Vilhelm Bergsøe "Bornholm" udkommet 1889 - se værket fra Kgl. Bibl. online HER
Udkom i Martinus Ludvig Galschiøts "Danmark i Skildringer og Billeder af danske Forfattere og Kunstnere" fra 1884-1893 i 55 hæfter.
Her er Karl Jensens tegning af "Hammeren med Fyret og Ruinen af Salomons Kapel". Men findes der et fotografisk forlæg fra 1880'erne?
Vilhelm Bergsøes bog "Bornholm", s.203-258 (med 38 illustrationer, heraf to fotografier og illustrationer af kunstnerne Holger Drachmann, P. Rohde, G.E. Libert, J.H. Brandt, E. Larsen og V. Kyhn. Hver med en eller to tegninger.
P. Hauberg - som jo er kendt på Bornholm, havde bornholmske rødder og foruden at være maler stod han for Nationalmuseets restaurering af Hammershus - har ni illustrationer med. |
Viborg Stifts-Tidende 26. maj 1884.
Jyllandsposten 19. maj 1893.
De to annoncer til højre er er henholdsvis første og sidste jeg har kunnet finde om Galschiøts værk, maj 1884 til maj 1893.
Ialt 55 hæfter, det første var fra Skagen, de sidste fra København. |
Halvdelen af illustrationerne, 19, stod maleren Karl Jensen for. Mon ikke han havde fotografiske forlæg?
Vilh. Bergsøes tekst er i tidens ånd, flot, svulmende og voluminøs. Han indleder således: "Sprængt fra sin Moder og slængt ud i Havet saa langt mod Øst, at den er nær ved at smutte under Randen af Danmarkskortet, ligger den gamle "Burgundeholm", Bavtastenenes, Borgenes og Bavnernes Land"
Vilh. Bergsøes tekst er i tidens ånd, flot, svulmende og voluminøs. Han indleder således: "Sprængt fra sin Moder og slængt ud i Havet saa langt mod Øst, at den er nær ved at smutte under Randen af Danmarkskortet, ligger den gamle "Burgundeholm", Bavtastenenes, Borgenes og Bavnernes Land"
Vi har i gemmerne en lille tegning af maleren Karl Jensen, "Parti ved Hasle", udført til Vilh. Bergsøes afsnit om "Bornholm" ca. 1888, der udkom i Martinus Ludvig Galschiøts "Danmark i Skildringer og Billeder af danske Forfattere og Kunstnere" fra 1884-1893.
Der står bag på tegningen, at den ikke blev benyttet af Bergsøe (Galschiøt). Karl Jensen, 1851-1933, var en meget benyttet landskabsmaler, bl.a. netop til ovennævnte værk. Der er flere malere repræsenteret i bogen, bl.a. selvfølgelig P. Hauberg, G.E. Libert, I.H. Brandt, Holger Drachmann m.fl., så det er lidt af et klenodie og så også med tekst af Vilhelm Bergsøe, der jo er allermest kendt for sin vidunderlige roman, Fra Piazza del Populo.
Kongelige Biblioteks eksemplar (online HER) er dateret 1888, vores eksemplar er dedikeret til "Hr. kgl. Kammersanger Niels Juel Simonsen" i februar 1890, så i hvert fald udkom afsnittet, bogen, før 1890. Jeg tror at i hvert fald Karl Jensen har benyttet fotografiske forlæg, ligesom der er gengivelser, der er fremstillet efter fotografier. Men hvem fotograferede til det værk? Omtalen til højre er fra Aarhus Stiftstidende 30. maj 1884 - men er sikkert sendt til samtlige dagblade i Danmark. Der blev naturligvis reklameret meget for værket.
|
Maleren Karl Jensen fremstillede halvdelen af værkets 19 illustrationer. Han var blændende dygtig og regnes også i dag for en af datidens store kunstnere, men blev især benyttet som illustrator af foskellige værker, som fx Galschiøts "Danmark i Skildringer og Billeder af danske Forfattere og Kunstnere" fra 1884-1893 i 55 hæfter, (hvori Bornholm indgik).
Her har Karl Jensen været i Rø og nydt udsigten fra Helligdomsklipperne mod nord. Han kalder det: "Klippeparti ved Rø, Udsigt mod Nord". (Har der været et fotografisk forlæg?). Karl Jensen signerede sine arbejder i nederste venstre hjørne.
