Brugsforeningsbevægelsen på Bornholm.
Karl Nielsen- ansat i FDB's Rønne-Afdeling - har netop udgivet en publikation om brugernes historie på Bornholm. Udgives af Bornholms Historiske Samfund 2016, og udkommer 5. november 2016 ved en præsentation i Aarsdalehuset, den gamle brugs i fiskerlejet Aarsdale.
|
PS. se undermenuer: Allinge, Arnager, Bodilsker, Gudhjem, Hasle, Klemensker, Listed, Lobbæk, Nexø, Nyker, Nylars, Olsker, Pedersker, Poulsker, Rø, Rønne, Sandvig, Snogebæk, Stenseby, Svaneke, Tejn, Vang, Vestermarie, Østerlars, Østermarie, Aakirkeby, Aarsballe og Aarsdale brugser.
Rønne Brugs flere billeder og oplysninger på www.roennebyarkiv. com HER. Brugsforenings-Bladet (Samvirke) udkom første gang 17. januar 1928. Se bladet HER. |
|
FDB, Rønne Afdeling
Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeningers kontor og lager. Det flotte pakhus med trappegavlen stammer fra sejlskibenes glansperiode midt i 1800årene, dengang "Robbefangerne" (Robber=sælhunde) sejlede på Svalbard og senere på Island. Karl Nielsens samling.
FDB, Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger, ønskede at etablere sig på Bornholm - som man havde gjort det andre steder i Danmark. I 1914 var der 28 brugsforeninger på Bornholm, de var tilsluttet FDB og skulle serviceres. I sommeren 1914 var FDB på Bornholm for at se på muligheder, og man fandt en gammel magasinbygning på Rønne Havn for velegnet. Den var opført o. 1850, dengang skippere bragte "guld" fra det nordlige ishav til Bornholm. Guld var bl.a. sælspæk og -huder. Skødet blev underskrevet 28. august 1914, men da var "Den store Verdenskrig", netop brudt ud, og det der blev til FDB's Rønne Afdeling fik en uventet start. Her var selvfølgelig ikke plads nok i det gamle magasin, men på en tilstødende grund, der også blev købt i 1914, byggede man i 1920-1921 en ny kontor og lagerbygning. Og det var her, i disse lokaler, en ganske ung Karl Nielsen startede som bydreng i 1945. Og sluttede som chef for Rønne Distributionsafdeling i 1991. Efter 45 år - ja, for Karl skulle jo også aftjene sin værnepligt, derfor er det ikke 46 år! Du kan læse meget mere om Rønne-Afdelingen i Karl Nielsens bog. Også om ødelæggelsen af bygningerne under de russiske bombardementer i 1945, om den store nye magasinbygning fra 1952 - det hele blev revet ned i 1992 for at give plads til Snellemarkcentret.
|
|
Personalet i 1930erne og i 1943. Karl Nielsens samling.
|
|
Bombardementet i maj 1945 ødelagde bygninger på Havnen i Rønne.
Det gamle ekspeditionslokale på første sal i FDB Rønne-afdeling. 1952.
|
|
Bileder af Karl Nielsen, som bydreng 1945. En ung Karl Nielsen, fotograferet på lagerkontoret en gang først i 1960erne.
På lagerkontoret 30. december 1970 - 25 års jubilæum.
Se flere billeder fra afdelingen længere ned på siden
Det hele startede i 1866
|
Hans Christian Sonne, 1817-1880, født i Nexø, initiativtager til Danmarks første levedygtige brugs i Thisted, oprettet i 1866. Han døde i Fuglede på Sjælland.
