Bornholms gamle rådstuer og tinghuse - og rådhusene fra 1800-tallet.

Mange af os har sikkert en lidt romantisk forestilling om, hvorledes vore forfædre, i hvert fald de af dem der var udpeget som byernes eller sognenes forhandlere, holdt rådslagninger på tingstederne. Vi kan se for os, hvorledes de sad i det fri, på bekvemme siddesten, måske i læ af et stort skyggefuldt træ. Sådan som man stadig kan opleve det andre steder i verden!

Det var her de mange beslutninger til gavn for samfundet blev truffet, her afgjorde man tvister, dømte forbrydere, diskuterede fremtidsmål. Ja, vi forestiller os vel, at det var her vores demokrati blev grundlagt.

Hvorledes det efterhånden og mere nøgternt blev kongen eller staten, der påtog sig alle beslutningsprocesserne er en lang og kompliceret historie. Og ikke mindst historien om hvorledes borgerne igen fik medbestemmelse. I det følgende skal vi alene fokusere på de bygninger, der dannede rammen om bornholmernes beslutninger fra omkring 1800 og godt og vel et halvt århundrede frem.

Rådstuen i Rønne

Peder Hansen Resens kort fra o. 1685 er meget interessant, ikke mindst fordi det viser tingstedet (3) på Svaneke Torv, angivet med en kreds af fire store sten og måske med et stort træ i centrum.

27. december 1776  flyttede man Bornholms landsting fra Aakirkeby, hvor det havde holdt til i sekshundrede år. Nu lejede man sig ind i Rønne Rådstue, som var opført i 1729 og havde afløst en ældre rådstue, som er vist på et af de ældste bykort fra o. 1685.

Året efter, i 1777, blev juristen Peder Hersleb Graah udnævnt til landsdommer over Bornholm. Han havde trådt sine læresko i Danske Kancelli og havde gode forudsætninger for at reorganisere og forenkle de lokale forhold; bl.a. tog han sig af øens infrastruktur (vejene) og han udarbejdede en fornuftig bjergningsordning.

Det var ikke mindst ham, der i 1783 fik sat gang i opførelsen af ting- eller rådhuse i Nexø, Svaneke og Hasle, således at der efterfølgende skulle være ét rådhus i hvert af øens fire herreder. Indtil da havde man holdt byting i værtshuse eller på salen på de større gårde. Måske brugte man kirkerne? De gamle tingsteder var blevet afskaffet efter at borgernes deltagelse i byens styre forsvandt i 1682. Fra da af var det den af kongen udnævnte byfoged, der traf bestemmelse om byens offentlige sager .

De jurister, der tog sig de retlige sager, havde ikke altid deres uddannelser i orden. Derfor fik Graah i 1780erne udnævnt seks danske juster som rettens faste prokuratorer. 

Illustrationerne: Øverst Peder Hansen Resens kort over Rønne o. 1685. Rådhuset er bygning nr. to tæt ved havnen.
Rådstuen i Rønne fra 1729; den afløste et ældre rådhus. Den lå i Rådhusstræde, men blev revet ned i 1889. Den grundmurede kælder rummede arresterne. Tegning af C. Weidemann i M.K. Zahrtmanns Rønne By og Borger, 1927.
Hasle Rådstue. Målt i 1818 af J. Jansen. Rådstuen lå midt på torvet. Den blev bygget i 1798 (Måske lidt senere?) med gavlene i øst og vest.
En brandtaksationsbeskrivelse fra 1828 beskrev bygningen således: ”Hasle Tinghus, en grundmuret Bygning til Raadstue og Arrester, 23 Alen lang, 13½ Alen bred, frit beliggende, forsikret for 1080 rigsdaler.
I 1853 drøftede amtsrådet opførelsen af et nyt Ting- og arresthus i Hasle. For at skaffe større torveplads rev man rådstuen ned og afgav grunden til Torvet. Det nye rådhus blev opført på Torvets østside og var færdigt i 1855.
Da man i 1906 gravede ud til gas- og rørledninger på Torvet, fandt man rester af den gamle rådstue.

