Rawerts rejser på Bornholm 1809 - 1815 - 1821  Akvareller fra Det Kongelige Bibliotek

I 1821 afsluttede Ole Jørgen Rawert (1786-1851) fabriksdirektør og industrihistoriker, sin sidste rejse på Bornholm. Han har besøgt Bornholm mindst tre gange, første gang i 1809, anden gang i 1815. I 1819 udgav han sammen Garlieb (Peter Johann Gottfried Garlieb (1787-1870) departementschef og geolog) en bog: "Bornholm beskreven paa en Reise i Aaret 1815". Et klenodie af en tidlig fortælling om Bornholm. Rawert har selvfølgelig skrevet dagbøger på sine rejser, men de er desværre ikke bevaret. Det er til gengæld en meget stor samling tegninger fra disse besøg, 67 akvareller og fem stik. De er lidt naive hans akvareller, men meget charmerende.
Det Kongelige Bibliotek fik akvarellerne i 1942 af malerinden Frida Bugge, der var niece til Ole Jørgen Rawert. Der er ca. 1600 akvareller i alt, både fra resten af Danmark og fra Sverige og andre steder i Europa. I 1985 blev der vist en udstilling med akvarellerne på Bornholms Museum og i den anledning udgivet et katalog "Rawerts maleriske rejser til Bornholm 1809 - 1815 - 1821" med tekst af Henrik Dupont fra Det Kongelige Bibliotek. I kataloget er gengivet et udvalg af Rawerts akvareller, men pga. teknikken dengang var de fleste i sort/hvid gengivelse. Imidlertid ligger mange af akvarellerne nu online på KB. Lige til at hente ned og nyde.

Rejsen i 1821

33. J.O. Rawert besøgte alle fire rundkirker og tegnede dem. Desværre var de øvrige kirker ikke interessante for ham. Her har han været i Nyker: "Nye Kirke, ved Rönne. d. 29. July 1821. No. 33".
34. Her er Rawert kommet sydover til Nylars. Skal vi tolke numrene på hans billeder, rejste han Bornholm rundt med ruten mod syd og sydøst. Nye Lars Kirke ved Rönne d. 31. July 1821. No. 34. Niels-Holger Larsen: Rawert har tegnet en portal, som det ses ved Ny Kirke - det ser ud til at den senere er udskiftet med en lavere og smallere dør/port, som det ses på fotoet. Der er også tegnet en lille lav bygning bag klokketårnet - den findes heller ikke mere.

40. J.O. Rawert: "Vallensgaarden og Styrtebakkerne i Almindingen paa Bornholm. D. 2. Aug. 1821. No. 40".
Stubmøllen man ser her, må være den gamle Sigtemølle i Aaker, der blev revet ned i 1875, da man havde fået bygget en ny hollandsk mølle. Se HER.
Jeg har altid holdt meget af dette motiv med stubmøllen til venstre, de gamle, lave, hvidkalkede bindingsværkshuse med stråtage. Proprietærgården Vallensgård i baggrunden skiller sig ikke voldsomt ud. I baggrunden ser man højdedraget med Rytterknægten, Styrtebakkerne afgrænser Ekkodalen.

43. Så er vi inde i Almindingen med denne akvarel af Rawert: "Gamleborgs Bjergknold og Römersdal i Almindingen paa Bornholm d. 3. Aug. 1821. No. 43. KB." Rømersdal som den så ud da Rawert besøgte stedet, og hvor Hans Rømer endnu var "Holtzförster" som det hed på godt dansk dengang, han var født i 1770 og døde i 1836. Navnkundig var Rømer, som "genrejser" af den smukke skov. Lokalhistorikeren M.K. Zahrtmann har ristet ham en værdig rune - og hvor? - selvfølgelig i Bornholmske Samlinger bind 10, 1916: "Hans Rømer og Almindingen", s. 49-151.

