Tærskearbejdet med plejl, tærskemaskiner, hestegang mv.
HJEM. Landbrug HER.

Tærskning med plejl

Jeg tænker, at der er flere der ikke ved, hvad en plejl er. Derfor skal I læse en lille artikel, som Bornholms Museums forvalter og håndværker, Bo Johansen skrev, da han i 1986 fik til opgave at fremstille en ny plejl til brug på landbrugsmuseet Melstedgård. Man har nemlig brug for åleskind, for at fremstille en god plejl! Fra Bornholms Museum 1986.
Plejltærskning. Ikke på Bornholm.  Først i 1890'erne var ved at være slut på Bornholm at høste med plejl, afløst af maskiner. Jeg ville godt finde et gammelt billede af bornholmere med en plejl. Det kunne jeg ikke. Men jeg har nogle billeder fra Nordjylland, hvor det endnu i 1920'erne åbenbart blev brugt. Men faktisk er det desværre lidt uskarpe billede af tærskningen i en lo fra Dragør. (1920'erne). Billederne i kollagen er hentet på arkiv.dk:
Til venstre: Tærskning med plejl i Ilbjerge, foto Kristine Lund, Hjørring. Historisk Arkiv i Hjørring.
Plejltærskefolk på gård i Sejlflod v. Ålborg, fra venstre Viggo Bælum, Karl Andersen og ukendt. Ukendt fotograf o. 1910. Lokalhistorisk Arkiv, Sejlflod. Nederst: Tærskning med plejl, Karl Mortensen, gården i Møllegade, Dragør. o. 1920. Historisk Arkiv Dragør.
Ung mand med plejl. 1909, (bestilt af Mikkel Mikkelsen, Barde). JØA - Jørgensens Atelier. Lokalhistorisk Arkiv i Herning.

Tærskning med hestegang

Fra ukendt gård på Bornholm. Mon ikke det er husbond og tyende, her med ikke færre end fem heste - og en hund. Læg mærke til, at det er en nedliggende hestegang kvinden sidder på - og at der er sat mælkekander (junger på rigsdansk) til tørre på stativet i baggrunden. Men hvor er vi henne? Fra bornholmskebilleder.dk.
Sigtebæk, Østerlars, matr 119 cu, ejer fra 1937 Albert Theodor Hansen, f. 1908. Foto Kaare Rasmussen, 1920erne. Lbnr. 0027. Vi bemærker en nedliggende hestegang. En hestegang i gården, som ses på billedet her, var et stort fremskridt på denne tid. Her er en lille forstue (bislag) af træ ved indgangen til køkken/bryggersfagene. Og så er der paptag i listedækning. Ejendommen blev opført efter en brand i 1896. Sag på BM 0709.
Gårdens egen tærskemaskine kunne være trukket af en hestegang, som var en gårds ældste kraftmaskine. Man havde et par heste der gik rundt og rundt (man aner lige hammeltøjet til venstre) og trak det store tandhjul. Det trak igen et mindre tandhjul, som igen trak en drivaksel, der gik ind i bygningen og fx trak tærskemaskinen. Den kunne også trække en smørkærne, hvis gården havde mejeri. Her er vi formentlig på Nordbornholm, hvor hestegangen også kan bruges som vippe. Forresten er det en slibesten, der er skruet fast på overliggeren. Foto Kjøller, BM.