Vestergade i Allinge
De fleste genkender Doktor Borchs villa fra 1898, Vestergade 15 i Allinge. Et flot hus, lægehus for to generationer Borch. Også et hus, med historie. Sigfred Borch var en dygtig læge, fotograf og meget andet. Det var heldigt for Allinge, at han valgte at slå sig ned der i 1895. Nils Larsson - han var murermester - fik opgaven med at bygge dette statelige hus i 1896. Ulykkeligvis døde han i 1898, kun 29 år gammel af meningitis. Hans enke færdiggjorde byggeriet.
|
Dette foto - af murere, der tilsyneladende er ved at lægge sidste hånd på byggeriet, der skulle være åben altan ovenpå "udestuen" er taget i forbindelse med færdiggørelsen af byggeriet. Men Nils er ikke med, så det er taget efter hans død 2. april 1898. Man kan undre sig over anledningen, men måske kom fotografen forbi? Det er fra Kjøller familiens arkiv - og således næppe et Sigfred Borch fotografi. Se hele Nils Larssons - svensk indvandrer til Bornholm HER og læge Sigfred Borchs historie HER.
|
Præstegården i Vestergade i Allinge. Fotografisk postkort. Foto Kjøller, BM.