Hans Rømer, 1770-1836, var født på Knarregård i Rutsker. Han blev gift med Christine Marie Kofoed, 1779-1867, født på Maglegård i Østermarie. Hans Rømer blev i sagens natur aldrig fotograferet (fotografiet blev først opfundet i 1839), om hustruen er blevet fotograferet ved jeg ikke umiddelbart. Til gengæld findes der en silhuet af parret på Bornholms Museum (gengivet i Jul på Bornholm, det første nummer i 1933)

Kobberstik af Rømersdal. (Uden tegne- og kobberstikkernavn). Blot er Rawerts akvarel forlæg for dette stik. De to personer er sikkert skovrider Rømer og Rawert. Det var iøvrigt Rømer selv, der havde opført Rømersdal. KB.

Jens Riis Jørgensen: Skovrider Hans Rømer kaldte ejendommen Eskeviske, efter at han havde ombygget den. Han købte den i 1803, rev de gamle bygninger ned, og fik i 1804 nybygget vestlængen samtidig med at han giftede sig. Det statelige bindingsværksstuehus fulgte 1811-1813, og et par år efter var østlængen bygget i sten og ler. Det hele havde stråtag. Smukt og romantisk.
U.nr. Munken, en fordums Rokkesteen, i Almindingen, paa Bornholm. d. 2. Aug. 1821. KB.
46. J.O. Rawert: "Lilleborg, i Almindingen, paa Bornholm d. 3. Aug. 1821. No. 46". Hjertet af Bornholm kan man vel sige, med resterne af Lilleborg set fra øst med den næsten udtørrede Borgesø i forgrunden. Stenene i forgrunden er trillet ned fra de mure, som omkransede borgarealet, og som siden er blevet restaureret. Skovrider Rømer kørte masser af disse sten væk fra borgen, for at udnytte dem til stendiger omkring de arealer, der skulle tilplantes med skov.
"Grundtegning af Lilleborg d. 3. Aug. 1821". Det er ret bemærkelsesværdigt, at Rawert gav sig tid til at tegne en grundplan af Lilleborg, med mål og fyldt med bemærkninger og kommentarer. Det fremgår, at der har været gravet i ruinen og Rawert skriver i notaterne hvad der er blevet fundet, bl.a. hestesko, sporer, pile, glas, kul mv. og en jernstang i tårnet. Det siges at være den ældste grundplan af Lilleborg. H.E. Skaarup har skrevet i Bornholmske Samlinger om udgravningerne på Lilleborg i 1820. De var ledet af Hans Rømer og Milicen deltog i dem. Vi må så tro, at der har været materiale til stede, som Rawert aftegnede. Du finder Skaarups fortælling i Samlingerne 1979, s. 106 ff. HER.

