|
På Thurahs kort (udsnit) fra 1756, ses Kirkemøllen liggende tæt vest for Peders Kirke, kaldet en Veirmølle. Den skulle da (iflg. studier se længere nede på siden) tilhøre Herluf Madsen Møller, ejer 1744-1764.
I følge vejviseren for Bornholm 1910 var der i Pedersker følgende aktive møller: Otto Falk, Smålyngen (en stubmølle) og H. Marker på Kirke Møllen. Han var også bager og gæstgiver. I 1925 og 1927 vejviserne nævnes kun H. Marker på Kirke Møllen.
|
Kirkemøllen i Pedersker - stubmølle fra 1600-tallet, hollandsk mølle 1861-1862
|
Kirkemøllen med magasin, som vi kender den i dag, ligger lige vest for Peders Kirke. Den hollandske mølle blev opført i 1861-1862 og det tilhørende magasin i 1882.
Allerede i 1600-tallet var der en ”Veirmølle” på stedet, det var en stubmølle, svarende fx til den endnu bevarede Egeby Mølle. Sådan var det de fleste steder på Bornholm, en stubmølle – eller en vandmølle - blev afløst af den meget mere effektive hollandske mølle. Den hollandske mølle var bygget af natursten og dertil var den rund, hvilket var ganske usædvanligt på Bornholm. Faktisk er der blot bevaret endnu en rund mølle på Øen, den noget senere Gudhjem Mølle fra 1893. Gudhjem Mølle har omgang, men Pedersker Mølle er en ”jordmølle”, dvs. at hatten drejes op mod vinden af mølleren på jorden. Vi har et billede af møllen fra ca. 1880, hvor den ser ud, som da den blev bygget: med den gammeldags bådformet hat, med ”svans”, dvs. ”hale”, det tømmerværk hvormed man kunne dreje møllen op i vinden. Desuden var vingerne forsynet med sejl – ligesom på et skib! Det var Anders Hansen Hald der byggede den ny mølle, som blev takseret til brandforsikringen i 1862. Han omtales i 1855 og 1860 både som kromand og møller, og kirkemøllen har da også tidligere i folkemunde været kaldet ”kromøllen”. Allerede i Halds tid var der indrettet bageri i møllerboligen. |
Anders Hald solgte efter få år møllen til Hans Martin Kofoed, som allerede i 1867 solgte den specielle cirkelrunde mølle til Peder Jensen Marcker, som ligesom sin forgængere både var møller og kromand.
Fire generationer af familien Marker ejede møllen fra 1867 til 1959, og der blev i den tid foretaget mange udvidelser og moderniseringer. Møllen fik selvsvikker (vinger med et klapsystem, der regulerer luftgennemgangen) i 1899 og blev forhøjet i 1908, hvor den også fik selvkrøjer eller vindrose. I 1903 anskaffede man den første motor, hvortil der blev bygget et lille motorhus. Imidlertid brændte møllehuset i bindingsværk i 1885 og i stedet blev opført et grundmuret hus også med bageri. Det blev solgt fra i 1919. Hans Mathias Marker overtog møllen i 1916, moderniserede, bl.a. i 1932 med installering af en ny dieselmotor, en 34 HK Roston Hornsby, således at man kunne påtage sig formaling af korn, salg af korn, mel og gryn, navnlig til bagerne, samt sigtning af mel. Møller Marker var født og blev uddannet hos faderen. Møllens drift ophørte 1959. Pedersker Lokalforening bla. ved Heinz Hansen og Flemming Kofoed, som købte mølle og magasin i 1982, har udført et stort arbejde med restaurering og vedligeholdelse af både mølle og magasin. Der er kommet ny hat og vinger, og magasinet er under istandsættelse. Poul Erik Munk, Pedersker Lokalarkiv, udgav i 1996 en bog om Kirkemøllens Historie. |
Kirkemøllen i Pedersker før 1885. Møllen havde da svans og sejl på vingerne.
Personerne: Hans Mathias Marker, f. 19.4.1875 og Peder Jensen Marker, f. 6.12.1847.
