Jul på Bornholm 1951. "Minder om Rispebjerg i 1890'erne" af landbrugskonsulent i Husmandsforeningen A. Jensen. Tekst til tegningen: "Egnen ved Borggård i 1890'erne. Efter tegning af forfatteren efter hukommelsen. I midten Borggård, til venstre derfor vandmøllen, skydevolden, stubmøllen. Til højre hulvejen, Ringborgen, cementmøllen med bygninger, set nordfra."
I 1807-1808 (Fortegnelse over møller på Bornholm) var der i Pedersker Sogn, 2 vejrmøller (en jordmølle), 5 vandmøller. 1.., 7., 8., 10. og 15. selvejergård
Iflg. Mansas kort over Bornholm var der følgende vandmøller ved Øleåen i Pedersker Sogn: Kjælling By, 1., 2. og 3. slgd., Aagård 2. vgd., Borggård 7. slgd., Brogård 8. slgd., Kjøllergård 10. slgd, Munkegård 16. slgd., Slusegård 15. slgd.
VANDMØLLER I PEDERSKER SOGN
Ukendt vandmølle. Glasplade 13x18, 8592, ukendt fotograf. BM. Sandstensfundamentet på møllen indikerer, at den kunne høre til her ved Øleåen (?). Man kunne tro, at det var fra Borggård (Borregård), men ser man efter på de ældste billeder af møllen der, er stigbordet placeret foran hjulet. Det betyder at vandet løber den vej ind i hjulet. Det modsatte er tilfældet med møllen herover (Niels-Holger Larsen).
Kjællingebygårds vandmølle, 1. & 2. selvejergård
Kjællingebygårdene, 1. og 2. selvejergård, Pedersker. Vandmølle ved stor mølledam. Matrikelkort 1864, Geodatastyrelsen.
Aagårds vandmølle, 2. vornedegård
|
Lidt længere mod nord, i forhold til vandmøllen ved Borregård, (nu på Frilandsmuseet), ligger Aagård også ved Øleåen og også med en velbevaret vandmølle. Vandmøllen er ikke fredet. Den blev fotograferet af nationalmuseets inspektør Kai Uldall i 1932. Fotos på Nationalmuseet og Bornholms Museum.
Sogn: Pedersker
Adr.: Bukkevadsvejen 8, 3720 Aakirkeby Ejer: Hans Otto Munch, Ågård. Opført: Formentlig 1896. Type: Underfaldshjul med direkte træk til en kværn. Bevaring: Ikke sikret. Holdes vedlige af ejer. Anvendelse: Ikke i brug. Tilgængelighed: Ligger på privat grund tæt ved gården og derfor ikke offentlig tilgængelig. |
Niels-Holger Larsen: Den nuværende mølle har afløst en tidligere mølle fra begyndelsen af 1800tallet, måske er dele fra den tidligere mølle genanvendt. Møllens maskineri og kværn har flere interessante ældre konstruktioner og detaljer.
Møllen har ikke været i funktion siden 1958, men holdes vedlige og tæt på tag og fag, lige som mølledammen jævnligt oprenses. Møllen er i fire fag bindingsværk, hvor det ene åbne yderfag dækker over møllehjulet. Ågårds vandmølle er typisk for de små vandmøller som tidligere i stort antal lå ved de bornholmske åløb på sydlandet. Opmåling: Bornholms Byggetekniske skole 1983. |
Aagaard, 2. vornedegård, Pedersker. Vandmølle ved mølledam syd for gården. Matrikelkort 1864, Geodatastyrelsen.
|
|
|
|
|
De seks billeder herover er de tidligste, vi pt. mig bekendt, kender af Aagårds Vandmølle, fotograferet af Kai Uldall fra Nationalmuseet.