48. J.O. Rawert: Et Fiskerleie, ved Grødbyaaens Udløb, tilligemed det pag: 94 beskrevne Tingsted d. 4. Aug. 1821. No. 48.
(Rawerts Bornholm 1815:) "Fra Grødbyaaen kommer man, langs med Stranden, over høie Sandbanker til Læssaaen. Tæt ved Grødbyaaen staaer paa Strandbrinken det halve af en aflang, med høie tilspidsede Stene omsat Kreds [i midten lidt i baggrunden], hvis største Længde er 54 Skridt. For 20 Aar siden, sagde Fiskerne, var denne endnu heel, men Havet bortskyller, Tid efter anden, af Sandbankernes Fødder, og Stenene er derved nedfaldne. Efter al Rimelighed har dette været et Tingsted. Meget viseligen have Vesets gamle Sønner valgt det Sted, hvor de raadsloge om Krig og Fred, nær ved det Hav, hvorpaa ikke fandtes een Plet, uden den vidnede om deres Bedrifter. Med disse og disses Skueplads for Øinene maatte det ikke falde Høvdingerne vanskeligt, at opklamme Folket til ny Daad".
Garlieb skriver ikke andet om dette sted, hvor flere mindre huse synes at have ligget sammen om Grødbyåens udløb i Østersøen. Fra Det Kongelige Bibliotek. (Rawert og Garlieb: Bornholm beskreven paa en Reise i Aaret 1718, udg. 1819).
På Mansas kort fra o. 1850 med Grødbyåens udløb, ses flere mindre bygninger, bl.a. et Toldhus.
50. Her skal vi en tur til Nexø-kanten til "Slamme Bakken, Boets Kirke og Gamleborg ved Nexø d. 9. Aug. 1821. No. 50". Det er Bodils Kirke vi aner i det fjerne (det hedder IKKE Bodilsker K..., for endelsen "ker" betyder kirke. Det hedder Bodilsker Sogn, fordi det er Bodils Kirkes Sogn. Og sådan er det med mange kirkenavne på Bornholm).
53. J.O. Rawert;: Et Gravsted, ved Gyldensaae, paa Bornholm, og Christiansö (vedr. Reisen til Bornhl. pag. 78) d. 10. Aug. 1821. No. 53. Det er Hellig Kvinde mellem Bølshavn og Listed. Vi har mange tidlige fotos fra dette sted og af den i lang tid vidunderlige og uberørte natur her.
54. Yppernestedt Fiskerleje paa Bornholm. d. 10. August 1821. No.54. KB. (desværre i en dårlig, digital gengivelse).
U. Nr. J.O. Rawerts akvarel af Randkløveskåret er udateret, men man mener, at den også er fra 1821. Den har været forlæg for et kobberstik af S.H. Petersen (gengivet i Danske Egne I-VI, 1819-23). Rawert har lige så fint placeret to vandrere - måske ham selv og en lokal vejviser - ved klippespalten, så man fornemmer lidt af størrelsesforholdet. Det Kongelige Bibliotek.

57. Gudhjem d. 12. Aug. 1821. No. 57.
Jens Riis Jørgensen: Sankt Annæ kapel er rigtigt registreret med tegltag og klokkerytter. Også de stråtækte huse ud til kysten ved fiskerlejet er rigtigt placeret med gavle og retninger, når vi sammenholder med matrikelkortet fra 1818. Det østligste købte toldvæsenet og erstattede med et grundmuret hus. Da begyndte det nye Gudhjem, som i årene derefter udviklede sig op ad bakken i Brøddan.
58. Her er Rawert nået frem til Østerlars. "Øster Lars Kirke. d. 12. Aug. 1821 No. 58." Det som også er interessant for os er, at den gamle degnebolig er tegnet ind på akvarellen af kirken og således er en af de ældste gengivelser af en "degneskole" på Bornholm. "Østerlars Degnegård" fik først indrettet skolelokale i fire nye fag i 1826, altså fem år efter Rawerts besøg. Til højre på Rawerts akvarel ses den gamle præstegård - men alle de nuværende bygninger er opført senere end 1821

62. Her har Rawert bevæget sig mod syd og nærmer sig Gudhjem. Han kalder sin akvarel "Kyst Strækning ved Gudhjem d. 13. Aug. 1821. No. 62". Om det er Ørneklippen ved Sæne er der måske nogen, der kan komme med et bud på.

65. I hvert fald siden middelalderen, og sikkert før, har man på Bornholm fejret Sct. Hans på Helligdommen i Rø. Heldigvis kan Rawert fortælle, hvordan man stadig fejrede begivenheden i 1800-tallets første årtier.
Her har Rawert tegnet "Helligdommen, Rö Sogn, Bornholm. d. 14. Aug. 1821. No. 65". (Tilhører Det Kongelige Bibliotek.)

