Myrager Mølle i Aaker Sogn
Aaker er et stort sogn. Med plads til mange møller: Læs her om Hundshale Mølle, Limensgade Mølle, Savmøllen og Sigtemøllen HER. Myreager Mølle er denne side. Saxebro Mølle HER. (Foruden stubmøllerne, fx Egeby Mølle og vandmøllerne. I 1808 ( HER) var der tre Vejrmøller (stubmøller) og 20 (!) vandmøller i sognet.
Et lille fotoalbum af de ældste stammer fra ejerne af møllen. Hvem de er ved vi desværre ikke.
De fleste billeder, som fotografiet til højre, er fotograferet af Gottlieb Støckel, Rønne, Der er også portrætter taget i Skåne (Ystad og Simrishamn) så svensk familie må der have været i møllerfamilien også. Se det lille album (som mangler omslag) HER. Der er 21 billeder i det, og de er samtidige. Folketælling 1921:
H.K. Jensen 39 18-dec 1882 Gift Husfader Møller Aaker Mathea Jensen 38 23-sep 1883 Gift Husmoder Østerlars Ejner Jensen 6 12-jun 1915 Ugift Barn Aaker Dagmar Kofoed 15 13-okt 1906 Ugift Tyende Aaker Familien fik i 1923 en plejedatter, Minna Ella Sonne Hansen, f. i Aaker 30. januar 1921, far Marcus Hansen, også født i Aaker 22. maj 1886. Der er billede af hende længere nede på siden. |
MYREAGRE - Myreager - Myragre - Myrager - MØLLE - Myremøllen - opført 1865, fredet
Nexøvej 26, Aakirkeby, fredet 1971. Sidste aktive møller og mølleejer: Ejnar Jensen, f. 1916, ejer af møllen fra 1940 (hvor hans far døde) til han døde 16. marts 2000. Hans mor døde i 1981, 98 år gammel.
Myreager Mølle. Jeg er så privilegeret, at jeg har kendt sidste mølleejer, Ejnar Jensen, som overtog møllen i 1940 efter sin far og drev den til omkring 1995, sidst dog kun med skråning på eldrevet kværn. En af mine kilder fortæller, at blandt alle ældre møller på Sydbornholm er Myreagremøllen den, der oftest har skiftet ejer. "Det er sket næsten utallige gange, siger egnens befolkning". Møllen blev opført i 1865 af møller H.P. Kofoed. Møller Ibsen, byggede bageri ved møllen, hvornår ved vi ikke endnu. Ny ejer i 1913 blev møller Hans Kr. Jensen (fra Hundshale), der i 1925 lod bageriet ombygge og belægge med fast tag, tidligere havde bygningen stråtag.
|
Bageriet blev nedlagt i 1962 og omkring 1970 holdt møllen op med at snurre rundt. Ejnar Jensen var et ualmindeligt dejligt menneske, han talte et pragtfuldt bornholmsk og da han ofte ringede til os, fordi han skulle have gode råd med vedligehold af møllen, talte vore børn også med ham, og det kneb med at forstå, hvad han sagde. Han gjorde en stor indsats for at passe på sin gamle mølle, som blev fredet i 1971. Desværre har møllen det skidt, og på trods af fredning og gode intentioner er der ikke økonomi til vedligehold af møllen, det påhviler efter reglerne ejeren. Desværre har vores "fattige" samfund ikke "råd" til at sikre som det mindste de fredede bygninger.
|
Myragre Mølle. O. 1910 (?), måske med møller Ibsen (?). Stuehuset og vestre længe. I dag er stuehuset mv. grundmuret. BM.
Danske møller og Handel og Industri 1933/1934: "Blandt alle de ældre møller på Sydbornholm er Myreagremøllen i Aaker vel nok den, der oftest har skiftet ejer. Det er sket næsten utallige gange, siger egnens befolkning. Møllen er grundlagt i 1865 af møller H.P. Kofoed. En af dens mange ejere fra nyere tid, vistnok en møller Ibsen, byggede bageri ved møllen. Begge dele overtoges i 1913 af den nuværende ejer (i 1933) møller H.K. Jensen, der i 1925 lod bageriet ombygge og belægge med fast tag, tidligere havde hele huset stråtag.
|
I 1926 blev der indlagt en ny motor på 14 HK, den tidligere motor var fra 1908. Fa møllen foregår salg af skrå, ligesom der drives formaling for omkringboende kunder. I bageriet bages halv- og helsigtebrød, der udelukkende sælges fra vogn. En søn af mølleren forestår bageriet. Møller Hans K. Jensen var født 1882 på Hundshale Mølle i Aaker og er uddannet hos sin far i faget. Bl.a. var han i otte år ansat på Bukke Mølle (Østerlars) som svend og medhjælper i bageriet. Møllens vindfang er 30 alen.