Aagaard i Pedersker ved Øleåen, 1949. Sylvest Jensen, KB. Det er møllen øverst i billedet mellem træerne.
|
|
I 1956 fotograferede Nationalmuseets mølleekspert, ingeniør Anders Jespersen Aagårds Vandmølle. Han havde gården ejer frøken Jensen og Bornholms Museums formand, lektor Davidsen med på besøget
|
|
|
|
|
De syv billeder herover er alle fotograferet i april 1956 af Anders Jespersen.
|
|
|
|
De fire billeder herover er fotograferet af Hans Kapel i 1980'erne i forbindelse med en vandmølleregistrering for Bornholms Museum.
|
|
|
De tre billeder herover er fra en mølleregistrering i 1987, fotos Niels-Holger Larsen.
|
|
Tegningerne herover er fra en opmåling af elever fra Teknisk Skole i Rønne v. Holger Dam, 1983.
Vandmølle, Aagaard, Pedersker. Gårdejer Poul Munch, foto Poul Erik Rath Holm, 1989.
Borggård - eller Borregård Vandmølle - 7. selvejergård.
Ukendt vandmølle. Glasplade 13x18, 8592, ukendt fotograf. BM.
|
Der er bevaret næsten samme antal vandmøller på Bornholm som stubmøller. To er fredet, vandmøllen i Vang og Slusegårds vandmølle i Pedersker, og så er vandmøllen fra Borggård eller Borregård, 7. selvejergård også i Pedersker, flyttet til Frilandsmuseet ved Sorgenfri. Den blev nedtaget i 1952 og genopsat og åbnet i 1970. Det store møllehjul er et underfaldshjul og møllens teknik er helt enkel. Møllen blev fotograferet af Nationalmuseets inspektør Kai Uldall i 1932, hvor møllen endnu var ganske velbevaret på sit oprindelsessted. Der var mange vandmøller langs Øleåen. Se nogle billeder af Borggård i Pedersker HER.
|
A. Jensen, landbrugskonsulent i Husmandsforeningen, skrev i 1951 i Jul på Bornholm om vandmøllen (se øverst på siden):
"Vandmøllen, der tilhørte Borggård og vel kun blev benyttet til maling af gårdens avl, blev passet af gårdens aftægtsmand. Væggene i bindingsværket bestod af flade sandsten, der var sat på højkant og fastholdtes på plads af jernspiger på begge sider af bindingsværket, hvilket dog ikke forhindrede, at væggene rystede betænkeligt, når møllen var i gang. Det må dog have været solidt, når det nu over 50 år efter kan tåle at flyttes til frilandsmuseet." |
Borggård, 7. selvejergård, Pedersker. Vandmølle ved mølledam syd for gården. Matrikelkort 1864, Geodatastyrelsen.
|
|
|
|
|
Fotos Kai Uldall 1932.
|
Tegningen er fra Frilandsmuseets vejleder - og tegnet af arkitekt Frode Kirk.
På Nationalmuseets Samlinger online kan man finde en række optagelser af nedtagelsen af vandmøllen i 1952, fotos Frode Kirk, HER
Mansas kort o. 1850. (til venstre). Vandmøller i Pedersker ved Øleåen:
Kjælling By, 1., 2. og 3. slgd., Aagård 2. vgd., Borregård 7. slgd., Brogård 8. slgd., Kjøllergård 10. slgd, Munkegård 16. slgd., Slusegård 15. slgd. Vest for Borregård ses en stubmølle ved Steenbaltregaarden. Syd for den og Bukkegård (i Poulsker) ses en stubmølle, kaldet Bjergemøllen. Se teksten herunder og tegningen øverst på siden.
|
Kjøllergårds vandmølle, 10. selvejergård
Kjøllergård, Pedersker, 1951. Sylvest Jensen, KB.
Kjøllergård, 10. selvejergård, Pedersker. Vandmølle ved mølledam nordøst for gården. Matrikelkort 1864, Geodatastyrelsen.
Slusegårds Vandmølle, 15. selvejergård
Vandmøllen er i privateje (Slusegård), men under "bevågning" af Foreningen Bornholm, se HER.
Slusegårds Vandmølle, Pedersker. Foto Erik Pedersen, 1950.
|
Slusegårds vandmølle og ørredhus, foto Niels-Holger Larsen o. 1990.Slusegårds vandmølle ligger tæt ved udløbet af Øle å på Sydbornholm.