Her har Karl Jensen været i Rø og nydt udsigten fra Helligdomsklipperne mod nord. Han kalder det: "Klippeparti ved Rø, Udsigt mod Nord". (Har der været et fotografisk forlæg?). Karl Jensen signerede sine arbejder i nederste venstre hjørne.
Karl Jensen, "Fra Højlyngen. Helvedesbakkerne ved Nexø."
Paradis- og Helvedesbakkerne ved Nexø var ikke overrendte turistmål i 1880'erne, så det er interessant, at det smukke sted også har fundet plads i værket. Her er det den idylliske Grydesø, som jeg genkender som her uden særlig meget bevoksning fra Valdemar Myhres fotografier. Men han blev først fotograf i 1889, da Bergsøes Bornholm var udkommet.
Paradis- og Helvedesbakkerne ved Nexø var ikke overrendte turistmål i 1880'erne, så det er interessant, at det smukke sted også har fundet plads i værket. Her er det den idylliske Grydesø, som jeg genkender som her uden særlig meget bevoksning fra Valdemar Myhres fotografier. Men han blev først fotograf i 1889, da Bergsøes Bornholm var udkommet.
Karl Jensen "Rønne".Maleren Karl Jensen tegnede havnebugten i Rønne i 1880'erne. Fra Vilh. Bergsøe Bornholm, 1889.
Man kan altid datere disse motiver, når man ved, at det hvide havnefyr af jern blev opført 1880. Og det ses jo her. Der er mange fotografier af havnebugten før man i 1920'ernen begyndte at udbygge Sydhavnen. Arbejdet startede i 1921-1922, fortsatte 1925-1926 og igen 1942-1943. Der var stor arbejdsløshed og dette projekt var en kærkommen opgave for alle. Til sidst anlagde man Munch-Petersens Vej i 1940'erne.
Man kan altid datere disse motiver, når man ved, at det hvide havnefyr af jern blev opført 1880. Og det ses jo her. Der er mange fotografier af havnebugten før man i 1920'ernen begyndte at udbygge Sydhavnen. Arbejdet startede i 1921-1922, fortsatte 1925-1926 og igen 1942-1943. Der var stor arbejdsløshed og dette projekt var en kærkommen opgave for alle. Til sidst anlagde man Munch-Petersens Vej i 1940'erne.
Peter Hauberg (som forestod restaureringen af Hammershus), har også leveret tegninger til Vilh. Bergsøes Bornholm 1889. Blandt andet disse tre: "Bautastene ved Louisenlund", "Rokkestenen paa Helvedesbakkerne" og "Runesten ved Brogaard". Den sidste tegning er genbrug fra Haubergs rejsefører.
Peter Hauberg må allerede have arbejdet med tankerne om en topografisk beskrivelse af Bornholm allerede i 1871. I stedet udgav han en populær rejsefører. Første udgave kom i 1879, i 1880'erne kom en revideret udgave, som han genudgav i 1894. Alle på hans eget forlag. I øvrigt fik Hauberg for den indsats livsvarigt frikort til Dampskibsselskabet af 1866 for sig selv og sin familie.
Peter Hauberg må allerede have arbejdet med tankerne om en topografisk beskrivelse af Bornholm allerede i 1871. I stedet udgav han en populær rejsefører. Første udgave kom i 1879, i 1880'erne kom en revideret udgave, som han genudgav i 1894. Alle på hans eget forlag. I øvrigt fik Hauberg for den indsats livsvarigt frikort til Dampskibsselskabet af 1866 for sig selv og sin familie.
Karl Jensen, Ruinerne af Lilleborg. Fra Vilhelm Bergsøe, Bornholm 1889. Jeg er hele tiden på jagt efter hans forlæg, endnu uden held. Men han kan jo også have været rundt med sin skitseblok?
Midtbornholm, så er vi her i Ekkodalen: Karl Jensen, Ekkodalen.
|
Peter Hauberg, som også er med i Bergsøes Bornholm, 1889. Det har Hauberg brugt flere steder, i sin egen guide og som jeg husker det også i Illustreret Tidende, hvor jo Bergsøes "Bornholm" udgiver, Martinus Ludvig Galschiøt var redaktør.
|
Karl Jensen, Aa Kirke. Fra Vilhelm Bergsøes "Bornholm" 1889. Kirken blev totalt ombygget i årene omkring 1874 og klokketårnet revet ned. Karl Jensens tegning er fra 1880'erne? Vi må tolke det således, at det gamle hus vi ser midt i billedet, er et lille ældre hus, der også ses på kortene og at det "ny" hospital fra 1856 ligger overfor kirken, efter rækken af bygningerne til højre.