Møllegården brændte i 1885 og i stedet blev opført et grundmuret stuehus med kvist. Der var også bageri i den gamle møllerbygning (den store skorsten).
Møllen er bygget som en rund mølle i lokal sandsten. Møllen fik selvsvikker i 1899, blev forhøjet i 1908. Møllens drift ophørte i 1959.
Pedersker Lokalforening købte mølle og magasin i 1982. Poul Erik Munk udgav i 1996 en bog om Kirkemøllens Historie.
Personerne: Hans Mathias Marker, f. 19.4.1875 og Peder Jensen Marker, f. 6.12.1847.
Møllegården brændte i 1885 og i stedet blev opført et grundmuret stuehus med kvist. Der var også bageri i den gamle møllerbygning (den store skorsten).
Møllen er bygget som en rund mølle i lokal sandsten. Møllen fik selvsvikker i 1899, blev forhøjet i 1908. Møllens drift ophørte i 1959.
Pedersker Lokalforening købte mølle og magasin i 1982. Poul Erik Munk udgav i 1996 en bog om Kirkemøllens Historie.
|
Stubmølle på 7 slg. Borregårds grund, Kirkemøllen (Arkivstudier af Egon Jensen)
23.9.1697 er ejer Jep Mogensen ejer af Borregård. Møllen nævnes i boets skifte efter hans død. "En veier mølle stående ved St. Pederskirke. Malefærdig med hosliggende hus på 5 stolperum, der er lige plads til, at møllen kan dreje og lidt jord til huset med en lille kålhave. Mølle og hus er af Hans Lassen og Anders Rasmussen, samt Anders Pedersen alle Pedersker sogn, samt Lars Søffrensen, møller i Aaker sogn vurderet og sat til 150 kr.. Senere i skiftet kan læses, at Casper Petersen Møller, som bor på møllen er skyldig til boet for leje af mølle og hus fra påsken 1699 til d. 1.11. Lejen er 3 tønder rugmel eller i kontanter 3 sldr. pr. tønde i alt 9 sldt. 1707 er ejer Olle Jensen 1737 er ejer Mads Herløfsen 1737 - 1744/45 er ejer Mads Madsen 1744 - 1764 er ejer Herluf Madsen Møller |
1764 - 1770 er ejer Kirstine Thomasdatter. Hun driver formentlig møllen sammen med sin søn Rasmus Herlufsen
1770 - 1775 ejes møllen af Rasmus Herlufsen 1778 - 1785 ejes møllen af Peder Hansen Stange 1785 - 1801 er ejer Diederich Espersen Funch 1801 - 1812 er ejer Jens Pedersen 1812 - 1814 er ejer Anders Jacobsen, der ikke bor på møllen. Herluf Madsen forpagter møllen. 1814 - 1827 er ejer Lars Hansen Holm. 1827 - 1829 er ejer Hans Mogensen Kuure, som ikke bor på møllen. Espen Hansen Tranberg forpagter møllen. 1829 - 1840 er ejer Wevst Weusten 1840 - 1848 er ejer Peder Michael Kofod 1849 - 1861 er ejer Anders Hansen Hald. Den gamle stubmølle var vurderet til 400 Rd. Der er ingen beskrivelse. 4.2.1862 indtegnes den nye Hollandske mølle i brandforsikringen, den gamle stubmølle udgår. |
Pedersker Kirkemølle ca. 1914. Bag vognen står ejeren af møllen, Hans Mathias Marker sammen med sin hustru, Elisabeth Margrethe Marker. De øvrige personer er vist bagere og tjenestepiger. Kusken hedder Janus Hansen.
|
"Kirkemøllen i Pedersker er en af de møller, der for så vidt har bevaret traditionerne ned gennem slægtled, som den i ca. 75 år har været i familien Markers eje - og er det den dag i dag (i 1933).
