Saxebro Mølle, Saksebro, Aaker. Opført 1870, fredet 1960. Søndre Landevej 55

​Se Niels-Holger Larsen og Ann Vibeke Knudsens artikel: Saxebro Mølle, mølleri og brød, Bornholmske Samlinger 1996 HER.
​Se også siden om konditoriet i Allinge, som bager og konditor Henriksen ejede fra 1906 til 1920 HER.
Saxebro Mølle var i mange år et smertensbarn. Heldigvis er det ved et menneskes ihærdige indsats lykkedes at redde den gamle mølle fra "undergang": Ole Almeborg. Han fortjener al mulig hæder og ære for den indsats!"

Jeg har forsøgt at samle en side om møllen, med de mange oplysninger, billeder og den personlige viden jeg og vi (Niels-Holger Larsen) har om møllen. Jeg mindes et besøg for mange år siden hos Arne Henriksen, sidste mølleejer. Vi var inde i bageriet og så bl.a. det store æltekar. Så begyndte han at fortælle om dengang man fik de unge piger, kun iført særk og med bare fødder, til at hoppe op i karret og ælte rugbrødsdejen med de bare tæer. Undertonen gik på det sanselige og vovede i pigernes arbejde - som han elskede at se (for sit indre øje). Jeg tror ikke man æltede på den måde på møllen, man havde hestegang og senere motor. Men den gamle ungkarl nød at fortælle den slags historier til yngre, kvindelige besøgende.
​Saxebro Mølle blev opført i 1870 og møllens vinger drejede for sidste gang i 1958. Familien Henriksen havde ejet møllen siden 1920. Arne Henriksen og søsteren Edith overtog den i 1959.

Arne Henriksen døde som den sidste i 2006 og siden var møllen ved at få en ulykkelig skæbne, fordi daværende ejer, Pia Stærmose, lod den forfalde.

Billedet der følger denne indledning er fra et sæt billeder, fotograferet af Anders Jespersen o. 1970. Det er udsalget, "bagerbutikken" på Saxebro. I den gamle brændefyrede ovn blev der bagt rugbrød og sigtebrød, småkager, fire slags, og lagkagebunde, to slags, bunde, som smagte af chokolade og lyse, almindelige. I 1986 lukkede bageri og udsalg.