Aakirkeby havde ikke nogen rådhusbygning. Landstinget holdt sine møder her, i ”Hospitalet”, en mindre bygning over for kirken. Om kirken har været benyttet er usikkert. Men der var efterhånden ikke bygninger i Aakirkeby, der var store nok til at huse tinget. Byen havde engang været øens største, men var blevet ødelagt af gentagne ildebrande.  Herredstingene blev afholdt i de fire herreders hovedbyer, vestre i Rønne, søndre i Nexø, østre i Svaneke og nordre i Hasle. Og dertil birketinget i Sandvig.

I årene 1798, 1799 og 1805 blev der opført nye råd- og tinghuse i de bornholmske herreds-købstæder. Deres arkitektur var næsten ens – som det offentlige byggeri, Hovedvagten i Rønne fra 1744 – det var solide grundmurede huse (som kunne rumme sikre arrester) med helvalmede tegltage og de synes at have været næsten lige store. Svaneke Rådstue fik stejlgavle fra starten.

Hasle, hvortil landsdommer Graah havde tænkt sig at flytte Hammershus Birketing, fik sit tinghus opført i 1798.
Allinge-Sandvigborgerne var dog meget utilfredse med at skulle til Hasle, for de var bange for, at de ville miste alt for mange af deres gamle rettigheder. Det nordligste Bornholm havde fra gammel tid udgjort en særlig retskreds, Hammershus Birketing eller Brotinget, som foruden de to byer omfattede Hammershus, Hammeren, Hammersholm og Slotslyngen. Det ældste tinghus på Hammershus ligger tæt ved slotsbroen. Omkring 1700 blev funktionen flyttet til Sandvig, hvor retten blev sat i en privat stue.
Hospitalet i Aakirkeby. Foto Hugo Matthiessen, 1922. Her holdt landstinget formentlig sine møder i en periode.
Rådstuen i Sandvig.
Borgerne klagede deres utilfredshed med flytningen til Hasle til myndighederne, og med en kancelliskrivelse af 22. september 1798 fik de lov til at beholde deres gamle ”Værneting”, mod at de på egen bekostning opførte og vedligeholdt et passende tinghus, hvor retten med anstændighed kunne holdes.

På billedet til højre ses den næsten helt intakt bevarede Rådstue i Sandvig. Længst mod vest, mod Hammerknuden lå retslokalet eller rådstuen, i midten en forstue med et ildsted mod nord. De to smalle vinduer er forsynet med jerngitre og bag dem findes Rådstuens to arrester. Huset er bygget i granit – måske hentet på det store ”stenbrud”, Hammershus.

De jurister, der tog sig de retlige sager, havde ikke altid deres uddannelser i orden. Derfor fik Graah i 1780erne udnævnt seks danske juster som rettens faste prokuratorer.  Se meget mere om rådstuen i Sandvig HER.
Fotos til venstre Nexø Rådstue næsten midt i billedet med helvalmet tag.  Dog uden den oprindelige skorsten, der må være blevet fjernet efter 1856. Foto o. 1865. Til højre havnen i 1890 med  rådstuen efter ombygningen til pakhus i to etager i 1880.Foto Bendt Kjøller, Bornholms Museum.
Nexø Raadstue findes også endnu. Men den er nu  to etager høj. Den er  bygget af sandstensbrokker fra Frederik Stenbrud  i 1799, men oprindelig kun i en etage.

