Frederik Ferdinand Fischer, 31. juli 1838 - 12. december 1890, stenhugger i Nexø

Side med Fischers ordrebøger og andre arkivalier. HER.
I 1860 (jvnf. teksten på huggeskuret)  begyndte stenhugger Frederik Ferdinand Fischer sin virksomhed på Bornholm. Han kom fra København, hvor han havde lært sit håndværk hos stenhuggermester Scheller og fået svendebrev fra ”Akademiet for de skjønne Kunster”.

(Scheller var et stenhuggerfirma, Nørrebrogade 52, matr. 136, grundlagt i 1850 af August Alfred Scheller f. 1825 og i 1888 overdraget til sønnen, Carl Scheller, 1861-1950.)

Fra sit arbejde havde han lært Nexø-sandstenen at kende, og han havde fået arbejde i Frederiks Stenbrud, men ønskede at blive selvstændig. Han købte derfor ejendommen på hjørnet af Aasen og Vægtergade i 1879. Det var to mindre huse, der blev slået sammen. Siden 1862 lå her et stenhuggeri. Familien boede i stuehuset ud til Aasen, stenhuggerværkstedet var i en lav længe ud til Vægtergade.

Han valgte det imponerende firmanavn ”Frederik Ferdinand Fischers Steen- og Billedhuggerie for Gravmonumenter af Marmor og Sandsteen”.

Til monumenter af sandsten udsøgte han selv egnede blokke ude i stenbruddet. De blev så kørt hjem til huggepladsen og værkstedet, hvor de blev gjort færdige.

Fischer kunne dog også godt lide at arbejde med sandsten fra Bremen. Ofte hentede han dem selv, Det fortælles, at når der lå et skib i Nexø Havn, der skulle til Tyskland, tog han med, og det skete somme tider så hastigt, at han glemte at give familien besked.

Også marmor fra Frankrig og Italien lykkedes det ham at komme til at arbejde med. Stenen fik han gennem forbindelser i København.

Italiensk reklame for gravsten. Enrico Ganni & Co, Leghorn. Italiensk gravmonument firma - iflg. google aktiv i 1890erne. Man synes at have importeret færdige gravmæler fra udlandet. Nexø Museum.
Frederik Ferdinand Fischer må være herren med det store skæg til venstre ved gavlen til værkstedet – hvorpå med indhugne og sortmalede bogstaver står: ”Steenhuggerværksted”. På gravstenen i midten, som Fischer må have hugget til sin egen, førstefødte søn, står: "Herunder hviler Støvet af Ferdinand Ludvig Fischer, født 25. August 1861, død 4. Januar 1868." På de øvrige sten læses årstallene 1867 og 1869 som dødstidspunkter. Billedet fortæller også om mangfoldigheden i udformningen af datidens gravminder. Længst til venstre et gravmæle i nyklassicistisk tradition. Derefter to lyse grottesten. Bag dem et eksempel på den nygotiske stil med spidsbue. Forrest i midten en bred navnetavle, hvis bagstykke har kors på toppen med henvisning til et skriftsted i biblen. Det er gravmælet for Fischers egen søn. Bag ved den en anden type af de sene, nyklassicistiske mindesten, sat for Johan Christian Hansen på 31. selvejergård, Bøsthøjgård, i Aaker. På den anden side af den unge mand ses en ”Stele” med ophængt draperi som på et bornholmerur. Foran den endnu en grottesten og forrest en udgave af "Skriftrullen". Det er et fodstykke til en grottesten, der har fået en ny funktion. Den runde sten foran i midten må være et fodstykke til en lav søjle. Grottestenene er muligvis importarbejder. [1] Foto Johan Hansen o. 1870. Foto tilhører Svend Aage Møller.

[1] Jvnf. Billedet i Svend Aage Møllers artikel, "Mindernes Haver", i Bornholmske Samlinger 2003.
F.F. Fischers stenhuggerværksted. Foto omkring 1870, Johan Hansen, Nexø. Billedet er gengivet i Svend Aage Møllers artikel, "Mindernes Haver" i Bornholmske Samlinger 2003.
Billederne herunder synes at være affotograferinger (visitkortstørrelse (?)) af Fischers tegninger af forlæg til datidens yndede gravminder. Måske fra tiden på Kunstakademiet?
Knækket søjle med portrætrelief, bladkrans,  inskription og bladslyng.
Knækket træstamme. "gravtræ".
Model 22. N.H. Bondrup (billedhugger), samt ulæselig signatur og Kjöbenhavn (til højre).
Blandt Fischers billeder findes disse (affotograferinger? Af) tegninger af gravmæler og mindesmærker. Det er formentlig skitser, han har fået eller selv tegnet da han deltog i undervisningen på Kunstakademiet. De har tjent som inspiration og modeller til hans videre arbejde som billedhugger.