Da Rawert besøgte Bornholm i 1815 kom han forbi Helligdommen. Han fortæller bl.a., at for at komme til havet, måtte han passere en dyb dal, der indesl...uttedes af to mere end 50 fod høje granitklipper. Nedgangen til havet var vanskelig, over stejle, sammenstyrtede bjergmasser. "Tæt ved Havet udspringer en Kilde af Klippen. De oprørte Bølger, forenet med Høivandet, bedækkede nu Kilden, saa vi hindredes, efter en mødig Gang, fra at lædske os ved dennes, over hele Landet, berømte Kilde. Ikke langt fra Kilden er paa en Pæl fastgjort en Bøsse, hvori milde Gaver samles til Sognets Fattige ... Neppe vandrer nogen denne Blok forbi, uden at ihukomme Øiemedet, hvorfor den her sattes. Fordum har her staaet et Kapel, nu ses ikke Levninger deraf. Ovenfor Dalen, ikke langt fra Stranden, staar midt paa en lille, af Skov omringet Eng, en gammel majestætisk Eeg. Under denne samle sig Omegnens Bønder, for at helligholde den i hele Norden, og selv i Syden, bekjendte St. Hans Aften. Under muntre Lege og glade simple Dandse tilbringer Ungdommen selv Natten paa denne Eng, og de Gamle deeltage ikke sjeldent i deres Børns Moro."
Jens Riis Jørgensen: Helligdomsmarken tilhørte kongen på det tidspunkt for 200 år siden, hvor Rawert var i Rø. Det middelalderlige kapel lå nærmere kysten på Helligdomsgårdens ager, jfr. Hammers kort omkring 1746. Området er i 1913 og 1918 blevet fredet. Området med den gamle Helligdomsgård blev lokalplanlagt 1993 for at rumme kunstmuseum med udvidelsesmuligheder mod sydøst og fredningen blev holdt uden for lokalplanområdet, hvor gården og hotellet blev erstattet af museumsbygninger af høj kvalitet. Gården lå indtil slutningen af 1700-tallet nær ved det gamle kapel og blev så flyttet lidt op i land. Efter englandskrigen fortificerede man Bornholm med krudt magasiner og gode veje betalt af sognene, således rettede man vejen ud fra Rø Kirke til kystskanserne (sognets vej). Den blev ført ind over engen ved Helligdomstræet, som derved kom yderligere frem ved alfar vej. Det var efter at Rawert var i Rø. Godt 130 år senere fik Arne Eskildsen lov at bygge sin Villa her for at man kunne undgå udbygning ved vestsiden af Helligdomsgården og Hotel Helligdommen. Grunden var jo omfattet af fredningerne og det var i grunden grund nok.
Hammers kort fra 1746.
Prøv at finde "CC" på kortet (lige herover midt i lidt til venstre) er Helligdomstræet - en stor eg tegnet ind, tæt ved vejen (markleret med gult), der nok er nyere anlagt end 1818, hvor kortet er målt af  landmåler E. C. A. Erichsen
68. Her har Rawert tegnet "Steileberg med Fyret og Hammer Söe". D. 14. Aug. 1821. En af de sjældne gengivelser af det ældste fyr på Hammeren og den fantastiske, endnu uspolerede natur. Uden bevoksning. For næsten 200 år siden! Med Hammerfyret på Steilebjerg fra 1800.
Jens Riis Jørgensen: Hvis vi sammenholder Rawerts tegning af Steilebjerg og Hammeren med matrikelkortet fra samme tid kan vi fastslå, at bygningen i forgrunden var et magasin. Der var brug for at holde kul og krudt indelukket og tørt. Iflg Krags kort fra 1796 står der: "Ammunitions Huus".

Niels-Jørn Jensen Fra venstre Sæne meder, Høje meder, Brune kul og yderst til højre Kokleven med sandet flydende ud på sletten.

Højderne er en smule overdrevet under indflydelse af tidens romantiske, drabelige og dramatiske kunst. Det er nøjagtig samtidig med, at man ønskede at få fredet de historiske minder. Hammershus ruiner blev endeligt fredet i 1822 som det første sted i Danmark.
U. no. J.O. Rawert: Levninger af Salomons Kapel, mellem Hammeren og Steileberg, Bornholm. D. 14. Aug. 1821. Fra Det Kongelige Bibliotek.
72. Hammershuus og Hammer Fÿr d. 15. Aug. 1821. No. 72. Ole Jørgen Rawert besøgte også Nordbornholm og fik selvfølgelig gengivet egnen om Hammershus.

