VANDMØLLER i AAKER - ingen bevaret. Vi leder efter vandmøllestederne:

Vandmøller i Aaker. Mindst 20 efter opgørelse 1808 HER

Arne Larsen: Læså. Bornholm fra tidernes morgen. Bornholms Tidendes Forlag 1959. Se artiklen HER.
På Mansas kort fra o. 1850 ses vandmøller ved Læsøen og Grødbyå. Se kort fra 1890 over hele Læsåens forløb her over: Generalstabens topografiske Afdelings kort, målt 1885-1887, tegnet og fotolitograferet 1890.
Møller langs Læsåen fra nord mod syd - ud mod havet: (To af møllerne langs Læsåen hører til i Vestermarie Sogn: Møllegård og Kæmpegård.)
Til højre Hammers Kort o. 1750.
Af de i alt 77 vandmøller, der blev registreret i 1808 (Amtmand Thaarups indberetning) på Bornholm, var de 20 fra Aaker Sogn, og de fleste langs Læsåen. Iflg. opgørelsen over møller i Aaker i 1807 var der 20 vandmøller, heraf var de 6 plaskemøller og de 14 vandmøller, formentlig underfaldsmøller:

Fra Møllefortegnelsen 1807-1808:
3. Selvejergårds Grund - Plaskemølle - Sortegård
4. Selvejergårds Grund - Plaskemølle - Munkegård
9. Selvejergårds Grund - Plaskemølle - Højegård Grødby
10. Selvejergårds Grund - Plaskemølle - Kratgård
28. Selvejergårds Grund - Vandmølle - Store Loftsgård - Grødby Å
30. Selvejergårds Grund - Vandmølle - Brogård
32. Selvejergårds Grund - Vandmølle - Store Munkegård
33. Selvejergårds Grund - Vandmølle - Kuregård
47. Selvejergårds Grund - Vandmølle - Lille Munkegård
26. Selvejergårds Grund - Oven Vandmølle - Skovgård
49. Selvejergårds Grund - Vandmølle - Lille Bukkegård
50. Selvejergårds Grund - Plaskemølle - Store Bukkegård
52. Selvejergårds Grund - Vandmølle - Vejrmøllegård
53. Selvejergårds Grund - Vandmølle - Aspesgård
19. Vornedegårds Grund - Vandmølle - Savskærergård
20. Vornedegårds Grund - Vandmølle - Spidlegård
58. Selvejergårds Grund - Plaskemølle - Brogård
Vallensgård - Vandmølle

9. Selvejergårds Grund - Plaskemølle - Højegård Grødby Å
23. Selvejergårds Grund - Vandmølle - Lille Grammegård Grødby Å
26. Selvejergårds Grund - Vandmølle - Skovgård Grødby Å
28. Selvejergårds Grund - Vandmølle - Store Loftsgård - Grødby Å 

36. Selvejergårds Grund - Vandmølle - Risegård - Risebækken
Bemærk: Hjulmagergård 57. slgd.m.fl. ikke omtalt her.
I 1818 blev på Amtets foranledning syv vandmøller takseret.
Grødbyå
23. slgd. Lille Grammegård, ejer Rasmus Kruuse. 13 - 8 - 2 3/4
26. slgd. Skovgård, ejer Haagen Gregersen. 9½ - 6 3/4 - 2½
Læså
33. slgd. Kuregård, ejer Jesper Peter Munch. 12½ - 6 3/4 - 2 3/4
30. slgd. Capitain Christian Dam Koefod. 11 - 6 1/4 - 2 1/4
49. slgd. Lille Bukkegård, ejer Niels Hansen. 12 - 6½ - 2½
Vallensgård, ejer Major Müllers Enke. 13½ - 8 - 2½
20. Vgd. Spidlegård, ejer Svend Jensen. 14 - 7 - 3½

Alle syv bygninger er af bindingsværk med stråtag. Kværn af bornholmsk sten. Bygningsmålene er angivet i alen. (Længde, højde, bredde).
Møller på Generalstabens kort 1885 (se ovenfor):
Fra nord mod syd - ud mod havet:
Frostegårds Mølle, Skæreri. 56. selvejergård (1890)
Spidlegård, 20. vornedegård. (1890)
Kæmpegård, 4. vornedegård. (1890) = Munkegård
Hullegård, 5. vornedegård
St. Gusegård, 55. selvejergård
Møllegård, 7. selvejergård
Vejrmøllegård, 52. selvejergård
Vasegård 42. selvejergård
Limensgård, 48. selvejergård
Lille Munkegård, 47. selvejergård
Store Munkegård, 31. og 32. selvejergård
Kuregård, 33. selvejergård

