Tyskerne på Bornholm 1940-1945

Kanonstillingerne på Dueodde - det tyske befæstningsanlæg på Bornholm 

​Kanonstilling ved Dueodde, foto (ukendt) efter krigen. Kanonstillingerne blev aldrig færdigbygget. Tyskerne begyndte opførelsen i oktober 1940, ma n ønskede et tungt kystbatteri med langtrækkende kanonger og tilsvarende installationer i Nordtyskland. Der skulle have været bygget fire anlæg her. Organisationen Todt stod bag anlægsarbejdet. Opførelsen blev skrinlagt, da tyskerne angreb Sovjetunionen 22. juni 1941.  
Ivar Holm fortæller: Dette foto er på side 79 i "Tyske og russiske aktiviteter på Bornholm" af Egon Sørensen, Ole Andersen og Niels Chr. Pihl. Det er forsynet med følgende tekst: "Der var anlagt dobbelte tipvognsbaner i forbindelse med de store materielmængder, der skulle flyttes. Læg mærke til fyrtårnet i baggrunden til højre. Tipvognene var placeret ca., hvor vejen går fra landevejen til den store parkeringsplads". Billedets lidt dårlige kvalitet skyldes måske det er et privatbillede - det var ikke tilladt at fotografere. Bornholms Museum har en serie bilelder, der blev optaget af J.P. Jensen, der ejede en del af Hundsemyre mose, og han var på et senere tidspunkt medlem af modstandsbevægelsen. 

Den tyske kommandant Robert von Morath, juli 1944-marts 1945

Med en historisk interesse kan man komme vidt omkring:
I Anden Verdenskrigs sidste tid havde "ví" på Bornholm den tyske kommandant ved navn Robert von Morath, fra juli 1944 til marts 1945. Han have et godt forhold til amtmand von Stemann, og med ham som kilde ved vi/tror vi, at tiden under Morath forløb rimeligt.
For nogle år siden havde jeg besøg af Moraths barnebarn, der nu bor i England, hun ville samle historien om ham, så efterkommerne ikke behøvede at skamme sig!
Morath skrev et lille digt til Stemann: "Little Isle in the Baltic Sea/ I often think of thee/ I did for you/ what I could do/ Do you ever think of me?"
Robert Morath var født i 1884 i Sønderborg og døde i Hamborg i 1956. Efter krigen var han i nogle år i russisk fangeskab. I von Stemanns arkiv på Rigsarkivet findes korrespondance mellem de to og Morath er omtalt i Stemanns bog.
MEN.
Jeg har netop modtaget en bog på spansk (det sprog kan jeg desværre ikke) af bogens forfatter, den catalanske historiker Josep Maria Castellvi Viladegut: Bogen hedder "El ultimo viaje del Amiral de Kersaint." - (Amiral de Kersaints sidste rejse) (Jeg har hjulpet ham med billeder af Morath).
Dampskibet Amiral de Kersaint blev torpederet og gik ned 17. september 1917.
Morath var søofficer og han havde ansvaret for at ikke færre end 50 allierede både blev torpederet, de 47 sank. Herimellem en dansk, Freja, 10. november 1916.
Det var også Moraths ansvar, at Amiral de Kersaint gik ned. Båden er nu fundet og det er anledningen til Viladeguts bog. Kan du spansk og har lyst til at læse bogen, så sig til.

Legitimationskort og tyskere på Bornholm 1940-1945

Der er tre versioner af kortet, men forskellen er tidspunktet for udstedelsen.
Fra 6. juli 1941 skulle enhver dansk statsborger som var fyldt 15 år og som opholdt sig i det meste af Jylland (den sydøstlige del var undtaget), hvadenten det var fast ophold, besøg eller gennemrejse, have et “Legitimationskort for Sikkerhedsomraadet i Jylland”. Hvis man kun havde midlertidigt ophold og havde et gyldigt pas kunne dette bruges i stedet.

Fra 10. juni 1943 blev pligten udvidet til også at gælde for Bornholm og Christiansø og kortet skiftede navn til “Legitimationskort for Sikkerhedsomraaderne i Danmark”. Hvis man allerede havde kort til Jylland behøvede man ikke et nyt, og hvis man kun havde midlertidigt ophold kunne man også her klare sig med et gyldigt pas.

Fra april 1944 skulle man også bruge legitimationskortet for at kunne passere Lillebæltbroen med mindre man var togpassager, og fra 1. august 1944 krævedes kortet i hele landet, nu hed det simpelthen “Legitimationskort for danske Statsborgere”, men det var stadig nok at have et af de tidligere kort.

Langt de fleste bornholmere har selvfølgelig haft 1943-versionen.

Tak for forklaringen - Jens Peter Lieberkind.
Legitimationskort 1943 for kurvemager Karl Kr. Laurits Jørgensen. BØA 1995-08/1
Legitimationskort. Andreas Nielsen, Medhjælper, Tejnvejen, Allinge.
Legimationskort for stenkløver Hans Andreas Nielsen, Svanekevej 69, Rønne.BØA 2012-54.
Legitimationskort, Aksel Andresen,  Borgmester Andresens samling, BØA.
Legitimationskort foto Aage Andreas Kjøller, Fru Krabbesvej 13, Rønne. Aage Kjøller var borgmester i Rønne fra 1970-1974. 23.10.1903. BØA 2014-09.
Mary Ottoline Kjøller, fru, Rønne.
Fru Krabbesvej 13, Rønne.
BØA 2014-09.
Legitimationskort, Sikkerhedsomraadet i Jylland, Christine Eriksen, 1942. Datter af kullehandler Bidstrup, Rønne.
Fotograferingsforbud på Bornholm. 1943.

Tysk militær

Så rykkede verdenshistorien indenfor i det fredelige Nordbornholm. Tyskerne ville selvfølgelig også gerne fotograferes - måske så de kunne sende portrætter hjem til familien i Tyskland. Det må have været noget i retning af en "præmie" at blive udstationeret på Bornholm under Anden Verdenskrig.