I 2023 er møllen flottere end formentlig nogensinde før!
Saxebro Mølle 1910-20erne. (?). BM. Møllens vindfang 32 alen.
1870 Stuehus og mølle opføres. Ejer møller Lars Peter Mogensen.
​1871 Iflg. brandtaksation: 7 fag stuehus med 2 fag bageri, en grundmuret mølle - detaljeret beskrivelse af møllen.
​1873 Ny ejer, møller Marius Elias Nørregaard. Stuehus udvides med 3 fag. Nordre længe 6. fag opføres om sommeren.
1884 Ny ejer, Jens A. Jensen
1880'erne Tværbygningen mod øst opføres. Ejer Bent Hansen Stanislav Kjøller.
1892 Ny ejer, møller Marcus L. Valdemar Munch
​1902 Ny ejer, møller Hans Henrik Hansen
​1912 Selvkrøjer og selvsvikker
1920 Ny ejer, Marius Sofus Henriksen, f. 1881. Hestegang udskiftes med eksplotionsmotor i lille motorhus udenfor bageri.
​1921 Motor, valse- og sigteværk installeres.
1927 Første bil anskaffes
1932 20 HK Junker dieselmotor erstatter en ældre motor
1942 El indlægges
​1951 Nationalmuseet optager film.
​1956 Anders Jespersen, Nationalmuseet undersøger møllen, fotograferer
1958 Vingerne drejede sidste gang ​
1959 Arne og Edith Henriksen overtager mølle og bageri.
1960 Marius Sofus Henriksen dør
​1960 Møllen fredes
1975-1976 Bygninger og mølle måles op
1986 Bageriet nedlægges
​1993 Edith Henriksen dør
​2006 Arne Henriksen dør.
​
*
2006 Luthersk Missionsforbund arvede ejendommen, som blev solgt foråret 2006 til den nuværende ejer Pia Stærmose, som igen har sat ejendommen til salg i oktober 2006. 
​Bornholms Museum fik mulighed for til allersidst at købe løsøre fra selve bageriet af den arving – en nevø til Arne og Edith – som arvede alt løsøre.  Det øvrige blev solgt til en marskandiser.
2007 KUAS/ Niels-Holger Larsen udarbejdede handlingsplan
2008 KUAS bevilgede midler til sikring og istandsættelse af møllen. Stuehuset lukkedes tæt på tag og fag – nødtørftigt.​
​De efterfølgende år forfalder bygningen "stille og roligt", der er adskillige indbrud i bygningen.
​Møller og magermester Marius Henriksen, Brødvognen holder foran indgangen til bageri og butik. Indtil 1950 kørte mølleren ud med friskbagt brød til egnens beboere hver dag. Foto Niels Elswing, Nationalmuseet.
​Bagermester Marius Henriksen bærer store lispundsbrød ud til brødvognen. Foto Niels Elswing, Nationalmuseet. 1950. Saxebro-samling.
​Fra bageriet. Det bødkrede æltetrug i baggrunden, murgryden med raskeskabet ovenover, hvor man damphævede de kommenskringler, der var en så uundværlig del af den bornholmske kost i en periode. Midt for hylden til det friskbagte brød. Her har duftet ualmindeligt dejligt, lidt brændeovnsrøg fra ovnen og især det syrlige, nybagte rugbrød. Foto Anders Jespersen, 1958.
​Bageriet blev mere end almindeligt kendt, da daværende kronprinsesse Margrethe i sin pure ungdom havde opdaget bageriet.
Dronning Margrethe deltog som ung arkæologistuderende på Århus Universitet – i to kampagner i professor Ole Klindt-Jensens udgravninger på Slusegård i Pedersker, 1962 og 1964.
​
Hun fandt frem til møllebageriet og kunne finde på at cykle til møllen for at hente morgenbrød. Dronning Ingrid fandt lagkagebundede meget fine.
​Så fine, at da dronning Anne-Marie og Kong Konstantin af Grækenland blev gift i Athen i 1964 blev desserten til bryllupsmiddagen tilberedt af brune lagkagebunde fra Saxebro Mølle. Større hæder kunne næppe tænkes på Saxebro Mølle.
​Saxebro er - eller var - det bedst bevarede møllekompleks på Bornholm. Med mølle, bageri og bolig, der indtil sidste ejers død i 2006 var helt intakt bevaret. Møllen blev købt af en af Bornholms mest velhavende forretningsfamilier, "Pia Stærmose" i Boderne, som desværre har misligholdt møllen og ladet den forfalde. Om den nogensinde bliver til et fint lille mølleanlæg igen er vel tvivlsomt. Fredningsmyndighederne har åbenbart ikke den fornødne politiske vilje (læs økonomi) til at gennemføre en sikring affredede anlæg som disse. Møllen blev fredet allerede i 1960, fordi man allerede dengang indså, hvor fint et anlæg det var.
​Med filmen "Landbageren" blev der heldigvis ristet en rune over det lille mølleri og bageri, som var en så væsentlig repræsentant for det bornholmske liv gennem mere end 100 år.
​
​Amatørbilleder af Saxebro Mølle fra 1920'erne, hvor familien Henriksen netop havde overtaget møllen. Ukendt fotograf. Saxebro-samling.
​Ægteparret Henriksen på Saxebro Mølle med deres fire børn, Edith f. 1907, Ivar 1910, Arne 1915 og Ruth 1918. Alle var født i Allinge. Hustruen hed Anna Emilie Bech og var født på stubmøllen i Svaneke.
​Familien erhvervede Saxebro Mølle i 1920 og billedet er taget omtrent ti år senere. Sønnen Arne var fire år, da famiien flyttede til Saxebro Mølle. ​Fra 1906 til 1920 havde familien boet i Allinge, hvor de havde haft konditori. Se siden om konditoriet i Allinge HER.
Møller Marius Sophus Henriksen var født 15. maj 1881 på Aakirkeby Valsemølle som søn af mølleejer Jørgen Peder Henriksen. Han var uddannet som bager i Allinge og i København hos oldermand Gæthje. Derefter fik han ansættelse som svend hos Winholt i København. Konditiri lærte Henrilksen hos en københavnsk konditor og han tog uddannelse i mølleri på Svanemøllen i Svaneke. I 1906 etablerede han sig som bagermester i Allinge HER. (Kilde: Dansk Handel og Industri, 1933). Ukendt fotograf.

