Pedersker Skolerne
Se billeder af skolebørnene i Pedersker HER. Kilde: Førstelærer ved Pedersker Skole, E. Nimand Pedersen: Pedersker Skoles Historie. 20 s. 1990. HER.
I Th. Linds Arkiv på BØA 1980-35/7, findes en Licitation over en tilbygning til Pedersker skole med vedføjet overslag og konditioner, underskrevet af P. Berg, Nexø 30. juni 1863. Licitationen afholdtes på skolen i Pedersker den 1. juli 1863 af byfoged i Nexø, Peter Alexander Harald Nyegaard.
Også her havde man skole i degnegården. I 1850 byggedes en selvstændig skole, Kirkeskolen. I 1891 og i 1896 byggedes henholdsvis Nordre og Søndre forskoler. For at opfylde skolelovens krav af 1937, byggede man ved den gamle Hovedskole en ny centralskole 1940. Pedersker var således det første sogn på Bornholm, der opfyldte lovkravet fra 1937. Og vist nok den tredje centralskole i Danmark. (Kilde Eli Nimand Pedersen, Pedersker Skoles Historie).
1. Pedersker Kirkeskole - eller Hovedskole - opført 1850
Bornholms Avis 29. maj 1849: licitation på opførelse af en skole i Pedersker.
Pedersker Skole, grundmur, opført 1850. Fra sognekort, Pedersker, ca. 1920. Stadig bevaret, en del af den gamle Pedersker Centralskole.
Kirkeskolen ligger nordøst for Peders Kirke. Degnegården vest for kirken.
Degnegård i Pedersker. Møller, Christian, gårdejer, 1946. Sylvest Jensen, KB.
Degne og skolelærere i Pedersker
Bornholms Avis og Amtstidende - den 11. maj 1939. K. Thorsen. (Referat) I anledning af de store skoleombygninger i Pedersker, der er det første skridt blandt landsogne på Bornholm til skolevæsenets omlægning i henhold til den nye skolelov, gives en oversigt over skolevæsenet i Pedersker gennem tiderne. Degnelæsning betød pligt til jævnligt at undervise sognets børn og ungdom i kristendomskendskab, læsning, skrivning og regning. På Degnegården samt på gårdene sluttedes ofte af (på gårdene) med et "Collats“ eller gilde, hvad der som regel mere end læsning interesserede sognets ungdom. Nævnt 1616 ved bispevisitats en degn - jyde som hed Severin Petersen. Jakob Nielsen f. 1631 var degn i 30-40 år. Døde 1695. 1694 forårsagede han brand i kirkens kor ved at glemme at slukke alterlysene. En gejstlig øvrighed dømte ham til at bekoste det ødelagte alter repareret, men han undskyldte sig med manglende midler og formue og ansøgte biskoppen om fritagelse. Næste år døde han. Hans enke overlevede ham i 25 år og så deres søn, Ole Jakobsen, efterfulgte faderen. 1695-1738 Ole Jakobsen sad i 43 år. Ved hans død i 1738 skrev sognepræsten (Jens Buchhave), at han døde af: en særdeles svaghed i halsen og på tungen, der brød hul på hagen, så at han til sidst så godt som intet kunde æde eller drikke, men ellers havde været “nogen overdreven denned i forrige tider". 1738 - 1743 Johannes Ridder – f. 1706, student theol. fra Odense 1728. Ved forflyttelsen til Østermarie betegnede han i sin ansøgning sin stilling i Pedersker således: “hvis jammerfulde tilstand ej kand beklages, mindre beskrives“. (Det var nok ikke så galt, men man jamrede altid i ansøgninger, iflg Thurah voksede den bedste rug på Bornholm i Pedersker). |
1743 - 1754 Niels Pedersen Nexø født i Nexø 1707, student fra Helsingør, 3 år som huslærer i Bodilsker præstegård (pastor Kofoed), ca. 10 år hører (hjælpelærer) ved Nexø skole. Med ham synes Pedersker at have fået en ret dygtig skoledegn, og undervisningen at være gået upåklageligt efter forholdene i de 11 år, han sad i embedet til sin død 1754.