Karl Jensen, Dueodde Klitter med Fyrene, sete ind mod Land. Fra Vilhelm Bergsøe: Bornholm, 1889
Karl Jensen, Nexø. Fra Vilhelm Bergsøe: Bornholm, 1889.
Karl Jensen, Svaneke. Fra Vilhelm Bergsøe: Bornholm, 1889
Karl Jensen, Bavtastenen Hellig Kvinde og Stensætning paa Stranden nord for Svaneke. Fra Vilhelm Bergsøe: Bornholm, 1889.
Hellig Kvinde ved Listed. Den store sten skal efter sagnet forestille en hellig kvinde og de små sten hendes ti børn. For at undgå en truende fare blev de alle på kvindens bøn forvandlet til sten. Hvis man passerede stedet om aftenen skulle man hilse således: "Go awtan, Hæligkvinja å dina ti Bælla". Og det gør bornholmerne selvfølgelig.
Hellig Kvinde ved Listed. Den store sten skal efter sagnet forestille en hellig kvinde og de små sten hendes ti børn. For at undgå en truende fare blev de alle på kvindens bøn forvandlet til sten. Hvis man passerede stedet om aftenen skulle man hilse således: "Go awtan, Hæligkvinja å dina ti Bælla". Og det gør bornholmerne selvfølgelig.
"Karl Jensen, Randkleveskaaret". Fra Vilhelm Bergsøes Bornholm, 1889.
Bergsø - forfatteren med ordet i sin magt - fortæller om sit besøg her: "Men vil man se Kysten i al dens Vildhed og nøgne Storhed, maa man søge Randkleveskaaret mellem de to smaa Fiskerlejer Saltuna og Ypnasted, ti intet Sted er Overgangen mellem en dansk Sommerdag og en norsk Fjældkløftnat saa overvældende som her". Bergsøe fortæller videre, hvordan selskabet får en ung pige med som guide til kløften og hvordan hun betror ham, at hun er syg - tuberkulose, må vi tro. Læs selv den rørende historie i bogen (side 229). Jeg leder efter, om Karl Jensen havde nogle fotografier at støtte sig til, jeg tror ikke han havde kunnet løse opgaven på anden vis.
Og her ser det vitterlig ud til, at maleren har kendt et af Rønne-fotografen Gottlieb Støckels billeder af Randkløveskåret. Det synes at være fra 1870-erne. |
Ny Kirke."Vilhelm Bergsøes Bornholm, 1888". Der er blot to gengivelser af fotografier i Vilh. Bergsøe's bog. Rønne Havn (se ovenfor) og så Ny Kirke - i Nyker - litografi efter fotografi.
Der findes et desværre lidt uskarpt glasnegativ - må være en affoto - på Bornholms Museum af samme motiv - og et udsnit i 8x8 dias. Billederne må være taget senest i midten af 1880'erne, for dengang var vejen til en færdig bog lang, når man skulle gennem et stentryk. Men hvem var fotografen? |
Karl Jensen, Østerlars Kirke. Fra Vilhelm Bergsøe, 1889.
Bergsøe skriver bl.a.: "Det er især Kirkerne med de runde Forsvarstaarne, der tiltrækker sig opmærksomheden ved deres ejendommelige Ydre, og af disse Rundkirker ejer Øen fire, nemlig Olskirke, Nykirke og Nylarskirke, der ligger paa Vestlandet omtrent i en lige Linje fra Nord til Syd, og endelig den højst mærkelige Østerlarskirke mellem Svaneke og Gudhjem, uden Tvivl Øens interessanteste Kirkebygning og en ægte Type paa de bornholmske Rundkirker. (s. 232 ff.). I bogen er der også gengivelse af et fotografi af Nykirke. (Se her ovenfor). Karl Jensen har igen benyttet et af Gottlieb Støckels fotografier af kirken som forlæg - det hænger i dag i Østerlars Præstegård. Det er vist fra 1870'erne, eller måske fra først i 1880'erne. |
Karl Jensen, Nedgangen til Helligdomskilden. 1889. Vilhelm Bergsøe skriver i "Bornholm" 1889: "Til denne Plet med dens Kildespring og Kløfter har der været valfartet i Aarhundreder, ikke, som nu, af Turister. men af Øens syge og værkbrudne, som i Hundredvis søgte Hjælp og Lægedom ved den hellige Kilde, der rislede ud af Klippens haarde Bund, dybt nede i et af disse Klippekamre, der er saa ejendommelige for Kysten ved Rø."
