K. Thorsen, arkitekt og lokalhistoriker. 1879-1949
|
Bibliografi:
1922: Om Bornholmske Byggeskikke i ældre Tider, 23 sider i Bornholmske Samlinger, 14. bind 1923: Bornholmske Vandmøller, 29.8-15.9 i Bornholms Tidende. Syv kronikker. Se HER. 1923: Bornholmerurets historie 1754-1923, 48 sider 1932: De bornholmske Stubmøller, 15 sider, Bornholmske Samlinger, 22. bind. HER. 1933: Bornholms Sanatorium gennem 25 Aar. 23 sider 1937: Rønne Missionshotel 1912-1937 og historiske Minder om den fredede Gaard 1585-1912. 50 sider 1939: Fajancefabrikken Søholms Historie. 23 sider 1939: Rønne Søfarts Historie. 204 sider 1941: Bornholms Andels-Svineslagteri gennem halvtreds Aar, 48 sider 1943: Bornholms Amtssygehus i Rønne 1892-1942, 28 sider 1950: Bornholms Historie, 130 sider, i Bornholms Historie. Landbruget og dets biografier.Udgivet af Ernst G. Olsen På Bornholms Museum og på Bornholms Lokalhistoriske Arkiv kan man finde hen ved 100 af hans slægtshistorier og ejendomsbeskrivelser. Bornholms Museum har en del originaltegninger og ca. 100 små tuschtegninger, postkort, samt 20 akvareller, som Sonne, Rådhuskiosken, lod udfærdige til postkort. |
|
|
Arkitekt Karl Thorsen 1879-1949 Af Niels-Holger Larsen, 2006
Karl Simeon Laurentius Thorsen, født 1879 i Klemensker var en kendt person i første halvdel af 1900tallet. Han døde i 1949, 69 år gammel. Folk, der arbejder med Bornholms bygningskultur, slægtshistorie og historie i det hele taget, støder ofte på tegninger, beskrivelser, artikler og bøger af arkitekt K. Thorsen. Han var ikke faguddannet arkitekt, men snarere en begavet snedker, som var god til at tegne og skrive, og med sin store interesse for historie, arkitektur og byggeskik kvalificerede han sig til at virke som arkitekt. Det er dog ikke som arkitekt at han markerede sig, men som lokalhistoriker og det man i dag vil kalde "bygningsarkæolog", dybt engageret og meget produktiv, hvilket hans "sag" på Bornholms Museum tydeligt illustrerer. At han også var respekteret ses af, at han i flere tilfælde samarbejdede med og blev engageret af Nationalmuseet og Bornholms Museum. Han indsamlede i 1934 ca. 2000 dokumenter - arkivalier - til offentlige arkiver, og han leverede en meget stor mængde oplysninger til stednavneudvalget. Private personer "bestilte" ham til at udarbejde slægtsbeskrivelser og ejendomsbeskrivelser ligesom virksomheder fik udarbejdet jubilæumsskrifter. K. Thorsen er nok mest kendt for sine "slægtstavler", som han udarbejdede især til mange landmænd, der endnu kan have dem hængende fint i glas og ramme. Han udarbejdede også en stor mængde ejendomsbeskrivelser, håndskrevne i folioformat. I en lang periode fra 1920 og frem til sin død skrev Thorsen tillige en række artikler i de bornholmske aviser, om historie og bygninger - især de store købmandsgårde i Rønne havde hans interesse. En turistguide med kort fra 1938 blev genoptrykt helt frem til 1968. Thorsens "hovedværk" er Rønne Søfarts Historie, udgivet 1939. Hans sidste større arbejde "Bornholms Historie, Landbruget og dets Biografier" - populært kaldet "Sladrebogen" - var det arbejde, hvor han opsamlede al sin viden og sine tegninger. Bogen udkom 1950, to år efter hans død. I forbindelse med en jubilæumsudstilling i 1979 for K. Thorsen på Bornholms Museum, 100-året for hans fødsel, blev der indsamlet en del materiale, og K. Thorsens datter Ebba Thorsen gav i den forbindelse en mere privat karakteristik af faderen og familien. Det fremgår heraf, at det ikke altid har været nemt for familien at "overleve", og det har sikkert ofte været vanskeligt med en familiefader, der som "ildsjæl" ikke altid fik et rimeligt honorar for sine arbejder. Også et brev i 1948 fra enken giver et interessant billede af, at det nærmest var et "familieforetagende" at udarbejde historiske beskrivelser. Flere