Almindingen

Almindingen "spreder" sig over flere sogne, jvnf. kortene HER. Især Vestermarie og Aaker.
Kort over Almindingen 1863.
Rytterknægten - hedder Bornholms højeste punkt i Almindingen. En klippeknold, opkaldt efter en Rytterknægt, en høj sten på en gårdsplads eller ved en port, som blev brugt af de ridende, når de skulle stige op på hesten. På Rytterknægten byggede man 1856 "Kongemindet" (til minde om Frederik VII's besøg i 1851), opført efter tegninger af M.G. Bindesbøl, 12,6 meter højt, 162 meter over havets overflade. Foto G. Støckel, Rønne o. 1870-1880. Bornholms Museum. Kongemindet blev forhøjet med en etage i 1899. Bornholms Ø-arkiv. Se historien om Kongemindet HER.
Kongemindet i Almindingen, umiddelbart efter forhøjelsen i 1899. Skoven spærrede efterhånden for udsigten, så man fik arkitekt Th. Bindesbøll til at tegne et jernstativ, der kunne placeres ovenpå det gamle tårn, som så blev 9 meter højere. Ukendt fotograf, men det ridsede billede er blevet benytet af Frits Sørensens Boghandel og Forlag i Rønne som forlæg til postkort. Bornholms Museum.
Kronprins Kristians (VIII) Støtte i Almindingen. Blindstempel: G. Støckel Fotograf Rønne. På billedets bagside etiket: P. Bjørnbaks Bog & Papirhandel Lille Plads i Rønne. Bornholms Ø-arkiv. Zahrtmanns Samling.
Th. Lind har skrevet en god artikel i Jul på Bornholm 1951 om "Mindesmærkerne i Almindingen", bl.a. denne "Prinsestøtten", som blev rejst året efter kronprinsens besøg på Bornholm. Den var tegnet af toldinspektør Lohmann, bygget af granitblokke fra Jonfrubjergets grundfjeld med en højde på 6,3 m. (Se mere nedenfor).
Under sit besøg på Bornholm i 1824 havde Prins Christian Frederik, den senere Kong Christian den 8., inviteret bornholmerne til folkefest den 21. juli på det Søndre Jomfrubjerg. Det blev en stor begivenhed, for det var første gang siden 1687, at en kongelig person besøgte øen. Dengang havde Christian den 5. været en smut på Bornholm i forbindelse med indvielsen af den nyanlagte fæstning Christiansø. Skovrider Rømer havde ladet bygge en interimistisk overdækket træpavillon, men den var langtfra stor nok til at kunne rumme alle fremmødte. Det halve Bornholm, mere end 10.000 mennesker, mødte nemlig frem og fejrede prinsen med taler, sang og fyrværkeri samt dans til den lyse morgen! På det sted, hvor festen blev holdt, rejstes året efter den 6,3 meter høje "Prinsestøtten" efter tegning af Toldinspektør Lohmannn. Stenhugger Peter Andreas Løppelmann stod for tilhugningen af granitblokke, sprængt ud af Jomfrubjergets grundfjeld og med Rektor P.G.Bohrs svulmende kongetro indskrift mod alle fire verdenshjørner:
Mod vest: For Christian Frederik Prinds af Danmark Kongens og Folkets Ven indviede Almeen Borgeraand dette Kjærligheds Minde og Hædrede stedet Med navnet Christianshöj. Mod syd: Aar 1824 Den 21de Juli samlede Prinds Christian her Bornholmerne til en folkesfest Og deeltog med Mildhed og Naade i Folkets Jubel. Mod øst: Under Folkets Fryderaab og Enighed i Aand Udtaledes her Dannerfolkets Ønsker for Landets Fader Frederik den VI af Kongens Frænde Danmarks Christian. Mod nord: Prinds Christian glædede Landets Indvaanere med sin Höie Nærværelse fra 12te til 25de Juli 1824. Naar Fyrsten Glæde finder I Folkets Kjærlighed I Hjerterne Han vinder Et varigt Mindested.
Kilde se HER.
Samme sted og til erstatning for pavillonen byggede Rømer for egen regning et grundmuret skovhus med tegltag. Både Prinsestøtten og "Christians Minde", som prinsen havde givet Rømer lov til at kalde sin pavillon, blev indviet på Prins Christians fødselsdag den 18. september 1825 under en stor fest med kanondundren og en times kimen fra alle øens kirkeklokker. Siden den dag har det Søndre Jomfrubjerg båret navnet Christianshøj og med den senere tilbygning, Christianshøjkroen, været et yndet udflugtsmål for bornholmerne i arbejde og fest sommer og vinter.

I Bornholms Avis 15. febr. 1890 kan man læse følgende:

Fotograf G. Støckel, Rømersdal. o. 1880. Bornholms Ø-arkiv.
Et fotografi, formentlig af Kohullet i Almindingen. Fotografen er ukendt, men billedet har haft en vis betydning for den tidligere ejermand, for det er stort, måler 28 x 22,5 cm, og er indrammet i en usædvanlig blålakeret ramme fra begyndelsen af 1900årene.
   
Søen Kohullet finder man lidt nordvest for Lilleborg, på den anden side af landevejen, i den højere del af Almindingen. Søen er fyldt med meget rent regnvand, hvilket betyder, at såvel søens flora som fauna er ganske speciel og bevaringsværdig (Finn Hansen: På 367 ture i Bornholms Natur, 2011). Den er nok værd at tage et kig på.
Hvorfor den hedder Kohullet er der ikke noget godt bud på, men mon ikke søen har været benyttet til vanding af de kreaturer, der gik frit omkring i Almindingen igennem mange århundreder?   

Søen har også tidligere været et udflugtsmål. Fotografen Gottlieb Støckel har fotograferet den tilbage i 1870erne fra en lidt anden vinkel. Det billede kan man se på http://kulturarvbornholm.dk/site/647/.