1754-1761 Poul Zakarias Grønvold, f. 1715, degn på Christiansø, derefter Klemensker og så Pedersker, men kun i kort tid "da han ingen red havde for sine kreditorer". 1761-1775 Herman Bohn Linderod, f. 1737 i Rønne, søn af regimentskvartermester Nikolaj Linderod. Student fra Slagelse og fik ved kgl. reskript tilladelse til at være degn, uagtet han ikke havde været skoleholder og blev 1761 kaldet til Pedersker. Det hedder at "han var yderst svagelig og fattig, da han kun i sin tiende havde 8 tdr. byg i skæppen, så han næppe kunde få det tørre brød". 1775 anbefaledes hans afsked og han døde et par år efter. 1775-1789 Herman Clausen Rasch, f. 1732 i Rønne, havde boet i Pedersker som ejer af Dammegård i 13 år, siden han blev sognedegn. Om udnævnelsen i 1775 hedder det, at “han ikke var student og havde ved degnebeskikkelsen ikke været skoleholder, men kunde meget godt synge, læse, skrive og regne". Som degn boede han stadig i den tæt ved kirken liggende Dammegård, hvilken han solgte til sin søn 1783 og boede hereter til sin død 1789 på Degnegård. (Søn af kaptajn Claus Rasch, Rønne. Han giftede sig til Dammegård. I slægtens stamtavle anføres han som stud. theol.) 1789-1805 Poul Antoni Müller, f. i Aaker 1753, var skriver hos amtmand Urne, underofficer i militsen, skoleholder i Svaneke og fra 1789 degn i Pedersker. Han forestod embedet "med Omhu og Flid efter sine Evner", hedder det efter hans død. ( Hans fader var landsdommer Ancher Antoni Müller).
1805-1808 Lars Peter Mahler. 1808-1832 Jens Jensen Holm, har fra 1800 været skoleholder i Aakirkeby og vistnok vikarieret i Pedersker, men fastansættes 8. marts 1808. "Denijn Helm“ var kendt over hele Bomholm som skriver af dokumenter m.v. l hans tid, nemlig den 14. august 1816, slog lynet ned i Degnegården, der nedbrændte og blev genopbygget af Holm. Sad i embedet til sin død 31. januar 1832. (Født 1771, søn af en skomager i Rønne, læste selv faget, blev underofficer i militsens artilleri og 1800 gift med en datter af provst Transe. Ved genopbygningen af Degnegården eter lynbranden indrettes lokale til skole iflg. skoleloven af 1814. Han er den sidste skolelærer og degn uden seminarieuddannelse). 1832-1858 Christian Frederik Siersted (ansættes som 37 årig seminarist), der 1823 var dimitteret fra Nylars Seminarium (forstander pastor Niels Grønbech) og i 5 år havde holdt privatskole i Aarsdale og Listed, indtil han i 1828 blev skoleholder i Aakirkeby og i 1832 sognedegn i Pedersker. Samtidig 1832-33 opføres en ny skolebygning ved Degnegården. Den kostede 36 rigsdaler. Efter dens opførelse ophørte omgangsskolevæsenet. Siersted ansættes på vilkår "at erholde Degnekaldets Indtægter samt 2 Favne Kuletørv aarlig til Skolens Opvarmning". Allerede fra 1840 havde man vel betænkt at sælge Degnegården og opføre en ny skole, men først 1849, den 4. juni, afholdes licitation på skolebygningen, beliggende nordøst for kirken. 1850 (den 16. marts) blev Degnegården med 40 tdr. land solgt ved auktion, medens der lagdes 6 tdr. (16 el. 6) land til skolen som embedsjord. Lærer Siersted kom på fast løn. Embedets samlede indtægt beregnedes til ca. 550 rigsdaler (1857). Den 1. januar 1858 tog Siersted sin afsked, flyttede først til sin datter i Aaker og derefter til Rønne, hvor han døde 1861. (Den gamle skolelænge ved Degnegården blev nedbrudt). Efter Siersted kom Alexix Emil Viggo Valdemar Kirchheimer 1858-1862 og først derefter Frederik Vilhelm Foverskov 1862-84, Frederik Johan Petersen 1884-1906. I hans embedstid i 1892 nævnes skolelodden 5 tdr. land med hartkorn 6 skæpper, desuden en til lærerembedet tillagt arvefæstelod på 2 tdr. land. Foruden Hovedskolen eller Kirkeskolen, som den hed, opførtes en forskole nord i sognet, hvor der ansattes en lærerinde. G. Reinholdt 1906-29, Henry Lyster 1929-41, Søren Andreas Juul 1941-46 og derefter Eli Niman Petersen). |
|
|
|
Pedersker Kirkeskole opført 1850, foto Th. Kofoed 1967. Bygningen set fra skolegården. Der var lærerlejlighed i den østre ende og skolestue i den vestre. I 1864 udvidede man bygningen med en tilbygning mod vest (til højre). Her blev der plads til et klasseværelse ekstra og samtidig blev der ansat en andenlærer.
|
Denne skole var 2-klasset, senere 4-klasset med oprettelse af et "Andenlærerembede", indtil man i 1891 og 1896 byggede henholdsvis Nordre og Søndre Forskoler. Benyttet som lærerlejligheder efter 1940. Farvefoto, skolen set fra haven, dec. 2014, foto Niels-Holger Larsen.
|
Byggeriet af gymnastikhuset ved Pedersker Hovedskole 1929. Originalfoto i Pedersker Lokalarkiv.
|
|
Pedersker skoles gymnastikhus, opført 1929. Den var oprindelig gulkalket. Den stald og ladebygning, der ses til højre for gymnastikhuset, blev også opført 1850 med revet ned i 1940. Foto tilhører Pedersker Lokalforening. Foto til højre dec. 2014, Niels-Holger Larsen.