Selvfølgelig har Karl Jensen haft et fotografisk forlæg, blot kan jeg ikke finde det pt. Det er en usædvanlig vinkel, for fotografen/kunstneren står med ryggen mod havet. Jeg har vist kun set et, enten taget af fotograf Bendt Kjøller eller en af de andre Allingefotografer mellem 1890 og 1910'erne. Og bemærk der er en fotograf på arbejde midt i billedet. |
V. Kyhn, Klippeparti ved Rø. Fra Vilhelm Bergsøes Bornholm 1889. Tegningen er signeret med datoen, som vel må være 1884, hvor værket, hvori "Bornholm" indgik, blev planlagt: Martinus Ludvig Galschiøts "Danmark i Skildringer og Billeder af danske Forfattere og Kunstnere" fra 1884-1893 i 55 hæfter.
Peter Vilhelm Carl Kyhn, 1819-1903, var landskabsmaler. Kyhn udstillede sit første billede på Charlottenborg i 1843, ”Bornholmsk Strandparti” (Her til højre). Det blev straks købt af Den Kongelige Malerisamling og intet kan have været større for en maler dengang. Siden var han tit på Bornholm og han malede og tog især skitser ved Helligdomsklipperne i Rø og på Hammershus. Hans skildringer synes næsten at være gengivet med en fotografisk nøjagtighed? I øvrigt var han jævnaldrende med de tidligste danske daguerreotypister, de første fotografer, og han har gennem hele sit liv kunnet følge fotografiets tekniske udvikling, dog nåede han ikke at opleve, hvordan også farvefotografiet kom til. Jeg har ledt efter tilsvarende fotografier fra denne kyst ved Helligdomsklipperne. De findes ikke. |
Vilh. Kyhn, "Bornholmsk Strandparti" 1843. Tilhører Statens Museum for Kunst, deponeret ppå Bornholms Kunstmuseum.
|
Karl Jensen, Den vaade Ovn. I Bergsøes Bornholm, 1889. Bergsøe skriver: "For disse Kløfter, Huler og Sprækker har Bornholmeren det særegne Navn "Ovne". De kaldes "vaade", naar Havet danner Bunden, "tørre", naar den formes af Klippemassen alene. For Sportsmænd, der finder Behag i at klemme sig flade i en Skorsten eller staa paa Hovedet i en Brønd, maa de frembyde noget særligt tillokkende; men paa fantasirige Solmennesker gør de et ligefrem knugende Indtryk". (Læs selv videre i Bergsøes dejlige tekst s. 237, link til den her øverst på siden).
Forlæg for Karl Jensens tegning? P. Hauberg har tegnet og malet den våde ovn flere gange. Om det er ham, der har malet/tegnet forlægget for den affotografering, G. Støckel fremstillede på et tidspunkt (billedet til højre) ved jeg ikke, jeg synes ikke det ligner Haubergs streg? Billedet kender jeg kun som et glasnegativ/affotografering på Bornholms Museum. P. Haubergs illustration af Vaade Ovn i Rø fra hans Guide til Bornholm.
|
Vilhelm Kyhns "Fald i Dyndalebækken efter Regnskyl". Radering (originalen 7x10,9 cm) fra 1844, genbrugt i Martinus Ludvig Galschiøts "Danmark i Skildringer og Billeder af danske Forfattere og Kunstnere" fra 1884-1893, i afsnittet om Bornholm med tekst af Vilh. Bergsøe. Vilhelm Bergsøes skrev mageløst om dette sted: "Dyndalen er en eneste stor Højsal, en Tempelhal for Vaaren, draget med Tapeter af Birkens fine, i Solguldet glitrende Silke, indvirket med Roser og Vedben".
