede er det, der garanteret er den første fotografiske gengivelse af skanserne på denne strækning. De ligger markant i landskabet, tre i alt kan man få øje på. I øvrigt kan man også se nogle heste til højre for den forreste skanse. Måske var det fotografens og amtmandens befordringsmiddel? I dag er kun to af skanserne bevaret.
Hellig Kvinde b. Steensætningen "Hellig Kvinde" mellem Listed og Bølshavn i Øster Marie Sogn. Den opreiste Steen er 3 Alen 21" høi, den, som ligger knækket, 3 Alen lang. Seet fra Vester.
Emil Vedel (1824-1909) var jurist, departementschef og amtmand, med en omfattende virksomhed inden for bornholmsk arkæologi. I april 1866 blev han beskikket til amtmand over Bornholms Amt. En meget stor indsats, som han her gjorde sig kendt for, var fordelingen af udmarksjordene, som tidligere havde tilhørt ”Kronen”, men som nu blev tillagt de enkelte sogne. Det betød, at han kom meget rundt på Bornholm og fik et godt forhold til befolkningen. Han var en god forhandler og fik løst det vanskelige udmarksspørgsmål på udmærket vis - fortæller kilderne.



Umiddelbart efter at Vedel i 1866 var blevet amtmand på Bornholm, begyndte han at dyrke sin arkæologiske interesse. Selvom han i 1871 blev forflyttet til Sorø, fortsatte han sine undersøgelser på Bornholm. Til at hjælpe sig havde han lærerne J.A. Jørgensen fra Ibsker og Lorentz Petersen fra Allinge. I ”Aarbøger for nordisk Oldkyndighed og Historie” publicerede han sine artikler og samlede dem i 1886 i værket ”Bornholms Oldtidsminder og Oldsager” med et efterskrift i 1897. Allerede i 1872 publicerede han i omtalte årbog bl.a. sin viden om de bornholmske bautasten, som han da netop havde fået fotograferet. Tre af billederne blev gengivet i artiklen – i en tegnet udgave.

Johan Hansen udstillede 30 af sine bautastensoptagelser ved ”Den Nordiske Industri- og Kunstudstilling” i København i 1872, men modtog ingen præmier for sine anstrengelser – som vi dog sætter så stor pris på i dag! Han fik dog en positiv omtale.
Kort fra "Aarbøger for nordisk Oldkyndighed og Historie 1872". Læs mere: H. Vedel, Landskabsændringer på Bornholm fra 1869 til 1959. I Jul på Bornholm 1963.
”Bautasteen paa en Gravhøi paa Veldensgaards Mark i Nyker Sogn.
Høide 3 Alen 6”. Set fra Nordost.” Foto G. Støckel, Rønne.
Hammershuus. "Høisteenen" paa Klippebakken sydøst for Hammershuus. Højde 2 Alen 6". Seet fra Syd. Er næppe nogen Bautasteen. Foto Johan Hansen, Nexø.
Det bedst kendte billede fra amtmand Emil Vedels samling af bornholmske bautasten er fra Nyker. Billedet ses herover og forsynet med amtmandens gotiske håndskrift.

Til venstre på kartonen, midt for billedet, kan man se fotografens blindtryk: G. Støckel, Fotograf i Rønne.
Fotograf Gottlieb Støckel fik sammen med Johan Hansen i Nexø til opgave at fotografere samtlige da kendte bautasten (se tidligere historie). Støckel selvfølgelig på vestsiden af Bornholm.

Billedet af bautastenen på proprietærgården Vellensgårds jorder nord for NY Kirke er specielt interessant, fordi Støckel har fotograferet en bavn ved siden af stenen. Bavner har været i brug på Bornholm gennem århundreder, men der er gode oplysninger om bavner fra englænderkrigene 1801-1814 og helt frem til 1867, hvor den bornholmske milice (lokalt forsvar) blev afskaffet. Den bavn, der er fotograferet her, sikkert i 1869, er altså en relikt fra englænderkrigenes tid! Når man skulle alarmere de bornholmske styrker brugte man alarmskud, bavneild og klokkeringning.