fagfolk, der har beskæftiget sig med bygningshistorie og slægtshistorie, har ofte erfaret, at K. Thorsens arbejder ikke altid er helt pålidelige. Men man skal nok se det på den måde, at Thorsen ikke havde de muligheder som vi har i dag, for at skaffe arkivalier og oplysninger og der måtte somme tider et "kvalificeret gæt" til at fuldføre en beskrivelse eller historie. Til gengæld skal man ikke se bort fra, at Thorsen havde adgang til kilder og en samtid, som nu er forsvundet. Bruger man K. Thorsens arbejder med en vis kritisk sans, er han ofte til stor hjælp, og kan lede én på rette vej. Bortset fra de trykte bøger og artikler, så er Thorsens ejendomsbeskrivelser nok de mest værdifulde af hans arbejder for en eftertid. Jeg har selv i mange år haft stor glæde af Thorsens arbejder i forbindelse med bygningsundersøgelser og Bornholms historie. Karl Simeon Laurentius Thorsen Karl var den ældste af otte søskende, faderen, Mathias var snedker i Hasle, moderen Eline var tjenestepige på Brogård i Klemensker. Som nystiftet familie flyttede de til Rønne, hvor faderen arbejdede hos Bidstrups Byggeforretning, men et års tid efter flyttede de tilbage til Hasle, hvor de stiftede en byggeforretning. Da de to ældste brødre, Karl og Niels, havde nået konfirmationsalderen, blev de taget ud af skolen for at arbejde og blive udlært i faderens værksted - der var meget at lave, bl. med udbygning af Hasle Havn. De to brødre "løsrev" sig dog efter nogle år, og rejste til København, hvor de blev tilknyttet Frelsens Hærs skole. Karl var god til at tegne og han fik arbejde på tegnestuer. Snart efter tog han otte måneder til London, for at studere arkitektur, og hjemkommen derfra fik han arbejde på Holeby maskinfabrik på Lolland. 23 år gammel traf han her sin tilkommende kone, Marie Kirstine Jensen. Karls fader havde stadig sin virksomhed i Hasle, hvor der fortsat var en del at lave, og faderen bad sønnen Karl om at gå i kompagniskab med sig - så han rejste i 1902 hjem til Hasle, men blev dog gift 1904 i Maribo kirke med sin Marie. "Mathias Thorsen & Søn" byggede i de kommende år meget i Hasle, Klemensker og Rønne. I Hasle var det Herolds Hotel, Teknisk skole, flere privathuse og tre gårde i omegnen. I Klemensker var det vestre forskole og Klemens kro og i øvrigt Sanatoriet i Blykobbe (nu Blykobbe efterskole), samt Østre skole i Rønne – gymnastiksalen med tårn, som er nedrevet for en del år siden. 1910 kom der imidlertid nedgang i byggeriet og Karl med konen Marie og to børn, Ebba og Viggo flyttede til Rønne, hvor det også gik noget trægt. Så startede nu en karriere for Karl Thorsen som forsikringsagent, et arbejde han havde fået i kraft af sin viden om bygninger. Det var stormskadeforsikringsselskabet "Ly" i Aarhus, som få dage efter Karls ansættelse fik forrygende travlt, idet en orkanagtig storm fik folk til at forsikre sig. Thorsen fik samtidig arkitektarbejde og tegnede forretningsejendomme i Rønne, Hotellet Vesterhus samt flere villaer i Rønne og i stationsbyerne. 1914, da Første Verdenskrig brød ud, var der tre projekter på tegnebordet, men de blev aflyst af bygherrerne som følge af usikkerhed med krigen. Det blev svære tider for familien, der kom lidt håndværksarbejde ved banen til Almindingen i 1914, men en tidligere arbejdsskade afkortede den ansættelse. Han kom igen ind i forsikringsbranchen, denne gang med ulykkesforsikringer i "Arbejdernes Ulykkesforsikring". Her virkede han i 20 år, og det var i den periode Thorsen kom meget rundt på gårdene – på cykel. Datteren Ebba fortæller, at hans interesse for historie og bygningskultur især blev vakt ved at læse "Thurahs Bornholmsbeskrivelse"! Thorsen brugte flittigt øjne, blyant, tommestok og notesbogen, når han kom rundt på øen. Da Rønne kirke blev ombygget i 1916 fik Thorsen noget arbejde med at opmåle kirken samtidig med forsikringsarbejdet, og det gik tilsyneladende godt. På en tur til Spidlegård i Åker bad ejeren i 1918 Thorsen om at skrive noget om gården og tegne den. Under dette arbejde fandt Thorsen og spidlegårdsbonden en ruin, som viste sig at være det senere så kendte Spidlegårdskapel eller Sct. Jørgens Kapel og Hospital. Nationalmuseet blev hidkaldt og Thorsen udførte et større opmålingsarbejde i forbindelse med en udgravning af ruinen. |