Bækkeskov, 57. slgd. Hjulmagergård - Pølsegård - Nydamsåen-Læsåen. I brug til 1946

Bækkeskovsmøllen 1959. Den blev bygget 1913-1914 og blev sidst benyttet i 1946. Foto Algot. Fra Arne Larsen Læså.
Frostegård og Bækkeskov (1943 enkelte rettelser. Målt 1886, rettet 1914. Maalebordsblad.
Bækkeskov - tidligere Pølsegård og Hjulmagergård, 57. selvejergård i Aaker. Vandmølle og broer. Foto Hans Kapel o. 1980. BM.
Aage Kure fortæller i sine gårdbeskrivelser, at 57. selvejergård Bækkeskov tidligere blevet kaldt Pølsegaard og Hjulmagergaard. Bækkeskov er et forholdsvis nyt navn på grund af beliggenhed ved Nydams Å, der løber til Læsåen, og i nærheden af en lille skov. Pølsegaard, (fortæller Peter Thorsen i Bornholmske Samlinger 1 række bind 22/114) at det fortælles, at gården blev solgt for et trug fyldt med pølser. Hjulmagergaard antagelig fordi en ejer har været hjulmager.
Frostegård i sammenløbet mellem Læsåen og Nydams Åen og Pølsegård (Bækkeskov) på Nydamsåen. Begge med vanndmøller. Matrikelkort 1865. Geodatastyrelsen. Bemærk: Bækkeskovsmøllen blev først bygget i 1913-1914 og den var i drift til 1946.

Proprietærgården Vallensgårds vandmølle

Proprietærgården Vallensgård. Udsnit af Hammers kort o. 1750. Det må også være mølledamme, man ser på kortet. Til højre udsnit af T. Bagge og F. Wilsters kort (Videnskabernes Selskabs kort) 1805, hvor man ser en markering af møllen. 
Vallensgård. Matrikelkort 1825. Møllen er tegnet med på dette kort, den ligger ved en dæmning til venstre for Kalveløkken. Møllen blev revet ned i 1853.
I amtmands Thaarups indberetning 1808 står, at "Denne Mølle er i god Stand, men naar det er liden Tørring, mangler den Vand.
Møllen blev takseret til brandforsikringen i juni 1818: ejer Major Müllers Enke. "Dennes Vandmølle. 13½ al. lang, 8 al. bred, 2½ al høj, opført af Bindingsværk med klinede Vægge og Straatag. Tømmeret i Møllen er af forskjellige Slags Træe. Qværnen er liden og af Bornholmsk Steen og Møllen vurderes for den Sum 100 rd." April Qv. 1853 nedrevet. (Forsikringsnr. 19, nr. i taxationsprotokol 18).
Kortet til højre er Mansas kort fra o. 1850. Her er vandmøllen også indtegnet. Den var der da kortet blev tegnet, men blev altså revet ned i 1853.
Lokalhistorikeren K. Thorsen har samlet en del historie om Vallensgård, som var ejet af Swedder Ketting i 1500tallet. Han mener det er ham dser har anlagt damme og vandmølle bl.a. Se mere hos K. Thorsen: HER.

 Frostegårds Skæreri - savmølle ved Læsåen (tidligere Fogedgård) 56. slgd.