Her er opdæmmet en mølledam, hvortil der foruden vandmøllen er tilsluttet et ørredhus.Til anlægget hører også et klækkehus til udklækning af ørredyngel og et kildehus over en kilde, som forsyner klækkehuset med rent vand.Vandforsyningen til mølle og ørredhus fra dammen reguleres med stigborde, og til dammen er, også tilsluttet andre stigborde til overløb.Møllen er etableret i begyndelsen af 1800tallet, mens ørredhuset er opført i midten af 1800tallet af Slusegårdens ejer efter inspiration fra lignende franske anlæg. |
Møllehuset er en stråtækt fire fag lang bindingsværksbygning, hvor møllehjulet sidder overdækket i det ene åbne yderfag.
Vandhjulet trækker en enkelt kværn til maling af mel med direkte træk fra mølleakslens gravhjul. Til gravhjulet kan også tilkobles en snorskive, som med et langt endeløst reb kunne trække en sav og hakkelsemaskine oppe på gården. Efter at have været i meget ringe forfatning tog den nye ejer i 1949, Sv. Aa. Christoffersen, samarbejde med Nationalmuseet og Bornholms Museum fat på en større istandsættelse af mølledam og bygninger i 1950erne og 60erne. Vandmøllehjulet blev fornyet i 1989, og møllens kværn kan nu fungere. Hele komplekset er unikt, og derfor både naturfredet og bygningsfredet med offentlig adgang. (Tekst Niels-Holger Larsen). |
Fredningsmyndighedernes oplysninger om Slusegård Vandmølle og Ørredhus.
|
Slusegårds Vandmølle og Ørredhus. Strandvejen 10
Omfang: Vandmøllen (ca. 1800), Ørredhuset (ca. 1850), mølledammen med stigbord til vandmølle og ørredhus, til- og fraløb med stensatte bredder ved vandmølle og ørredhus indtil sammenløb med friløbet, omløb med stendæmning og friløb med stemmeværk indtil sammenløb med Øle Å, nyere omløb med ørredtrappe, Kildehuset (ca. 1850, genopført i 1960’erne), Klækkeriet (1960’erne til erstatning af den oprindelige bygning fra ca. 1850), markstensbrolægning og stensætninger ved møllen og ørredhuset samt stenheller ved overgangene. Fredet 1960. Udvidet 2016 Beskrivelse: Slusegårdens vandmølle og ørredhus ligger ved Øle Å umiddelbart før dennes udløb i Østersøen. Nær ved over ådalens skrænt mod øst ligger Slusegården. På skrænten ned til Øle Å ligger tillige et kildehus og et klækkehus. Alle bygninger indgår i et større system af mølledamme og omløb. Både vandmølle og Ørredhus har et tilhørende stigbord til at regulere vandtilførslen. Gård, kilde- og klækkehus er ikke omfattet af fredningen. Møllebygningen er en fire fag lang enetages bygning opført i sort opstolpet bindingsværk med løsholter og gennemstukne bjælkehoveder. Vandmøllen hviler på et fundament af kampesten, taget er tækket med rughalm og har lyngmønning. Gavlene er bræddebeklædte, sorttjærede og afsluttes øverst af husbrande. Det sidste fag over vandhjulet er under tag og er i øvrigt åbent. Bindingsværkets tavl er hvidkalkede og er udført dels af balkasandsten og dels af lerklinede tavl. Vandhjulet er et underfaldshjul med direkte træk. I bygningens sydlige langside sidder et ældre, torammet vindue med små ruder. Vandmøllens indre er et åbent rum og med et sandstensbelagt gulv og kalkede, lerklinede vægge. Det ydre møllehjul har direkte træk til en lille kværn, der er placeret på tagetagen. Der er desuden træk til en rebskive, som har trukket et tærskeværk ved Slusegården oppe af skrænten. Via en simpel ligeløbstrappe er der adgang til tagetagen, hvor tagkonstruktionen og stråtagets underside er synlig. Dele af tagkonstruktionens tømmer er udskiftet, ligesom dele af kværnens træværk er fornyet. Loftet over vandhjulet består af rafter. Vest for vandmøllen ligger Ørredhuset, der er opført i en etage i sort opstolpet bindingsværk med løsholter og gennemstukne bjælkehoveder. Ørredhuset hviler på et