Fredningsmyndighedernes beskrivelse af møllen. Kilde HER.

Saksebro Mølle. Søndre Landevej 55. Vindmøllen (1870) og den trelængede møllegård (1800-tallet). Fredet 1960.

Beskrivelse:
Saksebro Mølle og møllegård ligger i det åbne sydbornholmske landskab ud til Søndre Landevej. Den lille trelængede møllegård ligger omkring en gårdsplads, der åbner sig mod møllen der ligger vest for anlægget. Nord for møllen ligger et lille maskinhus, der ikke er omfattet af fredningen. Stuehuset udgør møllegårdens sydlige længe, mens de to øvrige længer rummer vognport, stald, vaskerum og lokum. Mellem stuehus og landevejen er den tilhørende have. 

Saksebro er en jordhollænder opført i grundmur af pudset balkasandsten. Møllekroppen er ottekantet og bærer en bådformet, tagpapbeklædt møllehat med dele af et automatisk krøjeværk i form af vindrosebukke. Vingerne er taget ned, dog er der bevaret en ældre vingearm. Der er to indgangsdøre, en på hver side af møllen, som begge er nyere traditionelt udførte revledøre. Vinduerne er nyere, traditionelt udførte, en- eller torammede vinduer med seks ruder i hver ramme. Vinduer og døre er alle hvidmalede.

I det indre har møllen tre lofter: kværnloft, lorrisloft og hatloft. Lofterne forbindes af ældre ligeløbstrapper. Der er bevaret mølleinventar, herunder kværne, skalkværn, sigte, valsestol, stjernehjul, stokkedrev, gangværk, hathjul, vingeaksel, dele af en sækkehejs og krøjeværket.

Stuehuset er opført i sort opstolpet bindingsværk uden fodrem, tavlene er hvidkalkede. Bygningen hviler på en sokkel muret dels af tegl og dels af natursten. Stuehuset bærer et let opskalket heltag af pandeplader og der sidder to ældre skorstenspiber med sokkel og krave i rygningen. Gavlene er grundmurede og hvidkalkede og gavltrekanterne er beklædt med tagpap. Der er små vinduer i øst gavlen, mens der er en luge med hejsebom i vestgavlen. På gårdsiden er to døre: en nyere, traditionelt udført, men umalet, tofløjet fyldingsdør med overvindue, hvor der foran denne ligger en møllesten som trædesten. Den anden dør er en ældre, enfløjet, fyldingsdør. Foran denne dør ligger en trappesten af sandsten. På gårdsiden er der et lille grundmuret maskinhus med ensidig taghældning ud for det vestligste fag. Vinduerne er ældre torammede vinduer med tre ruder i hver ramme. Vinduerne og den ældre dør er grønmalede.

I det indre er stuehuset indrettet med ovn, bageri, butikslokale og pigekammer i den vestlige del, mens den øvrige del af længen er indrettet til beboelse med forstue og kamre mod gården og køkken med spisekammer, bedststue (den fine stue) og dagligstue mod havesiden. Rummene har en traditionel materialeholdning med linoleumsbeklædte gulve sandsynligvis med bræddegulv under, bræddegulve, klinkegulve i bageri og butik, synligt bjælkelag, bræddeloft i enkelte rum med lister over samlingerne eller ældre pladebeklædning, fyldingsdøre, heraf enkelte med ådring og enkelte med bukkehornsbeslag samt ældre gerichter og beslagværk. Væggene i køkken, butik og bageri er pudsede og kalkede. I køkken og butik har væggene en varm gul og rød kalkfarve. I bageriet er en ældre murgryde med raskeskab (hæveskab) over, nagelfaste arbejdsborde og stavbygget kar med en ælteanordning, der oprindelig blev trukket af en hesterundgang i gården og siden af en motor placeret i det lille motorhus på stuehuslængens gårdside. I bageriet er der via en ligeløbstrappe forbindelse til tagetagen, der er uudnyttet og anvendes til opbevaring. Her er den ældre tagkonstruktion og det faste undertag synligt. 