|
Pernille Kofoed har hørt fortalt i sin familie, at hendes tipoldefar byggede Myreager Mølle. Jens Riis Jørgensen har udredt historien: Jacob Peter Koefoed var født i Bodilsker på Gadebygård, 8. selvejergård omkring 1820 (hans far Hans Jacob Koefoed var født omkring 1794). Inden Jacob var fyldt 20 var han tjenestekarl på en gård i Ibsker (fkt. 1840) og 5 år senere ser vi ham som møller i Ipsker, gift med den 11 år ældre Ingeborg Hansen fra Bodilsker. De havde en datter på 6 år (nok hendes). Da konen døde kort efter flyttede han og datteren til Aaker, til Myragre Stubvejrmølle. Han giftede sig snart igen med Johanne Julie Pihl i Aakirkeby og de fik en række børn, herunder din oldefar Markus Andreas Kofoed 5. marts 1865. Din tipoldefar var altså møller på den gamle Myragre mølle. Ved fkt. 1870 står han også som mølleejer, men vist på den nye hollandske mølle. Vi mangler viden om opførelsen af den, men jeg finder yderst interessant, at du har hørt i familien, at han byggede den mølle.
Myreager Mølles gamle, stråtækte bageri.
Der er nogle årtier mellem det øverste og de to billeder nedenunder, taget af bageriet fra næsten samme vinkel. Det gamle, stråtækte bageri blev ombygget af møller Hans Kr. Jensen i 1925. Bageriet på Myreager Mølle. BM & Ejnar Jensens samling.
Fredningsmyndighedernes beskrivelse af Myrager Mølle
Myreagre Mølle. Nexøvej 2. Vindmøllen (opført 1865). Fredet 1971.
Beskrivelse: Myreagre Mølle ligger i det åbne landskab ved hovedlandevejen mellem Aakirkeby og Nexø. Ved siden ligger møllegården og få meter fra møllen et grundmuret motorhus, der ikke er omfattet af fredningen. Myreagre Mølle er en jordhollænder opført i grundmur af balkasandsten. Murværket er pudset og delvist hvidkalket. Møllekroppen er ottekantet og bærer en bådformet, tagpapbeklædt møllehat med delvist intakt, automatisk krøjeværk i form af vindrosebukke. Vingerne har hækværk til ensidige klapsejl med selvsvikning. På møllehatten er også monteret en vindfløj, der markerer vindretningen. Der er to indgangsdøre, en på hver side af møllen, begge døre er ældre revledøre. Foran den søndre dør fungerer et brudstykke af en gammel møllesten som trædesten. På samme side af møllen er monteret et hjul beregnet til remtræk Vinduerne er nyere, traditionelt udførte, enrammede, tophængte vinduer med ni ruder i hver ramme. Dog er et vindue udført som et ældre staldvindue af støbejern. Vinduer og døre er alle rødmalede. I det indre har møllen tre lofter: kværnloft, lorrisloft og hatloft. Lofterne forbindes af ældre ligeløbstrapper. Der er bevaret delvist intakt mølleinventar, herunder kværne, plansigte, valsestol, stjernehjul, stokkedrev, støbte møllesten, gangværk, hathjul, vingeaksel, dele af en sækkehejs og krøjeværket. Gulve er ældre bræddegulve og lofterne er ældre bræddelofter med synligt bjælkelag. I gulvene ses luger til hejseværket. Bygningshistorie: Myreagre Mølle blev opført i 1865 og fungerede som kornmølle. På opførelsestidspunktet havde møllen svans og sejlførende vinger. I 1921 blev den moderniseret med selvsvikkende vinger og selvkrøjer. På dette tidspunkt hørte møllen under den nærliggende gård, der havde tilknyttet et lille landbrug. I 1925 blev mølle og gård udvidet med et bageri, der fungerede frem til 1960. I 1926 blev der tilsluttet en 14 HKr Hornsby råoliemotor, der stadig er funktionel. Motoren afspejler, hvordan den tiltagende maskintekniske udvikling begyndte at supplere den traditionelle møllevirksomhed i 1900-tallets første halvdel. Antallet af møller på Bornholm har altid været meget højt i forhold til resten af Danmark, idet Mølleprivilegiet, der ved kongelig lovgivning fra 1683 påbød bønderne at få malet deres mel ved bestemte møller i lokalområdet, ikke var gældende her. På Bornholm var der således et stort antal mindre privatejede møller. Med indførelsen af den fri næring i Danmark efter næringsloven 1858 betød det, at der opstod mange små bagerier ude på landet som et bierhverv til de mindre landbug med tilhørende mølle. Små anlæg bestående af gård, mølle og bageri blev således meget udbredt på Bornholm, hvor der i umiddelbar nærhed af Myreagre Mølle også kan nævnes lignende anlæg i Saksebro