Møllen [da en stubmølle, som vist er fra 1600-tallet] er grundlagt omkring året 1847 af Andreas Hald, som imidlertid kun i få år drev mølleriet og det tilhørende landbrug på ca. 14 tdr. land. Hald solgte bedriften til Mathias Marker, en onkel til den nuværende ejer, og i 1867 overdrog han den til sin broder, den nuværende ejers far. I 1880 byggedes der bageri, og dette er drevet sammen med den øvrige virksomhed indtil 1919, da det blev solgt og derefter flyttet til Pedersker Station. |
Marker jun., Hans Mathias Marker, overtog mølle og møllegård i 1910 og har moderniseret mølleriet en del, bl.a. ved installering af en ny dieselmotor, en 34 HK Roston Hornsby, således at han er på fuld højde med nutiden, såvel hvad angår formaling af korn som salg af korn, mel og gryn, navnlig til bagerne, samt sigtning af mel.
Møller Marker er født den 19. april 1875 i Pedersker. Han er uddannet hos faderen og opholdt sig i 1897-1898 som elev på Sorø Højskole". Kilde: (Industri og Haandværk 1933). |
Pedersker Kirkemølle Sylvest Jensen, KB.
Realregister med ejere:
1. 1862 (?) Hans Martin Kofoed
2. 1867 Mathias Peter Marcker
3. 1901 Peder Jensen Marcker
4. 1916 Hans Mathias Marcker og hustru
5. 1940 (?) Peder Kofoed Marcker
1. 1862 (?) Hans Martin Kofoed
2. 1867 Mathias Peter Marcker
3. 1901 Peder Jensen Marcker
4. 1916 Hans Mathias Marcker og hustru
5. 1940 (?) Peder Kofoed Marcker
Foto Kaare Rasmussen.
Det to billeder herover er fotograferet af Kaare Rasmussen i 1950. Motoren er en Roston Hornsby, erhvervet 1932. Den er installeret i en særlig motorbygning. Den erstattede en motor, anskaffet 1903.
|
|
|
Kirkemøllen, foto Erik Pedersen, foto 24. august 1979. (neg. nr. 40.350.)
|
Kirkemøllen i Pedersker 1925.
|
Kirkemøllen med magasin, opført 1882. Selvsvikker 1899, forhøjet 1908 og selvkrøjer samme år. Overtaget af Pedersker Lokalforening i 1982. Foto Niels-Holger Larsen.
Hollandsk Mølle ved Lille Gadegård, 22. selvejergård, Pedersker. Opført 1895-1896.
Adresse: Søndre Landevej 63, pr. Aakirkeby
|
Udsnit af Mansas kort o. 1850. Bemærk, der er ikke markeret en mølle ved Lille Gadegård, lige nordvest for Peders Kirke. Kirkemøllen er markeret og cementmøllen ved Borregård. Men der er også en vejrmølle vest for Borregård og en jordmølle på 6. vdg. Baunegaard syd for Peders Kirke.
Man ved ikke hvornår denne mølle er bygget. Den er heller ikke angivet på kort fra 1885. En gårdmølle er det vel.
På det tidspunkt var møllen endnu nogenlunde intakt og havde en brugelig kværn. De efterfølgende 10-20 år forfaldt møllen, og da den blev undersøgt i 1959 af Nationalmuseet ved Anders Jespersen, var den ude af drift og delvis ødelagt. (Opl. Pedersker Lokalarkiv). Se nogle af Jespersens billeder længere nede på siden. |
Lille Gadegård, 22. selvejergård i Pedersker, 1946, med den hollandske mølle endnu intakt. Foto Sylvest Jensen. KB.
|
Billedet af møllen er fra 1936, fotograferet af apoteker Knud Th. Jørgensen. BM.
|
Brandtaksation for Bornholms Sønder Herred, 1800-1900. Rigsarkivet. År 1895 d. 4. december. Ejeren Jens Kofoed opfører en ny lille, hollandsk mølle til gårdens eget brug. Ved takseringen i 1895 er den endnu ikke helt færdig. "Vindmøllen N.V. for do. 40 Alen fra denne. Høi 9½ Alen, Diam. i Grunden 8 Alen og paa Loftet 6 Alen, opført af Fyrre Træ med tækket med Tagspaan paa Lægter. Hatten med Spaantag. Loft af Brædder. Foruden Vinduer og Døre, i Møllen er endnu kun anbragt Hathjulet opstaaende Aksel og Stjernhjulet og Krøieværk. Skroget ... 400 Kr., Hatten ... 200 kr. Aas med Hjul og Krøjeværk ... 200 Kr. 700 kr. Vindfanget bliver mindst 12 Alen. Møllen er endnu langtfra færdig."