Stuehuslængen forbindes med staldlængerne af et brændeskur. Begge staldlænger er opført i sortopstolpet bindingsværk med hvidkalkede tavl. Bygningerne hviler på lave sokler af sandsten og bærer heltag af pandeplader, eternit og tagpap. Der sidder en ældre skorstenspibe i den nordlige længes rygning. Der er både ældre og nyere, traditionelt udførte revledøre og portfløje, der ligesom bindingsværket er sorttjæret. Vinduerne er ældre, grønmalede og torammede vinduer med tre ruder i hver ramme eller ældre enrammede, sortmalede vinduer i vandret format. Der ses også enkelte ældre staldvinduer af støbejern. I nordlængens østgavl er et større vinduesparti bestående af flere sammensatte ældre vinduer.

I det indre er østlængen indrettet til vognport og et forsænket forrådskammer mod syd samt hønsehus mod nord. Nordlængen er indrettet til stald, lokum med adgang fra gården, karlekammer, gang med trappe til tagetagen, saltkammer og vaskerum med gruekedel. I det indre har staldlængerne kalkede vægge og skillevægge af bindingsværk eller brædder, gulvene er overvejende støbte og i gangen er gulvet belagt med sandsten. Der er delvis intakte bræddelofter med synligt bjælkelag. Tagetagen er uudnyttet og er blevet anvendt til opbevaring. 

Bygningshistorie:
Saksebro Mølle blev opført i 1869-1870 på 12. vornedgårds parcel nr. 2, en lille udstykning af den nærliggende Piberegård. Samtidig med opførelsen af møllen, blev et syvfags bindingsværkshus med bageri i de to vestlige fag opført. Begge bygninger stod færdige i 1870. Ved opførelsen havde møllen svanskrøjning. Allerede i 1873 blev stuehuset udvidet med tre fag, hvoraf to blev indrettet til stald, lo og lade. Samtidig blev den nordlige længe opført med henblik på opbevaring af brændsel til bageriet. I 1880erne blev den østlige tværlænge tilføjet. Stuehus og staldlænger havde stråtækt tag med mønning ved opførelsen. Møllen fik selvkrøjning og selvsvikning i 1912 og efter 1920 blev den moderniseret med valse- og sigteværk samt en hjælpemotor, der i 1932 blev udskiftet med den nuværende Juncker Dieselmotor. Også ælteanordningen i bageriet, der tidligere havde været drevet med en hesterundgang, blev motoriseret i 1927.  

Vinger og vindrose på Saksebro Mølle fungerede frem til 1958, hvor vingerne blev beskadiget i en storm. Herefter drev hjælpemotoren mølleriet. Møllens hjælpemotor afspejler hvordan den tiltagende maskintekniske udvikling begyndte at supplere den traditionelle møllevirksomhed i 1900-tallets første halvdel. Bageriet fik indlagt elektricitet i 1948 og virkede frem til 1986. 

Antallet af møller på Bornholm har altid været meget højt i forhold til resten af Danmark, idet Mølleprivilegiet, der ved kongelig lovgivning fra 1683 påbød bønderne at få malet deres mel ved bestemte møller i lokalområdet ikke gjaldt her. På Bornholm var der således et stort antal mindre privatejede møller, og indførelsen af den fri næring i Danmark efter næringsloven i 1858 betød, at der på landet opstod mange små bagerier som bierhverv i forbindelse med de mindre landbrug med tilhørende møller. Små anlæg bestående af gård, mølle og bageri blev således meget udbredt på Bornholm, hvor der i umiddelbar nærhed af Saksebro Mølle også kan nævnes lignende anlæg i Myreagre Mølle, Liemensgade Mølle og den nu nedrevne Pile Mølle. Mange møller udviklede sig efterhånden til større virksomheder med pakhuse og salg af korn og mel. En af dem fungerer i dag som en stor, fuldt moderne og velfungerende valsemølle, nemlig Valsemøllen i Aakirkeby.

På ældre fotografier ses det, at stuehuset tidligere havde tre skorstenspiber.  Den fjernede skorstenspibe har siddet over køkkenet. 

Kilder: Ann Vibeke Knudsen og Niels-Holger Larsen: Saxebro mølle, mølleri og brød, Bornholmske Samlinger, bind 10, 1996 
http://www.kulturarvbornholm.dk/site/364/
Møllebygninger i Danmark, Redegørelse og status, 1993.

