Hollandske møller i Poulsker
Til hovedsiden om møller i Poulsker HER

Vibemøllen i Poulsker, opført 1864, nedrevet o. 1952. Poulskervej 12.

Vibemøllen, Poulsker o. 1905-1910. Vi ser (formentlig) møller H.P. Hjorth med familie og ansatte. (?).
Møllen har svanskrøjer, der er vinger med kludesejl (her opsnoet), møllen har spån på skrog og hat, og der er remskive og rem til et motorhus - det lave til venstre. Stuehuset har stråtag.
Vibemøllen i Poulsker o. 1915 (?). Ukendt fotograf, affoto af originalbillede i privateje. Udsnit vist.
Møllen har her "hybridvinger", dvs. at det ene vingepar har kludesejl. og det andet par er nyere med klapper. Et skridt på vej til at have alle vinger med klapper for selvsvikning.
Selvsvikning  med central styring på alle vinger ("edderkop" på akslens hoved) krævede en gennemboret ladestok i akslen - styringen/reguleringen skete i den anden ende af akslen ved bagtappen/baglejet og en stang bagud af møllens hat - her hængte regulerbare lodder, som kunne betjenes fra jorden. Det var et betragteligt arbejde at foretage. Derfor kunne en genvej være "fjedersvikning", hvor hvor af vingernes klappers oplukning måtte indstilles individuelt. Det foregik normalt på vingespidserne.

(Se yderligere forklaring på billede nedenfor med klapper på alle vinger).
Vibemøllen, Poulsker. Omkring 1916 (?). BM. Foto A, Holm, Gudhjem - eller en af hans lejere af fotoatelieret. Udsnit vist.

Møllen har stadig svanskrøjer, men vingerene har nu fået selvsvikning med klapper på alle fire vinger .
Remskiven til motor er flyttet hen i et vindue, her med et lille halvtag over (remskiven sad tidligere ved siden af døren).
Stuehusets stråtag er udskiftet til pap eller spåner.

På dette billede - i udsnit  af ovenstående -  ses detaljer af fjedersvikningen. Fra "svikkestangen", der har forbindelse til alle klapper med en vippearm, går en stålvejre /tynd stang op til en anden vippearm, tæt ved akselhovedet. Fra denne  vippearms anden ende går en vejre 90 gr. ned langs akslen - tilsyneladende. Vejrerne fra de fire vippearme samles - måske - inde i møllen til en eller flere fjedre, der regulerer klapperne lukkede - via en udragende stang bag på møllen. Med flere eller færre lodder på en kæde ned til jorden kan fjedrenes belastning og dermed klapperenes åbning reguleres. Ved kraftige vindstød/vekslende vind åbnes klapperne, og hastigheden - og dermed  - trækkraften holdes jævn.

Det er lidt af en gåde, hvordan systemet har været konstrueret - ikke set før!
På alle senere billeder nedenfor , ses der ikke nogen "edderkop" på akselhovedet - møllen må derfor have haft dette fjedersviksystem, der uden tvivl kan have drillet over så mange år.
Møllen blev opført i 1864 af Wilhelm Peter Jørgensen. Hans far, snedker Jørgen Hansen var også møllersvend og havde været bestyrer på Limensgade Cement- og Alunsfabrik og senere på Cementfabrikken Fortuna ved Borregård i Pedersker. (Kilde K.E. Bech, BT 2001).

Kenn Erik Bech skriver, at 1870'erne blev en turbulent periode for Vibemøllen med mange ejerskifter og tvangsauktioner. Det skyldes vel dels at der da var bygget vel mange møller på Bornholm, dels og måske især, at udførslen af varer til Sverige blev belagt med stadig større toldafgifter. 

Efter blot syv år solgte W.P. Jørgensen møllen til sin bror Jørgen Jørgensen og naboen Hans Jørgen Hansen, Lillevang. Men de solgte møllen allerede i 1873 til smed Morten Hansen Engel.

En guldgraver køber møllen
I 1878 solgtes møllen til Hans Peter Pihl, men kun et år senere blev der afholdt tre offentlige auktioner over ejendommen. Først ved en fjerde auktion i 1880 overtog Niels Peter Jensen, "Peter Lou", Vibemøllen. Han havde tjent sine penge ved guldgraveri på New Zealand. Han var sømand og havde opholdt sig i Australien og New Zealand fra o. 1860 til 1879. Han havde en optegnelsesbog hvoraf det fremgik, at han fik repareret vingerne og beklædt møllen med spån.

Allerede tre år senere var der igen udskiftning i ejerrækken, nu hed den ny møller Anders Peder Pedersen. Det var vist ham, der udvidede mølleriet og byggede bageri. I 1900 blev møllen overtaget af H.P. Hjorth, som drev møllen til 1914, hvor han flyttede til Stenbrudsmøllen i Ibsker.

Møllerfamilien Jespersen
I 1914 overtog Emil Jespersen, 1889-1959, Vibemøllen. Han var ud af en møllerfamilien, som stadig med stor dygtighed driver mølleri på Bornholm (Valsemøllen i Aakirkeby).
Emil Jespersens far, Laurits Peter Jespersen, 1848-1932, havde været i møllerlære på Dalslunde i Østermarie og senere byggede han Røbro Mølle. Emil Jespersen havde forpagtet Gadeby Mølle inden han kom til Vibemøllen.
​I 1920 solgte han møllen til sin bror, Christian Jespersen, 1892-1968, og købte i stedet Valsemøllen i Aakirkeby. Nu er det Emil Jespersens sønnesøn, Niels Jespersen der driver Valsemøllen.
Christian Jespersen drev Vibemøllen i næsten 25 år. Han var godt uddannet og havde været chefbagersvend på Nymølle i Nexø og i 1923 fik han næringsbevis som mel- og grynmøller og hvedebrødsbager i Poulsker. Året før han flyttede ind på Vibemøllen, i 1919, var der bygget nyt, flot stuehus og Jespersen moderniserede bageriet med ny bageovn og bagerimaskine ligesom han installerede en 30 HK Atlas motor. Der blev drevet handelsmølleri og et landbrug på fem tønder land. Møllens vingefang var 32 alen og den havde selvsvikker og selvkrøjer. Det var Emil Jespersen, der satte selvkrøjer op.