Mølle, Limensgade Mølle og den nu nedrevne Pile Mølle. Mange møller udviklede sig efterhånden til større virksomheder med pakhuse og salg af korn og mel. En af dem fungerer i dag som en stor, fuldt moderne og velfungerende valsemølle, nemlig Valsemøllen i Aakirkeby, der har en stor melproduktion og handel med mel til bagere og butikker. Myreagre Mølle fungerede ved vindkraft frem til 1970 og er siden blevet istandsat flere gange, herunder et nyt åshoved af jern, nye vinger og en istandsættelse af hatten i 1971. Vindrosen har også gennemgået istandsættelse flere gange. I 1982 gennemførte Aakirkeby Borgerforening en større afrensning af af fire af møllens sider med en efterfølgende berapning. I 1987 fulgte en ompudsning af de resterende fire sider, idet det efterfølgende blev konstateret, at møllen oprindelig havde stået pudset med en hydraulisk, bornholmsk cement. |
Miljømæssig værdi:
Den miljømæssige værdi ved Myreagre Mølle knytter sig til møllens beliggenhed i det åbne landskab ved landevejen mellem Aakirkeby og Nexø, hvor den kan ses fra lang afstand. Myreagre Mølle er således et vigtigt element i landskabet. Hertil komme den nære beliggenhed til møllegården, der afspejler den tidligere samhørighed mellem mølle og gård. Kulturhistorisk værdi: Den kulturhistoriske værdi ved Myreagre Mølle knytter sig i det ydre til møllen som en landbrugshistorisk funktionsbygning, idet den gennem sin arkitektur, vinger og vindrose fortæller historien om det lokalt orienterede og af vejret afhængige, før-industrielle danske landbrug. Dertil kommer, at møllen som maskine, vidner om et af de tidlige stadier i vindteknologiens historie. Der knytter sig også kulturhistorisk værdi til møllens ottekantede form i det ydre og det indre rum, der er rundt, hvilket er et særegent træk ved de Bornholmske ottekantede murmøller. Også murværket af balkasandsten har kulturhistorisk værdi, idet det vidner om at sandsten var et let tilgængeligt byggemateriale i lokalområdet, der tilmed var billigere end mursten. Også møllestenen, der fungerer som trædesten foran den ene indgangsdør, er udført af sandsten, hvilket vidner om produktionen af møllesten, der som det eneste sted i Danmark fandt sted på Bornholm. Omkring møllen er der tillige bevaret enkelte sten med spor efter jernringe, der stammer fra den tid, hvor møllen havde svanskrøjning og hvor man fortøjrede svansen, når man krøjede møllen op mod vinden. Hjulet på møllens ene side viser, at møllens maskineri i forbindelse med vindstille ved remtræk kunne forbindes til hjælpemotoren i det lille motorhus ved siden af møllen. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi til de bevarede lofter og de bevarede dele af mølleriet, herunder kværne, sigter og hejseværk med samtlige detaljer. Arkitektonisk værdi: Den arkitektoniske værdi ved Myreagre Mølle knytter sig til møllens rent funktionsbetingede arkitektur, der udmærker sig ved pudset, grundmur af balkasandsten i møllekroppen, vingernes form og hattens prunkløse tagpapbeklædning. De dekorative træk, der er integrerede dele af formgivningen, begrænser sig til møllekroppens retlinede, ottekantede grundform, hattens bådform og vinduerne samt dørenes kontrasterende farvesætning. Bærende fredningsværdier: De bærende fredningsværdier ved Myreagre Mølle knytter sig i det ydre til den grundmurede, ottekantede møllekrop af pudset og kalket balkasandsten, den bådformede, tagpapbeklædte hat, de bevarede dele af krøjeværket samt vingerne til ensidige klapsejl. Hertil kommer alle ældre og traditionelle detaljer, herunder vinduer og døre samt den traditionelle farve- og materialeholdning. I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig til møllekroppens inddeling i lofter, mølleinventaret til kornforarbejdning, gangværket, de ældre ligeløbstrapper og krøjeværket samt den traditionelle materialeholdning. Kilder: http://www.bornholmsmuseum.mobi/moller/sid/holl/myreagre.php http://www.kulturarvbornholm.dk/site/364/ Møllebygninger i Danmark, Redegørelse og status, 1993. |
Myreager Mølle 1946. Foto Sylvest Jensen. KB. Bemærk hestegangen på gårdspladsen, den har uden tvivl trukket æltetruget i bageriet, der var i bygningen ud mod møllen.
