Interiørbilleder
Flere interiørbilleder af fotograf Kaare Rasmussen HER.
1941. Fra V til H er personerne: Ludvig Byrge Thorsen, Emma Valborg Christensen, Helene Josefine Vesth f. Rasmussen, Robert Vesth, Mathilde Oliva Vesth f. Mogensen, fødselaren Edvard Andreas Vesth f. 1871 som fylder 70 år, Andreas Kristian Vesth, Anne Marie Vesth, Ester Vesth, Ethel Vesth gift med Ludvig Thorsen, Otto Emil Christensen gift med Anne Marie og børnene foran er Solvej Vesth og Volmer Vesth. Pæregårdsvej nr. 4, Tejn/Sandkås. Oplysning ved Ole Olsen. Foto formentlig Alfred Kjøller, Allinge. Fra Kjøller-familiens store glaspladesamling på Bornholms Ø-Arkiv.

N.P. Jensen, realskoleforstander i Nexø - senere bl.a. på Bornholms Højskole i Ekkodalen. Foto Bendt Kjøller. Se mere HER. Kjøllerfamiliens samling, BØA.

Ukendt - Hjemme hos en familie

Picture
En kristen familie (mange religiøse billeder på væggen). Og en harmonikaspiller. Fotograf Ch. L. Sundbøll, Rønne - som tog billeder overalt på Bornholm fra 1912-1929.
Bornholm. Ukendt familie, ukendt fotograf, men helhedsindtrykket fortæller, at vi befinder os hos en ganske almindelig familie et sted på Bornholm omkring 1910. Familien sidder i den fine stue, som ikke bliver brugt til daglig - og læg mærke til de mange visi- og kabinetkortbilleder i rammer på bordet. Det er familie og venner, afdøde som  endnu i live - de skal også med på fotografiet.
Bag på billedet står der, at ”det minder paafaldende om moster Kristines stue, men hvem mon damerne er?”. Teksten (hvor navneordene ikke er skrevet med stort, men der er benyttet aa i stedet for å) må være skrevet et halvt hundrede år efter fotografiet er optaget. Billedet er skåret til, så hvem der har stået bag kameraet, ved vi ikke. Fotograf Ch. L. Sundbøll i Rønne, måske? 
   
Men alligevel er billedet i sig selv et lille stykke kulturhistorie, som fortæller ganske meget. Vi tror det kan være fotograferet i et hus i Rønne og vi hæfter os ved den elektriske belysning. Rønnes Elværk i Lille Madsegade blev indviet i 1910. Der er blot én lampe i rummet, sådan var det i begyndelsen, det er en hvid opalineglasskærm i et hejseværk, meget nydeligt og anvendeligt. To af de tre damer er i gang med deres håndarbejde, det er såkaldt ”engelsk broderi”, altså mønster klippet med huller i fint, hvidt bomuldstøj og kantet med hvid fladsyning. Det blev både benyttet til det fine hvide lingeri, damerne brugte dengang og fx til en lysedug, som den der ligger på bordet og kaster lampens lys ud i rummet. Den var især effektiv, da man havde de knap så lysstærke petroleumslamper. For resten ligger den på et rødbrunt, mønstret fransk sjal, det er egentlig et kvindeovertøj, men altså også brugt som
pyntedug.
   
Det, som måske falder allermest i øjnene, er det spraglede tapet. I dag skal alt være hvidt, men dette tapet har givet stuen sin helt egen stemning. Og spraglet har det været, blå, røde, måske grønne farver. Vi er så heldige, at der findes tapetbøger fra Rønnes eneste tapetfabrik i Stålegade, som var virksom fra 1902 til 1918. 
Tre kaffedrikkende damer i en stue.

Det kunne være et af de blomstrede tapeter der er brugt. (se: HER).

Omkring den brune, egetræsådrede dør er der en såkaldt ”gericht” eller indfatning med et typisk klassicistisk ”rønneprofil”. Listen på væggen er en såkaldt vægliste, den skulle beskytte væggen mod stoleryggenes og sofaens tryk. På de to vægkonsoller, én på hver side af døren, er der til venstre en terracotta- eller gipsfigur og til højre en såkaldt ”fattigmands” sølvvase, fremstillet af glas i en speciel sølvlustreteknik. Bræddeloftet er malet så blankt, at man nærmest kan spejle sig i det, gulvet er et hvidskuret fyrretræsgulv og det hvide gardin er nålet op på et buet vinduesbrædt. Læg også mærke til palmen på naturtræsopsatsen, urtepotten er pyntet med grønt crepepapir. Og så er der selvfølgelig de indrammede portrætter af familien på bordet og på væggen. 

Men det allervigtigste af det hele står lige midt på bordet. Det er det fineste lille barok-sølvhovedvandsæg fra midten af 1700tallet. Der lå en lille svamp inde i det og på den hældte man en velduftende væske, så man havde noget rart at lugte til, hvis man fik behov for det. Renligheden var jo ikke altid lige det, vi er vant til i dag. 

Så meget kunne man altså få ud af det lille fotografi – og det kompenserer vel i nogen grad for, at man ikke lige ved hvem damerne og fotografen er og hvor billedet er taget?

Og så vil vi godt have en kop kaffe. Tak.
Bornholm. Ukendt familie, ukendt fotograf, men helhedsindtrykket fortæller, at vi befinder os hos en ganske almindelig familie et sted på Bornholm omkring 1910. Familien sidder i den fine stue, som ikke bliver brugt til daglig - og læg mærke til de mange visit- og kabinetkortbilleder i rammer på bordet. Det er familie og venner, afdøde som endnu i live - de skal også med på fotografiet.
Erik Bakke fortæller: Det er avlsbruger Peter Nelius Hansen og hustru børnene Emil Ejner Alfred Henning Gudmund. Huset ligger et stenkast fra Gyldensåen på landsiden. Min far til højre årgang 1901.
Jeg er blevet spurgt om blitzlys og magnesium bomber. Faktisk blev "blitz-pulveret" opfundet allerede i 1851 af selveste Fox Talbot, englænderen som også opfandt papirnegativet i 1830'erne. Billedet her er taget i Bølshavn. Bag på står "Peter Hansen, Bølshavn". Fotografen er ukendt.
I fotografiets barndom brugte man pulveriseret magnesium blandet med kaliumpermanganat som "blitz". I begyndelsen af 1900-årene kunne man købe billig, færdigblandet "blitz-pulver", og det må være årsagen til, at man begynder af fotografere folk i deres stuer. Den første, anvendelige elektroniske blitz kom først frem sidst i 1930erne.