Miljømæssig værdi:
Den miljømæssige værdi ved Saksebro Mølle knytter sig til det samlede anlæg, hvor den enkle materialeholdning og traditionelle udførelse knytter mølle og møllegård sammen til et helstøbt kulturmiljø. Hertil kommer den skulpturelle, ottekantede møllekrop, som ses vidt omkring i det åbne, sydbornholmske landskab.
Kulturhistorisk værdi:
Den kulturhistoriske værdi ved Saksebro Mølle knytter sig overordnet til det samlede anlæg beliggende på en lille udstykning fra den større gård, Piberegård. Sammen med møllegårdens simple bindingsværk og beskedne dimensioner samt møllen, underbygges fortællingen om de talrige små landbagerier og møllerivirksomheder, der opstod på Bornholm i kølvandet på den fri næringslovs ikrafttræden i 1858 samt som en reaktion på det økonomiske opsving som landbruget oplevede i 1800-tallets anden halvdel. 

Saksebro Mølle er det sidste bevarede eksempel på Bornholmsk landbageri med mølle, der tidligere var talrige eksempler på øen. Således er møllen med intakt mølleri og gårdanlægget med bageri, beboelse og stald et helt enestående eksempel i Danmark.

Den kulturhistoriske værdi ved møllen knytter sig i det ydre til møllen som en landbrugshistorisk funktionsbygning, idet den gennem sin arkitektur, vingedele og vindrosebukke fortæller historien om det lokalt orienterede og af vejret afhængige, før-industrielle danske landbrug. Dertil kommer, at møllen som maskine, vidner om et af de tidlige stadier i vindteknologiens historie. Der knytter sig også kulturhistorisk værdi til møllens ottekantede form i det ydre og det indre rum der er rundt, hvilket er et særegent træk ved de ottekantede Bornholmske murmøller. Også murværket af balkasandsten har kulturhistorisk værdi, idet det vidner om, at sandsten var et let tilgængeligt byggemateriale i lokalområdet, der tilmed var billigere end mursten. Hertil kommer møllens placering vest for gårdanlægget, hvor den frit har kunne fange vinden fra nord, vest og syd. 
I møllens indre knytter den kulturhistoriske værdi til de bevarede lofter, ligeløbstrapperne og de bevarede dele af mølleriet, herunder kværne, sigter og hejseværk, valsestol og gangværk, der i fysisk form fortæller historien om det før-industrielle danske landbrug. 

I gårdanlæggets ydre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de tre længer, hvor stuehuset med sin bredere og højere bygningskrop, markerer sig som den fineste og mest markante bygning. Den forskelligartede udformning af stuehusets to døre viser endvidere længens indre opdeling i en privat beboelsesdel med indgang gennem den tofløjede fyldingsdør, mens den enkle, enfløjede dør viser indgang til butik og bageri. De to skorstenspiber viser den samme inddeling, hvor den kraftigste pibe er tilknyttet bageovnen i længens vestlige del. Længernes enkle bindingsværk har på bornholmsk vis gennemstukne bjælkehoveder, men er udført uden fodrem og hviler direkte på soklen af balkasandsten. Anlæggets beskedenhed viser sig ydermere i den nordre længes bindingsværk, der med stolper og indvendige sidebånd viser bygningens rent funktionsmæssige og sekundære placering i anlægget. Denne type bindingsværk var ydermere den sidste og mest enkle form for bindingsværk man anvendte på Bornholm inden de grundmurede huse tog over i byggeriet. Endelig er møllestenen, der ligger som trædesten foran den ene af stuehusets indgangsdøre, også udført af sandsten, hvilket vidner om den produktion af møllesten, der som det eneste sted i Danmark foregik på Bornholm.

I stuehusets indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den ældre grundplan der er opdelt i en beboelsesdel mod øst og bageri med tilhørende butik mod vest. Længens næsten intakte midterskillevæg opdeler grundplanen i stuer og køkken mod haven og kamre samt butik mod gårdsiden. Hertil kommer alle ældre bygningsdele og detaljer, herunder brædde-, tegl- og kakkelgulve, pudsede, kalkede eller malede vægge, bræddelofter med lister og uden lister over samlingerne, lofternes synlige ældre bjælkelag, fyldingsdøre med gerichter greb, hængsler og bukkehorsbeslag. Hertil kommer den bevarede farvesætning i blå, gule, røde og grønne nuancer i køkken og butikslokale. 