fundament af kampesten, taget er tækket med rughalm og har lyngmønning. Gavlene er bræddebeklædte, sorttjærede, og afsluttes øverst af husbrande. Bindingsværkets nederste tavl består af store balkasandsten, mens de øverste tavl lukkes af træskodder. Mod bygningens nord- og sydgavl er tilbygget to, små lave huse, der er grundmuret af balkasandsten og begge bærer stråtækte tage af rughalm med mønning af lyng. De sorttjærede, bræddebeklædte gavle afsluttes øverst af husbrande. I begge gavle er tillige sorttjærede revledøre. I det indre er et omløb af Øle Å ført gennem bygningen og man går på murede bænke langs vandløbet. I den ene side er der indbygget et hyttefad i bænken, der er lukket øverst med en brædderist, der kan åbnes. Vægoverfladerne er ubehandlede og tagkonstruktionen og stråtagets underside er synlige. Dele af tagkonstruktionens tømmer er udskiftet. Bygningshistorie: Slusegårdens Vandmølle er formentlig opført i begyndelsen af 1800-tallet, mens ørredhuset er opført omkring 1850 af Slusegårdens daværende ejer efter inspiration fra lignende franske anlæg. Foruden de fredede bygninger vandmøllen og ørredhuset, omfatter anlægget også et klækkehus og et kildehus, der forsynede klækkehuset med frisk vand. Hele anlægget med damme og huse blev grundigt istandsat af Nationalmuseet i 1950'erne og - 60'erne. Møllen er tæt på tag og fag. Vandmøllehjulet og kværnbesætning er fornyet inden for de senere år. Kilder: Møllebygninger i Danmark, Redegørelse og status 1993 http://kulturarvbornholm.dk/site/365/ Miljømæssig værdi: Den miljømæssige værdi ved Slusegårdens Vandmølle og Ørredhus knytter sig til bygningernes placering i ådalen nær Øle Åens udløb i Østersøen. Bygningerne indgår harmonisk i anlægget, der omfatter kildehus, klækkehus, mølledam, omløb, broer, stensætninger og stier, der sammen med det omgivende, frodige landskab danner et unikt kulturmiljø. Kulturhistorisk værdi: Den kulturhistoriske værdi ved Slusegårdens Vandmølle og Ørredhus knytter sig til deres beliggenhed ved Øle Å, hvor de indgår i systemet af mølledam, omløb, broer stensætninger samt kildehus og klækkehusog de udgør et for Danmark enestående anlæg. I ørredhuset fangede man ørrederne om efteråret og satte dem i hyttefadet, hvor man lod dem gå indtil fredningstidens udløb 31. januar. Mens de gik her, blev de strøget for æg, som herefter blev klækket i klækkehuset. Fra kildehuset løb frisk vand til ynglen, som senere blev sat ud i åløbet. Tidligere fandtes der mange små vandmøller af lignende type på Bornholm. Da mølleprivilegiet ikke fandtes på Bornholm kunne enhver opføre en mølle og drive forretning, og herved kom møllerne til at ligge med kort afstand. Derfor havde de fleste møllere en supplerende indtægt fra et andet erhverv, eksempelvis landbrug. De små vand- og stubmøller blev i løbet af 1800-tallet udkonkurreret af de hollandske møller, der var langt mere driftssikre og havde en større kapacitet. Slusegårdens Vandmølle er et sjælent eksempel på en Bornholmsk vandmølle, da den er en af de tre vandmøller, der endnu findes bevaret på Bornholm. Vandmøllen er funktionsdygtig men ikke i brug. Der knytter sig også kulturhistorisk værdi til bygningernes tavl bestående af enten hele balkasandsten eller tavl opmuret med balkasandsten, der ligesom tagenes rughalm vidner om, hvordan man i byggeriet anvendte de materialer, der var tilgængelige i lokalområdet. |
Endelig knytter der sig kulturhistorisk værdi til bygningernes konstruktion i traditionelt bornholmsk bindingsværk fra en periode, hvor der var en vis træmangel på Bornholm, Bindingsværket er derfor sparsomt uden skråstivere og fodrem, men med gennemstukne bjælkeender, som blev brugt på Bornholm langt op i 1800-årene.
