Bornholms Levertranfabrik i Snogebæk
Bornholms Levertranfabrik. BM. Foto Bjarne Ilsted Bech.1950erne.
Foto Finn Andersen. Bornholms Levertranfabrik. Blev drevet af Hans Jørn Munch fra Ypnasted omkring 1990.
Fra Stenbæks sedler om Bornholms Levertranfabrik. , søgearkiv til Bornholms Tidende fra o. 1920-1990. (Stenbæk var redaktør på Bornholms Tidende)
Bornholms Levertranfabrik, Hovedgaden 1E, Snogebæk, eksisterede mig bekendt indtil for relativ få år siden. Præcis hvilket år det lukkede er der nok nogle lokale eksperter, der kan fortælle os.
Jeg har nogle oplysninger. De bornholmske fiskere startede i 1940, og mig bekendt på andelsbasis, levertranfabrikken i Snogebæk, senere blev det et aktieselskab. Hvorfor det lige blev i Snogebæk ved jeg ikke. I 1940 blev der truffet aftale med de forskellige fiskesalgsforeninger om levering af torskeleveren. Den flydende levertran fra Snogebæk blev for en stor del eksporteret. Også brugt i landbruget. God indtægt til fiskerne. Mange børn er vist også blevet "tvangsfodret" med levertran. Personlig synes jeg det smagte af h. til. Og lugtede. Den rammende gennemtrængende lugt fulgte medarbejderne overalt, sådan da. I tresserne arbejdede der en to-tre mand, mest travlt fra januar til og med juli. På stedet var en pressemaskine, der centrifugerede videre til beholderne. I aftapningsrummet var der en beholder med 4.000 kg. og en til 1.000 kg. I tresserne lå hovedkontoret i Kbh., direktør var Jenny Brun, men ellers skulle aktieselskabet havde været bornholmsk. Om det også var det til sidst ved jeg ikke. (Oplyst af Kenn Erik Bech.) |