Blanchs Hotel på Galgebakken over Sænebugten. Bygget - og indviet - 1887

Bornholms Ø-arkiv modtog i 1976 fra Katja Else Beierholm, Los Angèles, Californien, en samling billeder og enkelte arkivalier fra hendes forældres hotel. Hotellet blev brændt af af CF i 1977. Katja Beierholm døde i 1987.

I november 1914 udgav Bornholms Historiske Samfund Finn Pedersens fortælling om Blanchs Hotel i Bornholmske Samlinger. Om "Christian IV" på Blanchs Hotel HER. 
Om at være hotelkarl på Blanchs Hotel HER
Opslag om oprettelse af Blanch's Hotel ved Hammeren. Foroven en tegning af hotellet og Hammershus ruiner. Dateret maj 1887.
Signatur: J.H. Blanch. Vignet, Chr. Olsen og Co. København. Dette eksemplar er fra Peter Haubergs samling på Nationalmuseet. Tilsvarende på Bornholms Museum, BM 2610x05280.

Tekst på opslaget:
Blanchs Hotel, Hammeren, Bornholm i Maj 1887.
Hermed har jeg den Ære at meddele, at mit nye Hotel ved "Hammeren" paa Bornholm aabnes førstkommende 1ste Juni. Ved skjøn Beliggenhed ligeoverfor Hammerhus Ruiner, ved imponerende Udsigt over en romantisk skjøn Egn og ved let Adgang til fortrinelige Søbade vil Hotellet anbefale sig som et sundt og behageligt Sommeropholdssted hvorfra større og mindre Udflugter bekvemt kan foretages. Hotellets Værelser, med Plads for 70 Personer, ere komfortabelt udstyrede, og det vil være min Opgave ved største Imødekommenhed at gjøre Opholdet for mine Gjæster saa behageligt som muligt. Overfarten til Bornholm sker hver Aften og ved Dampskibenes Ankomst til Rønne afgaar strax Vogne til Hotellet.
J. H. Blanch.
Postkort, (beskåret), trykt af Ad. Møller, Nexø, eneret nr. 22. (?). Formentlig fotograferet af H.P. Jacobsen, Allinge. Ad. Møller overtog dennes postkort fabrikation, ser det ud til. 322-43: (På Bornholms Museum).
Blanchs Hotel, foto Bendt Kjøller, o. 1900, fra Peter Haubergs Samling på Nationalmuseet.
Johan Heinrich Blanch var tysker og rejste i sine unge dage til København. Da han med damperen fra Rügen passerede Bornholm, stod han på dækket og nød synet af Hammerknuden - og erklærede, at her ville han engang opføre et stort, flot hotel. Og det gjorde ham. Han købte 15 tønder naturgrund uden vand og det kostede 30.000 kr. at opføre hotellet. Bygmester, skæreriejer Esper Peter Espersen, Rønne, havde entreprisen på byggeriet. Vandet fik han op med pumpeværk fra Hammersøen, hestedrevet forstås. Vandet blev opsamlet i et højtliggende bassin, så der var tilstrækkelig tryk på hanerne. Der var også vandskyllede toiletter og gaslys i sale og saloner. Om vinteren skar man isblokke til kølehuset, hvor mad og drikkevarer kunne klare sommervarmen.
Blanch anlagde et fornemt haveanlæg, hvor han fik placeret den statue af Christian IV, som han havde købt på auktion i København. HER. Han fik også anlagt en lang trappe ned til kysten.
Han døde i 1901, 62 år gammel - og nye ejere kom til. Datteren, Anna Blanch, blev gift med Hans Beierholm - og han var rette mand på rette sted.
Journalist på Bornholms Tidende, Hans Aage Bøggild skrev i 1976: Blanch indledte den eksklusibe turismes epoke. Den varede til Første Verdens udbrud i 1914. (Fra Jacob Ludvidsen: Vi anbefaler os til vore ærede gæster. (Om hoteller og beværtninger på Bornholm) 1999.
Hotelejer Blanch og hustru, Blanchs Hotel i Sandvig. Bornholms Ø-arkiv. Johan Heinrich Blanchs gravminde findes stadig på Allinge Kirkegård. Han var født i 1839, døde 1901. Mindet er "rejst af Venner". Til højre: Fru Cecilie Blanch, mor til fru Anna Beierholm, (gift med hotelejer J.H. Blanch)..
Picture

Bornholms Avis. ang. Blanch, restauratør i København. 1895, 29. november.
Blanchs Hotel, foto Bendt Kjøller, Peter Haubergs samling, Nationalmuseet.
Blanchs Hotel, Frits Sørensen. Ved færdiggørelsen i 1887 var der kun to etager, da I.H. Blanch havde fuldført det.
Foto taget fra Blanchs Hotel med Christians 4. - og Hammerhavn i baggrunden. Foto H.P. Jacobsen. Foto o. 1906-1908. Postkort, tilhører Knud Larsen.
Fotograf H.P. Jacobsen. Blanchs Hotel på Hammeren. Med blindstempel "Eneret, Allinge". H.P. Jacobsen. Kort efter 1900.