2. Pedersker Nordre Forskole, opført 1891 ved Ølenevejen 71, matr. 30 f. Nedlagt 1959.
Pedersker Nordre Forskole, opført 1891. Der var tegninger til en ombygning i 1940, men planen blev ikke udført. Skolen blev nedlagt i 1959. Foto Kaare Rasmussen 1931. BM.
Pedersker Nordre Forskole 1949. Foto Sylvest Jensen, KB.
|
|
Pedersker Nordre Forskole, opført 1891. Foto Th. Kofoed, 1967. Foto th. dec. 2014, Niels-Holger Larsen.
Pedersker Nordre Forskole 1968. Foto Sylvest Jensen, KB.
3. Pedersker Søndre Forskole, opført 1896, Strandvejen 2, nedlagt 1940
Pedersker Søndre Skole, luftfoto - 1950erne? Pedersker Lokalarkiv.
|
|
Pedersker Søndre Forskole opført 1896. Foto Th. Kofoed, 1967. Foto th. dec. 2014, Niels-Holger Larsen.
Ved de to nye forskoler ansatte man forskolelærerinder (samtidig med man afskaffede andenlærerstillingen). Lærerinderne havde en særlig uddannelse til at undervise yngre elever. Uddannelsen var kortere og lønnen lavere. Alle børn skulle gå syv år i skole, de tre første år gik de på forskolen, et år i første klasse og to år i 2. klasse. De fire sidste år gik de hos førstelæreren: to år i 3. klasse og to år i 4. klasse.
4. Pedersker Centralskole åbnede i 1940, Bornholms første Centralskole. Til 2004
|
Pastor Levy Blang fortæller i sine dagbogsnotater (Bornholmske Samlinger 2017) om skolens åbning:
Mandag d. 2. september 1940 Efter at den har været fremvist for sognets beboere og pressen, har jeg i dag indviet Pedersker nye Centralskole som en fredens frugt midt i denne jerntid. Jeg holdt indvielsestalen i ornat og indviede den i den treenige Guds navn med bøn om, at den gerning, der skal gøres herudfra blandt børn og unge måtte blive et fredens og opbygningens arbejde under Guds velsignelse. |
(Svarer til 5.20.Denne skole, der er den første landsbyskole på Bornholm, der opfylder betingelsen i den nye skolelov af 17. maj 1937, er en dejlig bygning opført som en firelænget, rødkalket gård med dejlige, lyse klasseværelser i forskellige farver, møbleret med borde og løse stole i lyst ahorn med håndgernings- og tegnelokale, sløjdlokale, stort moderne skolekøkken, gymnastiksal med brusebade etc. De tilhørende lærerboliger er alle moderne indrettet og forsynet med al nutidens komfort, centralvarme, badeværelse til hver lejlighed osv. Den har kostet det lille sogn o. 200.000 kr. (Svarer til o. 5.200.000 i 2017).
|
Fra Byggeriet af Pedersker Centralskole i 1939. Billedet er fra Pedersker Lokalarkiv, hvor der er gode oplysninger. Skolen tegnet af arkitekt Thybjerg, som også ledede byggeriet iflg. Pedersker Arkiv.
Pedersker Skole 1946. Foto Kaare Rasmussen. Mandag 2. september 1940 blev skolen indviet. BM.
Pedersker Centralskole, den første på Bornholm, foto Sylvest Jensen, 1946. I 1962 blev skolen forøget med endnu en tilbygning mod nord. BM.
Erling Juul-Pedersen skriver: Pedersker Centralskole, den nye fra 1940 – indgangspartiet ses inde i skolegården på luftfotografiet af skolen – desforuden kan jeg genkende pigen på første række til venstre som Ulla Marker f. 1939 i Pedersker. – jeg vil tro billede må være fra ca 1951/1952 5 klasse. (Se skolebilleder HER)
Pedersker Centralskole 1990. Foto Ariel. KB. Den gamle Pedersker Kirkeskole ses forrest til højre. Gymnastikskolen fra 1929 er den næste længe midt i billedet, bygget sammen med den ny Centralskole fra 1940.
|
|
Pedersker Centralskole, i 2014 Sydbornholms Privatskole, foto dec. 2014, Niels-Holger Larsen.
Skoler i Pedersker Sogn: 1 = den gamle kirkeskole, opført i 1850. 2. Pedersker Nordre Forskole fra 1891. 3. Pedersker Søndre Forskole fra 1896. 4. Pedersker Centralskole indviet 1940.