P. Hauberg, "Dyndalen, I Forgrunden Amtmandsstenen". Man aner svagt Christiansø i det fjerne.
Vilhelm Bergsøe skriver poetisk, som han plejer, om dette sted: "(I Dyndalen)-strækker der sig fra Dalvæggen i Nord en stor, fremspringende Klippeblok, Amtmandsstenen kaldes den, og hvo som herfra i Vaartiden har set en Solnedgang, glemmer den aldrig". Han beskriver naturen, der i tusmørket forvandles til en "i Taagespind indhyllet Elversal. hvorfra man kun hører Bækkens rislende Fald og Nattergalens sitrende Elskovstriller" - glæder vi os ikke til foråret? Læs selv videre her, s. 238.
Vilhelm Bergsøe skriver poetisk, som han plejer, om dette sted: "(I Dyndalen)-strækker der sig fra Dalvæggen i Nord en stor, fremspringende Klippeblok, Amtmandsstenen kaldes den, og hvo som herfra i Vaartiden har set en Solnedgang, glemmer den aldrig". Han beskriver naturen, der i tusmørket forvandles til en "i Taagespind indhyllet Elversal. hvorfra man kun hører Bækkens rislende Fald og Nattergalens sitrende Elskovstriller" - glæder vi os ikke til foråret? Læs selv videre her, s. 238.
Så er vi igen tilbage ved en af Karl Jensens små fine stregtegninger. "Allinge", hedder den blot.
Vilhelm Bergsøe har en vidunderlig beskrivelse"... det varer ikke længe, før Allinges røde Tage og det store Magasin titter frem under den højt opragende Kyst, og man er nu i Hammelandets Hovedstad, hvis Kirke gemmer Lybeks Vaaben paa sin Lysekrone og Pestens Ofre paa sine Mindetavler. Det er en Hovedstad, hvori man ikke, selv med sin bedste Vilje, kan fare vild; ti den tæller kun seks Gader, medens dens Anneks Sandvig har fire, hvorved den opnaar Æren af at være den mindste Købstad i hele Kongeriget Danmark."
Men Karl Jensens forlæg for tegningen? Der var selvfølgelig et fotografi, men vi kender det ikke. Måske dukke det op en dag?
Vilhelm Bergsøe har en vidunderlig beskrivelse"... det varer ikke længe, før Allinges røde Tage og det store Magasin titter frem under den højt opragende Kyst, og man er nu i Hammelandets Hovedstad, hvis Kirke gemmer Lybeks Vaaben paa sin Lysekrone og Pestens Ofre paa sine Mindetavler. Det er en Hovedstad, hvori man ikke, selv med sin bedste Vilje, kan fare vild; ti den tæller kun seks Gader, medens dens Anneks Sandvig har fire, hvorved den opnaar Æren af at være den mindste Købstad i hele Kongeriget Danmark."
Men Karl Jensens forlæg for tegningen? Der var selvfølgelig et fotografi, men vi kender det ikke. Måske dukke det op en dag?
Igen en illustration fra Galschiøts Danmarksbeskrivelser. Denne gang er det "E. Larsen, Hammershus Ruiner". (Herover).
Det må være marinemaleren Emanuel Larsen, 1823-1859. Han er repræsenteret på mange danske kunstmuseer, også Bornholms Kunstmuseum med en marine fra 1847 og en stranding ved Hammeren 1848. Vi ser altså et Hammershus, længe før Peter Hauberg begyndte sin redningsaktion, for at sikre at den smuldrende ruin ikke gik helt til. Og så stikker marinemaleren vel sit hoved frem med sejlskibet der - symbolsk (?) - er ved at blive indhentet af et dampskib. Man så jo de første dampskibe, hjuldamperne, omkring Bornholm på dette tidspunkt. Vilhelm Bergsøe skriver bl.a. om Hammershus, at den "er et Bind af Bornholms Historie, men den mangler baade Titelblad og Begyndelseskapitel. Ingen ved, af hvem, ingen, naar den første Sten lagdes til disse mægtige Mure, som nu ligger nedramlede i Blokke, der i Størrelse kappes med Fjældets".