En bavn bestod, som man ser, af tørre grene og kviste, flettet sammen til en cylinder, ca. 2½ m høj og 1 m i diameter, støttet af fire stolper, som blev holdt sammen foroven af tværliggende grene. I milicens tid gik der blot fire timer fra det øjeblik, hvor den første bavn var antændt til mandskabet var samlet på alarmpladserne. (H.E. Skaarup: Bornholms militære domiciler, 1985).

Et andet interessant billede fra samlingen er den såkaldte ”Højsten” syd for Hammershus. Her får man en fornemmelse af det træløse landskab, der var så karakteristisk for Bornholm i 1800årene – samt den endnu urestaurerede borgruin.

Rønne No. 1. Bautasteen ved Østre Kirkegaard ved Rønne. Høide 2 Alen 18". Seet fra Nord. Fotograf G. Støckel.
Rønne No. 2. Bautasteen ved Østre Kirkegaard ved Rönne . .. syd for Bautasteenen No. 1. Høide ....   Seet fra Syd.  Fotograf G. Støckel.
Rønne No. 3. Bautasteen, kaldet Ørnesteenen i Rønne Skovplantning, nord for .... steenen 25 paa Søndre Landevei. Høide 2 Alen 18". Seet fra Syd. Fotograf G. Støckel
Nyker No. 2. (overstreget) Elleby. Bautasteen paa 40 SGr grund i Nyker (overstret) Vestermarie Sogn, nord for Blykoppe Aa. Høide 3 Alen 6". Seet fra Syd. Fotograf G. Støckel er der stemplet på kartonnet. Bemærk Ny Kirke (rundkirken) i baggrunden mellem gård og sten.
NYKERSTENENS nederste del, som må være blevet sat sammen med overstykket kort tid efter fotograferingen. ”Nyker No. 3. Runesteen i Nykirkes Vaabenhuus, Höide 19", Brede 28" til 33".” På fotografiet ligger stenen på siden. Foto Johan Hansen 1869.

NYKERSTENENS øverste del. Den arkæologiinteresserede amtmand Emil Vedel engagerede i 1869 fotograf Johan Hansen – og i mindre udstrækning Gottlieb Støckel fra Rønne – til at fotografere øens bautasten. (Det er de tidligste, fotograferede landskabsbilleder vi kender fra Bornholm).  Vi har fotografier af 46 sten, heriblandt fire runesten. Det er amtmandens håndskrift, vi ser på billederne. På denne står: ”Nyker No. 2. Runesteen i Nykirkes Vaabenhuus. Høide 1 Alen 10" Brede 19". Runerne er i Aaret 1865 (?) optrukne med Kridtstreger af Prof. Sæve og Stephens”.  (Professor Carl Säve var fra Uppsala og professor George Stephens fra København). Stenens nederste del blev fundet i en luge i kirketårnet i 1865, taget ud og i 1869 opstillet i Ny Kirkes våbenhus sammen med toppen, der var fundet i 1859 i et køkken på Bjørnegård i Nyker. Foto Johan Hansen 1869. (En alen = ca. 63 cm, en tomme, ”, ca. 2,6 cm.) Samtlige fotografier er fra Bornholms Museum.
LANGEDESTENEN (Bodils 1). ”Runesteensfragment fundet hos Gaardeier Hjort i Langede By. Agtes henflyttet til Bodils Kirke”. Stenen blev fundet i 1867 i en stenhob uden for Hindsegård (25. selvejergård Langedeby) i Bodilsker. Er nu anbragt i Bodils Kirkes våbenhus. Foto Johan Hansen 1869. Et endnu mindre brudstykke af stenen findes på Bornholms Museum.

Vestermarie. Store og Lille Bjergegård. Fire billeder med bautasten:

