HOLLANDSKE MØLLER I NEXØ
|
Tilbage til hovedsiden om møllerne i Nexø HER
|
Udsnit af Willerups kort (udarbejdet til Trap 1858). Med Nordre Mølle (endnu en stubmølle, den hollandske mølle, Bakkemøllen blev bygget i 1871), Bohnemøllen 1785 (?), Nymølle 1851, begge hollandske møller, Boysenamølle, en stubmølle.
Jens Riis Jørgensen Ved matrikelopmålingen 1817-1818 var der 5 møller, hvoraf én grundmuret hollandsk. Dertil kom pumpemøllen ved Frederiks Stenbrud. Den ene af de nyopstillede stubmøller blev overtaget af Boye Petersen, efterfulgt af enken og siden deres søn Hans Peter Boiesen. Af de 5 møller brændte den gamle Nordre Mølle i sommeren 1852. Da et interessentskab med farver Ole Sonne i spidsen opførte en ny hollandsk mølle kaldt Nye Mølle var der stadig 5 møller ved Nexø i midten af 1800-t-, og vi kan sammenholde de nævnte møller med Mansas kort 1851 og Willerups kort 1858.
|
Bohnemøllen i Nexø, opført 1796, nedrevet omkring 1930
Kong Gustavsvej, 47, Nexø, matr. 189c. Gl. nr. 284.
Møllerne i Nexø, fra venstre Bohnemøllen, Savmøllen og Nymølle. Foto Bendt Kjøller, Allinge.
Nexø Mølleby. Tilhører Finn Bræstrup, søn af tidligere ejer af Savmøllen. Vi er kravlet op i Nymølle, har taget fotografiapparatet med og taget et billede af Nymølles stuehus, Savmøllen og Bohnemøllen, der her mangler sine vinger.
I en beretning fra 1815 fortælles (Rawert og Garlieb, Bornholm beskreven paa en Reise i Aaret 1815), "Ved Nexø haves endeel Veirmøller; een af disse er opført af Sandsteen og Leer; de 3 øverste Alen ere ene af Sandsteen og Kalk. Uden at være Møllebygger, har Møllens nuværende Eier ordineret Bygningen, efter hvad han havde seet andre Steder. Her er intet Sigteværk, da han intet kjendte til dets Indretning, og ingen havde kunnet oplyse ham derom. Mølleaxlen gik i en meget haard Grønsteen, i Stedet for i Malm eller Jern. Denne Slags Steen forekommer som Findlinger paa det strax ved Nexø liggende Bjerg, Helvedesbakke.
|
Stenen var overordentlig haard, og til dette Brug ligesaa tjenlig som Metal. Flere af Landet Møller vare allerede forsynede med Søle af samme Steenart. Møllestenene vare fra det tæt ved liggende Frederiks Sand-Steens-Brud. Med hensyn til disse bemærkede Eieren, at de, forinden de burde bruges, maa ligge 2 Aar i Luften, for at tiltrække den Fugtighed og Kjølighed, som en Møllesteen bør have, naar Melet ikke skal for hurtigen blive varmt under Malingen. Er Møllestenen brugt i nogle Aar, bliver den for tør, og man maa igjen lade den ligge et par Aar i Luften. Enhver Mølle maa altsaa have en dobbelt Steen-Besætning"
|
På billedet ses møller Marius K. Pedersen (ses til venstre med en søn i hånden) og hustruen Annie Mathea f. Gudbergsen, med to små piger og husets unge pige. Der er to (tre?) møllersvende til venstre. En søn, Andreas Kofoed Pedersen har fortalt om billedet. Han er ikke selv med, idet han blev født i 1911. Men hans ældre søskende er med. Landposten er også med på billedet. Hvorfor der flages vides ikke. Bemærk også køerne, ihvertfald de to brogede er af gammel, bornholmsk landrace.
Brandtaksation 11. oktober 1796. Kiøbmand Herm. Lars. Bohn en af Sandsteen opbygget Mølle, 3 Lofter høj med 2de Qwærne, takseret for 1500 ....
20. marts 1801 takseres møllen sammen med byens tre stubmøller. I forhold til sidst har den nu tre kværne.
