Privatskole i Nyker - pogeskole - præstegårdsskolen i Nyker ca. 1905-1918
Tilbage til hovedsiden om Nyker Skole HER
Pastor i Nyker Theodor J.C.G. Rendtorff 1902-1913.
Nyker Privatskole 1906. Foruden de offentlige skoler, var der private skoler - ofte pogeskoler - især i købstæderne, men også i landdistrikterne. Her er det Nyker Privatskole 1906. Foto af Haslefotografen Soltau Sivertsen. (Hans billeder er ofte anderledes, taget i en lidt skæv vinkel). Billedet er fra adjunkt Bodil Kures arkiv. Bodil Kure, f. 1896, blev student fra Statsskolen i Rønne 1914, da hun afleverede sine papirer og billeder i 1976 var hun (pensioneret) lektor i Lyngby. Mon hun er en af pigerne på billedet?
Ved at gennemgå folketællingen i 1906 finder man ud af, at Bodil Kures forældre ejede Ypperne Mølle i Nyker og at hendes ældre søster Agnes Andrea Kure, f. 1888, var lærerinde.
Formentlig er billedet taget på Præstegårdsskolen i Nyker, som lukkede omkring 1918. (Jvnf. nedenfor.) |
"Nyker-præsten var også skolemester", sådan lyder overskriften på en artikel i Bornholms Tidende 8.-9. april 1995. Ikke signeret, måske skrevet at redaktør Thomas Jensen. Han fortæller:
Om præsten i Nyker 1902-1913, Theodor Rendtorff. Han havde en stor børneflok, tolv børn, to døde dog som små. Alligevel var det oplagt at undervise børnene selv. Han havde egentlig kun tænkt sig at undervise egne børn, men skolen blev populær og andre børn fra sognet blev meldt ind. Der blev ansat en lærerinde til nogle af fagene, men Rendtorff underviste selv i regning, matematik og religion. Iflg. artiklen blev børnene ført så godt frem, at de omkring konfirmationsalderen uden vanskeligheder kunne blive optaget i 3. eller 4. mellem på Statsskolen i Rønne. Rendtorff var i et tidligere embede på Venø, en lille ø i Limfjorden, kommet kontakt med Indre Mission, og der hang altid et stort billede af Indre Missions store mand, Vilhelm Beck, på væggen i hans kontor. |
Nyker private Skole 1909 - en pogeskole? Nyker Præstegårdsskole. Fotograf Soltau Sivertsen. I "jugendindramning". Er det Nyker Præstegård i baggrunden? Lærerinde Agnes Kure var født 23.II.1888. Hendes forældre var Jørgen Peter og Ida Petrea Kure på Yppernemølle i Nyker.
Nyker private skole på præstegården. Pastor Egerup, (i Nyker 1913-1922). Lærerinden med det sorte hår må være Agnes Christensen. BM.
Præstegårdsskolen i Nyker. Bragt i Bornholms Tidende 24.8.1974. Præsten og hans hustru. L.P. Sørensen Egerup 1913-1922. Lærerinde Agnes Christensen.
Hvis dette foto er fra 1918 er præsten Rendtorffs efterfølger, L.P. Sørensen Egerup 1913-1922. (Og det ligner ham), jvnf. sognekortene).