Bjerregaard No. 1. Bautasteen øst for Store Bjergegaard i Vestermarie Sogn. Høide 2 Alen 18" for hver. Sete fra Nord.
Johan Hansen, Nexø. 1869. Fra samlingen af fotografier af bornholmske bautasten, bestilt af amtmand og arkæolog Emil Vedel, hvis håndskrift ses på billedet: Bautasteene imellem Store og Lille Bjergegaard i Vestermarie Sogn. Den omfaldne Steen foran er 5 Alen 4 Tommer lang, 2 Alen 9 Tommer bred. Set fra vest.
"Bjergegaard" No. 3. Bautasteen øst for Lille Bjergegaard i Vestermarie Sogn. Længde 3 Alen (laveste Høide: 2 Alen). Seet fra Vest.
Bjergegaard Nr. 4. Bautasteen øst for Lille Bjergegaard i Vestermarie Sogn. Høide 3 Alen 6 Tommer. Vist fra Vest.
Ved Peders Kirke. Bautasteene sydvest for Sct. Peders Kirke. Forreste Steen er 2 Alen 18", bagerste Steen 1 Alen 23" høi. En tredie Steen af c: 2 Alens høide staar c: 100 Alen til høire for den bagerste Steen. Sete fra Sydvest.
Listed. Bautasteenen ved Stranden øst for Listed, Sct. Ibs Sogn, Steenen i forgrunden er 3 Alen 10", Steenen i Baggrunden 2 Alen 6". Seete fra Sydvest.
Gudhjem. "Hestesteenen" paa Klippekysten vest for Gudhjem. Højde 3 Alen 16 Tommer. Seet fra Syd.
Frenne Mark No. 1. Bautasteen paa. Frenne Mark, Sct. Ibs Sogn. Høide 4 Alen 2".  I Baggrunden sees til Venstre en Enkelt Bautasteen, 1 Alen 6" høi og til højre Bautasteen No. 3. Seet fra Sydvest.
Frenne Mark No. 2. Bautasteen paa Frenne Mark, Sct. Ibs Sogn, 50 Alen syd for No. 1. Høide 3 Alen 15". Set fra Vest.
Steenrøret. En Steenblok c. 11 Alen lang, 5 Alen bred og 3 Alen høi liggende paa en stor Dynge af løse Steen paa Rutsker Sogns Høilyng nord for Rø Kirke. Det kaldes "Steenrøret". Seet fra Vest.
Langede No. 2. Bautasteen 141 Alen øst for 23 SG i Bodilsker (Langedeby). Høide 3 Alen 9½ Tommer. Seet fra Syd.
Paa Halden (Olsker) No. 2. Bautasteen kaldet "Knægten" paa 6 Sgd Lynglod paa Halden i Olsker Sogn. Høide 3 Alen. Seet fra Sydvest. Johan Hansen,

Aaker og Aakirkeby

BJÆLKESTENEN (Aaker 3).  ”Bautasteen med Runeskrivt, kaldet "Bjælkestenen" sydost for Aakirkeby. Höide 2 Alen 11", Brede 1 Alen, Tykkelse c: 6" Seet fra Øst." Bjælkestenens øverste del var kendt i 1600tallet, men er forsvundet. Den nederste del blev fundet i 1850erne ikke langt fra Bjælkestensvejen, hvor den nu er placeret. Foto Johan Hansen 1869.
Vallensgaard No. 1. Bautasteen paa "Skagelfaldet" syd for Vallensgaard i Aaker Sogn. Den staaende Steen er 2 Alen høi. Seet fra Øst". Foto Johan Hansen, Nexø.
Vallensgaard No. 2. Bautasteen paa "Skagelfaldet" syd for Vallensgaard i Aaker Sogn. Høide 1 Alen 18". Seet fra Øst. To Gravhøie i Baggrunden.

Gryet i Bodilsker

Bautasteen fra Gryet, Bodilsker Sogn, henflyttet 1866 til Nexø Kirkegaard, hvor den nu staar. Høide 3 Alen. Set fra Syd.
(Gravstedet: Her hviler læge Frederik Ferdinand Kaufmann fød den 15. Mai død 19. Juni 1866.)
Gryet No. 8. Bautasteen i gryet, Bodilsker Sogn. Høide 2 Alen 20". Set fra Sydøst.
Gryet No. 10. Bautasteen i Gryet, Bodilsker Sogn. Høide 2 Alen 8". Set fra Øst.
Gryet No. 9. Bautasteen i Gryet, Bodilsker Sogn. Steenen til Venstre er 1 Alen 20". Steenen til Høire 2 Alen 14" høi. Ste fra Øst.
Renskrift af regning ved Emil Kofoed, BØA 1978-29.
Magdalene Hansen, Johan Hansens datter, tilbød Bornholms Museum aftryk af hendes fars, Johan Hansens 35 glasplader med fotografier af bautasten. Desværre reagerede J.A. Jørgensen ikke.