75. Industrihistoriker i 1800-tallets begyndelse, Ole Jørgen Rawert, må have elsket Bornholm højt som os andre. I hvert fald er der mange af hans meget charmerende akvareller fra Bornholm. Nu skal I se hans oplevelse af Hammershus og klippekysten der. Hans akvareller er selvfølgelig ikke fotografier, men hans tegninger giver et godt fingerpeg om, hvordan "Slottet" så ud, året før ruinen blev fredet i 1822. Den var indtil da et offentligt stenbrud, hvor man mod betaling kunne hent...e byggematerialer. Det blev stoppet med fredningen, men ruinens naturlige forfald blev først stoppet, da Peter Hauberg gik i gang med restaureringen efter sin ansættelse på Nationalmuseet i 1885. Læg mærke til, at der her kun er en bue på broen over til Hammershus. (Det ses også på andre gamle malerier). Det var Hauberg der genskabte broen med to buer. "Hammershuus d. 15. Aug. 1821. No. 75." Fra Det Kongelige Bibliotek.
76. Rawert har holdt særlige meget af området omkring Hammershus, hvilket vel ikke er så underligt. Der findes 12 tegninger og akvareller fra hans hånd udført 14. og 15. august 1821. (Ikke alle er tilgængelige online). Han har været ude at sejle, for at kunne gengive dette motiv. Det er "Et Partie af Steileberg, og Hammershuus. d. 15. Aug. 1821. No.76." Borgen fremtræder tydeligt på sin klippeknold, men Rawert underdriver aldrig landskabets konturer. KB.

80. Her bliver Rawerts tegning næsten helt abstrakt. Han har på sin sejltur været inde i eller tæt på de fleste af hulerne og endda gengivet flere af dem. Her kalder han det "En Fieldrevne, i Bierget mellem Hammershuus og Ringebierget d.15. Aug. 1821. No. 80". KB.

81. Alle fire rundkirker har Rawert tegnet. Her er det "St. Oles Kirke, Bornholm. d. 16. Aug. 1821. No. 81." så fornemt beliggende på bakketoppen. Også her må vi tolke de bygninger, der ligger nærmest kirken, som den ældste, gamle degnebolig. Det vi forstår ved den gamle kirkeskole (nu sognegård) blev bygget 1841 som en ny bygning på den gamle degnegårds plads. Kanonen i forgrunden er en såkaldt "alarmkanon". Iflg. "De Bornholmske Kystskanser" af Jens Chr. Skaarup, 2016, var det en kanon, der ikke længere kunne bruges i batterierne. Det var ældre mænd, der havde vagterne ved kanonerne.