Kort over Nexøe Byvang, Nexøe udmark og Frederiks Steenbrud paa Bornholm opmaalt 1817 af H. Petersen. Bohnemøllen, matr 189.
|
Den ældste hollandske mølle, måske endda på Bornholm (bortset fra Christiansø) i hvert fald den ældste grundmurede mølle, som omtales i møllefortegnelsen fra 1808, må have været Bohnemøllen i Nexø. Iflg. Poul Harild viste en vindfløj, at den skulle være opført 1785 (1795?). Den var opmuret af sandsten i en kraftig konstruktion og ældste ejer var familien Bohn, der også havde landbrugsejendommen, Bohnegården i Kildebakkestræde i Nexø. Den sidste møller var Marius Kofoed-Pedersen, der overtog møllen i 1901 og kort efter opførte et pakhus, som ses på billedet her bag møllen. Møllen blev solgt i 1928 til en vognmand, som rev møllen ned i 1930. (Kilde Poul Harild, BT 1998). Foto BM.
Jens Riis Jørgensen Op gennem 1700-t. var der tre stubmøller i Nexø: Den Nordre Veir Mølle, Den Mitterste Veir Mølle og Den Søndre Veir Mølle. Den midterste blev taget ned og flyttet i maj 1798. Købmand Herman Bohn havde halvandet år før bygget en ny mølle, tre lofter høj, af sandsten. Den var altså lige så gammel som det nye rådhus nede på havnen.
Bohns mølle i Nexø stod færdig i sensommeren 1796 og blev brandforsikret 11. oktober 1796. Jeg har ikke lige slået op i Rønnes forsikringsprotokol (som der i øvrigt er huller i), men man siger, at Tobiassens mølle blev bygget i 1797, så derfor har jeg altid regnet med, at man var først i Nexø. Det var jo her det sneede i de år. Amtmanden boede der. De store købmænd var der. Stenhuggeriet foregik der. Osv. Niels-Holger Larsen: De tidlige hollandske møller var som regel træmøller. Derfor er det interessant, at man i 1796 byggede en muret mølle. Den mølle vi ser på fotografiet er også lidt anderledes i sin form og vinduer, end de andre murede møller, som sædvanligvis er ottekantede udvendig - dog undtaget Kirkemøllen i Pedersker og Myremøllen i Nylars. Den hollandske mølle på Chr.Ø var bygget 1757 i "engelsk mønster". Bohnemøllen, som vi ser den på billedet, har også en "løghat" - det var ellers som regel en "bådhat", når der var svanskrøjning. Endelig er vingerne særlige - det er hybridvinger, idet det ene sæt vinger er gamle med kludesejl, medens det andet sæt er med jalousier (La-cour?) og selvsvikning - ikke helt usædvanligt, som en overgang til alle vinger med selvsvikning og måske selvkrøjer med vindrose.
I Bornholms Avis, der startede i august 1828, var 10. september 1828 en salgsannonce for den hollandske mølle: "Nexøe. Den herfor Byen staaende hollandske Mølle, som er næsten ny ombygt, indrettet med 3de Qværne, 2 Sigte- og 1 Gryntromle, tillige med dens paastaaede Plads, ønskes under Haanden solgt til en Lysthaver, som kan tilveiebringe 600 á 1000 Rbd. d.A. Den forlangende Summa er 2000 Rbd. Nærmere Accord afgjøres med dens Eier." Møllen blev ikke solgt.
Det gjorde den så i 1846 til Johan Henrich Grønholt. Men iflg. en annonce i Bornholms Avis 25. juni 1847 var han blevet umyndiggjort og havde fået Mogens Peter Hansen som værge. Det betød, at møllen med plads og hus blev sat på auktion 27. juli 1847. Formentlig er den blevet solgt, for året efter blev "forhenværende møller i Nexøe Johan Henrich Grønholt" igen erklæret myndig. V. Kjølby (1978), undersøgelse ved Landsarkivet, avisnotitser mv.:
1785 (?), 1796-1815 Herman Larsen Bohn, der bygger møllen. 1815-1846 Herman Hermansen Bohn, ovennævntes søn, 1793-1846. Hans enke sælger møllen i 1846 til: 1846-1847 Johan Henrik Grønholt fra København. 1847-1859 ? (Han erklæres umyndig). 1859-1884 Henrik Nicolai Holberg (datteren Vilhelmine blev gift med ejeren af Risemøllen i Olsker, Jacob Josefsen). (Se Nexø Savmølle herunder) 1884-1901 Rasmus Jakobsen Hjortsvang, gift med sidste ejers datter. 1901-1928 Marius Kofoed Pedersen. 1928-? H.P. Rasmussen, der rev møllen ned o. 1830. ? Bygmester Kjeld Olsen. |
Maleri af Bohnemøllen i Nexø, u. år. Nexø Museum/Erik Gornitzka. Til højre: Kildebakkestræde 5, havedør med forsatsdør/vinterdør. Bemærk trappesten af slidte møllesten. Det var Bohngården i Nexø, og måske kunne møllestenene være fra Bohnemøllen - eller fra en stubmølleforgænger, for da var møllen endnu intakt? Foto Hugo Matthiessen, 1922. Nationalmuseet.