Hotellet med tre etager efter 1907. Hans Beierholm ejede hotellet 1904-1918

Blanchs Hotel efter forhøjelsen og etablering af nye verandaer  ca. 1907. Kongeværelserne var på 2. sal over de to verandaer, med egen privat balkon og en meget smuk udsigt.
Hotelejer, Blanchs Hotel, H.M. Beierholm, 1912. Fotograf Andr. Ipsen, Allinge.
H,M. Beierholm som soldat i sine unge dage. Blanchs Hotel
H.M. Beierholm i døren til den store glasveranda.
Hotelpersonale. affoto, 1919, kjøller-samlingen.
Sommer 1917, personalet på Blanchs Hotel.
Blanchs Hotel, Beierholm 1915.                                                                                                                     Menukort fra Hans Beierholms tid på hotellet.
Chr. X og Dronning Alexandrine paa Blanchs Hotel "og Fader Beierholm"
Fru Anna Beierholm f. Blanch, med datteren, 1917.
"Min broder, Hans Martin Beierholm jun. 1914. Opkørslen til Blanchs Hotel på hans ridehest "Sotto","
Kong Chr. X og Dronningen forlader Blanchs Hotel.
Hans Beierholm tager afsked med kongeparret på Blanchs Hotel. I bil. Vi ved at kongeparret var der i juni 1920.
Hans Beierholm, Blanchs Hotel påsken 1910.
Beierholm. Hammerhavnen o. 1915.
Beierholm og hustru, Blanchs Hotel.

Efter Hans Beierholm

Nye ejere kom til og indlagde elektrisk lys og "elektronisk automatisk vandforsyning" samt tennisbane. Blandt de følgende ejere kan nævneds gullash-baronen Stanley Beldring (som også opførte drengeferiehjemmet Egilsholm i Pedersker HER). Han købte Blanchs Hotel for 220.000 kr og Helligdommen for 190.000 kr - og gik rabundus. En anden jonglør var den tyske journalist Rolf Müller, der førte sig fdrem som ejer af både Blanchs Hotel, Stammershalle og Sjøljan - og endte på tvangsauktion i 1927.

Sidste vært blev Mogens Koch, som i forvejen sad med Helligdommen og Hotel Salene. Han fik nogle hæderlige år, men Anden Verdenskrig ødelagde alt.

Dansk Folkeferie overtager Blanchs Hotel i 1943

Dansk Folkeferie fik sat skik på det gamle hotel - først til glæde for den tyske og siden den russiske besættelsesmagt.
Personalefoto fra Blanchs Hotel. Vil tro det er fra 1946. Min Mor Sylvia Strandberg bestyrede hotellet sammen med min far Eigil Strandberg. Min Mor ser I i forreste række nummer fire fra højre. (Zanne Strandberg)
Endnu et personalefoto. Blanchs Hotel. Vil tro vi skriver 1947. Min Far Eigil Strandberg bagerste række yderst til venstre, min Mor Sylvia Strandberg bagerste række nummer tre fra venstre. Min storesøster Jytte Strandberg sidder på armen af Åse, som var søster til Lulu. Lulu som vi alle tre husker rigtig godt..... (Fra Zanne Strandberg).
Blanchs Hotel o. 1965.
Linda Standberg fortæller (januar 2014) Min far og mor var bestyrerpar på Blanchs Hotel , ja det har nok været fra 1943 så og indtil 1953 hvor de flyttede til Hasle og købte Ørnekullen (nu Campanella). Jeg blev født mens vi boede på Blanchs hotel i 1951.  Min far var en habil fotograf.
Blanchs Hotel brændte i 1977. Det blev afbrændt af CF for Dansk Folkeferie, så feriebyen kunne blive bygget. Dansk Folkeferies huse kom i stedet, i dag (1914) kaldes bebyggelsen for Hammershuse og er solgt til private.
Afbrænding af Blanchs Hotel. I forgrunden er det arkæologer fra Bornholms Museum, der graver. De fandt bl.a. lig fra Anden Verdenskrig, mindes jeg. Billedet tilhører Jens Ole Fassel.
Dansk Folke Ferie Sandvig Feriecenter. Postkort. Colbergs Boghandel 1980. BM.