Fra 1915 til 1920 besøgte Thorsen de tilbageværende stubmøller og bøndergårde, blandt andet for at undersøge forekomsten af fodtømmer i stuelængerne. Det resulterede i artikler i Bornholmske Samlinger, i 1922 om "Bornholmske Byggeskikke i ældre Tider", og i 1932 om "De bornholmske Stubmøller". Fra 1920 begyndte Thorsen at skrive artikler i aviserne, først i Bornholms Tidende. På den måde gjorde Thorsen sig bemærket som lokalhistoriker. Han samarbejdede med M.K. Zarthmann og med museumsinspektør, arkitekt H. Zangenberg ved Frilandsmuseet i Lyngby, 1925 og 1928. Søfartsmuseet bad ham om at finde skibsbilleder, han indsamlede stednavne til stednavneudvalget, og i 1934 fik han en stor opgave med at finde gamle dokumenter til Det kgl. Danske Videnskabernes efterforskningsarbejde - 2000 dokumenter blev det til.
I 1938 udarbejdede han en turistguide med kort til hotelejer Lyngby, Dams hotel og kioskejer Olsen. 1939 udkom et af hans større arbejder, Rønne Søfarts Historie. Han skrev flere jubilæumsskrifter for virksomheder og institutioner og ind imellem en stor mængde slægts- og bygningshistorier. Han tegnede også postkort til kioskejer Sonne. Efter anden verdenskrig blev et større værk med luftfotografier og biografier for landbrugsbygninger iværksat. "Sladrebogen" kaldes den af eftertiden - titlen er "Bornholms Historie, Landbruget og dets Biografier". Det indledende afsnit om Bornholms Historie er forfattet af Karl Thorsen. Bogen udkom først i 1950, to år efter hans død. Thorsen havde i de sidste 14 år været svækket af hjertelidelser, og han faldt om på gaden og døde i Aakirkeby 22. marts 1948. Den 17. maj 1948 skrev hans enke følgende brev: Hr. Malermester P. Kofoed, Staalegade! Da De forleden Dag sammen med hr. Sejer paa Museets Vegne var paa min Bopæl, uden at træffe mig hjemme, vil jeg tillade mig at meddele Dem følgende: Min nu afdøde Mand, Arkitekt K. Thorsens Optegnelser og indsamlede Oplysninger kan ikke foreløbig overlades eller gennemses af Museet. Min Mand begyndte sit Arbejde med Bornholms Historie og Slægtsforskning for over 40 Aar siden, og jeg har hjulpet ham, idet vi var gift i 45 Aar; og skønt jeg som bekendt ikke er Bornholmer, kender jeg nu Bornholms Historie og Slægter ganske godt, ja langt bedre end min egen Hjemegnshistorie, som jo i øvrigt har stor Tilknytning til Bornholms Historie. De sidste 14 Aar var min Mand ret svag med mange Sygdomsperioder, hvorfor vor Søn var ham til Hjælp. Vores Søn er nu henimod 40 Aar og har beskæftiget sig med Tegning og Maling i flere Aar, og det var min Mands Ønske, at hans Søn skulde interessere sig for de samme Interesser som sin Fader. Da min Mand pludselig døde, var der nogle halvfærdige bestilte Arbejder, som vi nu har gjort færdige og afleveret, nemlig Bornholmerkort til Bornholms Tidende, 3 Gaardhistorier til forskellige, samt et Billede af en gammel Ejendom; endnu ligger her nogle Henvendelser om Slægtsforhold til flere i København og andre Steder; men det vil jo tage meget længere Tid at besvare; men De maa forstaa, vi arbejder selv med vort Stof. - Jeg har for øvrigt altid arbejdet med i Arkiverne i København og andre Steder, og derfor ønsker vi ogsaa at opfylde min Mands Ønske selv at arbejde med hans indsamlede Optegnelser. Museet kan antagelig ad aare faa tilstillet de Ting, vi mener, egner sig til