Det lykkedes Fischer at få så meget arbejde, at han for det meste kunne beskæftige fem-seks mand. Hovedparten af bestillingerne var gravmonumenter, og efter tidens skik skulle de være store og statelige.

Foruden oplysning om den afdødes navn og alder blev mange gravminder forsynet med lange tekster og bibelord. Stenhuggerne fik akkordbetaling, og taksten beløb sig til 6 øre pr. bogstav

Det mest yndede motiv på gravstenene var efeuranker. De dannede en karm om mindepladen og fremviste smukke detaljer. De dygtige håndværkere brugte ganske enkelt den tid, der skulle til for at lave et ordentligt stykke arbejde.

For at have en oversigt over produktionen lod Fischer alle gravmonumenter fotografere. Som regel stod Nexøs fotograf Johan Hansen for billederne.
Stenhuggeriet havde andre opgaver end gravmonumenterne, især fremstilling af kværnsten til de bornholmske møller. En møllesten bestod af fire dele, der skulle holdes sammen af en jernring. Når smedene oppe hos Findanus Pedersen på Munkebakken havde ringen klar, gik det i strakt galop med den glødende ring i en tang ned til stenhuggeriet.

Den fine udførelse af monumenter fra Fischers værksted blev kendt også i København, hvorfra han fik bestillinger.

Man kan stadig beundre nogle af den gamle stenhuggermesters gravmonumenter, bl.a. på Nexø Kirkegård.
Stenhuggermester F.F. Fischer (med fuldskæg bagerst) sammen med fire svende og lærlinge. Forrest ses tre grottesten, formentlig af importeret "Bremersten". Til højre et ”livstræ”, en ”træstamme” hugget i sten. Man kan ikke læse teksten på de to yderste gravsten. Men på de to i midten: skipper J.P. Fr. Andrees fra Dierhagen (nordøst for Rostock), som døde i august 1873 og Peder Andersen fra Bodilsker som døde i maj 1873. Foto Johan Hansen 1873-1874. Bornholms Museum.
Stenhugger Frederik Ferdinand Fischers værksted på hjørnet af Aasen og Vægtergade i Nexø. På skiltet på bygningen står: "Etablissement for Gravmonumenter. Grundlagt 1860 af Sten- og Billedhugger F.F. Fischer, Nexø". Til venstre ses en søjle med Frederik 7's buste, hugget af Fischer og bagerst i huggeskuret et relief med en sørgende engel. Begge arbejder er stadig bevaret og findes på Nexø Museum. Foto Johan Hansen o. 1870. Den krakkelerede glasplade er fra en samling glasplader, som kom til Bornholms Museum i 1988.

Gravminde over Lars Jensen Sonne, Aaker.
Fire gravmæler for familien Smidt, Svaneke, Hans Larsen Smidts første hustru og tre børn. Seneste dødsfald 1872. (?).
Blank gravsten
Mads A. Larsen, Østermarie
Caroline M. Rasch f. Bidstrup, d. 1874 (?).
Eduard Carl Martin Dols, aus Kubitz auf Rügen, 1855-1871.
Jens Hammer og hustru Margrethe, hun døde 1872 (?), Aakirkeby (meget retoucheret).
Hans Kofoed Jensen, død i Poulsker 1871 (?). Gravtræ - jevf. Fischers tegning ovenfor.
Havnefoged Jens Jørgen Petersen, død i Svaneke 1880.
Capitain Mads A. Larsen og hustru Cecilie, Østermarie. Hun døde i 1874.
 To gravsten med egeløv. Teksten ikke til at læse.
I .M. Dahlbye, St, Krashavegaard i Klemensker, død 1871
I anlægget ved Rønnevej – stod for nogle år siden – nu er den flyttet til Nexø Museum – en buste af Frederik den Syvende, grundlovens giver. Den har sin egen historie: i 1885 arrangerede Nexø Haandværker- og Industriforening en usædvanlig stor udstilling med med genstande fra håndværk, industri, fiskeri og landbrug i den nyopførte tekniske skole. Udstillere fra hele landet deltog. Fischer præsenterede sit firma med buste af Frederik 7. på en slebet søjle af granit, og han opnåede en sølvmedalje for sit arbejde. Omtalen i Bornholms Avis 6. august 1885 lyder: "F.F. Fischer har udstillet en Del smukke og fine Gravminder og en særdeles vel udført Buste af Frederik den 7de (Sølvm.)".