I bageriet knytter den kulturhistoriske værdi sig til det intakte interiør og indretning, der ikke er ændret væsentligt siden 1918. Her indgår bageovnen med alle detaljer, den ældre murgryde med raskeskab over, de nagelfaste arbejdsborde, melkar og stavbygget kar. Murgryde og raskeskab (raske = hæve) fungerede således, at brødene blev sat til hævning i skabet, hvorefter man kogte vand i murgryden og via et trærør ledte vanddampen op i raskeskabet, hvor dampen understøttede bagværkets hæveproces. 

I staldlængernes indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den ældre indretning med brændehus, vognport og hønsehus i den østre længe samt den nordre længes indretning med vaskerum, gang, saltekammer, karlekammer, lokum og stald. Hertil kommer de ældre overflader og bygningsdele, herunder lerstampede, støbte og flisebelagte gulve, brædde- eller sandstensgulve, pudsede hvidkalkede vægge og bræddelofter med synligt bjælkelag.

Arkitektonisk værdi:
Den arkitektoniske værdi ved Saksebro Mølle knytter sig til det samlede anlægs beskedne og regulære udformning, der kendetegnes af møllekroppens rene, prismatiske form og gårdanlæggets retlinede, bloklignende udformning i simpelt, sortopstolpet bindingsværk med stuehusets mørke gavltrekanter. Bygningsanlægget fremtræder ydmygt og enkelt og dekorationen begrænser sig til stuehusets to indgangsdøre med fyldinger. Bygningernes indbyrdes placering giver anlægget særdeles et helstøbt og sluttet udtryk.  

Den arkitektoniske værdi knytter sig i stuehusets indre til den ældre farvesætning i køkken og butikslokale, hvor farverne i gul, rød, grøn og blå danner en særegen, varm og rig kontrast til det enkle og nedtonede anlæg. Hertil kommer bageriets åbne lokale, der med kakkelgulve og hvidkalkede vægge samt loft har et rent og karsk udtryk.

Bærende fredningsværdier:
De bærende fredningsværdier knytter sig i det ydre til det samlede anlæg med stuehus, staldlænger og mølle samt bygningernes indbyrdes placering og rumlige dimensionering.

I møllens ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til den grundmurede ottekantede møllekrop af pudset og kalket balkasandsten, den bådformede, tagpapbeklædte hat samt de bevarede dele af det automatiske krøjeværk og vinger. Hertil kommer alle ældre og traditionelle detaljer herunder vinduer og døre samt den traditionelle farve- og materialeholdning. 

I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig møllekroppens inddeling i lofter, mølleinventaret til kornforarbejdning, gangværket, ligeløbstrapperne, krøjeværket samt den traditionelle materialeholdning.

I stuehuset og længerne knytter de bærende fredningsværdier sig til bindingsværkskonstruktionerne på sokler af balkasandsten, sadeltagene og skorstenspiber. Endelig knytter de bærende fredningsværdier sig til de ældre, traditionelt udformede vinduer, døre, luger og hejsebom, samt til anlæggets traditionelle materialeholdning.

I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig til stuehusets ældre grundplan og rumfordeling med inddeling i beboelse, bageri og butik, herunder beboelsesdelens delvist bevarede, gennemgående midterskillevæg, der inddeler beboelsen i stuer og køkken mod havesiden samt kamre og forstue mod gårdsiden. Hertil kommer alle ældre bygningsdele og -detaljer, herunder brædde-, tegl- og kakkelgulve, pudsede, kalkede eller malede vægge, bræddelofter med og uden lister over samlingerne, lofternes synlige ældre bjælkelag, bageovn, murgryde, raskeskab, de nagelfaste arbejdsborde, melkar, stavbygget kar, fyldingsdøre med gerichter, greb, hængsler og bukkehorsbeslag samt farvesætningen i køkken og butikslokale. Endelig kommer den traditionelle materialeholdning og farvesætning.
​Saxebro Mølle. 2002. Foto Niels-Holger Larsen.
​Saxebro Mølle. 2006. Foto Niels Holger Larsen. Endnu på dette tidspunkt var møllen intakt. Bemærk, at der er 50 år mellem dette og det første af Anders Jespersens farvefotografier.
Saxebro Mølle. To søskende Edith Henriksen (Ukendt fotograf). Arne Henriksen 2002, foto Niels-Holger Larsen.
Vi har for noget tid siden fået forskellige billeder, som har tilhørt Arne og Edith Henriksen. Billeder de havde fået af forskellige besøgende, fra Nationalmuseet til svenske turister. Med al respekt. Og tak for især billederne fra turisterne, for så har vi nogle gode billeder af Edith Henriksen i bageri og bageriudsalg. Hvem fotograferne er ved vi ikke. Billederne må være fra 1970'erne, måske o. 1980. Bageriet blev nedlagt i 1986.