1949. Møllen, Kong Gustavsvej 47, Nexø. Foto Sylvest Jensen, KB.
Bygmester Kjeld Olsen har indrettet værksted i det gamle pakhus.
Bygmester Kjeld Olsen har indrettet værksted i det gamle pakhus.
Nymølle i Nexø, opført 1851, brændt 1925
Adresse: Gl. Rønnevej 4, matr. 200e.
Nexø Nymølle og stubmøllen "Boysena Mølle" ved Rønnevej. Vangegemmerhuset ses til venstre. Nymølle blev opført af et konsortium eller aktieselskab i 1851. Det bestod af fire kendte nexøborgere,(se under brandtaksationen). Undervejs skiftede møllen ejere, og nogle af de oprindelige ejere vendte tilbage. Først i 1884 fik møllen en stabil ejer med Christian Gabriel Kofoed. Foto 1880'erne Johan Hansen, Nexø. Stubmøllen forsvandt kort tid efter (kilde V. Kjølby).
Fotopostkort. Nymølle, Nexø. Møller og bager Christian Gabriel Kofoed med familien i haven. BM 3252.
Taksation til Brandforsikringen 10. november 1851.
Nymølle, Ejere af møllen: Farver O.E. Sonne, Brændevinsbrænder G.R. Dam, Brænderibestyrer J.J.O. Ødbergsen og møller H.P. Vibe. ... Bygget af sandsteensbrokker fra grunden og op til hatten og saaledes grundmur. Højde over 21 alen til hatten, gennemsnit nede 16 alen, under hatten 8 alen. Hatten af bindingsværk tækket med spåner. Vingernes længde 38 alen. 5 kværne mv.
|
Hans Nikolaj Hansen solgte 1. april 1884 Nymølle til Christian Gabriel Kofoed. Han udvidede virksomheden og opførte et rugbrødsbageri. Det var også ham der opførte det stuehus, der ses på billedet herover. Nymølle blev overtaget af sønnen, møller Jens M. Kofoed 1. januar 1925, men allerede i september samme år brændte møllen.
|
Nymølle i Nexø. Nexø Museum/Erik Gornitzka.
Nymølle i Nexø. Vel efter branden 1925 (?). Foto BM 9x12 cm, nr. 4032.
1946 og 1949, Nymølle i Nexø. Foto Sylvest Jensen, KB.
Kenn Erik Bech, Poulsker: Her er lidt af hvad jeg samlede om Nymølle i 2005:
"I de sidste 120 år har bagerivirksomheden Nymølle ved Nexø været ejet af kun to slægter, Kofoed og Jensen. Nu er det slut, idet Jørn Jensen for nylig har solgt virksomheden. De nye ejere har dog meddelt, at produkterne fra Nymølle vil leve videre i en eller anden form. Produkter der ikke kun har forsynet Nexø og omegn med brød, men de har været udbredt på hele Bornholm. Selve rugbrødsbageriet startede i 1885, men allerede i 1851 begyndte de første produktioner på Nymølle. Det er således en 154 år gammel virksomhed, der snart går en ny æra i møde. Det hele startede, da fire nexøborgere i 1850 tog initiativ til opførslen af en smuk hvid mølle på grunden til en landbrugsejendom ved den vestlige indkørsel til Nexø. Den fik først navnet Nye Mølle for lige ved siden af lå en gammel stubmølle, der hed Boysana Mølle. Denne stubmølle forsvandt dog mellem 1890 og 1895. I nærheden blev der efterhånden bygget flere huse ved siden af de gamle landbrugsejendomme, og dette område fik navnet Mølleby, og det hedder det jo den dag i dag. |
I sommeren 1851 begyndte den nye mølle at male det første korn til mel. De næste 30 år kørte mølleriet videre, men efter en del problemer blev C. G. Kofoed i 1884 ny ejer. Den 21. april 1885 blev Nymølles Bageri indviet. I fem bageriudsalg i byen kunne Nexø-boerne nu købe de friske produkter fra Nymølle, mens en brødvogn kørte rundt og solgte varerne, også udenfor byen.
