Mindestøtten - mindestenen - mindesmærket for 250 året for "1658" ved Hammershus
Rejst - noget forsinket - i juli 1912.
Foto avk januar 2018.
Foto af Christian 10 - der netop var blevet Danmarks konge - ved indvielsen af mindesstøtten for begivenhederne i 1658. Hotel Hammershus i baggrunden. Billedet (en kopi fremstillet af Bendt Kjøller, Snellemark, Rønne, af gammel glasplade) tilhører Steen Jensen, Bæla.
Mindestøtten ved Hammershus,. Fotograferet i forbindelse med Christian X's besøg på Bornholm ved efterårsmanøvren i september1912. Samtidig besøgte gæsterne Blanchs Hotel (hvor de vel spiste frokost?).
1658 mindestøtten ved Hammershus, tegnet 1908. 250 året. Fotografens stempel: Andr. Ipsen, Allinge.
"Folket brød sit Fremmedaag, Her hvor Klippen bryder Sø, Frifødt Æt har Fædres Sprog, End Bornholm er Danmarks Ø. " Står der på støtten. Arkitekt Mathias Bidstrup var en af foregangsmændene ved etableringen af mindesmærket - og han tegnede mindestøtten - med en bautasten i toppen. Mathias Bidstrup skriver i nogle optegnelser i Bornholms Øarkiv om mindestenene for oprøret i 1658: |
"Rønne 1902. [Mathias] Bidstrup, Groothoff [amtmand] og formentlig Brüssel [skovridder]. Bidstrup forelægger planerne. [Mindesten i] Hasle Nyker Rønne, Almindingen.
Rønne 1908. Oktober. Planerne detailbehandles Bidstrup forhandler med M. Zahrtmann og direktør Mackeprang [Nationalmuseet], som vejleder og anbefaler sagen. 8. december 1908 rejses den første sten i Hasle. 1912 (efter nogen forsinkelse) rejses den anden sten ved Hammershus, som var udenfor min plan, men iværksættes af lærer Joh. Kofoed, kaptajn Kofoed, Cand. Mortensen, Bohn m.fl. Støttet af den nydannede Forening Bornholm og hvortil Bidstrup gav tegningen og afslørede stenen ved hvilken lejlighed også Hauberg talte." Bornholms Ø-arkiv 1981-15. Til højre er omtalen i Bornholms Avis 10. juli 1912.
|
Billeder fra afsløringen - og festen - i juli 1912.
|