Det gamle vandmølleanlæg blev sidst benyttet i 1928.
Frostegårds Skæreri.1946. Foto Sylvest Jensen, KB. Frostegård ligger ved sammenløbet af Læså og Nydams Å umiddelbart sydvest Bavnebakke.  En opstemning af åløbet har givet mulighed for vandkraft. En vandmølle blev nedbrudt i 1928, og herefter har vandet været brugt i en turbine til drift af et savværk, der brændte ned i 2009. (Kilde 367ture.dk). Iflg. Masa kort o. 1850 var der da vandmølle på Frostegård.
Omkring århundredskiftet gik savskærer Julius Andersen og kiggede interesseret på den vandkraft, der som en elv fossede forbi Frostegården, og som han gik der og kiggede, skød der en tanke op i ham - en tanke der betog ham og i særlig grad satte sig fast i hans sind. En dag gik han ind til ejeren af Frostegård, H.C. Kofoed, og foreslog ham et kompagniskab. Og kompagniskabet skulle gå ud på, at vandkraften på Frostegård skulle udnyttes noget bedre end hidtil; den kunne mageligt trække et savværk.
H.C. Kofoed kiggede nu sammen med Andersen nærmere på forholdene, kompagniskabet blev indgået i 1900, og arbejdet på opførelsen af en savmølle blev straks påbegyndt. Selve savskæreriet var klar til at tages i brug den 12. november 1901, vandhjulet var opstillet således, at ejerne selv kunne besørge skæringen af brædder, planker og bjælker til bygningernes opførelse. Den 1. januar 1902 stod savværket klar til at begynde den daglige drift. Det var efter den tids forhold monteret, som det skulle være, og er senere underkastet store nymonteringer, ledsaget af nybygninger, således at skæreriet er et af de mest velbyggede på Bornholm.
Monteringen består nu (1933) af en 15 HK Horsens vandturbine, en sugegasmotor af engelsk fabrikat, bloksav, tre rundsave, båndsave, høvle- og pløjemaskine, kehlemaskine, fræser og stemmemaskine. Den først opførte bygning var ca. 350 kvadratalen stor; i årenes løb er såvel værksteder som lagerplads udvidet til det dobbelte.

Kompagniskabet mellem Andersen og Kofoed viste sig at blive så solidt, at det kunne holde lige til Kofoeds død i 1928. Andersen driver nu virksomheden for egen regning. Produktionen består i opskæring for kunder af brædder, planker og bygningstømmer samt i opskæring af fast træ til eget brug. Desuden drives vognfabrikation og fabrikation af høvlede og kehlede lister samt pløjede brædder. Der beskæftiges indtil seks personer. Savværksejer Julius Andersen er født den 20. november 1872 i Aaker og er uddannet som tømrer og snedker. Andersen har i en årrække været medlem af bestyrelsen for Bornholms Savskærerforening.

Kilde: Dansk Handel og Industri, 1933.
To billeder af vandmøllen/turbinebygningen (?) på Frostegårds Skæreri. Foto Anders Jespersen 1956.

Vandmøllen ved Spidlegård, 20. vornedegård.  Sidst benyttet ca. 1928

Vandmøllen takseret første gang i juni 1818, ejer Svend Jensen. "Dennes Vandmølle. 14 al. lang, 7 al. bred, 3½ al høj, opført af Bindingsværk med klinede Vægge og Straatag. Tømmeret i Møllen er af forskjellige Slags Træe. Quærne er af Bornholmsk Steen og Møllen meget gammel, hvorfor den vuderes for 100 rd." Udgår af forsikringen Jan. Qv. 1892. (Forsikringsnr. 20, nr. i taxationsprotokol 19).
Aaker. Vandmøllen ved Spidlegård. Foto Erik Pedersen 1949. BM.
Spidlegård, 20. vornedegård i  Aaker, vandmøllen, foto  Anders Jespersen 1960. Vandmøllen er siden blevet revet ned.
K. Thorsens situationsplan af Spidlegård, 25. vornedegård, med bl.a. vandmølle " og vandmølledam 7. Det som K. Thorsen kalder reserveafløb fra dam er det gamle hovedafløb, som nu er åens hovedåre. Mølledammen findes dog stadig. Vandmøllen er væk for længe siden og først i 1960'erne byggede man en ny længe på stedet, jvnf. luftfoto herunder. (2016).
K. Kofoed, gårdejer.  Spidlegaard pr. Aakirkeby. Foto Sylvest Jensen, 1946. KB. Vandmøllen er stadig bevaret.
Spidlegaard - 20. vg. Aaker sogn, Rønnevej 36. Kofoed, gårdejer.Sylvest Jensen, 1951. KB.

Spidlegård - 20. vg. Aaker sogn, Rønnevej 36,Odense Luftfoto, 1964. KB.

