Arnager - forskelligt om fiskerlejets historie
Fiskerlejet Arnager skal indtil videre anses som købstad.
En "Placat" fra 1813, hvor Arnager opnår status som købstad pga. "Kaperfarten" efter Englandskrigene. Fiskerleiet Arnager skal ansees som Kjøbstad, "Placat" 1813. BØA 1979-102.
Kort over Arnager, opmålt 1816-1817
To kort over Arnager By opmålt 1816-1817, revideret 1882 og 1921. Fra Kort og Matrikelstyrelsen. Midt i Arnager på en "holm" med 4a og 7a på det ældste kort ser vi "Arnagergaard", og på modsatte side af vejen i øst på hjørnet af den da benævnte matrikel 1b har vi i fiskerlejet den gamle ejendoms to længer, som blev revet ned til fordel for de nye bygninger på avlsbrugerejendommen "Brønshøj". De oprindelige matrikler med nr. 1, 2, 3, 4, 5, og 6 var avlsbrugerejendomme med lodder (aflange jordstrimler) i vangen mod vest. Matr. nr. 7 til 25 (plus senere litra b, c...) var huse med lidt havejord eller jordløse huse i lejet. Matr. nr. 26 og 27 var stranden, der var fælles. Matr. 2 blev underlagt nabo. Det samme med hovedlodden til matr. 5a, se Pilegård, 6d. Arnagergård (4a) og Pilegård (6d) har gammelt bindingsværk, og så er der "Askely" (3). (Jens Riis Jørgensen).
|
Brønshøj ligger på matr. nr. 1a. Der er sket flere ændringer af grundene, men det er muligt at se det gamle bindingsværkshus (den gamle degne- og skolebygning herunder) på det gamle matrikelkort fra 1882 med bygninger vist fra 1816-opmålingen.
Irene Hansen fortæller, at hun har en bekendt, sidst i 60erne, hvis far kom til Brønshøj i 1930erne. Da var den gamle skole revet ned, men man vidste - og huskede altså mange år efter - at den havde været der. Den gamle ejendom er formentlig revet ned kort tid efter Zangenberg tog fotografiet i 1925. |
Arnager øhavn bygget af ingeniør Hans Zahrtmann, 1883-1884.
Arnager Havn, 1910'erne. Foto maskinmester i 1866 Hans Frederik Andersen. Bornholms Ø-Arkiv.
Ved Arnager (gammel form Arnak), hvor der i Havbrinken findes et betydeligt Kalklag, danner den af Arnager Rev lukkede Bugt en naturlig Havn; 1683 sendtes Fregatten „Stjernen“ under Kapt. Niels Larsen Barfod til Stedet for at undersøge, om der kunde anlægges en Krigshavn; men Planen blev opgivet ligesom i 1765, da der tænktes paa noget lignende.
Trap Danmark 3. udg. 3. Udgave 1898-1906 |
Selvejende bådehavn, anlagt 1851 inde ved kysten, 1860 udbygget, men atter tilsandet, hvorfor den nuværende øhavbn, ved ingeniør Hans Zahrtmann blev opført 1883-1884.
Oplysninger 1955, Trap Danmark: vanddybde i indløb 2,8 m, ved kaj 2,2 m, forbundet med land ved en 200 m. lang træbro og med en hvid og en rød lanterne, ophængt på nedre mole som fyr; havnen har en toldopsynsmand, og Arnager Bugt bruges som karantænestation. |
Bebyggelse i Arnager
Svenske indvandrere i små kår i Arnager.
Et lille bitte hus i Arnager. P. Jakobsen, står der heldigvis bag på billedet, hvilket betyder, at vi kan komme lidt tættere på den lille familie foran deres hjem. Fotografen er ukendt, billedet fra o. 1902-04. 8x11 cm.
Et ældre ægtepar er det ikke, men mand og kone efter eget valg og uden papirer, med syv børn, nr. seks og syv var tvillinger. Her er det måske næstældste datter Ellen, der er kommet på besøg med sin mand og deres førstefødte. Og det er velsagtens dem der har ønsket at få hjemmet og forældrene foreviget inden det var for sent. Den lille pige mellem moderen og søsteren kan så være Anna, den ene af tvillingerne. Dejligt ser der ud i det milde forårslys. Et lille, simpelt bindingsværkshus, fire fag, med en enkelt køkkenskorsten, forstue, stue, køkken og sikkert et kammer. Åbent loft til opbevaring af alt muligt og hvor man også kunne overnatte, hvis det blev for trangt nedenunder. Stråtag med tegl i udhænget. Og en ganske lille have omkring huset. Hvis man leder i arkivalierne efter P. Jacobsen i Arnager, bliver resultatet en svensk indvandrer. I 1907 døde Per Jakobsson, f. 1841 i Hammenhög, Kristianstads Län, i Arnager. Eneste arving var ”Ugift Mätte Andersdotter”, født i 1845 i Store Köbinge, Malmöhus Len. De er det ældre par vi ser på billedet. Kilder: Folketællinger og Svenskere på Bornholm 1840-1955, www.bslf.dk |
I folketællingen for 1880 var Per Jakobson 38 år, ”Inderste, Daglejer i Agerbruget og Husfader” og fra Sverige ligesom Mette Jakobson f. Andersdatter, 34, ”Gift Hans Hustru”, hvilket viste sig ikke at være korrekt. Samt deres fire børn: 1. Karoline Marie Jakobson, 9, f. i Rønne.
2. Niels Peter Jakobson, 6, f. i Aaker sogn. 3. Johan Peter Jakobson, 3, f. i Nylarsker sogn. 4. Andreas Peter Jakobson, 1, f. i Nylarsker sogn. I folketællingen 1890 var Peder Jacobsen selvfølgelig blevet ti år ældre ligesom konen, men nu var han ugift, ”Husfader og Fisker”. Husets frue var ugift, ”Tyende og Husholderske”. 4. Andreas Peter Jacobsen var nu 11, 5. Ellen Hansine Jacobsen, 9, 6. Anna Jacobsen, 4, 7. Herman Peter Jacobsen, 4, alle f. i Nylars. Inderste, daglejer og fisker, den lille familie levede af hvad der bød sig af arbejde rundt omkring på gårdene. Børnene blev sendt ud at tjene, så snart de var blevet konfirmeret, måske før. Lige nemt har det ikke været, men forhåbentlig en anelse bedre end de muligheder der ville have været i Sverige. Mätta Andersdotter døde i 1913 som husejer i Arnager. Og huset? Hvis det skulle have nogen chance for at overleve, skulle det kun være fordi beliggenheden i Arnager var så dejlig, at fremtiden var sikret som sommerhus. Men – det er nok væk for længst. |
Arkivalier fra www.arkivalieronline.dk med oplysninger om familien.
Takket være billede og vores historie på nettet er vi kommet i kontakt med efterkommere af familien. De kan selvfølgelig supplere med forskellige oplysninger:
”Huset eksisterer ikke mere, men det lå på matrikel nummer 27m”. Et matrikelkort, hvor man kan se det gamle hus’ beliggenhed har familien også. Ejendommens beliggenhed ses ved ”0”, det er ved Varpeløkken. |