Arkitektonisk værdi: Den arkitektoniske værdi i Slusegårdens Vandmølle og Ørredhus knytter sig i det ydre til de to små bygningers enkle og sluttede form, hvor særligt de sorttjærede bræddegavle og de ubrudte tagflader af strå giver bygningerne karakter, og hvor dekorationen begrænser sig til gavlenes husbrande. Hertil kommer bindingsværkets balkasandsten og Ørredhusets træskodder, hvis stoflighed får bygningerne til at indpasse sig i den omgivende natur. Bærende fredningsværdier: De bærende fredningsværdier i Slusegårdens Vandmølle og Ørredhus knytter sig i det ydre til bygningernes konstruktion i sorttjæret bindingsværk med tavl af opmurede eller hele balskasandsten. De ubrudte stråtage af rughalm med lyngmønning, sorttjærede bræddegavle, vandmøllens underfaldshjul under tag, husbrandene, vindue, revle- og bræddedøre samt træskodder. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning. I vandmøllens indre knytter de bærende fredningsværdier sig til det åbne rum med hvidkalkede vægge, sandstensbelagt gulv, bræddeloft med synligt bjælkelag, den synlige tagkonstruktion og den synlige underside af stråtaget, kværnen, møllens gangværk, remskive og ligeløbstrappe. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning. I Ørredhusets indre knytter de bærende fredningsværdier sig til de murede bænke omkring vandgennemløbet, hyttefadet, de ubehandlede vægflader, træskodderne, den synlige tagkonstruktion og den synlige underside af stråtaget. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning. Fredningsudvidelse. Dato: 17-05-2016. Begrundelse: Slots- og Kulturstyrelsen finder, at mølledammen med stigbord til vandmølle og ørredhus, til- og fraløb med stensatte bredder ved vand-mølle og ørredhus indtil sammenløb med friløbet, omløb med stendæmning og friløb med stemmeværk indtil sammenløb med Øle Å, nyere omløb med ørredtrappe, Kildehuset (ca. 1850, genopført i 1960’erne), Klækkeriet (1960’erne til erstatning af den oprindelige bygning fra ca. 1850), markstensbrolægning og stensætninger ved møllen og ørredhuset samt stenheller ved overgangene har de kulturhistoriske værdier, der kan begrunde en udvidelse af den eksisterende fredning af Slusegårds Vandmølle og Ørredhus på Strandvejen 10, 3720 Aakirkeby, Bornholms Regionskommune. Formål: Udvidelsen af fredningen skal sikre omgivelserne til Slusegårds Vandmølle og Ørredhus som en væsentlig del af det samlede anlæg. Omgivelserne er afgørende for forståelsen af mølledrift og ørredopdræt og for anlæggets mulige fortsatte funktion. Arkitekturhistorie: Vandmøllen (ca. 1800) er den ene af kun to bevarede repræsentanter for øens tidligere, mange mindre gårdmøller opført i bindingsværk og med stråtag. Ørredhuset (ca. 1850) er i sin art enestående og rummer samtidig flere traditionelle bygningskomponenter, bl.a. det stråtækte heltag. Kildehuset er ligesom Klækkeriet genopført i 1960’erne. Miljømæssig værdi: Slusegård ligger lige øst for skrænten ned til vandmøllen og ørredhuset, som ligger nede i ådalen omkring Øle Å. Lige syd for Slusegård findes en gravplads fra jernalderen, og længere mod syd ligger rækken af lave klitter, som strækker sig fra Dueodde mod øst til det lille fiskerleje ved Østre Sømarken mod vest. De forskellige landskabelige og kulturhistoriske værdier giver området mange og forskelligartede attraktioner af stor betydning for turisme og rekreation. Tilsammen rummer bygninger og