Rawert har stået opå Svejbjerg (øst for Ols Kirke) og tegnet kirken. Kanonrøret i forgrunden blev brugt som alarmkanon i ufredstider. Kanonen blev så ladet med en løs ladning, uden kugle, og fyret af for at give alarmskud. Den var lidt nedgravet i jorden, for at opfange rekylen, da kanonrøret ikke sad i nogen lavet. På den måde kunne man, lige som ved at antænde bauner på høje punkter, give varsel om truende situationer. Kanonen lå på Svejbjerg. (H.A. Skaarup).
85. Rawert: Et Partie af Christiansö. d. 18. Aug. 1821. Også for 200 år siden, men - det ligner sig selv! Næsten.
Niels-Holger Larsen: Store Tårn fik sit fyr i 1805 og dermed blev det cirkulære tegltag udskiftet med et bliktag, som man i en del år kæmpede meget med. Ved flagstangen er et lille klokke- og udkigshus. Klokkerne blev brugt i tåge indtil der kom sirene, og lodserne havde udkig fra det lille hus.
Jens Riis Jørgensen Alle bygninger på Christiansø er bygningsfredede (godt 40). Dertil er der seks fredede minder samt alle fæstningsmure, og i 1920'erne blev det samlede natur- og kulturlandskab naturfredet. Det gælder alle øerne og skærene. På Frederiksø er alle bygninger (godt 20) ligeledes fredede. Man finder dem under Ertholmene, da der ingen kommune er, blot staten.
86. Et Partie af Christiansø d. 18. August 1821. Nr. 88. Rawert på Christiansø. Han var der blot en enkelt dag, 18. august. Fire akvareller nåede han. Vi må tro han havde skitseblokken med og så gjorde dem færdige på et senere tidspunkt. For resten kunne Rawert godt give indtryk af, at det var en stubmølle, der var på Chr. Ø. Men ifllg arkivalierne var det en hollandsk mølle, opført 1761, revet ned i 1858 og genopført som Frydenlund Mølle.
Niels-Holger Larsen: Til venstre ser man den gamle smedje med buet tag, formentlig med blikplader. Der anes lige et kors på taget/gavlen. Netop i 1821 blev der indrettet kirke i smedjen. Kirken havde indtil da befundet sig i Store Tårn. Først i 1852 fik den gamle smedje sit saddeltag med tagsten.
87. Et Partie af Christiansø Mindet d. 18. August 1821. Nr. 88.
Det er kommandantboligen, der ses midt i billedet. Bemærk, at skorstenen har en hvælvet overdækning, der skærmer for regn - der var tidligere mange tilsvarende skorstene på både Christiansø og Frederiksø (ses på de ældste fotografier). Der er for nogle år siden - efter et fotografi - genskabt tre skorstene med sådanne hvælvinger på vestre længe på Frederiksø.
88. Et Partie af Christiansø d. 18. August 1821. Nr. 88.
91. Her viser Rawert os Rønne, set fra Galløkken ind mod byen. Kastellet og flagmasten indkranser kigget. I byen er det den senmiddelalderlige Sct. Nicolaj kirke, der hæver sig over byens små boliger. Rawert skrev i sin bog, at Rønne var Bornholms folkerigeste by med 2630 indbyggere i 1814. Der var da 494 nummererede huse og dertil 108 huse opført på tomter og beboet af fattige familier.
Jens Riis Jørgensen: Rawerts oplysninger og tegninger er vigtige til sammenhold med statiske oplysninger fra amtmand Thaarup og brandforsikringer, skøder, skattelister, matrikuleringer, udskiftninger osv. I perioden fra 1801 til 1834 blev der ikke lavet folketællinger, så alt materiale er kærkomment for byhistorikerne, og Rawerts daterede tegninger kan sammenholdes med kort, hvorved bygninger kan dateres.
Rawert og Garlieb: Bornholm beskreven paa en Reise i Aaret 1815. Kjøbenhavn 1819. avk.
Kortet er fra Rawert og Garliebs bog fra 1819. Her har man tegnet hans rute ind og angivet, hvor han har tegnet sine nummererede motiver. Kortet er fra Bornholms Museums og Henrik Duponts bog om Rawerts tegninger fra1985.
Hammershuus Slot, Petersen Cop. (Lagt ind i Rawert og Garliebs bog fra 1819). Det er et kobberstik af S.H. Petersen (som også fremstillede et kobberstik af Randkløveskåret, se ovenfor) fra o. 1819. Forlægget menes at være tegnet af Rawert og han må have stået ved kanten af Slotslyngen og set over mølledæmningen over mod borgen. I baggrunden til venstre ses noget af Hammerknuden med det gamle fyr på toppen. Stikket ligger løst i Rawert og Garliebs bog. Det var ikke blevet færdigt, da  bogen udkom, men man kunne få stikket udleveret hos kgl. hofboghandler Schubothe mod at aflevere et "bevis", der var indsat i bogen. avk.