Anders Jespersens farvefotografier af Saxebro Mølle, o. 1970.

Samtlige billeder på Nationalmuseet. Billederne her er affotograferet af Niels-Holger Larsen fra Arne Henriksens private album. (Album i ukendt privateje).
​Saxebro Mølle. Foto Anders Jespersen, o. 1970.
​På Saxebro Mølle. Med røg fra den brændefyrede ovn i bageriet. Foto Anders Jespersen o. 1970. BM.
​På Saxebro Mølle. Broloftet, nederste etage i møllen.  Foto Anders Jespersen o. 1970. BM.
​Foto Anders Jespersen, o. 1970. Kværnloftet med det store stjernhjul, hvortil kværnene efter behov kunne til- og frakobles. På det venstre billede ses i baggrunden en ældre valsestol, og stokkedrevet til kværnen er fjernet, hvilket viser at kværnen er taget ud af brug. På det højre billdede ses en kværn som er i brug, idet stokkedrevet har indgreb i stjernhjulet.
​Saxebro Mølle. Foto Anders Jespersen, o. 1970. Et kig gennem trappen på sækkeloftet og op til hejseværkerne i hatten.
​Saxebro Mølle. Foto Anders Jespersen, o. 1970. Det store krondrev, der overfører kræfterne/rotationen fra det store hathjul på akslen ("åsen").
​Saxebro Mølle. Foto Anders Jespersen, 1970. Hejserværkerne og deres glidekoblinger til krondrevets underside. De kobles til med et reb, der gennem huller i gulvene går helt ned til broloftet, og kan betjenes / trækkes i på alle lofter. Der er to sæt lemme over hinanden i hver side af møllens gulve - herigennem kan sækkene hejses op med korn eller mel.
​Saxebro Mølle. Foto Anders Jespersen, 0. 1970. Den lille butik.
​Udsalget "bagerbutikken" på Saxebro. I den gamle brændefyrede ovn blev der bagt rugbrød og sigtebrød, småkager, fire slags og lagkagebunde, to slags, bunde, som smagte af chokolade og lyse, almindelige. Vi kom fra hele Bornholm, for at handle. Da dronning Anne-Marie og Kong Konstantin af Grækenland blev gift i Athen i 1964 blev desserten til bryllupsmiddagen tilberedt af brune lagkagebunde fra Saxebro Mølle. Større hæder kunne næppe tænkes på Saxebro Mølle. I 1986 lukkede bageri og udsalg.
​Saxebro Mølle. Foto Anders Jespersen, o. 1970. Bageriet med den store ovn til venstre, hylder til færdigt brød til højre.
​Saxebro Mølle. Foto Anders Jespersen, 1970.
​Saxebro Mølle. Foto Anders Jespersen, 1970.
​Saxebro Mølle. Foto Anders Jespersen, 1970. Hverdagsstuen med møllerens skrivebord for regnskaber og meget andet. Døren går ind til den fine stue - "bedststuen".
​Saxebro Mølle. Foto Anders Jespersen, 0. 1970. Fire billeder af den "fine stue".

Luftfotos af Saxebro Mølle, fra Kongelige Bibliotek og møllerens samling

Saxebro 1946. Foto Sylvest Jensen, KB.
Saxebro Mølle 1949. Foto Sylvest Jensen, KB.
Saxebro Mølle 1951. Foto Sylvest Jensen. KB.
Saxebro Mølle 1955. Foto Sylvest Jensen. KB.
​Saxebro Mølle 1964. Odense Luftfoto. KB.
​Saxebro Mølle 1990. Foto Ariel. KB.