Henlæggelse i et Museum. Desuden er Arkitekt K. Thorsen jo repræsenteret paa Museet med Tegninger, Malerier og andet. Med venlig Hilsen. Deres ærbødige Marie Thorsen. Thorsen har altså ikke været helt alene om arbejdet. Familien Thorsen må have haft et righoldigt kildemateriale af notater - man fotokopierede ikke dengang, og originaldokumenter har de sikkert haft i deres varetægt samt en masse skitser og tegninger. Og der må have været et ganske godt bibliotek. Vi har ikke særlig god viden om hvad der er sket med materialet, men en del findes dog på Bornholms Museum. Er det kasseret af de efterladte, solgt - eller findes der endnu noget et sted? Vi ved det ikke med sikkerhed. I 1979 fik museet den omtalte levnedsbeskrivelse af Thorsens ugifte datter Ebba, og senere arvede museet alt indbo og hus efter datteren. Men her dukkede ikke væsentlige oplysninger op om K. Thorsen og hans efterladte materiale. Bornholms Museum og Bornholms lokalhistoriske Arkiv har en stor mængde arbejder af K. Thorsen. Det er dels tegninger og beskrivelser, som museet i sin tid erhvervede af Thorsen selv, dels kopier af materiale, som findes på Nationalmuseet, og så har museet gennem tiden indsamlet og fået forærende arbejder at Thorsen. Nu afdøde bankbestyrer Emil Kofoed, der boede i Lyngby, men i mange år var "sommerbornholmer" og samler af bornholmiana har været en ihærdig indsamler af Thorsens ejendomsbeskrivelser. Enkelte foreligger i original, men Emil Kofoed udførte gennem mange år et stort prisværdigt arbejde ved at låne og afskrive beskrivelser, som han i kopi gav til både lokalarkivet og til Bornholms Museum. Emil Kofoeds testamenterede i sin tid sin samling af bornholmiana til Bornholms Centralbibliotek, og den udgør grundstammen i det man der kalder "Loksalsamlingen". Trods kritik har mange haft gavn af Thorsens arbejder, og i enkelte tilfælde har man måttet stille sin lid til Thorsens afskrifter af brandtaksationer fra en protokol, som senere er forsvundet. Thorsen var ikke "skolet". Hans eneste egentlige uddannelse var tilsyneladende den skoleundervisning han fik på Teknisk Skole i sin læretid som snedker. Det er derfor imponerende at han nåede så vidt. Hans tekster er ikke akademiske, men heller ikke ubehjælpsomme, de er letforståelige og gode. Han havde sin egen tegnemåde, ganske vist præget af samtidens stil i stregføring og skrift. Og han havde en øvet hånd til kopiering af dokumenter, skrifttyper og signaturer. Man skal huske at det den gang ikke var så nemt at få direkte kopier i arkiver eller hvor han nu fandt sine oplysninger. Når man har læst mange af hans slægtstavler og beskrivelser kan man godt gennemskue, at han havde en evne til at "fylde ud", hvor det kneb med stof. Han må også have haft en god hukommelse, for man kan se at han kæder tingene, historierne, sammen og ofte fortæller lidt mere end det opgaven egentlig handler om. Det man ofte savner ved Thorsens arbejder, er det akademiske "noteapparat", altså nøje henvisning til kilderne. Det findes af og til inde i teksterne, men ikke med en præcis henvisning. Han har også brugt flittigt af andres stof og tolkninger, f.eks. M.K. Zarthmanns arbejder, og flere andres historiske optegnelser. Meget er også hentet i Bornholmske Samlinger. Når man arbejder med historisk stof er der sjældent en klar entydig løsning, der bliver gerne plads til eller behov for en vis tolkning - og således er det stadig. Vi skal være lykkelige for K. Thorsens mangeårige indsats. De kan være de eneste kilder vi har, og hans indlevelse i og beskrivelse af den tid han bearbejdede giver os sommetider gode muligheder for at dykke nærmere ned i stoffet. Man kan ikke andet end få respekt for hans engagement, flid og dygtighed. Thorsen signerede sine arbejder med: K.S. L. Thorsen, K. Thorsen og Karl Thorsen. |