Generalstabens Topografiske kort 1:50.000, opmålt 1885-1887, tegnet og fotolitograferet 1890. Udsnit med vandmøller langs Læsåen.
Vandmøllehjulet ved Spidlegård, Aaker blev fotograferet af Erik Pedersen 1949. BM.
LKæsåen og Spidlegård

Vandmøllen på Vejrmøllegård, 52. slgd. sidst brugt 1923, nedrevet 1927

Dette er et fotografisk postkort fra o. 1919 af 52. selvejergård, Vejrmøllegårds vandmølle.
Vejrmøllegård har så langt tilbage, som der kendes skriftlige kilder, det vil sige i forbindelse med kirkelige handlinger, omtalt i Kirkebogen i 1650'erne samt på diverse kort, heddet noget om "Vejr-mølle", som Værmølle-, Væirmølle-, Wærmolle-, Weirmølle-, Veirmølle- og senest Vejrmøllegård.  Man må altså gå ud fra, at vindens kraft er udnyttet her på stedet langt tilbage i middelalderen, men om det har været i form af en jordmølle, en såkaldt djævledans, på bornholmsk "vær-plaska" eller en tidlig stubmølle, har det ikke været muligt at efterspore. Kilde: 367ture.dk .
I amtmand Thaarups møllefortegnelsen 1807 står der: "Paa 52. Selvejergaards Grund en Vandmølle. Ejer Hans Peter Munch. Denne Mølle staar paa en god Plads".

Kortet til højre er "Hammers Kort" fra 1754. Udsnittet viser Læsåens forløb fra Vejrmøllegård i nord, forbi  de to nabogårde, 18. og 17. vornedegårde, Store Kalbygård og Hjulmagergård, 16. vornedegård, Lille Kalbygård til Vasegård, 42. selvejergård mod syd. Der var vandmøller i 1750erne iflg. kortet både ved Vejrmøllegård og Vasegård.
Vejrmøllegård fotograferet med næsten samme vinkel som på det gamle foto med vandmøllen. Møllen lå, hvor man nu har en plads med bord og "taburetter" med genbrug af de gamle møllesten.
Vejrmøllegård 23. oktober 2016. Mølledammen.

Vandmølle ved Lille Bukkegård, 49. selvejergård

Lille Bukkegård 49. selvejergård. Vandmølle, omtalt i fortegnelsen 1808 og vurderet til brandforsikring i 1818:

Vandmøllen takseret første gang i juni 1818, ejer Niels Hansen. "Dennes Vandmølle er 12 al. lang, 6½ al. bred, 2½ al høj, opført af Bindingsværk med klinede Vægge og Straatag. Tømmeret i Møllen er af forskjellige Slags Træe. Quærnen er liden og af Bornholmsk Steen. Møllen vurderes dog for 100 rd. Ejeren var tilfreds" (Forsikringsnr. 51/18, nr. i taxationsprotokol 17).

Iflg. Arne Larsen var møllen sidst i brug i 1930, blev revet ned i 1932.
Lille Bukkegård med vandmølle ved Læså. 1885, generalstabens kort.

Vandmølle ved Lille Munkegård, 47. selvejergård, ved Læså. Sidst i brug 1940

Lille Munkegårds Vandmølle 1956. Foto Dam-Johansen. Iflg. Arne Larsen har den mølle vi ser på billedet her afløst en noget sydligere beliggende vandmølle. Det skyldes formentlig bl.a. det generelle problem, at mølledammene mudrede til.
Lille Munkegård i Aaker. Sognekort 1864. Bemærk det terræn man ser syd for gården, måske rester af mølledæmninger og opstemninger.

DER ER OPTALT FIRE VANDMØLLESTEDER SYD FOR LANDEVEJEN (Arne Larsen, Læså)

Vandmøller: 30 slgd. Brogård, 32 slgd. Store Munkegård, 33. slgd. Kuregård. + mellem 33 slgd. og 13. vrdg. Aagaard i 1885.

Vandmølle ved Brogård, 30 selvejergård.

Vandmøllen takseret første gang i juni 1818, ejer Capitain Christian Dam Koefod.