I 1934 (kilde Danske Møller) var ejeren Hans Kristian Jensen, f. 18. december 1882 i Aaker, gift 17. april 1913 med Mathia f. Marcher. Møllen er en hollandsk mølle bygget 1865 af møller H.P. Kofoed, senere blev der af møller Ibsen bygget bageri. I 1913 købtes møllen af Hans Kristian Jensen. I 1925 blev bageriet ombygget og moderniseret. I 1926 installeredes en 14 HK Hornsby Råoljemotor. Møllens vindfang er 30 alen.
|
H.K. Jensens søn, Ejnar Jensen overtog møllen i 1940 og han drev møllen til omkring 1995, sidst dog kun skråning på eldrevet kværn. Bageriet blev nedlagt i 1962 og omkring 1970 ophørte driften med vindkraft.
Efter fredningen i 1971 har møllen gennemgået flere istandsættelsesarbejder, mere eller mindre med frivillig hjælp. Desværre er der nu (2016) ikke offentlig vilje og økonomi til at sikre fredede bygninger, hvilket man dybt må beklage. Det betyder beklageligt, at vores fysiske bygningskulturarv efterhånden forsvinder. |
Myreager Mølle. 1936. Hestegangen der trækker ælteværket i bageriet. Man er ved at lægge seletøj på en hest. Vi har desværre ikke fotografier af bageriets indre. BM.
|
Myreager Mølle. Der hørte et lille landbrug til møllen. På billedet er det vist Ejnar Jensen og plejesøsteren Minna. BM.
|
Myreager Mølle, luftfoto 1951, Sylvest Jensen, Ejnar Jensens samling.
Nationalmuseets mølleekspert, Anders Jespersen, fotograferede Myreager Mølle indvendigt i 1956. Tak til ham for alle de gode billeder af møllernes indre. BM.
Myreager, 1964. Odense Luftfoto. Ejnar Jensens samling.
Myreager Mølle med ejeren Ejnar Jensen. Foto fra Dagbladet Bornholmeren, sikkert i 1980'erne. BM.
|
Dette nærmest poetiske billede af Myreager er taget af tolder og fotograf Dam Johansen, Nexø og Gudhjem. BØA.
|
Myreager Mølles indre. Foto Bjarne Ilsted Bech. Ejnar Jensens samling.
|
Myreager, Myragre Mølle. To møllere, foto 1979. Tv. Chr. Sommer fra Kuremøllen, th. Ejnar Jensen, søn møller Hans Kristian Jensen. Ejnar Jensens samling.
|
Dieselmotor og det indre af Myreager Mølle 13.7.1968. Foto Jens Bruun-Petersen, København N. Ejnar Jensens Samling.
Myreager Mølle. Foto Gert Jørgensen, Bornholmeren, maj 1977. BM.
Myragre Mølle o. 1970 og 1980. Ukendte fotografer. Ejnar Jensens samling.
Besøg på møllen - efter 1966 - Det ser ud som om møllen er i gang på dette billede. BM.
|
Myreager Mølle. Møllens ejer siden 1940, anden generation, Ejnar Jensen, foto 1984.
|
Vi har igen fået en stak gamle billeder fra Myrager Mølle, bl.a. billeder der blev taget af turister, der besøgte møllen og altid blev godt modtaget.
Sidste mølleejer, Ejnar Jensen, f. 12. juni 1915 døde 16. marts 2000. Jeg ved desværre ikke, hvem der har fotograferet dette meget dejlige dobbeltportræt af Ejnar Jensen og hans elskede mor. Eller hvornår det er fotograferet, men moren Mathea Jensen døde i 1981, 98 år gammel. Ejnar Jensens far døde i 1940, så han havde ansvar for møllen i 60 år. Myreager, 1990, Ariel Luftfoto. KB. Ejnar Jensen overtog møllen i 1940 og han drev møllen til omkring 1995 (den blev altså stadig drevet, da dette billede blev taget) sidst dog kun med skråning på eldrevet kværn. Bageriet blev nedlagt i 1962 og omkring 1970 ophørte driften af møllen med vindkraft.
Den lille nekrolog til venstre er fra Bornholms Tidende, bragt efter Ejnar Jensens død 16. marts 2000.
|
Minde om en svunden tid. Karoline Kristine Mathea f. Marker 23. september 1883 i Østerlars, gift med møller Hans Kristian Jensen, Myrager Mølle (mor til Ejnar Jensen) død 98 år i 1981. Hun var kendt for at holde gæs i storstuen i møllerejendommen. I 1924 fik møllerparret, der kun havde sønnen Ejnar, en lille plejedatter, Minna Ella Sonne Hansen, f. 1921. Nederst Ejnar i sin stue i 1983.