Hasle Klinker og Chamottestensfabrik
Se meget mere og flere billeder på Roennebyarkiv HER - fra chamottestensafdelingen i Rønne, Rabækken eller Rabekkeværket og HER.
Hasle Klinker, Hasle, foto Aero Express, 1935. KB.
Hasle Klinker. Et luftfoto af fabrikken ved Muleby, fotograferet fra kystsiden. Den senest byggede fabrikshal, indeholdende tunnelovn T3, er med på billedet. Fabrikshallen er opført i 1967. Tak til Johnny Andersen, der fik sat korrekte oplysninger på billedet, som findes på Bornholms Museum.
Hasle Klinker og Chamottestensfabrik, ca. 1928. Jettes farfar er nr. 4 fra venstre forrest, August Kohring. Tilhører Jette Larsen.
Hasle Klinker og Chamottestensfabrik, Hasle og Rønne. 1843-1997.
Fortsætter i dag (2008) som Hasle Refractories. Det hele startede med Hasle Kulværk 1843 - 1872. 15. sep. 1843 dannede 27 bornholmere et interessentskab til drift af et kulværk på Klemensker Strandmark, beliggende på strækningen mellem Rønne og Hasle. Man kaldte det "Hasle Kulværks Interessentskab". Dermed var grundlaget lagt for en af de største virksomheder i Bornholms historie; kulværket var forløberen for "Hasle Klinker- og Chamottestensfabrik". I 1872 - 1889 kom virksomheden til at hedde A/S Bornholms Kul- og Teglværker. I 1889 - 1913 hed virksomheden "Hasle Klinker- og Chamottestensfabrik A/S". I 1913 - 1978 sammensluttedes Klinkerfabrikken med Kaolin-Industri Aktieselskabet og Dansk Chamottestensfabrik. Ved denne sammenslutning blev virksomheden også ejer af Rabækkeværket. I 1924 overtog man også Bornholms Kaolin-Slemmeri, hvorved både Torneværket, Buskeværket og ejendommen Rosvang kom i virksomhedens besiddelse. Brugskeramikken blev i 1960'erne en vigtig del af fabrikkens produktion. |
1978 besluttede Ib Henriksen at sælge hele virksomheden efter 14 år som eneejer. Op gennem 1970'erne havde Hasle Klinker- og Chamottestensfabrik A/S tabt terræn over for de konkurrenter, som i tide havde gennemført en omstilling af produktionen og en nyudvikling af produkterne.
1978-1980. Af frygt for en total lukning af fabrikken valgte Bornholms Amt at deltage i en usædvanlig handel. Amtet overtog 819 tønder land jord for en pris af 17 millioner og fik derved rettighederne over alle ler- og kaolinforekomster. Desuden overtog amtet et område syd for Hasle med naturmæssige værdier. Ledelsen valgte imidlertid at sælge virksomheden igen i 1980. 1. August 1980 overtog Aalborg Portland Cementfabrik virksomheden, som nu blev et 100% ejet datterselskab af Cementfabrikken og dermed indgik i F.L. Smith-gruppen, en af Danmarks største industrikoncerner. 1. jan 1989 solgte Aalborg Portland aktiviteterne i Hasle Klinker- og Chamottestensfabrik til administrerende direktør Kaj Mogensen. Denne døde desværre i 1997 og virksomheden lukkede. Undtaget fra lukningen var den del af virksomheden, der producerer ildfaste sten. Virksomheden hedder i dag HASLE Refractories og med hovedkvarter i Rønne sælger de produkter til ca. 50 lande. (2015). |
Hasle Klinker & Chamotte
Hasle Klinker. Billedet tilhører Bornholms Ø-arkiv.
Bagø Lergrav ved Hasle. Man kan se resterne af togbanen til venstre (øverst), hvor vognene var forbundet så et sæt kørte op og et andet sæt kørte ned, på billedet er også skorstenen til dampværket som trak vognene, det er lige i slutningen, hvor man brugte lastbiler som kunne komme dybere ned. Hvornår stoppede man?
I midten af 1960'erne tvivlede man på, om Smaragdsøen var blevet helt tømt for ler, inden den løb fuld af vand. Den blev derfor tømt. Man fandt noget udsmidt krigsmateriel fra 2. verdenskrig, samt nogle kæmpe fisk som vist nok blev genudsat et andet sted. Derefter fik søen igen lov til at løbe fuld af vand. Nedenstående foto er fra 1965
Fra Hasle Klinkers Arkiv, Bornholms Ø-Arkiv.
I midten af 1960'erne tvivlede man på, om Smaragdsøen var blevet helt tømt for ler, inden den løb fuld af vand. Den blev derfor tømt. Man fandt noget udsmidt krigsmateriel fra 2. verdenskrig, samt nogle kæmpe fisk som vist nok blev genudsat et andet sted. Derefter fik søen igen lov til at løbe fuld af vand. Nedenstående foto er fra 1965
Fra Hasle Klinkers Arkiv, Bornholms Ø-Arkiv.