Nymølles gamle bindingsværkbolig blev afløst et nyt, rummeligt stuehus, det vi kender den dag i dag. Desuden kom selvfølgelig byggeriet af et nyt bageri. Næsten 75 år eksisterede selve Nymølles store mølle fra 1851. En måned efter af C. G. Kofoeds søn, Jens Kofoed, overtog det hele i 1925, brændte møllen. Den blev aldrig genopført, i stedet blev opført en ny og moderne møllebygning. Rugbrødet fra Nymølle blev berømt, og i mange år var Nymølles hestetrukne brødvogn et kendt træk i Nexø by. Først i 1960 stoppede denne vogn, og så foregik brødudsalget pr. bil som det allerede havde gjort i den øvrige del af Bornholm. I 1958 kom Jensen-slægten til Nymølle. Afdøde Henning Jensen solgte sin forretning "Tatol" i Snogebæk og overtog nu Nymølle. Han ændrede i 1966 konceptet lidt og ophørte helt med mølleriet for at koncentrere sig om fremstillingen af de kendte Nymøllebrød. Næste generation af Jensen var Jørn Jensen, der købte Nymølle af sin far i 1978." |
Nexø Nymølle, foto Berghagen. 1951. Efter at den gamle mølle var brændt i 1925 opførtes den motormølle, der ses her, man kaldte det en "fuld moderne Handels- og Valsemølle" I 1930 blev der opført et nyt bageri og det gamle bageri fra 1885 blev revet ned.
Bakkemøllen i Nexø. Opført 1870, møllen er stadig bevaret.
Adresse: Højbovej 4, matr. 337i m.fl.
Bakkemøllen i Nexø, foto o. 1910 (?) og farvefoto o. 1960 (?). BM.
Møllen blev opført i 1870 af møller Peter Jakob Hansen.
I 1909 blev den overtaget af møller Johan Andersen, gift med Dorthea, f. Jensen (mon ikke det er det møllerpar, vi ser på omgangen?). Vindfang var på 28 alen. Senere var møllen ejet af Carl Lund fra 1940 og Helge Rosted Hansen fra 1984 m.fl Hollandsk ottekantet stenmølle med løghat og galleri samt gennemkørsel, svanskrøjer og selvsvikker. Tidligere motor. Møllen er bevaret, men ikke sikret af fredning el. lign. Maskineriet i mølle er fjernet. Bakkemøllen er den eneste bevarede stenmølle med gennemkørsel, galleri og svans, opført i mursten i 1870. Hvornår der er monteret selvsvikker vides ikke, men det er nævnt i 1930erne. Den sidste møller, Carl Lund, satte en ny træås og to nye vinger på møllen og fornyede svansen i 1982. Vingerne fungerede indtil omkring 1970; sidenhen brugte Carl Lund elmotor i et par år, inden driften helt ophørte. 1984 købte de nuværende ejere møllen og indrettede den til bolig, dog med vingerne bevaret. Galleriet eller omgangen er fjernet og gennemgangen lukket. Møllen er for nylig blevet gul. Vingernes og løghattens fremtid er usikker, idet en vedligeholdelse er bekostelig for ejerne. Til venstre taksation af Bakkemøllen, opført og takseret første gang 2. november 1870, ejer møller Peter Jakob Hansen. Møllen var da endnu ikke helt færdig. |
Se navnene på stenhuggerne på Nexø Museums hjemmeside HER.