Brugsforening er en forbrugerkooperativ forening. Oprindelig var en brugsforening en medlemssammenslutning, hvis formål var at indkøbe varer engros, sælge dem til medlemmerne og fordele et evt. overskud i forhold til varekøbet. De første danske brugsforeninger. I første halvdel af 1850erne dannedes nogle få indkøbsforeninger i København; den mest kendte var Foreningen for billige Livsfornødenheder fra 1853 med Frederik Dreier som initiativtager. De gik imidlertid alle ned, og igangsætteren af en dansk brugsforeningsbevægelse blev i stedet Thisted Arbejderforening, stiftet i 1866 efter engelsk forbillede og med provst H.C. Sonne som formand. Hans Christian Sonne født 16. august 1817. Han døde 26. januar 1880, præst og brugsforeningspioner. Født i Nexø, han var søn af købmand, strandingskommissionær og konsul Herman Jacob Sonne. Fik en kærlig men fast opdragelse, lærte sparsommelighed og forståelse for mennesker, der måtte leve under ringere vilkår. Chr. Sonne voksede op i et velstående købmandshjem. Han ville egentlig have været til søs, det var der tradition for på Bornholm, især blandt sønner af landmænd og købmænd. i stedet kom han i Rønne lærde skole, hvorfra han dimitteredes 1836. Han havde ikke lyst til at gå ind i faderens forretning, men valgte at blive præst. Man siger, at han begrundede sit kald med, at præstegerningen har det tilfælles med sømandens, at sælgerevner og behovet for regnskabsføring ikke er afgørende. i 1841 blev han cand. teol. og ansattes derefter som huslærer på Lerchenborg. Allerede 1845 blev han ved anbefaling fra grev C. C. Lerche sognepræst i Møgeltønder, i 1864 sognepræst i Thisted-Tilsted, 1872 tillige provst for Hundborg-Hillerslev herreder, og 1875 forflyttedes han til St. og LI. Fuglede – et af landets højestlønnede præsteembeder – hvor han 1879 tillige blev provst for Ars-Løve herreder. |
Købmagergade, Nexø. Den grundmurede ejendom midt i gaden er "Bryggergården", som stadig er bevaret, på trods af at den tog alvorlig skade under det russiske bombardementet i maj 1945. Bryggergården var pastor Hans Christian Sonnes barndomshjem. Han stiftede Danmarks første brugsforening i 1866, Thisted Arbejderforening, og han mindes på en plade på huset. Næste ejendom, ved det store træ, en anden af Sonne-slægtens ejendomme. Den gik tabt ved bombardementet, hvorefter man valgte at udlægge arealet som kirkegård. Den nærmeste bindingsværksejendom tilhørte konsul Birch, som ses på trappen (hvis gelænder i øvrigt i dag er sat på trappen ved indgangen til Bornholms Museum. Foto Johan Hansen o. 1870.
|
Som præst var han ikke retningspræget, men karakteriseret i sin gerning som i sit privatliv af myndighed, krav til orden og påpasselighed. Han offentliggjorde et par småskrifter om kirkelige emner.
Det er imidlertid hans indsats for brugsforeningsbevægelsen der berettiger S. til en plads i dansk historie. Han var tidligt socialt interesseret, men det var ved mødet med den fattige befolkning i Thisted at han blev sat i gang med en egentlig indsats. Han havde holdt møder med byens småkårsfolk, og i vinteren 1865–66 blev S. tilskyndet til i den kommende sommer at få oprettet Danmarks første levedygtige brugsforening, Thisted arbejderforening. Sonne kendte den engelske brugsforeningsbevægelse fra læsning, og muligvis også fra kontakt med sin bekendte fra Møgeltønderperioden, dr. F. F. Ulrik. Sonne var den drivende kraft i Thisted-foreningen, tog del i dens daglige ledelse og kom snart ind i et agitationsarbejde for sagen. I skriftet Om Arbejderforeninger, 1867, redegjorde han for sine erfaringer, gav praktisk vejledning og beskrev foreningernes idé. |
Målet var gennem tilvejebringelse af billige og sunde forbrugsvarer at hjælpe arbejderbefolkningen økonomisk, men på længere sigt også at bidrage til dens moralske og borgerlige højnelse. S. var den centrale skikkelse i den tidlige danske brugsforeningsbevægelse, var med-indbyder til fællesmøder 1871 og 1874 og blev formand for den 1871 etablerede, men midt i 1870erne hensygnede fællesforening. S. trak sig ved sin forflyttelse 1875 tilbage fra det omfattende arbejde i bevægelsens tjeneste, selv om han også i Fuglede fik stiftet en brugsforening.
Sonne prægede brugsforeningerne i Danmark i de første godt ti år hvor bevægelsen fastholdt sit klare præg af "hjælp til selvhjælp"-bevægelse typisk ledet af højere stands personer og med et udpræget opdragende og emanciperende sigte i arbejdet. Antallet af foreninger nåede knap 150 i Sonnes virketid, men den afgørende vækst satte først ind i 1880erne hvor brugsforeningsbevægelsen ligeledes til en vis grad ændrede karakter og blev en helt overvejende landlig bevægelse. |
Kilde: www.denstoredanske.dk og Bornholms Tidende 2. februar 1980, Thomas Jensen.
Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger, FDB, Rønne Afdeling
|
Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger’s afdeling i Rønne. Med lagre og kontor fra 1914 på havnen i Rønne i den gamle magasinbygning, der var bygget o. 1850 af købmand Thorsen. Her opbevarede og forarbejdede man det sælspæk og de huder, man bragte med sig hjem fra robbe(sælhunde)fangsten i det nordlige Ishav.
|
Det er bindingsværksbygningen med den kamtakkede murstensgavl. Den var hurtig for lille, så i 1921 stod bygningen, den kontor- og lagerbygning vi ser til venstre, færdig. Bygningerne fik deres besyv med under bombardementet af Rønne i maj 1945, og da de efterhånden også var blevet for små, fik man revet begge bygninger ned først i 1950erne og opført to nye og større. De forsvandt så i 1992, da man etablerede Snellemarkcentret.
Billedet tilhører Karl Nielsen. Foto januar 1951 H.P. Holm. |
Disse bygninger er fra først i 1950erne. Det var dog kun den gamle bygning fra 1850-erne, der blev revet ned, for at give plads til den store nybygning. Bygningen fra 1921, til venstre, blev blot kraftigt renoveret i 1952 med lejlighed på øverste etage og kontorer på 1. sal. I 1952 blev den nye lagerbygning til venstre taget i brug. FDB's kontor og pakhus i Jernbanegade i Rønne. Foto Erik Pedersen 3. september 1988. Bornholms Museum.
FDB's Rønne Afdeling. Kontor med Thyra Kofoed til venstre. 1952.
|
|
|
Kassererske Charlie Mogensen. Forkontor mod gade. 1952.
|
Thyra Kofoed, Holger Westh, Johannes Kofoed, kontor mod gade. 1952.
|
Foran bygningen i Jernbanegade i byggerod i 1952. Siddende fra venstre forretningsfører Ejner Sonne. Direktør Erik Ulriksen fra København. Kontorass. Fredny Jacobsen. Forvalter Helle fra afdelingen i Njalsgade i København, som var over for at hjælpe til med implementering af det nye lager. Kassererske Charlie Mogensen. Kontorass. Johannes Kofoed. Stående bagved Kontorass. Thyra Kofoed og Holger Westh.
På forretningsfører Ejner Sonnes kontor. Fra venstre chefarkitekt Michaelsen fra Arkitektkontoret i København. ??. Planlægningschef J. Ingvartsen fra København. Forretningsfører Ejner Sonne. Direktør Erik Ulriksen fra København. 1952.
|
|
Fra lager og kontor på FDB Rønne Afdeling 1952. Billederne tilhører Karl Nielsen.
FDB's næsten nye bil med chauffør Gunnar Olsen. 1961.
Karl Nielsens 40 års jubilæum. 1985 s.m. Tage Jensen.
Brugsernes arkiver: På Bornholms Ø-arkiv
|
En stor del af den bornholmske brugsforenings arkiv findes på Bornholms Ø-arkiv: Afleveret af Karl Nielsen, Rønne,
"brugsforeningshistoriker". 1992-13 Aarsdale 1992-46 Rø 1992-67 Nylars 1992-68 Lobbæk 1993-05 Stenseby 1994-18 Vang 1995-02 Poulsker 1995-03 Sandvig 1997-01 Bodilsker 2000-70 Olsker 2001-02 Den bornholmske brugsforeningsbevægelse |
Forskellige givere:
1977-? Tegning Klemens Brugs 1915 1977-35 Kontrabog Vestermarie Brugsforening 1987-10 Stenseby Brugs 1922-1934 1991-03 Vestermarie Brugs, div. materiale. 1992-41 Vestermarie Brugs, div. materiale. 1992-66 Svaneke Brugsforening 1996-57 Listed og Omegns Brugsforening 1902-1966 (K.F.) 1997-04 Arnager & Omegns Brugsforening 1908-1949 2003-13 Rutsker Brugsforening 2009-06 Rønne Brugsforening 2010-36 Om pastor Sonne (Thisted Brugs) 2013-05 Sange mv. Aaker-Aakirkeby Brugsforening 2014-05 Tre kontrabøger, Pedersker og Poulsker Brugsforeninger. |
Andelsskolen i Middelfart
Det ledende personale i brugsforeningsbevægelsen fik undervisning på Andelsskolen. Andelsskolens elever 1935. Foto C. Liisberg, Middelfart. Tilhører Jytte Bræstrup Karlsen, hvis far var brugsuddeler i Nexø og var blevet undervist på Andelsskolen.