På grundlovens 50års dag, 5. juni 1899, (anbragte man en buste af majestæten på søjlen, der blev afsløret med en højtidelighed i seminariets have)???.

Efter at Teknisk Skole blev nedrevet i 1963 og haven anvendtes til parkering af biler i en nyoført automobilforretning, blev busten ført over i anlægget på den anden side af Rønnevej.
Anlægget i Nexø med F.F. Fischers buste på søjle af Frederik 7. Foto Ch. L. Sundbøll, Rønne.
Litteratur om kirkegårde og gravminder på Bornholm:
1989: Olaf Hansen, "Trættekrogen" ved Sct. Nicolaus Kirke i Nexø. Bornholmske Samlinger 1989.
1996: Kirsten Baunegaard, Gravminderegistrering på Bornholm. fra Bornholms Museum 1994-1995.
2003: Svend Aage Møller, Mindernes Haver. Fra historiske strejftog på de bornholmske kirkegårde.
Oversigten over de forskellige gravmindetyper er fra http://www.gravminderegistrering.dk/ på Lolland-Falster. HER.
Frederik Ferdinand Fischer døde i 1891, kun 52 år gammel. Virksomheden førtes videre af svigersønnen, Christian Bohn, og da han døde i 1942 overtog dennes søn, Ferdinand Fischer Bohn stenhuggeriet. På grund af hans dårlige helbred blev produktionen nedsat, og efter hans død i 1948 lukkede den gamle arbejdsplads. Værktøjet fra stenhuggeriet blev skænket til Nexø Museum.

I den nordlige del af boligen havde Christian Bohn en såkaldt galanteriforretning, der foruden pyntesager og gaveartikler til voksne også solgte legetøj, Forretningens juleudstilling så børnene hen til med forventning. Senere havde isenkramkæden Dansk-Svensk Stål udsalg i butikken.

Det sidste medlem af familien som beboede ejendommen var Edvard Bohn. Han var bror til den sidste stenhugger og værnede pietetsfuldt om de gamle arbejder, som hans morfar havde udført i udsøgte stenarter: en dørplade i marmor, en opsats i marmor og en lysestage i sandsten.

Nexø Kommune købte den gamle ejendom i 1974. Stenhuggeriet og værkstedet havde ligget ubenyttet hen siden 1948 og kommunen købte ejendommen for at skaffe en parkeringsplads centralt i byen. Værkstedet blev revet ned, men den kønne bolig nænnede man ikke at fjerne. Den blev 15. april 1975 overtaget af Turistforeningen på fordelagtige vilkår, mod at foreningen selv satte ejendommen i stand. I 1985 overtog foreningen ejendommen. 1. oktober 2001 måtte Nexø-Dueodde-Turistbureau forlade lokalerne.

Poul Harild i Bornholms Tidende weekend 9.-10- marts 2002.
Hans Kristian Hjorth, 1910-1919. Det yngste gravmæle, fremstillet af Fischers efterfølger, svigersønnen, stenhugger Christian Bohn.
Gravsted for Laurine Kirstine Hansen, f. 9. april 1869, d. 29. januar 1872.  Fotograf Johan Hansens foto af sin lille datters gravsted. Til højre: Gravsted for Bager Didriksen, d.  8. ockober 1870, 57½ Aar. Foto G. Støckel. På Bornholms Museum og B-arkiv 2007-23. Gravmælet i Nexø er fra Fischers hånd - det er muligvis gravmælet i Rønne også. 

Modeller i gips og marmor på F.F. Fischers arbejder på Nexø Museum.

Den sørgende engel og "lad de små børn komme til mig".
Symbolske billedhuggerarbejder, rosenkransen, hænderne - troskabssymbolet et par gribende hænder i marmor, lad de små børn komme til mig, den bevingede putti. .
Kors af marmor fra grottegravsted og stenhuggerens redskaber på magasinet på Nexø Museum. Er brugt af Fischers efterfølger, jvnf. ovenfor.