Fastelavn - billeder fra hele Bornholm

I den katolske tid var fastelavn indgangen til den 40 dage lange faste, inden påske, hvor man skulle fejre Jesu genopstandelse. Til fastelavn kunne man nyde alle de gode sager, der snart ville blive forbudt. Fastelavnen var en fest, hvor verden blev på hovedet, og hvor man kunne tillade sig alt muligt - vel at mærke, behørigt maskeret!

Læge (og fotograf) Sigfred Borch, Allinge o. 1903. Fotograferet ved tårnhuset i Allinge. En efterkommer, Steen Hougs fortæller: Personerne er min farmor, Dorthea Borch, i midten udklædt som gentleman, hendes lillesøster Bodil til venstre udklædt som ældre dame og deres lillebror, Sigfred udklædt som noget der kunne ligne en sørøver. Borchs glaspladesamling, BØA 1990-05. Fastelavn.

Bornholms Avis 13 januar 1860:
Masker. Characteer, Heel- og Halvmasker faaes til forskellige Priser. Th. Spelling. Spelling var maler og fra 1865 fotograf i Rønne.

Ifølge gamle beretninger var fastelavnsmandag en dag, hvor man virkelig ”slog gækken løs”. Unge mænd klædte sig ud som konger og dronninger – og ”gamle kællinger”. Og så red man ”til rings”.

Det skete på den måde, at der blev spændt et torv ud mellem to huse, to træer eller stager og på midten hang der en ring. Hestene var også pyntede og hver rytter havde en kårde eller hasselkæp, som han stak til ringen med. Den som under ridtet flest gange fik fanget ringen blev sejrherre. Han blev behørigt hyldet på det gilde der altid fulgte efter.

Og gildet eller fastelavnstraktementet bestod – for blot lidt over 100 år siden – af honning rørt op med brændevin, hældt i skåle, hvori der også kom ituskårne kommenskringler. Det spiste man med stor fornøjelse med skeer! Man fik også pandekager, æbleskiver, boller og punch. Pigerne var med til fastelavnsgildet – og så blev der danset til ”den lyse morgen” – som jo falder noget sent i februar måned.

Børnene havde også travlt fastelavnsmandag. Mange steder havde man den skik, at børnene ”risede” hinanden op om morgenen og så sang man: ”Riz ska du hâ! Boller ska du gje!”.

Børnene blev klædt ud i gammelt tøj med en maske fx klippet ud af bemalet avispapir eller hvidt lærred. Hvis man var heldig havde man en mor der syede udklædningstøj. Børnene gik rundt og besøgte alle gårde og huse og hvert sted fik de en fastelavnsbolle, en æbleskive eller en pandekage. Der var ikke noget pengetiggeri.

Fastelavnsløjerne kunne blive noget voldsomme – som vi nu kender det nytårsaften - : der blev flyttet rundt på folks redskaber, kastet snavset vand på vinduer og døre og slået urtepotter itu på hoveddørene. Børnene slog også ”katten af tønden”. I gammel tid var der en levende kat i tønden! 

Oplysninger fra A.F. Schmidt: Bornholmsk Bondeliv, Bornholmske Samlinger 1955.

Vi skal frem til 1960erne før fastelavnsløjerne blev kommercialiserede, som vi ser det i dag. Fra da af blev der penge i at sælge fastelavnsris pyntet med slik, udklædningstøj og masker og tønder til tøndeslagning fyldt med frugt og slik. Og det at rasle med en pengebøsse og tigge penge er også først kommet til da ”verden gik af lave” engang i 1960erne.

Svaneke. Fastelavnskørsel på Bornholm. Fotograf vist Fred. Jensen, Svaneke. Fotopostkort før 1905. Byforeningen i Svaneke.

Fastelavn i Svaneke o. 1900. Ukendt fotograf. "Kapt. Jens Myhre sender hilsen hjem til sin familie i Svaneke fra Liverpool", Kortet er poststemplet. 19/5-1903.
Familien Kapt. Myhre havde deres hjem i Munken 1, Svaneke og kaptajn Myhre var bror til fotografen Valdemar Myhre. Så mon ikke det er ham, der er fotografen her?

Harald Lind: I tiden forud for de første postbiler, der afløste postvognen (dagvognen) , som kørte over Østermarie til Rønne, var det fristende at lave en kopi af en postbil, f.eks. som her fastelavnsmandag for at indgå i fastelavnsløjerne.

