MØLLER I RUTSKER - vandmøller, stubmøller, hollandske møller
Vandmøller i Rutsker - Vandmøllen i Vang
Vandmøllen i Vang. Foto Bendt eller Alfred Kjøller. Peter Haubergs samling, Nationalmuseet. Fra 1928 trådte Foreningen Bornholm til for at redde vandmøllen.
|
Vang vandmølle ligger ved Ringe bæk, tæt ved udløbet fra det stærkt skrånende og skovbevoksede klippeterræn. Den stråtækte mølle er lille, i tre fag bindingsværk og bygget ind i en skrænt. Det ene åbne yderfag dækker over møllehjulet. På grund af det stærkt skrånende terræn er møllen en overfaldsmølle, en type som ikke er så almindelig på Bornholm.
Vandstrømmen til møllehjulet ledes gennem tagudhænget via en vandsliske. |
Vandmøllen er anlagt i begyndelsen af 1800-tallet, og der var tidligere et sammenhængende system af fem mølledamme med stigborde op ad åen. Møllen var i meget ringe forfatning, da Foreningen Bornholm fik den fredet og samtidig overtog møllen; den er siden hen blevet istandsat og har faet ny kværn og nyt vandhjul. Der foreligger et større projekt til retablering af mølledammene, og med en mindre istandsættelse af møllens maskineri vil møllen igen kunne fungere. (Tekst Niels-Holger Larsen).
|
Vang Vandmølle, fredet 1959. Oplysninger fra fredningslisten HER
|
Vandmøllevej 8. Vandmøllen (ca. 1800). Fredet 1959.
Beskrivelse: Vang Vandmølle ligger i et skovbevokset område ved Ringe Bæk på en stejl vestvendt skråning kort før bækkens udmunding i Østersøen. Som konsekvens det skrånende terræn er møllen bygget ind i skrænten. På grund af terrænet er Vang Vandmølle en overfaldsmølle, hvilket betyder at møllehjulet drives ved at vandets kraft kommer ovenfra. Møllebygningen er en fire fag lang bindingsværksbygning udført i sort opstolpet tømmer med tavl af lerklinede marksten, der siden er hvidkalkede. Bindingsværket strækker sig over de tre nordlige fag, mens det søndre fag er åbent, således at møllehjulet, et overfaldshjul på ca. 3 meter, er tagdækket. Bindingsværket har gennemstukne bjælker og er udført uden fodrem, stolperne hviler på en sokkel af marksten. Bygningen bærer et stråtækt tag af langhalm og bundet med hasselkæppe samt en mønning af lyng. I den østlige tagflade er der skåret en åbning i tagskægget, hvor en malerende har tilført vand fra bækken til møllehjulet. Den søndre gavl er bræddebeklædt, mens den nordre er af bindingsværk, i denne er gavl er der gennem en sorttjæret revledør indgang til loftet. Begge gavle er prydet med sorttjærede husbrande med sidefløje. I den vestre langside er der ligeledes en sorttjæret revledør, der fører ind til undermøllen og til højre herfor er en lille åben glug. Den nordlige langside fremstår uden åbninger. Der er indgang til møllehusets nederste loft gennem revledøren i den vestlige langside, her ses mølleværket med gravhjul sat på møllehjulets aksel, gearing og stokkedrevet, der driver kværnen på loftet henover. Væggene af marksten fremstår delvis hvidkalkede, loftet har synligt bjælkelag med bræddeloft og der er jordgulv. Væggen ud til møllehjulet består af brædder. Gennem revledøren i den nordlige gavl er der fra tilkørselsvejen direkte indgang til loftet, hvor møllens kværn er opsat. Kværnstenene er af balkasandsten, hvor løberen er sammensat af to tyndere sten. Stenene omgives af melkarret med tilhørende skoslag og kube. På loftet er den ældre tagkonstruktion synlig, stråtaget er syet på. Bygningshistorie: Vang Vandmølle blev opført i 1811 af Vangeboen Poul Hansen. På opførelsestidspunktet var vejen ved møllen hovedindkørselsvejen til Vang, der i datiden blot var et lille fiskerleje bestående af syv huse. På dette tidspunkt var landskabet helt åbent, da kyststrækningerne blev brugt til græsning og al trævækst blev fældet til brændsel. Den nuværende skovbevoksning er groet frem siden 1920erne. Til regulering af vandtilførslen fra Ringebækken var der op gennem ådalen opsat flere stigbord og dæmninger, der opstemmede større eller mindre mølledamme. Møllens kunder var husmænd, bønder og beboere i og omkring Vang, den forarbejdede først fremmest byg til foder, bygmalt til ølbrygning og rugmel til brød. Møllens kapacitet var ret lille og derfor fandtes flere lignende små vandmøller og stubmøller i området, som lokalbefolkningen kunne gøre brug af. Vang Vandmølle virkede frem til omkring 1905, men allerede i 1874 fik den konkurrence af Bymøllen i Rutsker, en hollandsk mølle med en markant større kapacitet. Efter mølledriftens ophør forfaldt møllen og i 1928 blev den restaureret. Siden blev møllen i istandsat igen i 1940erne og i 1950erne, hvor møllens fraløb blev lukket. I 1969 blev møllen overtaget af Foreningen Bornholm, hvorefter møllen blev holdt tæt på tag og fag. I 1972 er terrænet foran møllen blevet