de forskellige vandløb i området en tidsmæssig lomme, som forstærkes af den ugenerte plac-ring i bunden af ådalen – kun med udsigt til Slusegård mod øst og i øvrigt til mere eller mindre selvsåede træer. Kulturhistorisk værdi: Vandmøllen er et sjældent og velbevaret eksempel på en bornholmsk gårdmølle. Da møllen blev opført ca. 1800, skønnes der at have været ca. 60 vandmøller på øen. Molinologisk er der tale om en underfaldsmølle. Denne mølletype blev de fleste steder afløst af en større mølle med overfaldshjul allerede i 1400- og 1500-tallet. Men da møllerinæringen på Bornholm var fri, fordi bønderne ikke var underlagt en herremand, blev de mange små møller bibeholdt her. Den kombinerede udnyttelse af vandkraft og ørredfiskeri er unik. Angiveligt er ørredfangsten med ørredhus og klækkeri samt forsyning af frisk vand fra Kildehuset inspireret af lignende anlæg i Frankrig og findes ikke andre steder i Danmark. Det samlede anlæg udgør en funktionel helhed, der er en forudsætning for at forstå den oprindelige sammenhæng mellem mølledriften og udnyttelsen af ørredfiskeriet. Arkitektonisk værdi: Slusegårds Vandmølle er et velbevaret eksempel på en traditionel gårdmølle i bindingsværk med stråtækt heltag med lyngmønning, bræddeklædte gavle med husbrande og hvidkalkede tavl. Ørredhuset er et enestående eksempel på en bygning, som både indeholder genkendelige, traditionelle elementer og samtidig er unik. Til det traditionelle hører bindingsværket, det stråtækte heltag med lyngmønning, de bræddeklædte gavle med husbrande, anvendelsen af lerklinede tavl og lokale sandsten. Til det unikke hører formen med de to små stensatte tilbygninger i hver ende, skævt placeret i forhold til hovedhuset, samt de genanvendte låger fra stolestaderne i Pedersker Kirke i bindingsværket. Bygningen har - med sit helt specielle formål - og med vidtstrakt anvendelse af genbrugsmaterialer sit helt eget formmæssige udtryk. Kildehuset er opført efter traditionel byggeskik som en lav stenbygning med et stråtag svarende til møllebygningens, mens Klækkeriet, der er opført med murede vægge og et ensidigt let skrånende bræddetag, fremstår som en tidsneutral, lille udhusbygning. Bærende fredningsværdier: De bærende fredningsværdier i vandmøllen og ørredhuset omfatter alle ud- og indvendige forhold i begge bygninger. Kildehusets og Klækkeriets bærende værdier ligger i deres opretholdelse i det ydre. Hele områdets bærende fredningsværdier ligger i opretholdelsen af til- og fraløbet med stensatte bredder, stenhellerne ved overgangene, stemmeværk, stigbord, stendæmning, omløb og friløb, således at møllens funktion kan opretholdes. Anbefaling Slots- og Kulturstyrelsen anbefaler, at det i dialog mellem ejer, Foreningen Bornholm og vandløbsmyndigheden overvejes, om der er behov for at justere den eksisterende plejeplan for Slusegårds Mølles omgivelser, således at møllemiljøets arkitektoniske og kulturhistoriske værdier fremhæves. |
|
|
TH: Spelling. Fotograf. Rønne. Bagpå står Skovgård, Slusegård. Christen Skovgaard, Overtog i 1894-10-15 Slusegård (15. Slg) i Pedersker. Blev i 1873-12-02 gift med Madsine Anie Caroline Hansen. BØA 1977-34.
|
|
|
Slusegård, 15. selvejergård, Pedersker. Vandmølle ved mølledam vest for gården. Ørredhus endnu ikke etableret. Matrikelkort 1864, Geodatastyrelsen.
|
31. maj 1893. Slusegård, lakseyngel Bornholms Avis.
|
Slusegårds vandmølle med ørredklækkeri.