Den afløste en ældre rådstuebygning,  som   var så brystfældig, at den ifølge kongeligt reskript af 9. september 1796 skulle rives ned. Den nye rådstue, der blev opført på samme sted for 680 rdl , var indrettet i otte fag med rådstue med skorsten og vagtlokale over en høj stensat kælder, hvori der blev indrettet et arrestkammer med indgang fra en vagtskanse. Man kan forstille sig, at kælderen stammer fra den ældre rådstuebygning; også den gamle rådstue i Rønne havde kælder med arrester. Taget var af tegl og helvalmet (som Sandvig Rådstue). I 1856 blev det nye rådhus i Købmagergade indviet. Det betød, at den gamle rådstue fik ny funktion, den blev indrettet som ”Havnens Pak- og Materialhus”. I 1880 blev bygningen forhøjet til de nuværende to etager og forsynet med stejlgavle. Bygningen forsynedes med større og mindre luger og fungerede som pakhus, udlejet til byens købmænd. I 1969 indrettedes bygningen til museum – det åbnede på 100års dagen for forfatteren Martin Andersen Nexøs fødsel.




Rådstuen i Svaneke 1922. Den fungerede efter formålet frem til 1858, hvor et nyt rådhus blev taget i brug. Som i Nexø er porten en senere tilføjelse og skorstenen er blevet fjernet. Bygningen er senere nedrevet og flyttet. Foto Hugo Matthiessen, Bornholms Museum.

Svaneke Raadstue eller Svaneke og Østre Herreds Tinghus blev ligesom Sandvigs bygget i 1805. Den lå i Storegade, hvor gaden deler sig i Storegade og Nansensgade. Det var en grundmuret bygning opført af sandstensbrokker, 22 alen lang og 12 alen bred, med stejlgavle, tegltag og skorsten. Den indeholdt rådstuesal og arrester. I 1858 blev Svanekes nye rådhus taget i brug – og den gamle blev solgt til købmand Mogens Smidt og brugt som udhus. I 1936 købte kommunen rådstuen tilbage, men kun for at rive den ned for at rette gaden ud. Den blev flyttet til Vestergade, hvor den nu er udhus til en ejendom.   Rådstuegrunden ligger nu som en øde plads i byen.

Rådhusene på Bornholm efter grundlovens underskrift i 1849. (Rønne dog fra 1834)

Fra 1834 til 1881 byggede man seks nye rådhuse på Bornholm. Aakirkeby og Allinge-Sandvig fik som de sidste byer deres rådhuse i 1867 og 1881.
1834    Rønne
1855    Hasle
1856    Nexø
1858    Svaneke
1867    Aakirkeby
1881    Allinge-Sandvig
En af konsekvenserne af underskrivelsen af grundloven 5. juni 1849 var, at der blev bygget mange nye rådhuse overalt i det danske kongerige. Det var starten på demokratiet som regeringsform. På Bornholm var der rådhus i Rønne (1834 – afløste et endnu ældre rådhus fra 1729), efterfølgende opførtes rådhuse i Hasle (1855), Allinge (1881), (Allinge-Sandvig havde fra gammel tid et tinghus i Sandvig), Svaneke (1858), samt Nexø (som havde et ældre rådhus på havnepladsen) og Aakirkeby.
Christian VIII havde angiveligt på sit dødsleje rådet sin søn, Frederik VII, til at opgive enevælden til fordel for en fri forfatning. Frederik VII accepterede enevældens fald, godt nok under stærkt folkeligt pres, men formentlig også fordi hans personlige interesse for politiske problemer var til at få øje på. Christian VIII døde i januar 1848 og Frederik II blev udråbt til ny konge. Han accepterede den ny regeringsform og den fri forfatning i marts 1848 og godt et år senere kunne han sætte sin underskrift på grundloven. Enevælden var forbi, Danmark var blevet det ”konstitutionelle monarki” som vi kender i dag
1834. Tegnet af arkitekt, landmåler og major Henning Pedersen, Rønne. Rådhuset i Rønne, opført 1834. Foto Th. Spelling, o. 1890. BM.
1855. Tegnet af brandinspektør Nielsen. Et dejligt postkort fra Hasle med Rådhuset, Kirken og en mængde skolebørn. Skolen lå oppe ved kirken. Fotografen er ukendt, men hans billede er erhvervet af Frits Sørensens Boghandel i Rønne, som var stor postkortforlægger. Dette er dateret 1903, det er et af de tidlige postkort. Først fra 1905 måtte man også skrive hilsner på kortets bagside - foruden navne og adresse på postkortmodtageren.
1856. Rådhuset i Nexø. Storegade (Købmagergade). Foto muligvis Johan Hansen, Nexø (?). Man ved ikke hvem arkitekten var, men rådhuset stod færdigt i 1856, bygget af teglsten fra det nystartede teglværk Sylten i Ibsker og sandstenen til soklerne kom fra Frederiks Stenbrud. Ca. ti år senere opdagede man, at der var svamp i tagværket, som måtte udskiftes. Havneingeniør Hans Zahrtmann (som tegnede Nexø Borgerskole) stod for ombygningen og den aftrappede hovedgesims og de festlige skorstene. (Kilde: Historiske Huse i Nexø 1995.)
I 1855-1856 opførte man det ”Raad-, Thing- og Arresthuus” i Nexø, som blev solgt og pr. 1. januar 2006, hvor det overgik til private hænder. På facaden kan man stadig læse de manende ord: ”Ingen maa tage sig selv Ret”. Rådhuset var oprindelig fælles for byen og Søndre Herred og i første omgang også for Aakirkeby, som først fik sit eget rådhus i 1867.

