Gudhjem og Omegns brugsforening, fra 1911
Læs meget mere i Karl Nielsen bog om Brugsforeningerne, se HER
1911 var det år, hvor Brugsforeningen i Gudhjem der startede. Møder, arbejdsudvalg, stiftende generalforsamling, bestyrelse, problematikken omkring udsalgssted og uddeler. Det sidste løste man ved at ansætte købmand Hans Gram, Brugsforeningen lejede sig ind i hans ejendom i Brøddegade og her startede man 1. april 1911. I 1917 lejede man sig ind i købmand Brandts ejendom, der var blevet overtaget Håndværkerforeningen og Afholdsforeningen. I 1918 ændrede man navnet på brugsforeningen til "Gudhjem og Omegns Handelshus". 1963 købte foreningen ejendommen på den anden side af Brøddegade og har havde brugsen til huse, indtil man flyttede op i det nye supermarked oven byen i 1987. Læs meget, meget mere i Karl Nielsens fortælling!
Købmand Grams butik, Brøddegade 14?, ca. 1910, året før den blev lejet ud til Gudhjem og Omegns Brugsforeningen. Købmand Gram var brugsuddeler fra 1911- 1918. Derefter drev han igen sin købmandsbutik, og bygningen har fungeret som sådan til i dag,. Bygningen er blevet udvidet og huser nu også ferielejligheder. BM.
Brugsforeningen lejede sig fra 1918 ind i købmand Brandts ejendom (bag hestekøretøjet), som da var blevet overtaget af Haandværker- og Afholdsforeningerne i Gudhjem. Samtidig skiftede man navn til "Handelshuset" - Gudhjem og Omegns Handelshus. Postkort, 1920erne.
"Handelshuset" facaden i 1920erne. Her havde brugsen i Gudhjem til huse fra 1918 til 1963. Huser i dag Hotel Gudhjem.
I 1963 flyttede brugsen over på det modsatte hjørne og indrettede sig her. Og havde til huse her fra 1963 til 1987, hvor man byggede ny butik ovenover Gudhjem. Foto uddeler Finn Winberg.
Til venstre uddeler Finn Winberg sammen med formanden for Gudhjem Brugsforening, Ancher Jensen. Billederne er taget i forbindelse med åbningen af den ny butik på Jernkåsvej 29. april 1987. Foto Bornholms Tidende.
Den ny Gudhjem Brugs på hjørnet af Gudhjemvej og Jernkåsvej. Taget i brug 30. april 1987. Foto Bornholms Tidende.