Sænebugten før havnebyggeri - Sænehuset

Hammerhavnen blev bygget 1891-1892. Se HER.

Stereobillede af G. Støckel, Sænebugten 1870erne.

Notaterne er af Jens Riis Jørgensen. Læs meget mere om Sænehus HER.

Drachmann daterede sit flotte billede af Hammersøen her i 1870, samme år som Stöckel fotograferede søen fra den vinkel der ses ovenfor. Drachmann boede i slutningen af 1860'erne på Hotel Hammershus, som man da kaldte Martin Larsens hotel i Havnegade 1 ud til havnen i Allinge.

Holger Drachmanns maleri af Hammersøen. 1870. Se mere om Hammersøen HER.

Henrik Svendsen ejede Sænehuset frem til 1898, hvor Pär Nilsson købte det. Pär var far til Hans, som med to svenske forældre var svensk fra lille, og han fik sønnen Einar, der var min lærer i Rø.
Han boede Sænevej 2. Det gamle hus kan ses på Drachmanns maleri af Hammersøen, Kunstmuseet.
Henrik Svendsen var den sidste i rækken af fæstere i Sænehuset under Hammersholm. Huset ses på Hammers kort 1744-46.

Henrik Svendsen døde 18. august 1895, så billedet er jo taget før. Han blev 75 år gammel. Man ser vel ikke så mange avlsbrugere med sådan en hat og jakke omkring 1890, men Henrik Svendsen var udlært skrædder og kom fra Østermarie.

Jens Riis Jørgensen: Det er intet mindre end Sænehuset, som jeg har en god historie om: "Sænehus gennem 300 år", som også er en Allingehistorie.

Der kom et nyt beboelseshus 1898-1899. Det gamle hus på billedet her er hvidkalket over stok og sten - de steder, hvor lertavlene er udskiftet. Fra Sænehus var der en udsigt som fra første parket over mod Hammerværket.

Arkivalsk granskning:
Jeg har slået op i brandforsikringsprotokollen den 19. sept. 1853, hvor Sænehuset bestod af et stuehus på 8 bindingsværksfag med klinede vægge og stråtag. Dertil var der 7bn fag ladehus af samme materialer. Ejeren Henrik Svendsen havde i 1848 giftet sig med enken Sophie Frederikke i huset, efter at hendes mand fisker Mogens Larsen var død.

Sænehusets historie i 1700-tallet:
Sænehuset, Sænevej 2, ses på kort omkring 1738 og på Hammers kort fra 1744-50 som en længe med retning som Hammersøen.
Navnet Sæne optræder i Olsker-Allinge kirkebog under lillejuleaftensdag 1764, hvor Anders Andersen Steenbech fik sin søn Mons døbt. Steenbech var født omkring 1738 og blev ”Udbygger ved Hammersholm” ligesom sin far, der også hed Anders Andersen Steenbech og levede fra omkring 1709 til 1784, mens hans mor blev begravet 29. marts 1778 i en alder af 79 år. Moren har så været født omkring 1699. Sønnen blev nævnt som ”Daglønner” ved mandtallet i 1771, og ved folketællingen 1. juli 1787 ”Paa Slottet Hammers Huuses Grund” havde Andreas Steenbech ”lidt Avl” på jord, som han havde i fæste fra Hammersholm, og ellers var han ”Betler”, ”formedelst han er en Krøbling”. Konen Kirstina Monsdatter var født omkring starten af 1730’erne, og de blev gift 30. maj 1764 efter trolovelse 31. marts. De fik mindst syv børn, hvoraf en kun blev et år, en anden to, en tredje tre og en fjerde fire år gammel, mens tre blev konfirmerede og fløj fra reden inden folketællingen i 1787. Kirstina Monsdatter blev begravet 22. marts 1795, og Anders Steenbech forlovede sig derefter 15. februar 1797 med Margrete Larsdatter.

Sænehusets historie i 1800-tallet:
Folketællingen 1. februar 1801 nævner dem som husmandsfamilie ”I Hammershuses Birk” under ”Slotsladegaarden.
På Krags kort over Hammersholm fra 1796 ses stedet med hus og have og kan sammenholdes med det første matrikelkort for Hammersholm i 1817.
Sænehuset blev i 1808 overtaget af en udbygger, fisker og artillerist fra Rutsker: Peder Jensen Hammer. Som ungkarl og udbygger var han i Ruths kirke blevet trolovet 9. januar 1796, gift 14. februar, med Bentha Christine Olsdatter, som døde 19. januar 1808 i en alder af 39 år, efter at være blevet forløst med tvillinger, der begge døde henholdsvis ti dage og fem uger efter.