Erhvervsarkivet Aarhus har en meget stor samling arkivalier fra fabrikken:
(Tekst fra: Erhvervsarkivet HER)
Hasle Klinker og Chamottestensfabrik: Teglværk og klinkerfabrik, København. Hasle Klinker- og Chamottestensfabrik blev grundlagt den 15. september 1843 som kulværk under navnet Hasle Kulværks Interessentskab. I 1851 begyndte man at anvende det ler, der blev gravet op i forbindelse med kulskakterne i et murstensbrænderi. I 1865 gik værket konkurs og blev derpå overtaget af konsul Jeppe Jørgen Colberg og købmand Andreas Peter Colberg. I 1872 blev virksomheden solgt videre til et københavnsk aktieselskab, som bortforpagtede den til et tysk konsortium under navnet A/S Bornholms Kul- og Teglværker. Man indstillede kulbrydningen i 1876 for at koncentrere sig om teglproduktion. Virksomheden skiftede atter ejer i 1878, hvor den blev købt af den københavnske vekselerer M.S. Meyer, der dannede et nyt selskab. I 1886 åbnedes et hovedkontor i Niels Juelsgade 14 i København. Lokalerne blev overtaget fra den senere samarbejdspartner, Kaolin Industri A/S, der havde taget dem i besiddelse året før. Aktiekapitalen blev i 1889 udvidet, og virksomheden fik nu navnet A/S Hasle Klinker- og Charmottestensfabrik. Grosserer Ludvig Edelstein blev medlem af bestyrelsen og derpå virksomhedens direktør frem til 1911. Endvidere indledte man et samarbejde med nævnte Kaolin Industri A/S (grundlagt 1873) og den bornholmske Dansk Charmottevarefabrik Lim. (grundlagt 1890). I 1912 sammensluttedes de tre virksomheder under navnet A/S Hasle Klinker- og Charmottestensfabrik - Bornholms Kaolin-, Charmotte- & Klinkerfabrikker. Kaolinslemmeriet Rabekkeværket blev ligeledes indlemmet heri. Under 1. verdenskrig ledede virksomheden Hammerens Granitværk (et københavnsk selskab, grundlagt 1915) og Fosforitbruddet ved Arnager. Efter krigen, omkring 1919, forsøgte man sig atter med kulbrydning og dannede datterselskabet A/S Bornholms Kulværker, som dog allerede ophørte i 1921. I 1924 overtoges Bornholms Kaolinslemmeri, der bestod af Torneværket, Buskeværket og Rosvang. Året efter blev ingeniør Iwan Clausen direktør for selskabet. Økonomiske vanskeligheder gjorde det nødvendigt at rekonstruere selskabet 1925-27, hvor aktiekapitalen blev betydeligt nedskrevet, førend aktiemajoriteten blev overtaget af firmaet H.J. Henriksen & G. Kähler, Korsør. Virksomheden bestod herefter af en række forskellige fabrikker: Ved Hasle lå den oprindelige klinkefabrik. I Rønneegnen ejedes en chamottestensfabrik og kaolinfabrikkerne Rabekkeværket, Torneværket, Buskeværket og Rosvang. I 1927 grundlagdes endvidere en rør- og vægflisefabrik, som ophørte 1961. Da Charmottestensrør- og vægflisefabrikkerne lå på Rabekkeværkets grund blev "Rabekkeværket" undertiden anvendt som fællesbetegnelse herfor. I 1964 blev Ib Henriksen eneejer af virksomheden og erhvervede sig i 1967 produktions- og salgsrettighederne for Skandinavien til det amerikanske byggeklodssystem "Spectra Glaze". |
Ib Henriksen solgte virksomheden i 1978 til Bornholms Amt, som omdannede virksomheden til en selvejende institution.
Virksomheden måtte dog 1980 sælges videre til Ålborg Portland Cementfabrik, der fortsatte driften, indtil den blev overtaget af direktør Mogensen: 1989 solgte Aalborg Portland aktiviteterne i Hasle Klinker- og Chamottestensfabrik til administrerende direktør Kaj Mogensen. Denne døde desværre i 1997 og virksomheden lukkede. Undtaget fra lukningen var den del af virksomheden, der producerer ildfaste sten. Virksomheden hedder i dag HASLE Refractories og med hovedkvarter i Rønne sælger de produkter til ca. 50 lande. (2015). Erhvervsarkivet: Udover hovedarkivet består afleveringen af følgende udskilte arkiver: - Kaolin Industri A/S, lergravsvirksomhed (29.011), Rønne (407). - Dansk Charmottevarefabrik Lim., teglværk (36.911), Rønne (407). - A/S Bornholms Kulværker, kuludvinding (21.000), Hasle (403). - Rabekkegården, landbrug (11.101), Rønne (407) (oprindeligt tilhørende Kaolin Industri A/S, efter 1912 udskilt fra dette selskab til Hasle Klinker- og Cjarmottestensfabrik). - A/S Saltbækvig, afvandings- og fiskeriselskab (11.202 og 13.029), København (101)/Kalundborg (323) (grundlagt 1898 som Andelsselskabet Saltbæksvigs Ferskvandskultur med formålet at udtørre og udlægge Saltbækvig v/Raklev, Kalundborg, til dampbrugsdrift. Senere omdannet til aktieselskab og overtaget af firmaet H.J. Henriksen & Kähler, Korsør. Hasle Klinker- og Charmottestensfabriks direktør, Poul Hermann, var selskabets direktør frem til 1964, og direktør Iwan Clausen var bestyrelsesmedlem efter 1943). - Ludvig Edelstein, grosserer (61.110), København (101). - Dir. Iwan Clausen, privatarkiv (97), København (101). Litteratur: - U. fort.: A/S Hasle Klinker- og Chamottestensfabrik. 32 sider, u.å. - U. fort.: A/S Hasle Klinker- og Chamottestensfabrik, upag., u.å. - Th. Steinthal (red.): A/S Hasle Klinker- og Charmottestensfabrik 1843-1943, Bornholms Kaolin-, Charmotte- & Klinkerfabrikker, 24 s., 1943. - U. f.: Hasle i 125 år, 16 sider, 1968. - Heidi Pfeffer: Hasle Klinker- og Chamottestensfabrik i 150 år. 1843-1993, 84 sider, 1993. |