Forskelligt om lærerne i Østermarie
Tilbage til hovedsiden om Østermarie-skolerne HER
Lærer Kristian Hansen Skovmand, Østermarie Nordre Skole
Det er gået op for mig, at familien Skovmands indflydelse på lærer- og højskolegerningen ikke bare på Bornholm men i Danmark, har været ganske betydelig, Kristen Skovmand, fra Sønderjylland, var lærer på Nordre Skole i Østermarie, 1861-1897. Lærerparret Kristen Skovmand,1841-1913, og Karen f. Josephsen fra Gudhjem, 1852-1923, fik otte børn, som alle fik et godt afsæt til et rigt liv. Gerda,1871-1920, Fridlev (lærer i Rønne)1872-1944, Sigurd, 1874-1891, Alfhild (læge i Haders...lev), 1877-1947, Ingefred 1880-1957, Helge (højskolebladsredaktør) 1883-1979, Regnar,1885-1960 og Holger 1888-1981 - han er højst to år gammel på billedet, som må være fra omkring 1890. Læge Alfhild Skovmand har o. 1940 skrevet en af de bedste barndomserindringer, jeg nogensinde har læst. Om opvæksten på Østbornholm i 1880erne. Frilev har skrevet dagbog hver dag i sit liv - de ligger på Bornholms Ø-arkiv. Helge har udgivet sine erindringer på Gyldendal og hans søn Roar har skrevet doktordisputats om højskolen i Danmark frem til sidst i 1800tallet. Og sådan kunne man blive ved. Manden yderst til højre i bagerste række er højskolelærer Jens Kristian Hansen, f. 1864, lærer på Bornholms Højskole i begyndelsen af 1890erne, inden han videreuddannede sig og blev realskolebestyrer i Hadsten. Billedet stammer fra hans efterkommere og findes på Ø-arkivet.
|
Lærer Kristen Skovmand med børnebørn ca. 1907 Asger Skovmand Jørgensen, Kristen Hansen Skovmand, Karen Skovmand Jørgensen, Frederik Skovmand Jørgensen (på skødet) og Helga Skovmand Jørgensen.
Foto J. Olesen, Vedsted, pr. Birkelse St. Kristen Hansen Skovmand, lærer i Østermarie, men født i Asserballe på Als i Sønderjylland og hans hustru er en gudhjempige Karen Augusta Nikoline Josephsen. Hendes far var omgangsskolelærer Jacob Josephsen f. i Bodilsker ca 1804, senere fastansat lærer i Gudhjem.
|
Kristen Hansen Skovmand og Karen Augusta Nicoline Josephsen, fotograferet som nygifte af Th. Spelling, 1870. Alfhild Skovmand, læge i Haderslev, student fra Rønne 1900. 1877-1947. Hendes far Christen Hansen Skovmand i midten.
Nikoline og Kristen Skovmands hjem i Østermarie. Foto tilhører fam. Skovmand. Portrættet af den unge mand i hjørnet er uden tvivl Sigurd Skovmand, som døde ganske ung.
Lærer Christian Peter Riis f. 1872, fortæller om Østermarie Nordre Skole
Han blev lærer i 1897, efterfulgte Kresten Hansen Skovmand og blev en "legende" som forgængeren.
Østermarie Nordre Skole - historie ved lærer Christian Peter Riis. 6 sider. Fra Frede Kjøllers udklipsarkiv på Bornholms Ø-arkiv.
Lærerinde Regina Lasen, ansat ved Østerlars Skolevæsen i 50 år. Bornh. Tid. 1960
Herover de sidste linjer af interviewet med Lærerinde Regine Larsen, skolevæsenet i Østermarie 12.11.1960, Bornholms Tidende. Fra Frede Kjøllers samling, BØA.