Peder Hammer giftede sig igen 8. juni 1808 med Elisabeth Kirstne Nielsdatter, der kort tid før havde forladt Rutsker sogn. Peder Hammer havde fem børn med sig fra Rutsker: Jens, døbt 9. okt. 1796, Ole, døbt 21. jan. 1798, Barbara, døbt 24. nov. 1799, Hans, døbt 25. sept. 1801 og Peder, døbt 9. okt. 1803.

Af tilgangslisten fra 1824 fremgår, at der fra Klemensker til Allinge sogn var flyttet: ”Grete Mads Nielsensdatter, 20 ½ Aar, En liderlig Qvinde, som er Mor til 5 uægte Børn…. Har opholdt sig en Tid lang hos Peder Hammer i Saine”. Husholdersken Magrethe Madsen boede her fortsat ved folketællingen i 1850 og holdt da selv ”Dug og Disk” for sig selv og tømmermand Jørgen Larsen Sonne, der var ”fraværende i Coffardifart” (en søn fra Slotshuset). Peder Hammer var død 76 år gammel den 3. august 1849.

Ny ejer 1832.
Peder Hammer overlod 1832 fæstet på Sænehus til daglejer, fisker og avlsbruger Lars Nielsen (o. 1779-1847) og hans kone Ellen (Elne) Mogensen (o. 1778-1844).

Begge kom fra Rø, hvor de var født og vokset op. Her var de blevet trolovet og viet 13. nov. 1802. Hun var fra ”Graaehuset”, hvor hendes far Mogens Jensen var tækkemand, efter at han havde afhændet 7. vornedegård, Store Hallegård (siden lagt ind under Tyskegård). Familiens flytteseddel fra Rø er dateret 27. juli 1832. Deres søn, fisker Mogens Larsen, giftede sig 29. nov. 1833 med Sophie Frederikke Nielsen eller Olsen, som var født i København og ellers kom fra Allinge, og de overtog inden længe driften af Sænehus. Mogens Larsen døde dog inden 1848, hvorefter Sophie Frederikke giftede sig med skrædder Henrik Svendsen fra Østermarie. Hun havde børnene Johanne Sandrine, Niels, Martin Peter og Mons Mical Nielsen. I årtierne her boede der tre familier i huset. Med Henrik Svendsen fik hun 6. juni 1850 Jørgen Peter. Sophie Frederikke døde 30. juni 1880, 71 11/12 år gammel., og Henrik Svendsen giftede sig 25. feb. 1881 med den 45-årige Marie Kirstine Svan i Sandvig, hvor hun ejede Langebjergvej 3. Hun beholdt denne ejendom, som hun flyttede tilbage til efter Henrik Svendsens død 18. august 1895. Han blev 75 år og den sidste fæster af avlsjorden omkring Sænehuset. Hos dem i Sæne boede ved folketællingen i 1890 hendes mor på 89 år.

Henrik Svendsen fik omvurderet ”Sainehuset paa Hammersholms Gaards Grund” til brandkassen 19. sept. 1853, hvor en lang bindingsværkslænge med stråtag indeholdt otte beboelsesfag og syv fag med lade, lo og stald. Huset var 8 ¼ alen bredt (omkring 5,20 m). Der var klinede og murede vægge og to bræddegavle. Huset med denne tunge ballast af historie ses idyllisk på maler og digter Holger Drachmanns maleri af Hammersøen fra omkring 1870.
Læs meget mere om Sænehus HER.

1887? Interessant - det er før havnen blev anlagt, så det må være et tidligt foto. Jens Riis Jørgensen; Men efter anlæggelsen af trappen til Blanchs Hotel, hvis grund i flg. skødeprotokollen blev købt i 1886, hvor byggeriet startede. Blanchs Hotels store hovedbygning blev bygget fra vinteren 1886-87 til sommeren 1887. Haveanlæg og trappe kom umiddelbart efter. Byggeriet af Hammerhavnen blev vel startet i 1890, så fotoet er nok taget lige inden.
Læs mere om Blanchs Hotel HER.