hævet ca. 30 cm og kværnen blev istandsat med et nyt melkar omkring de oprindelige møllesten. Kværnen blev dog ikke istandsat på en måde, så den reelt ville kunne være funktionel. Siden blev møllen nytækket i 1984 og i 2003 fjernede man malerenden, således at møllen i dag står uden vandtilførsel eller afløb. Samtidig blev der taget initiativ til at genoprette vandtilførslen til møllen ved genopretning af stigborde, mølledamme og dæmninger samt åbne landskabet igen gennem trærydning langs bækken. Kilder: Niels Holger Larsen: Vang Vandmølle, Rutsker, Bornholm. Historie 1750-2010. Møllerne omkring Vang og Ringebakkerne, naturgrundlaget. Niels Holger Larsen: Vang Vandmølle, Rutsker, Bornholm. Bevaring af vandmøllen, en analyse 1900-2010. 2010. |
Miljømæssig værdi:
Den miljømæssige værdi ved Vang vandmølle knytter sig til møllens beliggenhed på den stejle skovbeklædte skråning lidt syd for Vang. Her er den lille vandmølle tilpasset de særlige terrænmæssige forhold ved at bygningen er bygget ind i skrænten, således at den nederste del af nordgavlen og østsiden er tildækket. Denne beliggenhed har også gjort, at møllehjulet kunne udnytte vandets naturlige fald ned over skråningen. Kulturhistorisk værdi: Den kulturhistoriske værdi ved Vang Vandmølle knytter sig i det ydre til de bevarede dele af det samlede mølleanlæg med stigbord, dæmninger og mølledamme. Tidligere fandtes der mange små vandmøller af denne type på Bornholm, da mølleprivilegiet ikke fandtes på Bornholm kunne enhver opføre en mølle og drive forretning, herved kom møllerne til at ligge med kort afstand. Derfor havde de fleste møllere en supplerende indtægt fra et andet erhverv, eksempelvis landbrug. De små vand- og stubmøller blev i løbet af 1800-tallet udkonkurreret af de hollandske møller, der var langt mere driftssikre og havde en større kapacitet. Vang Vandmølle er et af de få bevarede eksempler på en Bornholmsk Vandmølle, da den er en af de tre vandmøller, der endnu findes bevaret på Bornholm. Den kulturhistoriske værdi knytter sig også til bygningens enkle materialeholdning, der kommer til udtryk i det ret fattige bindingsværk med gennemstukne bjælkeender, tavlene af balkasandsten, soklens marksten og stråtaget af langhalm med lyngmønning, da disse materialer har været lokalt tilgængelige materialer og derved er en del af den bornholmske bygningstradition. Også tagrytterne med fløje er et vigtigt og udpræget traditionelt træk i den Bornholmske byggeskik. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til det bevarede mølleinventar med samtlige detaljer samt den ældre bygningskonstruktion, begge lofter med jordgulv og bræddegulv, synligt bjælkelag, bræddeloft og vægge af delvis kalkede balkasten, den synlige tagkonstruktion og taget af langhalm. Hertil kommer, at mølleværket med alle tilhørende dele er af stor kulturhistorisk værdi, idet maskinen i fysisk form fortæller historien om det lokalt orienterede og af vejret afhængige, før-industrielle danske landbrug. Hertil kommer placeringen af nordgavlen ud til vejen, hvor man bekvemt har kunnet læsse kornsækkene gennem revledøren og ind på kværnloftet. Det omfattende anlæg til regulering af vandtilførslen har en endvidere kulturhistorisk værdi, idet det vidner om vandløbets ujævne vandmængde over året, hvor man særlig i det tørre sommermåneder har haft brug for at opstemme den ringe vandmængde for at kunne holde møllen i drift. Arkitektonisk værdi: Den arkitektoniske værdi ved Vang Vandmølle knytter sig til den lille sluttede og i terrænet indbyggede bygningskrop, hvis enkelhed og soliditet understreges af den enkle og overvejende lokalt betingede materialeholdning. Gennem sit enkle formsprog, beliggenhed og materialeholdningen kommer vandmøllen næsten til at virke som en naturlig udvokset del af det omgivende terræn. Bærende fredningsværdier: De bærende fredningsværdier ved Vang Vandmølle knytter sig i det ydre til konstruktionen i bindingsværk med gennemtrukne bjælker,, sortopstolpet, tømmer, hvidkalkede, tavl af lerklining og natursten og bræddebeklædt sydgavl, stråtaget af langhalm, der er bundet med kæppe og med mønning af lyng, overfaldshjulet og den stensatte malegrav. Hertil kommer alle ældre eller traditionelt udførte bygningsdele og -detaljer, herunder tagbrande med sidefløje, revledøre og gluggen i vestsiden samt den traditionelle materialeholdning. I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig til inddelingen i to lofter, jord- og bræddegulve, de rå eller kalkede vægge, bræddeloft, mølleværk og kværn. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning. |
Vandmøllen i Vang 1998, med vandrende, der forsyner overfaldshjulet med vand fra den opstemmede å. Foto Niels-Holger Larsen.