Det er stenhuggere fra Sonne & Sodes stenbane ved Bakkemøllen, 1893-1903. Nexø Museum. De to sten-balustre, der står i forgrunden fremstillede man til bygningen af Københavns Rådhus. Fotograf? |
Bagerste række fra venstre: 1 Christian Olsen. 2 Hans Christian Munch. 3 Johan Carlsen. 4 Laurits Jensen. 5 Marius Holm, vognmand. 6 Mathias Vesth. 7 Frederik Beyer. 8 Peter Olsen. 9 Jens Hansen. 10 Andreas Pedersen, Grønnegade. 11 Anton Jakobsen. 12 Christian Holm. 13 Jens Bech ? 14 Jens Ipsen. 15 Johannes Jensen ? 16 Ludvig Larsen. 17 Hans Madsen Holm. 18 Mathias Jakobsen. 19 Ole Haagensen. 20 H. A. Holm ? 21 Lars Jensen. 22 Hans Munch. 23 Gustav Eliasen. 24 Johan Larsen, smed, der oprindelig arbejde på Prøjserværket på Nørremark. 25 Ukendt. 26 Ølvin Svensson. 27 Jørgen Holm. 28 P. Hansen ? 29 Peter Olsen, formand (med hånden hvilende på søjlen), Grønnegade nord for nr 10.
|
1949, Bakkemøllen, foto Sylvest Jensen. KB. Ejer Carl Lund.
1951, Bakkemøllen, foto Sylvest Jensen. KB.
De fire billeder herover er taget af Anders Jespersen 1956. Det er møller Carl Lund og på det nederste billede til venstre er det lektor Davidsen fra Bornholms Museum. Th. mølleren. BM. Nexø Museum har en stor samling billeder af møllens indre, se HER.
Bakkemøllen 1990, foto Ariel, KB.
Bakkemøllens kværnsten. Foto Niels-Holger Larsen 2011. som fortæller: Nedtagne møllesten fra rydning af møllen. Foto 2011. De to på yderfløjene er franske flintsten – de har ligget sammen, og den med indhugning for balance, t.h. er løberen (øverste sten i kværnen). Nr. to fra v. er en ligger af rhinsk sten. Nr. tre er en løber sammensat af nexøsandsten og nr. fire er en løber af støbt kunststen (rust fra en armering har skudt lidt stenmasse ud – den har været tæt ved at være nedslidt – udhugningen for balancen ser ikke så dyb ud, så måske kan den have endt sine dage som ligger).
|
Hvilken af de tre midterste, der har dannet par er lidt usikkert, men det er sandsynligt, at den rhinske ligger har haft nexøsandstenen som løber – det kan en nærmere opmåling af diameteren måske sandsynliggøre. Det er også sandsynligt at kunststenen kan have været ”parret” med f.eks. nexøsandstenen - hvis den støbte sten har været ligger.
|
Savmøllen i Nexø, opført 1883. Brændt i 1966 (?).
Adresse: Mølleby 2 (?), matr. 189c.
Foto (fotograf ukendt) Nexø Savmølle. Nexø Museum & BM.
Mølleejer (og møllebygger) er Henrik Nikolaj Holberg f. 1828 i København. Han kom i 1858 fra Australien til Nexø, blev gift 1859 med Caroline Wilhelmine f. Exsteen i Nexø 1836. Ægteparret købte Bohnemøllen i 1859. Billedet herover - er det fra 1884? Med Holberg og hustru Caroline i vognen og svigersøn Rasmus Jacob Hjortsvang med sin brud, Kathinks på bagsædet? Og med tjenestefolk og møllere, der driver savmøllen? Er fotografen Johan Hansen, Nexø? |
Før 1884 har Henrik Holberg bygget en savmølle og fik den udstykket fra Bohnemøllen i 1884. En svigersøn overtog Bohnemøllen, medens han selv beholdt savmøllen.
(Jeg ved ikke endnu, hvornår han skiller sig af med savmøllen). Rasmus Jacob Hjortsvang giftede sig i 1884 med Kathinka Margrethe Holberg samme år, som Bohnemøllen blev udstykket og ægteparret overtog den gamle mølle, medens svigerfar beholdt savmøllen. |
Taksation til brandforsikringen 1884.
|
Nexø Markjorder, opmålt 1869. Nymølle har matr. nor. 200, Bohnemøllen og Savmøllen matr. 189 (div. undernumre).
|
Savmøllen i Nexø. Foto Ad. Møller, Nexø. Foto mellem 1909 og 1919.
Kjølby 1978: Fra ca. 1916 til 1920 ejede brødrene Janus og Thorvald Pedersen savmøllen. Ejeren af savmøllen, Thorvald A. Petersen, ses herunder i toppen af møllen, der leverede vindkraft til savværksmaskinerne. Savmøllen brændte (iflg. Kjølby) i 1966.
To billeder (herover og nedenunder til venstre) af Nexø Savmølle. Fra Nexø Museum/Erik Gornitzka.