Her er så en kopi bygget af pap over en hestevogn. Stedet er gaden mellem Østbornholms Maskinfabriks port og keramiker Peter Duz. Hansens udhuslænge. Det er lige før "bilen" skal skubbes rundt i gaderne.
Manden længst til højre opad porten er malersvend Carl Lind, der øjeblikket efter skynder sig hjem til sine forældres restaurationsgård, for der udklædt at sætte sig op på en hestevogn med kusk. Man kørte så ud på gaderne for at møde det "moderne" køretøj "postbilen" i forventning om, at hesten så ville blive lidt forskrækket, hvad den også blev. Men dog kun som en munter situation, hvor ingen skade skete. (Oplysninger fra Byforeningen Svanekes database.)

Udklædte børn. Jvnf. Sigfred Borchs fotografi af egne børn øverst på siden

Indianer i Allinge, 1930. Foto Alfred Kjøller. Bornholms Museum.

Indianere i Allinge, 1931. Foto Alfred Kjøller. Bornholms Museum.

Den lille Alfred er klædt ud som indianer, fastelavnsmandag 17.2.1958. Billedet tilhører Githa Jartoft.

Udklædning. Fastelavn. Prinsesser, prinser og zigeunere i Østergade, Rønne. 1950erne. Egen samling.

Det er stadigvæk fastelavn, i morgen skal der rasles med raslebøsserne af udklædte børn. Jeg har fået et par dejlige billeder fra familiearkivet, som "blot" er 60-65 år gamle. Det er en lille Niels-Holger udklædt som Pierrot sammen med storesøster i Østergade i Rønne. Storesøster har fået lov til at låne sin mosters balletkjole, så hun kunne blive til en virkelig prinsesse. Og en lidt ældre Niels-Holger udklædt som "Rasmus fra Robbedale", som vist var en elsket figur i datidens Bornholms Tidende.

Bornholms Tidende 1971: "Rasmus fra Robbedale" er en satirisk figur, der i en årrække udtalte sig i saftige og djærve vendinger i en lille serie, vi for år tilbage havde her i bladet. Vi vil godt have ham igen. men hans far synes ikke rigtigt, han har tid til at lave ham. .. Bogtrykker N. Chr. Stangegaard er far til Rasmus fra Robbedale,"

Avisudklippet er fra Bornholms Tidende 25. juni 1952.

Fastelavnsnarrer - fastelavnsmandag 1933. Fotograferet foran Vestermarie Brugs en snevejrsdag. Fra venstre: Frede Munk, Kaj Funch, Noomi Funch, Rigmor Vesth. Vestermarie Lokalarkiv.

Udklædning. Fastelavnsbørn i Rø. 1930erne (?). Foran mekaniker Emil Johansens værksted. Til venstre tilbygning på bagsiden af Rø Afholdshotel (Marie og Valdemar Nielsen). Foto Bornholms Museum.

Ringridning i Nexø, Svaneke, Gudhjem (?), Klemensker og Østermarie

Ringridning i byer og sogne, godt stof og lokale begivenheder, der skulle vises i aviserne. Derfor er der billeder af fotografer, der leverede pressefotografier til de bornholmske dagblade. Herunder er der billeder af Berghagen i Nexø, Kaare Rasmussen, Gudhjem og Rønne, Bjarne Ilsted Bech, fotograf for dagbladet Bornholmeren og Algot, pressefotograf på Bornholms Tidende.

Ringridning. Nexø Torv, fastelavnsridning, fastelavnsryttere 1935. Foto: Berghagen. Tilhører Nexø Museum. Mon ikke det er sådan, at rideskolerne pg -foreningerne arrangerede ringridning?

Ringridning. Fastelavnsoptog på Torvet i Svaneke. (Der har været brand i bygningen, halvdelen forneden er også ødelagt. I Svaneke i arkivet kender de til historien.). Ukendt fotograf. Foto Bornholms Museum.

Ringridning. Fastelavnsoptog. Hvor? Foto Kaare Rasmussen. (Fotograf i Gudhjem fra 1921 og  Rønne fra 1928). O. 1930? Bornholms Museum.

Fastelavnsoptog i Klemensker. Foto Willy Hansen, 1951.

Fastelavnsridning i et sneklædt Klemensker 1963. Foto Bjarne Ilsted Bech. I baggrunden til venstre Klemensker præstegård, og huset til højre for er i dag Bedegadevej 3. Optoget besøger bager Jensen, hvis bageri og butik er udenfor billedet i højre side. Blandt rytterne kan jeg genkende Christian Bech fra Lyngholt (senere rideskole) med armbind og hatten hævet. Billedet er taget i gården ved Grovvaren.

Fastelavnsridning i Østermarie lige ved bageren og den gamle tekniske skole overfor Brugsen.Rytteren er Erling Pihl, 1970erne. ES.