Peter Hauberg samlede materiale ind til et storværk om Hammershus, men det nåede han ikke at få udgivet. Siden da har vi blot formået at samle forskellige kapitler af borgens historie. Gid det må lykkes på et tidspunkt! Til venstre: "Karl Jensen, Det Indre af Manteltaarnet". Fra Galschiøts Danmarksskildringer, Bornholm.
|
Et måneskinsbillede, nærmest en gentagelse af billedet i Galschiøts værk, malede Libert i 1893. Det er netop (2019) solgt på Bruun-Rasmussens Auktioner.
|
Johannes Herman Brandt, 1850-1926 - "Bølgebrandts" fine tegninger, dateret 1889. "Hammershus, set fra Sænebugten."Vi kender ham ellers mest med de flotte malerier, hvor det er bølgegangen, der har betaget ham.
Den lille stregtegning af Hammershus, er dateret 5.7.1872 og er fra en af den da blot 22-åriges skitsebøger, som tilhører hans oldebarn,Lene Steenbuch.Billedet er taget af vennen Peter Hauberg og her er han i Sandvig med sin familie.
P. Hauberg, Ruinerne af den indre Slotsbygning med Manteltaarnet. Hammershus, fra Vilh. Bergsøes afsnit om "Bornholm, 1889.
G.E. Libert, "I Paradisdalen". Paradisdalen neden for Hammershus. Vilhelm Bergsøe bruger denne tegning som anledning til at fortælle om Leonora Christinas og Corfitz Ulfelts fortvivlede flugt, hvor de efter mange strabadser, en iskold martsnat, nåede til Sandvig, kun for at blive pågrebet og ført tilbage til borgen. Men her på tegningen er det forår, og fra "Paradisdalens Kløfter, fra Mølledammens blomsterhvide Tjørne istemmer Nattergalene deres Afskedskvad til Nattens vigende Taager …" skriver Bergsøe. Det er en flot, dramatisk beskrivelse af parrets flugt fra borgen, som Bergsøe fortæller den, vi er med i mørket på de slimede klipper, mørket og kulden kryber om os. Læs hans historie, den starter side 247.
Leonora Christina, 1621-1698, grevinde af Slesvig og Holsten og Corfitz Ulfeldt, 1606-1664, rigshofmester o. 1658. Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot.
Leonora Christina, 1621-1698, grevinde af Slesvig og Holsten og Corfitz Ulfeldt, 1606-1664, rigshofmester o. 1658. Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot.
Peter Hauberg, Den vaade Ovn ved Hammershus" Galschiøts Danmarksskildringer. Afsnittet om Bornholm med tekst af Vilhelm Bergsøe. 1889.
Jeg har tidligere vist tegninger af den Våde Ovn ved Helligdomsklipperne og sammenlignet med denne nedenfor Hammershus. Vi kan nu kende forskel, den er bredere ved Helligdommen og højere og smalle her. Bergsøes beskriver det igen så malende, og ja patetisk: "Den vaade Ovn, en af Naturen hvælvet Spidsbue, gør især ved Solnedgang et imponerende Indtryk. Baaden gynger i regelmæssig Takt dybest inde i den hvælvede grotte, hvis Loft er højt som en Kirkes. Den synkende Sol sender lige i Horisonten sine spillede Straaler som en Helgenglorie ind gennem Hulens Portal, og i dens røde Glans falder med klokkelignende Klang snart Rubiner, snart Diamanter som Vanddraaber ned fra det sorte Loft, der taber sig i Aftenens Skygger". Han fortsætter på samme måde, s. 252. |
Jeg har fundet et foto af Den vaade Ovn set udefra. Det er taget af en af fotograferne fra "Nordlandet", hvis negativer blev overtaget af Alfred Kjøller, Allinge.
Bergsøe skriver endda, at fiskerne i Vang er udmærkede søfolk og har fortræffelige både - så det er derfra, man da kunne komme til Den våde Ovn. |
P. Hauberg, Jons Kapel." - "Det er Jons Kapel, Nordvestkystens stolsteste Klippe, næst Hammeren og Rø Bornholms mest besøgte Parti." Vilhelm Bergsøe sejlede med båd fra Vang til klippepartierne på Nordbornholm. Da han nærmede sig Jons Kapel fik han en god historie af bådens styrmand: "Der strandede Engelskmanden "Saida" ", siger han og peger mod Klippen. "Den rendte Spyddet lige i Land og knuste Boven. Der gik meget Te i Vandet den gang, kan De tro"
|
"Og billigt blev det" bemærker en anden. "Vi fik vaad Te for fire Skilling Pundet, og saa var der saadan fin Pomade - ja, vi brugte den nu til Smørelse, for hvad skulde vi med det Kram? Ja det var et svært Forlis".