"Denne Vandmølle er 11 al. lang, 6 1/4 al. bred, 2 1/4 al høj, opført af Bindingsværk med klinede Vægge og Straatag. Tømmeret i Møllen er af forskjellige Slags Træe. Quærnen er liden og af Bornholmsk Steen. Møllen vurderes dog for 100 rd. Ejeren var tilfreds"

(Forsikringsnr. 51/18, nr. i Taxationsprotokol 17).
Til venstre udsnit af Mansas kort o. 1850:
Brogårds vandmølle lige syd for landevejen, stadig bevaret her.
Store Munkegårds vandmølle, do
Kuregård, kun en vandmølle syd for gården. Senere kommer en vandmølle mellem de to gårde.

Nord for landevejen ses her vandmøllen ved Lille Munkegård.

Vandmølle ved STORE MUNKEGÅRD, 32. selvejergård, ved Læså. Brugt til 1946.

Store Munkegårds vandmølle, foto Dam Johansen 1956. Fra Arne Larsen, Læså, 1959.
Aaker. St. Munkegårds Vandmølle, 32. selvejergård, Aaker. Foto Erik Pedersen, Rønne, 1952. BM.
Udsnit af sognekort, opmålt 1864.
Vandmøller i Aaker. Store Munkegård, 32. selvejergård, Læsåen. Foto Hans Kapel o. 1980. BM.

Vandmølle ved Kuregård, 33. selvejergård, nær Læsåens udmunding

Gården har et ældre, sydligst, og et nyere vandmølleanlæg. Det sidste var i brug til ca. 1915 og blev revet ned 1926.
Videnskabernes Selskab. Kuregård. 33. slgd. Aaker.
Vandmølle ved Kuregård, udsnit af kort 1825.
Udsnit af matrikelkort fra 1864 med Kuregård og vandmølleanlægget.
Herover to udsnit, hvor man ser mølledammen, afløb med stigbord, en lille vandmøllebygning og afmærkning af vandmølle. Det store anlæg ses stadig i terrænet. 1825.
Brandtaksation juni 1818: No. 15. 33te do. (slgd.) der ejes af Jesper Peter Munch, hans Vandmølle, der er lang 12½ Aleb, bred 6 3/4 Alen og høj 2 3/4 Alen opført af Bindingsværk med klinede Vægge og Straatag. Tømmeret i Møllen er nyt fag med gamelt og Qværnen Bornholmsk Steen. Møllen vurderes for 100 Rd.
Generalstabens kort 1885, obs. vandmølle mellem de to gårde.
I oversigten over møller på Bornholm i 1808 var der ikke færre end tyve vandmøller ved den vandrige Læså. Hans Kabel registrerede og fotograferede o. 1980 lidt af vandmølleanlægget ved Kuregård, 33. selvejergård i Aaker. Ved Læsåen nærmest havet. Vandmøllen omtales også i 1808. Foto Hans Kapel, BM.
I amtmand Thaarups indberetning om møllerne på Bornholm, 1808, kan man læse om møllen på 33. selvejergårds grund (Kuregård) "Denne Mølle staar paa en meget god Grund og maler en heel Deel". Beskrivelsen går på det gamle mølleanlæg længst ude mod kysten. Men som man ser på billederne herover blev vandmøllen flyttet op til gården i anden halvdel af 1800årene. Mølleanlægget her, skulle være velbevaret. Man kan forestille sig, at mølledammen på den gamle vandmølle efterhånden var mudret så meget til, at en flytning var den bedste løsning. Den ny mølle var sidst i brug ca. 1915 og bygningen blev revet ned i 1926.
Vurderet til brandforsikring 1818:
Ejer Jørgen Peter Munch "Hans Vandmølle der er 12½ al. lang, 6 3/4 al. bred, 2 3/4 al høj, opført af Bindingsværk med klinede Vægge og Straatag. Tømmeret er nyt med gammelt. Quærnen af Bornholmske Steen. Møllen vurderes for 100 rd."