Møllerfamilien Christensen
I 1944 overtog Viggo Christensen Vibemøllen, han var også fra en møllerfamilie, med ansættelser på flere bornholmske møller. Allerede to år senere, i 1946 overtog hans bror Erik Christensen møllen og han fik installeret en større motor, en 40 HK Bukh i 1947 og byggede et motorhus i 1950. Møllen var i dårlig stand og blev revet ned i 1952 (?), og i 1960 besluttede familien Christensen af lukke bageriet og bagerbutikken. Erik Christensen fik arbejde først i Nexø, senere flyttede familien til Ringsted. Edvard Sørensen overtog møllen i 1970 og malede stadig korn på møllen til ind i 1970'erne, hvor motoren blev solgt. Der kom nye ejere i 1981 og i 1995 købte Dueodde Efterskole Vibemøllen. I 1999 rev man den vestre 1længe ned, det var det gamle stuehus 864-1919.

(Oplysningerne her er især fra Kenn Erik Bechs artikel i Bornholms Tidende december 2001. Desuden fra Danske Møller 1934 og Vilh. Kjølby 1978.)

​
​Generalstabens kort over Bornholm tegnet 1885. Udsnit med Vibemøllen i Poulsker.
Vibemøllen, Poulsker. Foto K. Th. Jørgensen 1936. Møllen var ikke kalket på billederne i "Danske Møller 1934, men altså her i 1936.
To billeder af Vibemøllen i Poulsker, fotograferet af Dam Johansen, dygtig fotograf og tolder først i Nexø så i Gudhjem.
Vibemøllen, Poulsker. Møllen er blevet kalket (er stadig spånklædt), der er bygget nyt stuehus (1919). Møllen blev kalket/malet hvid i 1930'erne.
Luftfoto Sylvest Jensen 1946, KB.
Luftfoto Sylvest Jensen 1949, KB.
Vibemøllen, Poulsker, foto Sylvest Jensen, 1951. KB. Mølleejer var da Erik Christensen. Bemærk at magasinbygningen til venstre for møllen har fået en stor udvidelse. Selve den hollandske mølle blev revet ned kort tid efter dette billede var taget. Det gamle stuehus fra 1864 umiddelbart til højre for møllen blev revet ned i 1999.
Vibemøllen 1962. Møllen blev stadig drevet som somme men med en mortor som drivkraft. Den hollandske mølle var blevet revet ned o. 1952. Foto Sylvest Jensen. KB.
Litteratur om Vibemøllen: Peter Thorsen Fra vor Hjemstavn 1931. Danske Møller, 1934. Kenn Erik Bech: Fra Mølle til efterskole, Bornholms Tidende 31.12.2001. Bornholmerne Udvandrede, Bornholmske Samlinger 2011.

Strandmøllen i Poulsker, opført 1868, nedrevet 1987

Strandmøllen i Poulsker, bemærk billedet med sejlene udspændt på vingerne. Billedet blev benyttet i bogen "Danske Møller 1934". de tre andre billeder er vist også fra før Anden Verdenskrig. Møllens vindfang var 30 alen og man benyttede en traktor som hjælpekraft.
Møllen blev bygget 1868 af Mogens Juhl. Fra 1870 til 1881 hed ejeren Lars Mogensen, fra 1880 til 1910 Jens Madsen Kofoed, som overdrog den til sønnen Jørgen Kofoed, f. 1886 på Strandmøllen. Senere fulgte søn og sønnesøn som ejere. Møllen blev revet ned i 1987. Der hørte både savværk og landbrug på 49 tdr. land til møllen. På Sydbornholm byggede man især møller i sandsten, men denne var en træmølle. Der blev ikke anvendt vindkraft på møllen efter Anden Verdenskrig.
Strandmøllen i Poulsker 1946. Foto Sylvest Jensen. KB.
Strandmøllen i Poulsker 1949 og 1951. Sylvest Jensen, KB.
Strandmøllen 1955. Sylvest Jensen, KB.
Strandmøllen 1968, foto Sylvest Jensen, KB.
Her er svans med krøjehorn og vinger skåret væk. Der er indrettet savbane inde i møllen, med traktoren som trækkraft. Der er tillige store bunker brænde.
Generalstabens kort 1885. Øst for Slusegård, helt til højre ved Strandmarken ligger Strandmøllen på kanten af Pedersker og Poulsker Sogn helt til højre på kortet. Der er også angivet en vejrmølle nord for Strandmøllen. En stubmølle.

Strandmøllen - eller Strandmarksmøllen - i Poulsker blev revet ned i efteråret 1987

Da ejeren af Strandmøllen ikke havde noget ønske om at bevare den gamle mølle, men ville have den revet ned, blev nedtagningen foretaget af et projekt under Bornholms Museum og med bistand af CF i Allinge. Det foregik i efteråret 1987. De mølledele der kunne genbruges på andre møller blev sikret på Kirkemøllen i Pedersker.