|
Pga. Læsåen gennemløb af størstedelen af Aaker Sogn, er det her vi finder den største mængde vandmøller.
|
Se også siden om møllerne i Aakirkeby HER
|
STUBMØLLER I AAKER
Stubmøllen ved Baunet
Der var en gammel stubmølle ved Aakirkeby - og ikke langt fra Valsemøllen - der blev revet ned i 1912. Det var stubmøllen ved Baunet, syd for Aakirkeby. Motivet på postkortet må være fotograferet ca. 1905. Den hollandske mølle er Valsemøllen, opført 1869. Lokalhistorikeren K. Thorsen skriver: "Anders Johnsen var ejer af den nordvestre stubmølle ved landevejen (mod Strøby). (På billedet). Det blev mig fortalt i 1917 af møller Hagedorn i Gudhjem, at denne sidste stubmølle ved Aakirkeby tidligere havde stået ved Hagedorns Mølle oven Gudhjem, og at den gik "aved om"." (Fra Thorsens beretning om Valsemøllen i Aakirkeby, 1948.) Se mere HER.
Egeby Stubmølle
|
|
Egeby stubmølle - endnu bevaret, fredet, ejes af Foreningen Bornholm. Foto H. Zangenberg, Nationalmuseet 1925.
|
|
Egeby Stubmølle. BM neg. 9x12 3699. Foto til højre ukendt fotograf.
Fredningsmyndighedernes beskrivelse af Egeby Stubmølle, kilde HER.
|
Egeby Stubmølle. Nexøvej 74 A. Stubmøllen (Opført o. 1784). Fredet 1964.
Beskrivelse: Egeby Stubmølle ligger på Sydbornholm lidt syd for landevejen til Nexø. Møllen ligger i det relativt åbne landskab i nærheden af det hus, der tidligere rummede møllerens bolig. Egeby Stubmølle har en firdelt møllefod, der er sat på en sokkel af marksten. Møllekroppen er bræddebeklædt, og taget er brædder lagt på klink. På tre af møllens sider er der små, enrudede vinduer. Møllen krøjes ved hjælp af stjerten på møllens bagside, der med små påmonterede trin og håndlister fungerer som opgang til møllen. På denne side er indgangsdøren og en luge ud for kværnloftet. Over lugen er der påbygget et lille halvtag over hejseværket. Møllen har vinger for split, der er tynde træplader, der monteres som sejl ved hjælp af vridere. I det indre har møllen to lofter. På møllens øverste loft findes møllens ene kværn, der har en ligger (nederste møllesten) af balkasandsten og en løber (øverste møllesten) af rhinsksten. Her ses også møllens hejseværk, der både kan betjenes udefra og på begge lofter. På det nederste loft er kværnens letteværk og meltuden, hvorfra sækkene blev fyldt. På stenbjælken er, blandt andre skrevne og indridsede notater og underskrifter, tydeligt indridset to årstal: 1787 og 1794 samt initialerne PHK. Bygningshistorie: Egeby Stubmølle blev opført i 1787 og blev allerede gjort 30 cm bredere i 1794. Til møllen hørte tidligere et møllerhus i bindingsværk, som siden er ombygget og udskilt fra møllen. Møllen var i drift indtil sidste halvdel af 1920erne. Foreningen Bornholm købte møllen i 1934 og har siden restaureret og vedligeholdt møllen. De gamle kværnsten og dele af tilbehøret til disse var bevaret i møllen. Der blev i 1950erne- og 60erne sat ny krydsfod og nye vinger på møllen. Vingerne måtte dog nedtages i 1987 efter en stormskade. Efter en nøjere opmåling og undersøgelse af møllen startede i 1996 en større, gennemgribende restaurering, som blev afsluttet i 1999. Herefter fungerede møllen med den traditionelle vingetype med split, og møllens maskineri er rekonstrueret og funktionsdygtigt. Så meget som muligt blev bevaret ved restaureringen; således næsten alt tømmer i det gamle skrog, mens krydsfod, beklædning og tag samt ås og vinger blev fornyet. I møllen er bevaret dele af en gammel stenbjælke under kværnen, som angiveligt må være den oprindelige stenbjælke fra 1787. De viste, at møllen fra starten har været smallere, hvilket stemmer overens med, at tømmeret i vind- og læside er genbrugstømmer og uden tvivl indsat i 1794. Landskabet omkring møllen har tidligere været stort set uden træbevoksning, hvilket gav en jævn vindtilførsel til møllen. Kilder: http://www.foreningenbornholm.dk/egeby-stubmoslashlle.html Arkitekt Niels-Holger Larsen: Bornholmsk Byggeskik på landet, Bornholms Museum 1993. |
Miljømæssig værdi:
Den miljømæssige værdi ved Egeby Stubmølle knytter sig til møllens beliggenhed på et højdedrag i det forholdsvis åbne sydbornholmske landskab. Således er den lille stubmølle synlig på lang afstand og kan blandt andet ses fra den nærliggende landevej. Kulturhistorisk værdi: Tidligere fandtes der mange små stubmøller af samme type som Egebyg Stubmølle på Bornholm. Mange af disse fungerede som møller under enkelte gårde. Da mølleprivilegiet ikke fandtes på Bornholm kunne enhver opføre en mølle og drive forretning. Herved kom møllerne til at ligge med kort afstand. Det store antal møller gjorde, at de fleste møllere havde en supplerende indtægt fra et andet erhverv. De små vand- og stubmøller blev i løbet af 1800-tallet udkonkurreret af de hollandske møller, der var langt mere driftssikre og havde en større kapacitet. Af de tre bevarede stubmøller på Bornholm repræsenterer Egeby Stubmølle, tydeligst, hvordan en typisk Bornholmsk stubmølle så ud. Særlig karakteristisk er møllems ret små dimensioner og vingerne med split. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til det bevarede og rekonstruerede mølleinventar med samtlige detaljer, idet maskinen i fysisk form fortæller historien om det lokalt orienterede og af vejret afhængige, før-industrielle danske landbrug. Opretholdelsen af møllevingerne og de funktionsmæssige udvendige og indvendige dele af mølleriet rummer både stor kulturhistorisk autenticitet, herunder hejseværket, der er tilknyttet mølleakslen og således får kraft fra møllevingerne, og som kan betjenes både indeni og udenfor møllen, hvilket har gjort det lettere at hejse kornsække fra vognene op til kværnloftet. Endelig knytter der sig kulturhistorisk værdi til det nærliggende møllerhus, der har fungeret som bolig for mølleren. Arkitektonisk værdi: Den arkitektoniske værdi ved Egeby Stubmølle knytter sig til den frit beliggende, lille, helt traditionelt udførte stubmølle, hvor den enkle og rent funktionelt betingede udformning får nedtonede dekorative træk i den let forskelligartede udnyttelse af træværket, hvis udformning ændrer sig fra hækværket lette og smidige konstruktion over møllekroppens enkle bræddebeklædning til tagets lineære udformning med klinklagte brædder. Bærende fredningsværdier: De bærende fredningsværdier ved Egeby Stubmølle knytter sig i det ydre til den traditionelle konstruktion med sokkel af marksten, krydsfod, stub, bræddebeklædt møllekrop, tag af klinklagte brædder, stjerten med gelændere, trin og stivere og vingerne med hækværk til split. Hertil kommer alle ældre og traditionelt udførte detaljer og den traditionelle materialeholdning. I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig til inddelingen i lofter, stubben, stenbjælken, ligeløbstrappen og det bevarede og rekonstruerede mølle- og gangværk med alle detaljer. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning. |