(Forsikringsnr. 94/16, nr. i taxationsprotokol 13).
Betondæmning med stigborg ved vandmøllen nærmest Læsåens udløb. Iflg. Keld Cordua havde "Christoffersen fra Slusegård i Pedersker og min onkel Peter Cordua, havde samarbejde omkring lakseørreder i ca 1970". "Min onkel havde godt gang i lakseørred produktionen i ca. 1970. Der var en stor stald med kasser ,hvor æggene lå i, samtidig med der løb rindende vand hen over æggene. Mener de blev solgt til hele Danmark. Den gode tid med lakseørrederne ,var ofte mellem jul og nytår, med en del tåge og med masser af vand i åen". Min onkel, der boede på Kuregård en tid, kunne lukke en del af vandet af åen,nede ved den lille sø, man kan se på kortet, hvorefter man kunne fange lakseørrederne. Æggene fra lakseørrederne blev så gydet, hvorefter de blev sat ud i andre åer efter en tid.
Endnu en betondæmning i det gamle vandmølleanlæg.
To billeder fotograferet af Erik Pedersen i 1951. BM. Til venstre: "Åbning af hyttefade ved Kuregård, Aaker. Fiskeribetjent Jens Hansen bagerst.", Det andet: "Fiskeribetjent Jens Hansen stryger en laks for æg til kunstig befrugtning. Det er Peter Cordua, Kuregård, Aaker". Fra Alan Hjort Rasmussen: Bornholms Fiskeri 1880 til 1993, Bornholmske Samlinger 1993.
Stensat dæmning ved vandmølleanlægget.
Læsåen skærer sig dybt ned i ådalen. Fotos oktober 2016

GRØDBY Å

Vandmøller ved Lille Grammegård 23. slgd. og Skovgård, 26. slgd.

23. selvejergård, Lille Grammegård

Vandmøllen omtales i Thaarups møllefortegnelse 1808.

Vurderet til brandforsikring 1818:
Ejer Rasmus Kruuse. "Dennes Vandmølle. 13 al. lang, 8 al. bred, 2 3/4 al høj, opført af Bindingsværk med klinede Vægge og Straatag. Tømmeret i Møllen er af forskjellige Slags Træe. Quærnen er af Bornholmske Steen og Møllen yderst forfalden, hvorfor den ikkun vurderes for 100 rd."

Udgaar Juli Qv. 1828.

(Forsikringsnr. 14, nr. i taxationsprotokol 13).
26. selvejergård, Skovgård.
(26. Selvejergårds Grund - med en Vandmølle - Skovgård Grødby Å, Thaarup 1808)

"Denne Mølle er og temmelig god, men denne Aae er med saa lidet Vand den meste Td."

Vurderet til brandforsikring 1818:
Ejer Haagen Gregersen. "Hans Vandmølle der er 9½ al. lang, 6 3/4 al. bred, 2 ½ al høj, opført af Bindingsværk med klinede Vægge og Straatag. Tømmeret i Møllen er af forskjellige Slags Træe. Quærnen liden og af Bornholmske Steen. Møllen vurderes for 100 rd."

(Forsikringsnr. 27/15, nr. i taxationsprotokol 14).

RISEBÆKKEN - vandmølle(r) på Risegård, 36. selvejergård, tæt ved Østersøen.

Se mere om Risegård HER
Risegård. Foto taget af Thomas Hansen, plejesøn på Risegård i Aaker før 1904, hvor han døde af tuberkulose. Her er gården set fra nord med Risebækken løbende nedenfor gården. Her et sted må der have været en vandmølle.
Vandmølle ved Risegård i Aaker, 36. selvejergård. Bemærk anlægget med mølledammen, opstemning, mølledæmning og møllehus. 1825. Det er åløbet i skovbevoksningen (ikke den mørkt markerede linje). En tidligere ejer har fortalt, at der også blev etableret en vandmølle med mølledam i anden halvdel af 1800tallet, men at mølledammen blev kastet til igen, da et barn druknede i den. I 1808 omtales møllen som: "Denne Mølle staar paa en Bæk og maler kuns meget lidt og mangler Vand". Ejer Ole Edvardsen Sonne.
Fotografiet fra 2017 viser en af de gamle møllesten på Risegård (og en bevaret brøddegrav) Vi aner Risebækken i baggrunden.
Udsnit af Mansas kort o. 1850. Bemærk at her har man hentet både procelænsjord, cementsten og ler (bruges stadig på Hjorths Fabrik i Rønne). Desuden har der været teglbrænderi med udskibningssted. Omend Risebækken ikke er så stor har her været en vandmølle og man ser stadig resterne af en stor vandmølledam nord for gården.
Om foråret danner Risebækken et vandfald ikke langt fra udløbet. Vandmøllerne har ligget oven for vandfaldet og nord for gården ses stadig resterne af en stor mølledam.