Billedet til højre af Nexø Savmølle tilhører Finn Bræstrup Karlsen, søn af tidligere ejer af Savmøllen.
Nexø Savmølle, luftfoto 1949. Sylvest Jensen, BM. I baggrunden ses resterne af Bohnemøllen (pakhuset og beboelsen).
Pumpemøllen ved Stenbrudsgården. Fra 1809. Fornyet og nedrevet efter 1922
Der er mange hollandske møller i Nexø, og pumpemøllen ved Stenbrudsgården var en af dem. Den, der ses på tegningen, er fra 1809-1810, tegnet i 1824 af J.P. Møller (se herover) og der er en taksation fra 1828.
I 1862 udgår pumpemøllen af taksationen, og den rives ned i 1874. (Jvnf. oplysninger nedenfor). Man satte en ny pumpemølle op, man begyndte at bryde sten i et mindre brud - efter stormfloden i 1872, hvor vandet brød ind og ødelagde det store brud. |
I en beretning fra 1815 fortælles (Rawert og Garlieb, Bornholm beskreven paa en Reise i Aaret 1815), at "da det dybeste Sted i Bruddet er under Havets Overflade, omtrent 15 Alen, saa har man, for at blive af med det tilstrømmende Vand, bygt et Pumpeværk, som drives ved en Vindmølle. Den nuværende Mølle, der er bygget i Aarene 1809 og 1810, efter at den forrige selv havde antændt sig, har fire Pumper paa to Balancieres".
|
Udsnit af Willerups kort over Nexø Udmarker, benyttet til kortene i Trap Bornholm 1858.
|
Den gamle pumpemølle ved Stenbrudsgården blev tegnet af J.P. Møller i 1824. Bag på tegningen står: "En Mølle med 4 Pumpestænger bringer Vandet fra Gruben op til Dagen".
Jens Riis Jørgensen Stenbrudsgården blev først brandforsikret i maj 1828. Pumpemøllen blev beskrevet ganske som den ser ud på J. P. Møllers tegning 1824 (herover), og den blev ansat til en værdi svarende til hele våningshuset. Møllen trak tre pumper.
Frederiks Stenbrud fik i 1862 foruden en pumpemølle en grundmuret (ottekantet) vejrmølle, står der i brandforsikringsprotokollen. Fra brandtaksationsprotokollen 1862: "Litra l: En Pumpemølle, 2000 rd., udgaaet okt. 1862". I forsikringsprotokollen fra 1867-76 ses, at "Capit. O. E. Sonne og Steenhugger P. Sode" overtog pumpemøllen og et materialhus af sandstensbrokker i jan. kvartal 1869. Pumpemøllen var af tømmer. Begge blev meldt nedbrudte i juli kvartal 1874. Se på kortet til venstre hvor pumpemøllen lå i 1858, 14 år før den katastrofale stormflod, der bl.a. ødelagde stenbruddets dæmning så havet trængte ind i det.
"Frederiks Steenbrud" var da ejet af "Møller Otto Hansen", hvis hollandske mølle var af sandsten og mursten med en spånklædt hat, der i jan. kvartal var blev ændret til "Hatten af brædder". Stenbrudsmøllen blev opført i 1876. I taksationsforretningen beskrives, at den erstattede en anden mølle, som var blevet nedbrudt. Jvnf. nedenfor. Lige nord for pumpemøllen kan vi se en bygning hvor pumpemølleren boede. Det var af sandsten ligesom vangegemmerens hus i trekanten ved indkørslen fra Rønnevejen. Bygningerne er langt ældre end 1860, før matrikelopmålingen. (Omtales i en taksation fra 1828. )
|
Pumpemøllen ved Frederiks Stenbrud. Nexø Museum. Omkring år 1918. Fra Nexø Museums billedsamling. Se flere billeder HER og HER .
Taksation af pumpemøllen på Stenbrudsgården i 1828. Pumpemøllen, en kuns af Tømmer opført Bygning. Hovedtømmeret består alt af Egetræ og noget af det andet af Fyr, beslaaet med 5000 pund jern foruden vrangelen (krumtappen), som vejer 288 pund, Møllen har 3 Pumper alle forsynede med kobberplader. (Tilføjet: Endvidere et Saugværk som driver 2 pumper.)