Strandede Saida ved Vang? Ja, 7.december 1871 om morgenen. Et skruedampskib, alle mand reddet, skibet blev vrag. (EP: Bornholmske Strandinger). |
Karl Jensen, Jons Kapel, 1889, tegning gengivet i Galschiøts Danmarksbeskrivelser.
Peter Hauberg, Christiansø. Fra Galschiøts Danmarksbeskrivelse, Bornholm, 1889, sidste afsnit om Christiansø, med tekst af Vilhelm Bergsøe.
Den lille tegning, nærmest en vignet, er "genbrug" fra Haubergs, "Bornholm i Billeder og Tekst", og med allerede i første udgave, udkommet i 1879. (De andre to er fra 1887 og 1894). Vilhelm Bergsøes indledende tekst til afsnittet om Christiansø kan ikke skrives meget bedre: |
"Som et Fata Morgana, der snart toner skuffende klart, snart udviskes af Skyernes skiftende Taager hæver sig langt ude i Havet mod Nordost tre nøgne, forrevne Klippeholme, som med deres hvide Batteritaarne, deres kalkede Fæstningsmure og de høje Klippekyster minder om det Fort, der en Gang beherskede vore Besiddelser paa Kysten af Guinea. Fæstningen stammer ogsaa fra samme Tid, og har i Tidernes Løb lidt samme Skæbne, at se Flaget falde, Kanonerne føres bort og Handelsskuden indtage Orlogsmandens Plads." Læs selv videre, to sider om Christiansø, s. 256 og 257.
|
Selvfølgelig skal Holger Drachmann med i et værk med Danmarksskildringer af Galschiøt. Om han også er forfatter på værket, fx Skagen, ved jeg ikke pt., men her er hans kunst, Holger Drachmann, Ved Christiansø.
I skal også have et par portrætter, af Holger Drachmann, 1868 (KB), da han gjorde sine hoser grønne i Rønne og forførte den kun 17-årige Vilhelmine Erichsens, fra Laksegade. Hende er der også et portræt af (KB), de blev gift, men blev skilt igen i 1874. Holger Drachmann var digter først og fremmest, men også maler og han malede som han skrev. Han døde i 1908, portrættet som er så flot - må være det sidste, der er taget af ham. Det er fotograferet af Herluf W. Jensen i Frederikshavn. Drachmann døde i Hornbæk, så datoen er nok ikke helt korrekt.
Den sidste illustration i Galschiøts Danmarksskildringer, i afsnittet om Bornholm, med tekst af Vilhelm Bergsøe, er af Johan Rohde. "Johan Rohde, Løbet mellem Christianholm og Frederiksholm."
Johan Rohde var på Christiansø i sommeren 1885 og måske er denne skitse fra da. I 1886 var han sidste gang på Bornholm, hvor han var kommet fra 1880 og især opholdt sig i Gudhjem. Hans breve fra tiden fortæller også god kulturhistorie. |
Johan Rohde afslutter dette værk - og måske - utilsigtet -også et gammeldags syn på kunsten. Johan Rohde tog i 1891 initiativ til Den Fri - den ny udstillingssammenslutning. Han kom i kredse, hvor også Hammershøi, Syberg, Bindesbøll og Joakim Skovgaard hørte til. Jeg er ikke kunsthistoriker, men jeg har en "mentor" i min bornholmske "kunstbibel", Ernst Mentzes lile "Bornholmermalerne" fra 1971. Kan varmt anbefales.
|
Jeg har ledt lidt efter Johan Rohdes arbejder fra Bornholm. Jeg mindes et lille maleri af Sct. Anna Kapel på Bornholms Museum, uddeponeret på Kunstmuseet, Det er ikke online, men jeg fandt - selvfølgelig hans maleri af hans mentor, Kr. Zahrtmann. Fra Kongelige Bibliotek ældre fotografisk gengivelse i s/h.
|
'Kohullet' i Almindingen', 'Aakirkeby', 'Dreng fra Gudhjem', og studie af en dreng med kasket, bly på papir, usign. Uindrammede. 15 x 11 og 23 x 31 cm. Proveniens: Efterkommere til Johan Rohde 1856-1935.
Lauritz.com 2018. |