Bygningen blev fra starten indrettet med en sal, der blev benyttet både til retslokale og byrådsmøder, et værelse, der blev anvendt til udvalgsmøder, samt fire enkelt- og en fælles arrest.

En vurdering til brandtaksation fra 1867 giver en god forståelse af den gamle bygnings indretning: Den blev beskrevet som 21 fag lang, (44 alen lang og 19½ alen bred) bygget i massiv grundmur af brændte sten, med brandgavle og tegltag. Var indrettet til ”Tingstue” (senere rettet til ”Retssal”), ”Commissionsstue, Archiv, Arrester og Beboelse” for arrestforvareren, under hvis lejlighed, der er en stor kælder. Forsynet med gibsede lofter og bræddegulv, undtagen i forstuen, hvor gulvet er belagt med fliser ligesom i arkivet. På loftet er indrettet civilarrest og to materialkamre.
I bygningen er der 10 kakkelovne samt et indmuret tårnur, bygget af tårnurmager A. Funch, samt faste hylder og skranker. I gården var der vaskehus og lokummer.

Tårnuret blev repareret i forbindelse med istandsættelsen af bygningen i 1990. Tårnurmager Anders Hansen Funch var født i Rønne i 1806, men han var i lære hos en af landets ypperste urmager, selveste hofurmager Frederik Jürgensen i København. Han slog sig ganske kort ned i Rønne i 1832, men flyttede i 1835 til København og fik borgerskab der. Han var en meget kendt tårnurfabrikant, men lavede også andre ure. Han fremstillede bl.a. tårnuret til Kronborg slotskirke. Han døde i 1864.

Det gamle rådhus rummer stadig den lokale politistation, og retslokalerne har været i brug indtil for blot et års tid siden. En celle er endnu bevaret. Derimod er det mange år siden, kommunens politiske styrelse blev forlagt til det ny rådhus i Nexø – det blev indviet i 1984 efter ombygning af ”De gamles Hjem” - som jo igen mistede sin status ved kommunesammenlægningen i 2002.
1858. Tegnet af brandinspektør Nielsen. Svaneke Rådhus, foto ca. 1880. Fotograf Johan Hansen, Nexø eller G. Støckel, Rønne. Fotografen kunne være Johan Hansen, Nexø som tog billeder i byen på daværende tidspunkt.
1867. Tegnet af H.P. Bidstrup, Rønne og opført af hans byggeforretning. Rådhuset i Aakirkeby. Foto 1890'erne. Ukendt fotograf.
1881. Tegnet af Mathias Bidstrup og bygget af H.P. Bidstrups byggeforretning. Rådhuset i Allinge med torvehandel. Foto Ad. Petersen, som startede sin fotografiske karriere i 1893. Bornholms Museum.