Vandmølle i Svartingedalen tilhørende Ingemarsgård, 36. selvejergård i Rutsker
|
|
Vandmølle i Svartingedalen, tilhørende Ingemarsgård, 36. selvejergård i Rutsker. Foto Erik Pedersen, 1949.
Kort 1784 Krummemark, Rutsker. Vandmølle ved Uglehalsgård (Åhalsegård, 35 slgd.) som ikke ses på andre kort. Eventuelle rester skulle ligge umiddelbart (ca. 15 m) nord for, hvor stien går ned i dalen. (Anders Pihl).
STUBMØLLER I RUTSKER
Kuremøllen i Rutsker, nordvest for Ruts Kirke
Iflg. Egon Sønder Jensens studie i stubmøller, har der været otte stubmøller i sognet: på jorder tilh. 2. vdg. Dalegård, 5. vdg. Kirkebogård, 5. slg. Vestergård, 18. Dyngegård, 19. slg. Hyldegård, 23. slg. Myseregård, 25. slg. Brødløsegård, 47. slg. Spannergård.
Vi kender til flere billeder af stubmøller i Rutsker. Som vi ser det, er det to forskellige. Dette er Kuremøllen. Originalbilledet tilhører Ingrid Boesen, som er i familie med den ældre Wilhelm Thiesen, og dennes søn Peter Thiessen, 1883-1972, var begge var ejere af møllen fra o. 1880. På billedet ses Wilhelm Thiesen og en ukendt dame. Foto med oplysninger på Bornholms Museum.
Til venstre er det et udsnit af K. Thorsens fortælling om de bornholmske stubmøller fra 1932. Se hele teksten HER.
|
23 Sg. Myseregård, Kurremøllen, Kuremøllen.
15.06.1769 ejer Thor Larsen 01.01.1811 ejer Hans A. Kofoed. 01.11.1823 ejer Hans Pedersen. 00.00.1831 ejer Hans L. Koefoed, skøde til 08.05 1831 ejer Cai Koefoed. 08.05 1831 ejer Claus Mortensen. 08.01.1832 ejer Jørgen Samuelsen. 11.05.1839 ejer Klaus A. Koefoed. 01.03.1841 ejer Jens Kofoed. 06.12.1845 ejer M. Lou og Niels Poulsen. 06.12.1845 ejer Niels Poulsen's enke 06.12.1845 ejer M.M. Lou og Niels Pedersen. 26.11.1847 ejer Mogens Hansen Bidstrup. 26.02.1860 ejer Anders Mikkelsen Pihl. 20.11.1895 ejer Hans V. Thiesen. Møllen beskrives som af fyr bræddebeklædning, vinger af fyr. Vurderes til 300 Rd. 30.09.1866 ved revision fandtes møllen, der da er over 100 år gammel, betydelig forbedret og ombygget, af den langt overstiger forsikringssummen på 300 Rd. 17.12.1883 har møllen nu 4 kværne. Nu har møllen 2 stokværk vurderes til 500 Rd., hvilket er meget lavt, da møllen er i god brugbar stand. Afstand mølle - hus 50 alen. |
Fotografisk postkort med Wilhelm og Peter Thiesen, Kuremøllen, Rutsker. Postkortet er sendt 1907. Tilhører Jørn Uffe Hansen.
Kuremøllen nordvest for Ruts Kirke. Kuremøllen blev nedrevet i 1920erne. Det er ikke Præstegården men Brødløsegård vi ser til venstre for Kirken. Foto o. 1910. Håndkoloreret 8x8 dias, Metodisterne på Bornholm. Tilhører Finn Bræstrup. (Kendes som postkort, gengivet af Kjølby i møllebogen 1978.)
Stubmølle ved Kirkemøllen i Rutsker
Dette billede tilhører Jørn Uffe Hansen, Rutsker. Han kalder den Tobiassens Mølle i Rutsker, det er den hollandske mølle, som også kaldes Kirkemøllen. Møllen blev købt i 1904 af Møller Peder (Peter?) Boesen, der genopførte den i Rutsker til erstatning for en gammel stubmølle, han (eller tidligere ejer) vist havde købt i Rønne i 1883 (?). Kilde K. Thorsen, Bornholms Avis' julehæfte 1936.
|
De to kortudsnit er fra Mansas Bornholmskort fra 1851. Møllen syd for Dyndegård lå også nord for Ruts Kirke, nordligere end Kuremøllen, der ses på kortet herunder.
Kirkemøllen blev først opført 1904 og stubmøllen i 1883 iflg. K. Thorsen, jævnfør ovenfor. Derfor var den naturligvis ikke med på Mansas kort. |
|
Dyngemøllen i Rutsker - stubmølle (og hollandsk mølle - Bymøllen?)
|
|