Ved møllen forefindes 4 stk sejl ganghjul og dreiegang uden om møllen og ansat for 2000 rigsdaler. (Til sammenligning blev selve Stenbrudsgården på 28 fag værdisar til 1990 rigsdaler.) |
Stenbruddets pumpemølle 1918. Nexø Museum.
Stenbrudsmøllen i Nexø. Opført 1862, ødelagt 1872. Genopført 1876, nedrevet 1981.
Holger Drachmann: "Kystparti fra Bornholm. Sign. H. D. 65 med utydelig stedbetegnelse S ...". Olie på lærred monteret på lærred. 25 x 35 cm. Bruun Rasmussen, solgt 2017. Stenbrudsmøllen nord for Nexø blev opført i 1862, den blev ødelagt under stormfloden 1872 og nedrevet og flyttet. Bemærk der ses to stubmøller til højre for den hollandske mølle. Holger Drachmann kom til Bornholm første gang i 1865, hvor han opholdt sig hos konsul Munch i Nexø. Han havde da besluttet sig for at blive maler og tog undervisning på F.F. Helsteds private kunstnerskole. I 1866 kom han på Akademiet.
Brandforsikringsprotokollen 1858-1868: L. En Pumpemølle 2000. udgaar October 1862. L. en grundm. hollandsk Vindmølle 3800.
I taksationsprotokollen 1867-1884: Otto Hansen har bygget en ny hollandsk mølle, som afløser for den, der blev ødelagt ved stormfloden i 1872. Det ser ud som om den første murede hollandske mølle fra 1862 var tænkt som en afløser for pumpemøllen fra 1810. Den skulle trække slibesten til skærpelse af værktøjet og også nogle pumper. Taksationsprotokollen fra 1852-1863 mangler, så den synes ikke at være beskrevet). |
Otto Hansen, (fotograferet af Johan Hansen, Nexø) ejer af Frederiks Stenbrud med Stenbrudsgården og Stenbrudsmøllen fra 1860, sælger Stenbrudsmøllen i 1912 til H. P. Hjorth. Brydningsrettighederne er overdraget til Sode og Sonne i 1869.
|
Avisartikler fra den 13 november 1872. Fra Nexø Museum/Erik Gornitzka.
|
Matr. 334, 335, 336, (gl. matr. no. 3a). Stenbrudsgården. Ejere Jens Kofoed Michelsen sælger til Otto Hansen 1860. Han sælger til Knud Christian Hansen 1913. Møllen er formentlig skilt fra Stenbrudsgårdens arealer ved den lejlighed.
Brandtaksation, Stenbrudsmøllen fra 1876, hvor der nederst står: "Det bemærkes, at denne Møllebygning er opført fra nyt af, da den tidligere til ejendommen hørende Mølle er nedbrudt".
Møllen erstattede en nedrevet mølle (opført 1862) der gik til i forbindelse med stormfloden i 1872, hvor stenbruddet blev oversvømmet. |
To billeder af Stenbrudsmøllen fra Nexø Museums samlinger.
Ejere: 1876-1916: Otto Hansen. 1916-1930 H.P. Hjorth, 1930-? Anton Mogensen.
|
Billedet tilhører Anna Kofoed-Jensen som skriver: I min Farmors gamle billedsamling er et postkort af Stenbrudsmøllen i Nexø. Farmors Tante Bolette var gift med Møller Hans Peder Hjorth, de boede og havde deres virke der fra 1912 til 1929.
Stenbrudsmøllen i Nexø. Foto fra Gustav Svendsens samling.
|
Stenbrudsmøllen omkring 1970. Nedrevet 1981. Nexø Museum.
|
1946. Stenbrudsmøllen, Nexø. Sylvest Jensen, KB.
I bogen om Danske Møller fra 1934 står der om Stenbrudsmøllen, at det er en hollandsk mølle, der oprindelig stod ved dæmningen, men efter stormfloden i 1872 blev flyttet til sin nuværende plads af daværende ejer Otto Hansen. Han solgte den til møller Mathias Hansen. Osv. Vindfanget var da på 32 alen med selvsvikker. Møllen er for længst revet ned. Her er et fint luftfotografi af Stenbrudsmøllen, Nexø, foto Sylvest Jensen, Hillerød, 1949. ES.
1951 og 1958. Stenbrudsmøllen, Nexø. Sylvest Jensen, KB.
Stenbrudsmøllen ved Nexø. Foto Dam Johansen, 1950'erne (?). BØA.