Den ca. 2 alen i diameter møllesten - løberen eller overliggeren fra den lille, gamle mølle fra 18956 - er stadig bevaret på gården. Foto 2020, avk.
|
|
|
Fire fotografier, blot en registrering af Anders Jespersen, Nationalmuseet, da han i 1959 besøgte Lille Gadegård, for at se på møllen.
Ipsens Mølle, opført ca. 1920 i Pedersker.
Adresse: Pederskervejen 27, matr. nr. 10c, fik navnet Holmsminde. Senere flyttet. (Ikke med i opgørelsen over hollandske møller).
|
|
|
Ipsens Mølle, foto Kaj Uldall, 1932.
|
Ipsens Mølle, til at male ler med (?). Foto 1936 Knud Th. Jørgensen, Rønne.
|
|
Vi har et billede af en ganske lille hollandsk mølle. Der er overleverede erindringer der fejlagtigt fortæller, at det er den gamle mølle fra Fortuna. At den skulle være taget ned og i første omgang flyttet til haven på Holmsminde (?). Men denne mølle er ikke den store mølle fra Fortuna. Den ville ikke kunne trække den kollergang, vi ser på billedet af møllens indre. Det er en gårdmølle, som der da var nogle eksempler på på Bornholm. Den er fotograferet i 1932 af Kai Uldall fra Nationalmuseet og senere i 1936 af apoteker Knud Th. Jørgensen, Rønne.
Fra Pedersker Lokalarkiv har vi heldigvis følgende oplysninger: Ipsens Mølle, Pederskervejen 88 matr.nr.31 n. Johs. Jensen, Pedersker Hovedgade 2 beretter: Møllen er bygget ca. 1920 på Pederskervejen 27, matr.nr. Me, 6. Sg. Parcel ejet af Kristian A. Holm. Det var sønnen Viggo Holm, der lavede møllen bistået af Johs. Jensen, der dengang var tømrerlærling. Møllen blev brugt til at drive en kværn, så korn kunne males til eget brug. Laurits Ipsen overtog møllen ca 1930 og flyttede den til Ipsens hus, Pederskervejen 99, matr.nr. 3In. Laurits Ipsen brugte møllen som drivkraft ved formaling af ler fra P. Bergs teglværk ved Holsterodde. |
Firmaet havde ved sin lukning en større mængde ler liggende. Dette ler blev kørt til Laurits Ipsens mølle og malet til pulver, som blev brugt i stedet for kalk ved murerarbejde. Kalk var en mangelvare i krigsårene (1940-1945), men ved Anden Verdenskrigs afslutning var der ikke mere forretning i formaling af ler. Møllen der efterhånden var i dårlig stand, blev revet ned, formentlig af Olof Bohn Kofoed, der købte matr.nr. 3ln 1947-48.
Vedrørende flytning af møllen fortæller Svend Dideriksen, Lynggård: Hans far Aksel Dideriksen, der købte Lynggård i 1928, flyttede møllen på hestevogn for Laurits Ipsen. Svend Dideriksen kan ikke oplyse årstallet for flytningen. Ejendommen Pederskervejen 27, matr. nr. 10c, fik navnet Holmsminde af Aage Pihl, der købte ejendommen af Kristian Holm. Samme Kristian Holm arbejdede på cementværket, Borraværket. Han lavede tønder til transport af kalk/cement, men også dritler og bøtter til bLa. vanding af kreaturer. Herved fik han øgenavnet ”Kallabøtteholm ”. Den sidste beretning, at Kristian Holm havde arbejdet på "Borraværket", forklarer hvorfor møllen fejlagtigt er blevet "tolket" som resterne af den gamle cementmølle. |
Hvor er dette foto optaget? Et noget medtaget fotografisk postkort af fotograf Charles Leander Sundbøll, mellem 1912 og 1929. En ejendom med en høj og slank gårdmølle. Og selvfølgelig den stolte ejer. Men hvor?